Punktkilder 1997

7 Industrielle punktkilder

7 Industrielle punktkilder

 

7.1 Forudsætninger

Miljøstyrelsen har som en del af vandmiljøplanens overvågningsprogram modtaget indberetninger fra de enkelte amtskommuner om størrelsen af de direkte industrielle udledninger i de pågældende amter i 1997.

Industrielle punktkilder
De industrielle punktkilder omfatter virksomheder, der har direkte udledning til vandløb, søer eller havet, og som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse.

Udledninger, der er mindre end 30 personekvivalenter (PE), er ikke indberettet, idet 30 PE er sat som en nedre bagatelgrænse. Virksomheder, der udelukkende har udledning af køle- eller uforurenet overfladevand samt vejbroer, skal ej heller indberettes og er ikke medtaget i opgørelserne selv om der i enkelte tilfælde er sket indberetning heraf.

Industrielle punktkilder, hvorfra spildevand sprøjtes på skov- eller landbrugsarealer, er ikke medtaget i nærværende rapport, idet udsprøjtning fra 1. januar 1990 er omfattet af “slambekendtgørelsen” og ikke længere opfattes som industriel udledning.

Indberettede oplysninger
For de indberettede punktkilder er der generelt indberettet oplysninger om de årlige udledninger af vandmængde, kvælstof, fosfor, BI5 og COD, ligesom der i indberetningerne er oplysninger om udledningstilladelsernes kravværdier og de udledte gennemsnitskoncentrationer for de ovenfor anførte udledningsparametre i den udstrækning, sådanne værdier er til rådighed.

For enkelte indberetninger er de årlige udledte mængder for et eller flere stoffer ikke angivet. For COD’s vedkommende, har Miljøstyrelsen i nogle tilfælde ansat en værdi for udledningen så denne er lig udledningen af BI5.

Behandling
De indberettede data er behandlet, så de viser de samlede udledninger, samt hvor stor en del af disse der udledes direkte til havet, og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb. Sådanne opgørelse over udledningerne er foretaget dels fordelt på de enkelte amtskommuner og dels fordelt efter brancher i henhold til Miljøbeskyttelseslovens liste over godkendelsespligtige virksomheder, se bilag 4.1 og 4.2. Den brancherettede fordeling af opgørelserne medtager 9 navngivne brancher, som tegner sig for over. 90% af de samlede udledninger. De resterende brancher er slået sammen under “andre”.

Grafiske afbildninger
Udover de samlede udledninger som er opgjort tabellarisk på ovennævnte vis, er de samme udledninger afbildet grafisk i søjlediagrammer. De enkelte søjler i diagrammerne er opdelt, så det fremgår, hvor stor en del af den samlede udledning der går direkte til havet, og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb (betegnes h.h.v. “Marin” og “Fersk” recipient).

Idet det har været hensigten at angive den bedste mulige værdi for de faktiske udledninger, er der i tabellerne over de samlede udledninger og de tilhørende grafiske afbildninger medtaget de af Miljøstyrelsen ansatte værdier i de tilfælde, hvor der ingen indberetninger foreligger.

Tabeller over punktkilder
Endelig er der i bilag 4.3 for alle indberettede punktkilder tabellarisk angivet de enkelte punktkilders listepunkt, virksomhedsnavn, beliggenhedsamt, beliggenhedskommune, HR-koden for hovedrecipientområdet, mærke der angiver om udledningen sker til V:søer og vandløb eller M:havet, udledte mængde af vand, tot-kvælstof, tot-fosfor, BI5 og COD, samt navnet på den primære recipient. Endvidere er hver virksomhed forsynet med et løbenummer som svarer til numrene på kortet over punktkildernes placering samt til kommentarerne til de virksomheder der er omfattet af Vandmiljøplanens krav om bedst mulig teknologi.

 

7.2 Status

Om opgørelsen
Opgørelserne hviler på de amtskommunale indberetninger og i mindre omfang på mængdeansættelser fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i de tilfælde, hvor der indberettet en udledning af BI5, men hvor COD mængde ikke er indberettet, ansat samme værdi for COD som for BI5.

