6 Spredt bebyggelse m.v., Miljøstyrelsen

6 Spredt bebyggelse m.v.

Overvågningsprogrammet
Som en del af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har amterne i samarbejde med kommunerne indberettet data til fastlæggelse af spildevandsbelastningen fra ejendomme uden for kloakopland, dvs. typisk landbrugsejendomme. Indberetningen omfatter spildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE).

Indberetningen har nu foregået siden 1991. Da der er tale om beregnede mængder, og da der til de indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningen i forhold til foregående år. De ændringer, der kan spores i forhold til tidligere, skal derfor betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Dog er der tale om et reelt fald i fosforudledningen (Miljøstyrelsen, 1994).

Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får en ændret rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse.

6.1 De indberettede data

Viborg Amt, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Københavns Kommune har for overvågningsåret 1997 ikke indberettet ændringer.

Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og dermed udledningsmængderne for de pågældende kommuner.

Såfremt der inden for ét opland er foretaget opgørelse på forskellige videnniveauer, indberetter flere amter på indberetningsskemaet til Miljøstyrelsen det hyppigst anvendte videngrundlag inden for dette opland.

Forudsætningerne og principperne for indberetningen er beskrevet i bilag 3.1 og fremgår tilsvarende af det af Miljøstyrelsen udsendte paradigma.

6.2 Belastningsopgørelse 1997

6.2.1 Videngrundlag

Til indberetningen anvendes tre typer videngrundlag. Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder, B det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet mens rensemetoderne er skønnet og endelig C som er det dårligste videngrundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 3.1.

Det er ikke muligt at skabe et entydigt billede af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på videngrundlag A, B eller C, idet amterne ved indberetningen for et opland anvender det hyppigst forekommende videngrundlag, hvilket medfører, at nogle ejendomme bliver kategoriseret med videngrundlag B, hvor det eksempelvis burde have været videngrundlag A. Tabel 6.1 angiver fordelingen mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt.

Tabel 6.1
Den procentvise fordeling af opgørelsen opgjort på henholdsvis videngrundlag A, B og C, 1997.

Amt	Sommerhus- og kolonihaveområder			Spredt bebyggelse og landsbyer
	Videngrundlag (%)			Videngrundlag (%)
	A	B	C	A	B	C
København	1	28	71	47	41	12
Frederiksborg	~ 0	83	17	12	74	14
Roskilde	1	99	-	3	97	-
Vestsjælland	15	61	24	9	49	42
Storstrøm	41	59	-	32	68	-
Bornholm	-	100	-	-	100	-
Fyn	23	62	15	19	71	10
Sønderjylland	-	47	53	20	60	20
Ribe	-	47	53	8	59	33
Vejle	16	84	-	34	53	13
Ringkjøbing	1	39	60	19	70	11
Århus	23	71	6	30	63	7
Viborg	2	63	35	19	46	35
Nordjylland	~ 0	67	33	3	54	43
København K	-	-	-	100	-	-
Hele landet	8	62	30	18	61	21

Sommerhus- og kolonihaveområder
I forhold til sidste års indberetning for så vidt angår ejendomme i sommerhus- og kolonihaveområder er den procentvise andel af ejendommene indberettet på videngrundlag B faldet fra 69 % til 62 %. Omvendt er der sket en stigning fra 23 % til 30 % i andelen af ejendomme opgjort på videngrundlag C. Med hensyn til videngrundlag A er der ingen ændringer. Sammenlagt svarer det til, at 70 % af ejendommene i sommerhus- og kolonihaveområderne er indberettet på videngrundlag A og B i modsætning til 77 % sidste år.

Spredt bebyggelse og landsbyer
Med hensyn til ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer er der i forhold til sidste år ikke sket væsentlige ændringer.

Alle ejendomme uanset kategori
Sammenlagt er 15 % af ejendommene i det åbne land indberettet på videngrundlag A, 61 % på videngrundlag B og 24 % på videngrundlag C. Således opgøres 76 % af ejendommene nu på et rimeligt videngrundlag, og 24 % er af mindre god kvalitet.

Fortsat forbedret opgørelse
Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke var muligt ved 1996-indberetningen, men at forbedringen af opgørelserne ville ske i forbindelse med 1997-indberetningen. Dette skete også for nogle amters vedkommende. Det må dog konstateres i forbindelse med 1998-indberetningen, at der stadig er behov for en forbedring af videngrundlaget.

