Punktkilder 1997

8 Ferskvandsdambrug

8 Ferskvandsdambrug

8.1 Grundlag for opgørelsen

Dambrugsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Hvad er et dambrug?
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

* opdrætter fisk
* udelukkende anvender ferskvand
* har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Hvilke fisk produceres?
Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

 

8.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Dambrugene i Jylland
På nær en enkelt undtagelse er samtlige dambrug beliggende i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.

På figur 8.1 er vist, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse.

Dambrug er relativt små virksomheder
Det fremgår af figuren, at 48 % af dambrugene har et foderforbrug på under 50 ton/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 ton/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.



Figur 8.1
Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af den fodermængde, som de årligt må anvende.

 

8.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1997

433 dambrug i drift
I 1997 var 433 dambrug i drift. I forhold til 1989, hvor der var 510 dambrug i drift, er der tale om et lille fald i antallet af aktive dambrug. I 1997 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.957 ton fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.131 ton, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret meget tæt på 1 kg fiskekød pr. kg foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 8.1. Det fremgår af tabellen, at Ringkøbing Amt havde den største dambrugsproduktion med godt 30% af den samlede produktion, efterfulgt af Ribe Amt med godt 25%. Sønderjyllands Amt havde med kun 6 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.

Tabel 8.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i 1997.

Amt	Antal dambrug	Foderforbrug (ton)	Produktion (ton)	Foderkvotient
Nordjylland	69	4.003	4.161	0,96
Ribe	74	7.883	8.158	0,97
Ringkøbing	112	10.018	10.414	0,96
Sønderjylland	6	651	692	0,94
Vejle	98	4.281	4.148	1,00
Viborg	37	2.419	2.4 88	0,97
Århus	37	1.876	1.896	0,99
Total	433	31.131	31.957

 

8.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug i perioden 1989 - 1997

På figur 8.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1997.


Figur 8.2
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1997.

Faldende foderforbrug Konstant produktion
Figuren viser, at den samlede anvendte mængde foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1997 anvendtes mindre end 1 kg foder til produktion af 1 kg fisk.

Bedre foderudnyttelse
Dambrugenes gradvist forbedrede udnyttelse af foderet har medvirket til at reducere forureningsbidraget betydeligt fra dambrugene.

På trods af et fald i antallet af aktive dambrug i forhold til 1996 har den samlede produktion og foderforbruget været stort set det samme. Ligeledes har overforbrug af foder ligget på samme niveau som året før, med ca. 4 % af dambrugene der har brugt mindst 20 % for meget.

Mindre overforbrug
Det generelle fald i overforbrug af foder i forhold til tidligere kan være en medvirkende årsag til forbedret kvalitet i vandløbene nedstrøms dambrugene. Således var det tilsvarende overforbrug i 1993 på 15 %. Det kan forventes at miljøforholdene forbedres yderligere når overforbruget er helt væk.

 

8.2 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene

Biologisk vandløbsbedømmelse
Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af amterne mindst én gang årligt. I denne forbindelse undersøges og sammenlignes forureningstilstanden i vandløbene op- og nedstrøms dambrugene ved hjælp af biologisk vandløbsbedømmelse. Hidtil har Saprobiesystemet været anvendt, men fra 1998 er Dansk Vandløbsfaunaindeks anbefalet til bedømmelse af forholdene ved dambrug.

41 % af dambrugene påvirker vandløbene
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft har der været et klart fald i antallet af dambrug, der påvirker recipienten. I forhold til 1996 har der dog været en stigning på 9 %. I 1997 påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug forureningstilstanden i vandløbene, heraf 4% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en 1/2 forureningsgrad i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er der en hel grad i faunaklasse eller mere i forskel op- og nedstrøms. Ud af de knap 60 % dambrug der ikke påvirker recipienten er målsætningen opfyldt på over halvdelen af dambrugene.

Trods forbedringerne forurener mange dambrug stadig for meget
Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel har et meget betydeligt antal strækninger endnu ikke opnået den målsatte vandkvalitet på F° II eller bedre, som er fastsat i amternes regionplaner. På de dambrug hvor der er konstateret en hel grads forskel eller mere i faunaklasser op- og nedstrøms er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene.

Faunapassage er et problem
Dambrugene er i reglen anlagt, hvor der tidligere har været etableret opstemninger i vandløbene, eksempelvis mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage ved 18 % af dambrugene. Omtrent 28 % af dambrugsopstemningerne er impassable hele året.

I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fisketrapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.

 

8.3 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Teoretisk beregnede værdier for NPO-belastning
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.

 

8.3.1 Beregnede udledninger for 1997

For 1997 er der beregnet en samlet belastning på 3.090 ton organisk stof målt som BI5, 92 ton fosfor og 1.227 ton kvælstof.

I tabel 8.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 8.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1997.

Amt	BI5 (ton)	Fosfor (ton)	Kvæstof (ton)
Nordjylland	387	11	160
Ribe	871	24	308
Ringkøbing	912	26	371
Sønderjylland	71	2	28
Vejle	420	14	169
Viborg	241	9	107
Århus	188	6	84
Total	3.090	92	1.227

8.3.2 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne 8.3, 8.4 og 8.5.



Figur 8.3
Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.



Figur 8.4
Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.



Figur 8.5
Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.

Fald i udledning af NPO
Figurerne 8.3 - 8.5 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft. I forhold til 1996 er niveauet for de tre parametre det samme hvilket også kan forventes når foderforbruget stort set var det samme.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug og bedre sammensætning af foderet er en del af årsagen til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde der er problematisk.

 

8.3.3 Analysebaseret beregning af udledningen.

Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.

De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

I 1997 er udledningen beregnet udfra analyser på 168 dambrug, hvor organisk stof målt som BI5 er 830 ton, kvælstof 290 ton og fosfor 37 ton. Hvis det forudsættes at de 168 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2134 ton organisk stof, 746 ton kvælstof og 95 ton fosfor, beregnet på baggrund af analyser.

 

8.4 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet.

Anvendelsen af de 3 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug, der har indberettet er forbrug i 1997:

Formalin 83.720 liter
Kloramin 3965 kg
Blåsten 4983 kg.

I forhold til oplysninger for 1994 svarer de til en stigning på ca. 20% af Formalin og Kloramin og en stigning på knapt 40% af Blåsten. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.

Dansk Dambrugerforening har fået foretaget undersøgelse af tungmetalforurening af slam fra dambrug med henblik på kildeopsporing og afhjælpeforanstaltninger. Resultaterne tyder på, at tungmetaller tilført med vandløbsvandet er den langt overvejende kilde til de høje koncentrationer af cadmium og nikkel i slam fra dambrug i vestjylland. Ringkøbing Amt angiver således i deres tilsynsrapport at 69 % af det slam der har været analyseret ikke kan udbringes men må deponeres på dertil godkendte lossepladser.

 

8.5 Sammenfatning

Den samlede udledning fra dambrug er i 1997 opgjort til 3.090 ton organisk stof målt som BI5 , 1.227 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1996 hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 41 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene. Det er en stigning på 9 % i forhold til situationen i 1996. Derudover indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde som dambrugene leder ud til.

Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvæstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene.

En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en række amter nu undersøger hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse problemer i de kommende år.