Antal udledere
Fra 1996 til 1997 er der i opgørelsen sket en forøgelse af direkte udledninger fra 100 til 101, heraf udleder 67 direkte til havet, medens 34 udleder til søer og vandløb. Antallet af virksomheder med direkte udledninger er steget fra 95 i 1996 til 96 i 1997, idet en enkelt nytilkommen virksomheder er tilført opgørelsen.

Forskellen mellem antal udledninger og antal virksomheder beror på, at enkelte virksomheder har mere end en udledning, d.v.s mere end en udledningstilladelse, typisk med udledning til flere recipienter.

Kvælstof og fosfor
Udledningen af kvælstof og fosfor fra de direkte industrielle udledere er fortsat meget lav. Sammenlignet med 1996 er udledningen af kvælstof dog øget med 4% og udledningen af fosfor øget med 20%, hvilket må tilskrives mindre fluktuationer i produceret volumen m.v. Dette skal ses på baggrund af at der er sket en markant reduktionen af de totale udledte mængder af kvælstof og fosfor i forhold til tidligere år. Dette skyldes dog delvis at 3 kommunale pumpestation som tidligere har været medregnet som industrielle punktkilder på grund af deres altovervejende indhold af urenset industrielt spildevand i år er medtaget som renseanlæg, men det skyldes også store reelle reduktioner inden for især fiskeindustrien og celluloseindustrien.

De største udledere af kvælstof og fosfor er fortsat fiskemelsindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri, som tegner sig for 42% af den samlede kvælstofudledning og 50% af den samlede fosforudledning.

BI5 og COD
Sammenlignet med 1996 er udledningen af BI5 forøget med 27% og udledningen af COD forøget med 10%. De største udledere af BI5 og COD er papir- og celluloseindustrien, fiskeproduktindustrien og sukkerindustrien, idet papir- og celluloseindustrien tegner sig for 8% af den samlede BI5 udledning og for 39% af den samlede COD udledning, medens fiskeproduktindustrien tegner sig for 36% af den samlede BI5 udledning og for 19% af den samlede COD udledning og sukkerindustrien for 51% af den samlede BI5 udledning og for 28% af den samlede COD udledning.

Opfyldelse af vandmiljøplanens mål
Det kan sammenfattende konkluderes at vandmiljøplanens mål for reduktion af fosfor har været nået siden 1990 og at den nuværende fosforudledning er flere gange mindre end vandmiljøplanens mål. Med hensyn til kvælstof har vandmiljøplanens mål været overholdt siden 1995 med udledninger ca. 20% under det målsatte.




Figur 7.1
Tidsserie over industrielle udledninger fra 1984 til 1997 i % af 1984-udledningen



Udvikling
I forhold til 1984 niveauet er kvælstofudledningen i 1996 reduceret med 65%, fosforudledningen med 96% og BI5- og COD-udledningen med ca. 75% hver. Reduktionsprocenterne er hovedsagelig udtryk for store reelle reduktioner i eksisterende udledninger, men også i et vist omfang for, at mange virksomheder, der tidligere havde direkte udledning, har fået af-skåret deres spildevandsudledning til kommunale renseanlæg eller omlagt virksomhedens vandsystem.




Figur 7.3
Kvælstofudledningen fordelt på amtskommuner




Figur 7.4
Fosforudledningen fordelt på amtskommuner


Figur 7.5
BI5-udledningen fordelt på amtskommuner




Figur 7.6
COD-udledningen fordelt på amtskommuner



Figur 7.7
Kvælstofudledningen fordelt på brancher




Figur 7.8
Fosforudledningen fordelt på brancher





Figur 7.9
BI5-udledningen fordelt på brancher



Figur 7.10
COD-udledningen fordelt på brancher

7.3 Virksomheder der er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi

 

Tabel 7.1
Liste over industrielle udledninger der ifølge amternes vurdering er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