Flere amter har med indberetningen i år dog tilkendegivet, at der fortsat arbejdes for at forbedre videngrundlaget.

6.2.2 Ejendomme og rensemetoder

Antal ejendomme
Der er i alt ca. 348.600 ejendomme i det åbne land uden for kloakopland. På landsbasis fordeler antallet af ejendomme sig med 107.300 i sommerhuseområder, 9.200 i kolonihaveområder, 204.500 i spredt bebyggelse og 27.600 i landsbyer. Som det fremgår, er hovedparten af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse. I forhold til sidste år er der sket et fald på ca. 1.500 ejendomme i sommerhusområder, et fald på ca. 700 i kolonihaveområderne, et fald på ca. 200 i landsbyområder, og et fald på ca. 2.500 i den spredte bebyggelse. Totalt set er der sket et fald i antallet af ejendomme på ca. 4.900. Af figur 6.1 fremgår den regionale fordeling af ejendommene.

Figur 6.1
Amtsvis fordeling af ejendomme beliggende i sommerhus- og kolonihaveområder samt spredt bebyggelse og landsbyer, 1997. I bilag 3.2 er for hvert amt angivet antallet af ejendomme opdelt på de to kategorier.

Rensemetoder
I tabel 6.2 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort og kategoriseret efter ejendomme med nedsivning, samletank eller udledning. Der henvises til bilag 3.2 for en nærmere beskrivelse af tallenes fremkommen.

Tabel 6.2
Antal ejendomme uden for kloakopland samt fordelingen af antal ejendomme på nedsivning, samletank og udledning. Tallene i parentes angiver den procentvise fordeling, 1997.

	Total antal ejendomme	Nedsivning	Samletank	Udledning
Sommerhuse og kololonihaveområder	116.500 (100 %)	97.100 (83 %)	6.200 (5 %)	13.200 (12 %)
Spredt bebyggelse og landsbyer	232.100 (100 %)	83.800 (36 %)	5.300 (2 %)	143.000 (62 %)
I alt	348.600 (100 %)	180.900 (52 %)	11.500 (3 %)	156.200 (45 %)

Totalt er antallet af ejendomme uden for kloakopland faldet med ca. 4.900, men den procentvise fordeling mellem de tre rensekategorier er uændret. Antallet af ejendomme med udledning til vandområde er faldet med 3.500, antallet af ejendomme med nedsivning er faldet med 1.200 og endelig er der 200 færre ejendomme med samletanke.

Fordeling af rensemetoder med udledning
I tabel 6.3 er angivet, hvorledes de anvendte rensemetoder fordeler sig mere specifikt, og med hensyn til beregningen henvises til bilag 3.2. Tilsvarende er i bilag 3.2 angivet, hvorledes rensemetoderne fordeler sig i de enkelte amter opgjort som antallet af ejendomme med en specifik rensemetode. Der er i forhold til sidste år ikke sket nogle ændringer i den procentvise fordeling mellem rensemetoder med udledning.

Tabel 6.3
Procentvis fordeling af rensemetoderne, 1997.

	Nedsivning	Samletank	Mekanisk	Mekanisk+ markdræn	Mekanisk+ samletank	Andet 1)
Sommerhuse og kolonihaver	83	5	3	5	4	<1
Spredt bebyggelse og landsbyer	36	2	24	37	<1	<1
I alt	52	3	17	26	1,5	0,5

1) Ved rensemetoden "andet" forstås rensemetoder som mekanisk biologisk rensning, mekanisk biologisk rensning med fosforfjernelse, mekanisk biologisk rensning med forbedret BI5-fjernelse samt mekanisk biologisk rensning med forbedret BI5- og fosforfjernelse.

6.2.3 Udledningsmængder

Udledning til vandområder
Tabel 6.4 viser den totale udledning af NPO til vandområderne fra ejendomme uden for kloakopland opgjort i ton/år. Det fremgår, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er ikke sket ændringer i forhold til sidste år, bortset fra et fald i den udledte mængde, hvilket stemmer overens med det tilsvarende mindre antal ejendomme.

Årlige udledningsmængder
Af bilag 3.3 fremgår den totale årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på amterne.

