9 Saltvandsbaseret fiskeopdræt, Miljøstyrelsen

9 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

I Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk i havbrug og saltvandsdambrug baseret på regnbueørreder. På et anlæg opdrættes dog ål. Ørrederne bliver udsat om foråret med en vægt på 700-900 gram og vokser i løbet af sommerhalvåret og frem til slagtningen i efteråret til en vægt på omkring 3-5 kg.

Havbrug
Betegnelsen "havbrug" dækker over "opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine områder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Havbrugene, hvoraf 26 udnyttede deres drifttilladelse i 1997, er for størstedelens vedkommende placeret i Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet og Storebælt.

Havbrugene brugte i 1996 knapt 5.000 tons foder som har resulteret i en nettoproduktion på knapt 4.000 tons fisk.

Saltvandsdambrug
"Saltvandsdambrug" dækker over "opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". I 1997 var der 15 saltvandsdambrug der udnyttede deres drifttilladelse. De fleste saltvandsdambrug er af ældre type (jorddamme) og ligger ved Ringkjøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug ligger ved Storebælt og Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak. Saltvandsdambrugene brugte ca. 2.200 tons foder. Det resulterede i en nettoproduktion på knapt 1.800 tons fisk.

På havbrug og indpumpningsanlæg medfører fodringen af fiskene en udledning af næringsstoffer til havet via ekskrementer fra fiskene og via direkte spild af foder.

9.1 Krav og tilsyn

Driften af havbrug og saltvandsdambrug er miljømæssigt reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990). Det fremgår af denne bekendtgørelse, at amtsrådet giver det enkelte havbrug eller saltvandsdambrug tilladelse til etablering og drift under en række betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet fastsættelse af:

- et maksimalt tilladt foderforbrug,
- krav til foderets indhold af vand og næringsstoffer,
- en maksimale foderkvotient, samt
- en maksimal udledning af kvælstof og fosfor.

Det enkelte havbrug og saltvandsdambrug skal løbende føre en driftjournal. Desuden skal der indsendes en årlig indberetning med oplysninger om foderforbrug, fodertyper, medicinforbrug, produktion samt beregning af udledningen.

9.2 Udledninger i 1997

Beregningsgrundlag
Opgørelserne er baseret på indberetningerne fra de enkelte hav- og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen. For udledningerne fra saltvandsdambrugene er der i forhold til tidligere taget hensyn til effekten af renseforanstaltninger mv. Tabet af næringsstoffer fra drift af havbrug i 1997 er beregnet til at være ca. 200 tons kvælstof, 22 tons fosfor og 1.290 tons organisk stof (beregnet som BI5). Fra driften af indpumpningsanlæg er udledningen opgjort til i 1997 at være ca. 70 tons kvælstof og 8 tons fosfor. De beregnede udledninger er vist i tabel 9.1 og 9.2.

Tabel 9.1
Beregnede udledninger af kvælstof (Tot-N), fosfor (Tot-P) og organisk stof (BI5) fra havbrug i 1997.

		Tons pr. år
Amt	Antal	Tot-N	Tot-P	BI5
Bornholm	1	0,1	~ 0	1,6
Fyn	1	5,8	0,6	39,6
Storstrøm	6	52,6	5,8	312,75
Sønderjylland	4	24,7	2,7	191,9
Vejle	9	54,7	6,0	371,8
Vestsjælland	4	50,0	5,5	315,0
Århus	1	10,3	1,1	53,8
Hele landet	26	198,2	21,7	1286,4

Tabel 9.2
Beregnede udledninger af kvælstof (Tot-N) og fosfor (Tot-P) fra saltvandsdambrug i 1997.

Tons

Amt

Antal

Tot-N

Tot-P

BI5

Bornholm

1

0,3

0,0

1,6

Ringkøbing

8

31,8

2,9

>3,2

Sønderjylland

2

11,2

1,8

15,5

Vestsjælland

2

22,1

2,2

28,7

Viborg

2

3,8

0,9

-

Hele landet

15

69,2

7,8

>47,5

Samlet stofbidrag
Stofbidraget fra driften af både havbrug og saltvandsdambrug var i 1997 på omkring 267 tons kvælstof og 30 tons fosfor.