Amt nr.	Virksomhedsnavn	MST 1990 vurdering	Amter 1997 vurdering	Note og kort nr.
15	Københavns lufthavn Kastrup	+	?	57
25	Copenhagen pectin A/S	+	+	14
25	Junckers Industrier A/S	+	+	49
25	SUN Chemical, KVK	+	+	90
30	Kambas AMBA	+	+	51
35	Sukkerfabrikken Nykøbing		+	87
35	Nakskov sukkerfabrik		+	64
42	Stige Ø losseplads		+	83
50	Danish Crown, Blans afd.	+	+	19
55	Danisco Ingredients	+	+	17
55	Esbjerg fiskeindustri AMBA	+	+	27
60	Royal Greenland Seafood		+	73
65	Cheminova Agro A/S	+	+	12
65	Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a.	+	+	93
70	BASF Health an nutrition A/S		+	5
70	DAKA AMBA		+	15
70	Danisco destillers (DDSF) - Grenå	-	+	18
70	Dansk Salt A/S		+	22
70	Drewsen Silkeborg papirfabrik A/S		+	24
70	Foamtex		+	38
70	Midtkraft - Studstrupværket		+	48
70	Aarhus oliefabrik A/S		+	100
76	Hanstholm fiskemelsfabrik A/S	-	+	43
80	Fiskernes fiskeindustri A/S, AMBA	+	+	31
80	Sæby fiskeindustri A/S		+	91

7.3.1 Bemærkninger til industrielle udledninger der er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

5 BASF Vitaminfabrik A/S renser spildevandet i virksomhedens eget aktive slam anlæg, som anses for bedst tilgængelige teknologi til rensning af spildevandet fra virksomheden. Virksomheden udleder sit spildevand til Kattegat via en havledning ved Fornæs. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads.

12 Cheminova Agro A/S har i 1992 udbygget renseanlæg, der omfatter biologisk rensning med simultanfældning, og opfylder herved vandmiljøplanens forudsætninger.

14 Copenhagen Pectin. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer samt etableret en ekstra bundfældningstank. Efterklaringstanken blev forbedret i slutningen af 1996, og endelige udlederkrav forventes fastsat i løbet af 1998/99, hvilket er et år senere end oprindelig antaget p.g.a. en ulykke på virksomheden.

15 DAKA renser spildevand fra produktionen i et aktivt slamanlæg som derefter afledes til Randers Fjord. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank.

17 Danisco Ingredients har som følge af de tiltag der var forudsat i Vandmiljøplanen reduceret sine udledninger til under de grænser der er nævnt i bek. 784 om udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet fra industrien. Virksomheden har i 1994 ombygget og forbedret sit aktive slamanlæg og har i samme år ændret sit oxitronanlæg så det kan fungere som reserveanlæg, hvilket kan blive aktuelt i forbindelse med en forventet øget produktion.

18 Danisco Destillers (DDSF) - Grenå afleder spildevandet via en havledning til Kattegat ved Fornæs efter rensning i eget biologisk renseanlæg.

19 Danish Crown, Blans afd. har gennemført de renseforanstaltninger som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen og har herved nedbragt udledningen af næringsstoffer og organisk stof markant siden processpildevandet fra 1990 har gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til den offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat.

22 Dansk Salt A/S`s processpildevand omfatter primært saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral som udledes til Mariager fjord. Herudover udledes ammoniumklorid som er reguleret af en midlertidig 2-årig udledningstilladelse. Sanitært spildevand udledes via sandfang og trikstank til kommunalt renseanlæg .

24 Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S afleder en særligt forurenet spildevandsstrøm til Silkeborg Kommunes renseanlæg ved Søholt. Det øvrige spildevand fra produktion udledes til Remstrup Å/Gudenå.

27 Esbjerg Fiskeindustri amba har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 år for år reduceret sin udledninger pr. bearbejdet ton fisk betydeligt. En del stor del af reduktionen skyldes at virksomheden i 1995 har etableret et anlæg til termisk forbrænding, som efter indkøringsproblemer har været i drift i hele 1996. Herudover er en delstrøm ledt til kommunalt renseanlæg.