Tabel 6.4
Den årlige punktkildebelastning fra ejendomme uden for kloa-kopland. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke afrundede værdier, 1997.

	Udledning til vandområde i ton pr. år
	BI5	Tot-N	Tot-P
Sommerhuse og kolonihavehuse	76	15	5
Spredt bebyggelse og landsbyer	4.208	1.104	252
Andet	12	3	1
I alt	4.295	1.123	257

I figur 6.2 ses den regionale procentvise fordeling af udledningerne til vandområder fra ejendomme uden for kloakerede områder. Som figuren viser, er der stor regional variation i de udledte mængder. I bilag 3.3 fremgår de enkelte amters udledninger sammenholdt med den totale udledning på landsplan.

Figur 6.2
Den amtslige udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (Tot-N) og fosfor (Tot-P) i % af den totale udledte mængde fra bebyggelse uden for kloakerede områder, 1997.

Potentiel belastning
Ved at tage udgangspunkt i belastningsforudsætningerne for 1 person, jf. bilag 3.1, kan den potentielle belastning før rensning beregnes. Sammenholdes den potentielle belastning fra én person med erfaringstallene for antal personer pr. ejendom samt antal ejendomme i det åbne land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i det åbne land.

Der er i forhold til sidste år ikke sket de store ændringer, hvorfor der henvises til Punktkilderapport 1996 for så vidt angår det enkelte amts udledning i relation til den potentielle belastning.

Udledningen på landsbasis til vandområderne i sommerhus- og kolonihaveområder er i forhold til den potentielle belastning meget lille (5 % BI5, 5 % N og 6 % P). Den store stofreduktion skyldes, at der på landsplan er mange ejendomme med nedsiv-ning (83 %).

Udledningen til vandområder fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer udgør i forhold til den potentielle belastning 30 % organisk stof, 39 % kvælstof og 39 % fosfor. Dette svarer til sidste års indberetning. Denne forholdsvis store stofreduktion skyldes, at der i den spredte bebyggelse og landsbyer er en forholdsvis stor andel af ejendomme med nedsivning (36 %) og mekanisk rensning efterfulgt af markdræn (36 %), jf. tabel 6.3.

6.3 Fremtidige tiltag og amternes punktkilderapporter

Bedre videngrundlag
Da opgørelsen af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, er der behov for i de efterfølgende år fortsat at arbejde for en forbedret opgørelse. Dette arbejde skal nødvendigvis bestå i, at flere ejendomme bliver opgjort på bedst muligt videngrundlag, dvs. videngrundlag A.

En del amter har i deres Punktkilderapporter udmeldt, at de i samarbejde med kommunerne fortsat vil arbejde for en forbedring af videngrundlaget i løbet af de næste år udover, hvad der i forvejen er aftalt med hensyn til, at hvert enkelt amt skal have opgjort 10 % af ejendommene i spredte bebyggelse og landsbyer på videngrundlag A. Nogle amter har sammen med kommunerne den målsætning, at samtlige ejendomme bør registreres med videngrundlag A.

Ny lov om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Dette må nødvendigvis også blive en konsekvens af den i foråret 1997 vedtaget lov om forbedret rensning af spildevandet i det åbne land med det formål at forbedre forureningstilstanden, jf. Lovbkg. nr. 325 af 14. maj 1997. I forlængelse heraf må der nødvendigvis ske en løbende forbedring af registreringen af ejendommene i det åbne land som følge af nyetablerede renseforanstaltninger og den planlægning, som amter og kommuner står for at skulle lave.

Spildevandsafgift
Tilsvarende må man også formode, at den nye spildevandsafgift vil kunne medvirke til en forbedring af videngrundlaget, idet afgiften i dag opkræves efter oplysninger fra BBR-registeret og at der her bliver behov for en kontrol af afledningsformen for at sikre korrekt fastsættelse af afgiften.

NOVA 2003
Tilsvarende bliver der i forbindelse med det nye overvågningsprogram (NOVA 2003) sat ekstra fokus på spildevandsafledningen i det åbne land og der lægges her op til en ny rapporteringsform, som også vil medvirke til en forbedring af videngrundlaget.

Konkrete projekter
Enkelte amter har i deres punktkilderapporter omtalt projekter med hensyn til spildevandsafledningen i det åbne land, der er igangsat af eget initiativ.