Specifik udledning
Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var for havbrugene 50,0 kg kvælstof, 5,5 kg fosfor og 325 kg organisk stof. Tilsvarende var den 39,5 kg kvælstof og 4,4 kg fosfor for saltvandsdambrugene.

9.3 Udvikling 1987-1997

I forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse den 31. januar 1987 blev det besluttet at udledningerne fra havbrug skulle reduceres. Da havbrugenes bidrag til den samlede belastning af de danske farvande er forholdsvis beskeden, blev der ikke opstillet reduktionsmål som for landbrug, industri og kommunale renseanlæg. Der er i stedet opstillet en målsætningsramme for det maksimalt tilladelige stofbidrag fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Målsætningsrammen andrager 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor. På baggrund af kendskabet til omfanget af allerede meddelte tilladelser til saltvandsbaseret fiskeopdræt samt et ønske om at operere med en vis sikkerhed for at målsætningsrammen ikke overskrides har Miljøstyrelsen den 26. februar 1996 henstillet til samtlige amter, at der ikke gives tilladelse til nyetablering eller udvidelse af eksisterende anlæg.

Tabel 9.3
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug 1987-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.

Årstal	Antal	Kvælstof	Kvælstof pr. anlæg	Fosfor	Fosfor pr. anlæg
		Tons
1987	27	272	10,1	40	1,5
1988	30	316	10,5	43	1,4
1989	35	322	9,2	44	1,3
1990	30	332	11,1	40	1,3
1991	29	255	8,8	36	1,2
1992	31	280	9,0	28	0,9
1993	32	287	9,0	29	0,9
1994	27	252	9,3	26	1,0
1995	29	256	8,8	28	1,0
1996	28	245	8,8	26	0,9
1997	26	199	7,7	22	0,8

Som det fremgår af ovenstående tabel er de beregnede udledninger af specielt fosfor men også kvælstof faldet siden slutningen af 80'erne.
Dette skyldes først og fremmest en markant forbedring af foderets kvalitet samt at forbedringer i foderteknikken har reduceret spildet af foder.

Tabel 9.4
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.

Årstal	Antal	Kvælstof	Kvælstof pr. anlæg	Fosfor	Fosfor pr. anlæg
		Tons
1993	14	79	5,6	9	0,6
1994	14	54	3,8	6	0,4
1995	15	95	6,3	9	0,6
1996	15	86	5,4	9	0,5
1997	15	69	4,6	8	0,5

De beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra indpumpningsanlæg er forholdsvis konstante, jf. tabel 9.4.

Tabel 9.5
Udledningen af kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i pe-rioden 1987 - 1997 (excl. 1990 - 1991).

Årstal	1987	1988	1989	1992	1993	1994	1995	1996	1997
Kvælstof/ton fisk	97	73	64	56	50	55	49	44	50
Fosfor /ton fisk	14	10	9	6	5	6	5	5	5

Som det fremgår af tabel 9.5 er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på omkring 50 kg. Tilsvarende er den specifikke fosforudledning faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. I 1996 blev der udledt ca. 5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet.

9.4 Sammenfatning

Set i forhold til 1996 er udledningen af kvælstof og fosfor fra havbrugene faldet noget. For kvælstofs vedkommende er udledningen faldet fra ca. 245 til knapt 200 tons og for fosfors vedkommende fra 26 til ca. 22 tons. For saltvandsdambrugene er udledningen faldet fra ca. 86 tons kvælstof i 1996 til 69 tons i 1997. Udledningen af fosfor er faldet fra 9 til 8 tons. Årsagen til faldet er faldende produktion og den atypiske sommer i 1997.

Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet for havbrugenes vedkommende over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget omkring 250 tons pr. år, dog faldt udledningen i 1997 til 200 tons.

Samlede udledninger
Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt omkring 330-350 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. Dog er udledningen af kvælstof i 1997 noget lavere, nemlig i alt ca. 270 tons. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - i en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.