31 Fiskernes Fiskeindustri A/S, Skagen renser spildevandet mekanisk.

38 Foamtex renser spildevandet på fabrikkens eget mekanisk/biologiske renseanlæg inden udledning til Århus Å. Udledningstilladelsen er under revision af Århus amt og vil blive vurderet på baggrund af amtets målinger af miljøskadelige stoffer i spildevandet.

43 Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S har af amtsrådet fået meddelt en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001 som indebærer, at virksomhedens spildevand, som i dag udledes urenset, gradvis skal have mindsket indholdet af næringssalte. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen forventes i 1999, hvor en større spildevandsstrøm forventes tilsluttet Hanstholm kommunes renseanlæg.

48 I/S Midtkraft - Studstrupværket udleder spilde-/kølevand indeholdende NH3. Udledningen heraf er reduceret væsentlig som følge af at en del af værkets spilde-/kølevand nu ledes til kommunalt renseanlæg sammen med husspildevand.

49 Junckers Industriers har etableret eget biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses-/-genvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med scrubber i 1995 og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Fastsættelse af endelige udlederkrav afventer planer for fremtidig anvendelse af renseanlægget.

51 KAMBAS har nedsat sin udledning markant, hvilket dels skyldes, at det biologiske renseanlæg er forbedret samt, at der er opnået store interne reduktioner efter princippet indgreb ved kilden.

57 Københavns lufthavn: Er i 1990 af Miljøstyrelsen vurderet at være omfattet af vandmiljøplanen. Københavns amts vurdering er ukendt. Indtil 1995 er der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel, idet der i 1996 påbegyndtes en delvis substitution med acetatbaseret afisningsmiddel. I 1996 og 1997 udgjorde anvendelsen heraf h.h.v. 34% og 56% af den samlede anvendte mængde afisningsmiddel og det forventes på sigt at nå op på 75%.

64 Nakskov sukkerfabrik har ikke tidligere været omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse bedste opnåelige teknologi, men er medtaget af Storstrøms amt i 1997, idet virksomheden har udledning af kvælstof der er større end 22 ton/år. Virksomheden skal have ny udledningstilladelse i 1998 og amtet forventer at meddele en tilladelse der er begrænset til år 2002 hvor virksomheden forventes at have udbygget sit renseanlæg med N- og P-fjernelse.

73 Royal Greenland Seafoods spildevands består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk. Virksomheden har øget produktionen i 1993 og 1994 og har nu fundet et konstant leje.

83 Stige Ø Losseplads er ophørt med at fungere som losseplads ved udgangen af 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker således en udsivning af perkolat fra pladsen til recipienten Seden Strand/Odense Fjord. Udsivningen af kvælstof og fosfor er estimeret til at udgøre h.h.v. 179 og 2,3 ton/år.

87 Nykøbing Sukkerfabrik forventes ifølge sin ny kapitel 5 godkendel-se at kunne reducere BI5 med 80% og kvælstof med 60% i forhold til gennemsnittet for årene 1989-1993. Der er i sept. 1997 meddelt en ny udledningstilladelse der er tidsbegrænset til år 2000 med krav-værdier der er skærpet ca. 30% for kvælstof og fosfor.

90 Sun - KVK har i 1997 behandlet lidt over halvdelen af virksomhedens processpildevand på eget biologisk renseanlæg. Resten, heriblandt en delstrøm der indholder 60-80% af den samlede kvælstofmængde, bliver ledt til Køgeegnens Renseanlæg.

91 Sæby Fiskeindustri A/S: Ingen bemærkninger

93 Thyborøn Andels Fiskeindustri har reduceret udledningen ved at etablere et termisk forbrændingsanlæg og forhandler med ThyborønHarboøre kommune om tilledning af delstrømme af urenset spildevand til det kommunale renseanlæg. Der er forvarslet udlederkrav til virksomheden gældende fra 1998.

100 Aarhus Oliefabrik har i løbet af 1992 ændret spildevandssystemet og fra august 1992 blev alt processpildevand ledt til det kommunale Marselisborg renseanlæg, og der udledes ikke mere processpildevand.