Fyns Amt
Som omtalt i de sidste års punktkilderapporter har Fyns Amt medio 1994 afsluttet et projekt om minirenseanlæg (Fyns Amt, maj 1998). Der blev foretaget afprøvning af forskellige typer af spildevandsløsninger for ejendomme i det åbne land. Disse undersøgelser blev rapporteret i “Afprøvning af biologiske minirenseanlæg”.

Hovedparten af forsøgsanlæggene er stadig i drift. Fyns Amt vil fortsat følge anlæggene fremover med sigte på at opnå en god driftsmæssig erfaring med anlæggene over en længere periode, herunder at opnå kendskab til anlæggenes holdbarhed og behovet for tilsyn/service.

Storstrøms Amt
Storstrøms Amt har i sommeren 1995 iværksat to projekter, der skal belyse udledningen fra den spredte bebyggelse (Storstrøms Amt, juni 1998). I det ene projekt bestemmes størrelsen af udledningen fra ejendommene, efter at spildevandet har passeret en bundfældningstank, målt som BI5, kvælstof og fosfor. I det andet projekt registreres, i hvor stor en del af året en række spildevandsførende dræn er vandførende. Projekterne er iværksat i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Feltundersøgelserne i Storstrøms Amt er afsluttet sommeren 1997, og projekterne rapporteres i løbet af 1998.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har i 1995 i samarbejde med Storstrøms Amt igangsat et projekt om “forbedret opgørelse af belastningen fra den spredt bebyggelse”. Projektet skal belyse forholdene omkring udledning af spildevand til bundfældningstank efterfulgt af markdræn. Undersøgelsen har således til formål at belyse, i hvilken grad spildevandet omsættes, nedsives eller fortyndes via markdræn, inden det udledes til recipienten.

En nærmere beskrivelse af projektet findes i Punktkilder 1994 (Miljøstyrelsen,- 1995a). Der forventes at foreligge en endelig rapport inden udgangen af 1998.

Generelle bemærkninger
I amternes Punktkilderapporter er der givet en række generelle bemærkninger til opgørelsesmetoderne. Nogle amter er af den opfattelse, at det beregnede belastningsbidrag fra spredt bebyggelse er for højt med den nuværende opgørelsesmetode, idet en stor del af spildevandet fra spredt bebyggelse nedsiver inden udledning til vandområde.

Tilsvarende anføres, at grundlaget for kommunernes registreringer er meget usikkert. F.eks. er rensemetoden "mekanisk rensning" meget ofte anført, selvom afstanden til et vandområde er stor, og den sandsynlige rensemetode skulle være "mekanisk rensning efterfulgt af markdræn".

Et andet forhold er de tilfælde, hvor "det grå spildevand" udledes direkte til vandområdet uden nogen form for rensning, men hvor rensemetoden er angivet som f.eks. "mekanisk rensning" eller endda "samletank". Dette forhold kan specielt have betydning i mindre vandløb/oplande.

Disse forhold indikerer nødvendigheden af, at der fremover i videst muligt omfang bør ske en kortlægning af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme i den spredte bebyggelse på baggrund af tilsyn. Med den fokus, der i øjeblikket er på det åbne land, vil der i fremtiden ske en væsentlig forbedring af tilsynsindsatsen.

6.4 Sammenfatning

Ejendomme
I 1997 er der registreret ca. 348.600 ejendomme uden for kloakopland, hvor disse fordeler sig med ca. 116.500 ejendomme i sommerhus- og kolonihaveområder og ca. 232.100 ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer.

Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de 180.900 (52 %) af det samlede antal ejendomme i det åbne land, ejendomme med udledning til vandområder udgør 156.200 (45 %), og de resterende 11.500 (3 %) af ejendommene er registreret med samletanke.

Udledning
Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 4.300 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 1.120 tons, og fosformængden er ca. 260 tons.

Udvikling
Der er sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning.

Usikkerheden
Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med stor usikkerhed, da mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende er der usikkerhed omkring opgørelsen af udledte stofmængder, som følge af mangelfuld viden om rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer.

For samtlige ejendomme i det åbne land er 15 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 61 % af ejendommene er opgjort på videngrundlag B, og de resterende 24 % er opgjort på videngrundlag C.