Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen 1992-1995
Hovedrapport

6. Administration og design af Trafik- og Miljøpuljen

6.1 Formål
6.2 Datagrundlaget
6.3 Livscyklus for Miljøstyrelsens sagsbehandling
6.4 Vurdering af Miljøstyrelsens administration
6.4.1 Administrative aktiviteter
6.4.2 Faglige aktiviteter
6.4.3 Koordinering med andre puljer
6.5 Trafik- og Miljøpuljens design
6.6 Konklusion
6.7 Anbefalinger

Dette kapitel omhandler Miljøstyrelsens administration af Trafik- og Miljøpuljen, og der er endvidere fokuseret på Trafik- og Miljøpuljens design i et fremadrettet perspektiv. I afsnit 6.1 præsenteres formålet med denne del af evalueringen efterfulgt af en uddybning af datagrundlaget i afsnit 6.2. Resultaterne af analysearbejdet gennemgås i afsnittene 6.3, 6.4 og 6.5, og disse sammenfattes i afsnit 6.6. Endelig gives der en række fremadrettede anbefalinger til administrative aktiviteter og design af puljer inden for trafik- og miljøområdet i afsnit 6.7.

6.1 Formål

Analysepunkter

Formålet med denne del af evalueringen er at få kortlagt projektledernes vurdering af Miljøstyrelsens administrative aktiviteter både de rent administrative og de faglige gennem puljens forløb samtidig med, at der dannes et billede af Miljøstyrelsens egen opfattelse af de administrative aktiviteter. Endvidere er formålet med analysen at få de forskellige aktører, der har været involveret i Trafik- og Miljøpuljen, til at give deres input til, hvordan man kan optimere design af puljer med primær fokus på trafik- og miljøområdet. Udgangspunktet for aktørernes input er deres erfaringer med Trafik- og Miljøpuljen.

For det første er der lagt vægt på at få en vurdering af de rent administrative aktiviteter – herunder informationsaktiviteter og sagsbehandling samt en vurdering af det informationsmateriale, der blev udarbejdet ved opstarten af Trafik- og Miljøpuljen.

For det andet er der lagt vægt på at vurdere Miljøstyrelsens mere fagligt relaterede aktiviteter.

For det tredje er der fokuseret på de løbende aktiviteter, herunder henvendelser, seminarer, workshops og dermed kontakten mellem Miljøstyrelsen og de støttede kommuner.

For det fjerde er der fokuseret på de afsluttende aktiviteter – herunder regnskabsaflæggelse.

For det femte fokuseres på interessenternes vurdering af puljens design.

6.2 Datagrundlaget

Datagrundlag

For det første er der indsamlet data om Miljøstyrelsens administration af Trafik- og Miljøpuljen gennem spørgeskemaundersøgelsen relateret til Trafik- og miljøhandlingsplanerne.

For det andet er der indsamlet kvalitative data om Miljøstyrelsens administration gennem interview med projektlederne i de 10 case kommuner.

For det tredje er der gennemført kvalitative interview med en række medarbejdere fra Miljøstyrelsen både med nogle, som var ansvarlige ved opstarten af Trafik- og miljøpuljen i 1992, og nogle, som er kommet til senere i puljeforløbet.

For det fjerde er der via fokusgruppemøderne med en række projektledere fremkommet en del kommentarer, som er inddraget i analysen.

For det femte er elementer af diskussionerne i evalueringens følgegruppe inddraget. I følgegruppen deltog Transportrådet, Trafikministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Miljøstyrelsen, Landsplanafdelingen, Danmarks Miljøundersøgelser og Vejdirektoratet.

6.3 Livscyklus for Miljøstyrelsens sagsbehandling

Nedenfor er beskrevet en livscyklus for Miljøstyrelsens sagsbehandling af indkomne ansøgninger suppleret med en række kommentarer om de politiske omgivelser samt basis for vurderingskriterier i forbindelse med sagsbehandlingen.

Sagsbehandlingens "livscyklus"

Efter modtagelse af kommunernes ansøgninger, blev disse gennemgået af Miljøstyrelsens medarbejdere, som efterfølgende udarbejdede notater på 2-4 sider for hver ansøgning. Det oplyses, at gennemgangen af projekter per puljerunde løb op i en ressourceindsats på ca. to mandemåneder, hvilket samlet løber op i ca. 16 mandemåneder med udgangspunkt i Trafik- og Miljøpuljens 8 runder.

Efterfølgende blev beslutning om godkendelse eller afslag taget i samråd med det Rådgivende Udvalg. Deltagere var Justitsministeriet, Trafikministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Dansk Cyklist Forbund. I afslagene fik kommunerne ikke en uddybende begrundelse for Miljøstyrelsens afslag.

Den tidligere medarbejder fra Miljøstyrelsen fortæller, at der i vurderingerne af ansøgningerne primært blev lagt vægt på planlægningsdimensionen og sekundært de konkrete projekter. Dette førte ved puljeopstarten til, at der var en grad af afløbsproblemer, fordi der var mange kommuner, som endnu ikke havde fået udarbejdet handlingsplaner. Det var i bund og grund kun de oprindelige samarbejdskommuner, som havde en Trafik- og miljøhandlingsplan, hvilket førte til nogen kritik, men ikke i høj grad. Efterfølgende ændrede man tildelingskriterierne, således at der kun skulle foreligge en kortlægning for at få tilskud til projekter. Men der blev samtidig stillet krav om senere udarbejdelse af en Trafik- og miljøhandlingsplan. Denne ændring i tildelingskriterierne skete for at komme hurtigere i gang med Trafik- og miljøhandlingsplanarbejdet i kommunerne.

En projektleder udtalte i den sammenhæng, "at det generelt ikke er en god idé at give støtte til konkrete projekter og samtidig betinge støtten af udarbejdelsen af Trafik- og miljøhandlingsplaner. Det belønner uærlig adfærd, hvor det kan forventes, at planer bliver udarbejdet med identifikation af projekter, som i virkeligheden er skuffeprojekter".

Udvælgelseskriterier

Den tidligere medarbejder fra Miljøstyrelsen fortalte, at i forbindelse med vurderingen af de konkrete projekter var devisen som udgangspunkt, at "man skulle have mest miljø for pengene", og at Miljøstyrelsen ikke ønskede, at puljen skulle blive alt for projektorienteret. "Mest miljø for pengene" som vurderingskriterie for godkendelse af projekter betød, "at jo flere af de 6 miljøparametre, der var med i et projekt – jo bedre vurdering".

Projekterne manglede "spræl"

Det oplyses, at Miljøstyrelsen kunne have ønsket sig en højere grad af spredning i karakteren af projekterne, som kommunerne søgte om tilskud til, da der i overvejende grad var tale om anlægsprojekter og i den forbindelse "mange brosten". Projekterne var ikke "fornyende og indeholdende nytænkning", og Miljøstyrelsen ønskede lidt mere "spræl". En af forklaringerne herpå vurderes at være, at der var tale om en 50/50-finansieringsordning, hvor kommunerne selv skulle finde penge og af den grund også ville have "særligt ønskede projekter", som altså i høj grad viste sig at være anlægs- projekter, hvilket skal ses i lyset af, at kommunernes anlægskasser i længere tid havde været presset.

Den særlige vægt på planlægningsdimensionen som vurderingskriterie skal ses i forhold til, at det på daværende tidspunkt blev diskuteret, om der i forbindelse med en revision af "Lov om Planlægning" skulle indarbejdes, at trafik og miljø skulle være en integreret og lovpligtig del af kommuneplanlægningen. Det var der ikke politisk vilje til, blandt andet på grund af en daværende politisk fokus på decentralisering.

Af figur 6.1. fremgår det, at vægtningen af planlægningsdimensionen ikke er blevet opfattet helt så stærkt i kommunerne. 25 kommuner (53%) har svaret enten "enig" eller "delvist enig" til udsagnet om, at Miljøstyrelsens interesse tydeligvis lå på handlingsplanen og ikke på det konkrete projekt. 18 kommuner (37%) svarer "delvist enig" eller "uenig" og 5 kommuner (10%) er hverken "enig eller uenig".

Figur 6.1
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens generelle indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen? Overvej venligst den opstillede påstand og markér i hvilken grad, du er enig eller ej. (N=48/49)

Karakteristik af projekterne

En medarbejder fra Miljøstyrelsen, som kom ind i sagsbehandlingen midt i puljeforløbet – dvs. efter, at der kun blev stillet krav om kortlægning, fortæller, at der kom "stakkevis af ansøgninger" med et samlet ansøgt beløb, som var langt større end de midler, som lå i puljen. Det oplyses, at der var tale om "mange smarte ansøgninger", men også at nogle ganske enkelt også var for ringe". Projektmassen beskrives som "homogen" – mange rundkørsler og brostensprojekter – men det udviklede sig hen ad vejen i retning af flere cykelprojekter, og karakteren af projekterne blev af medarbejderen oplevet som "mere og mere uartige". På spørgsmålet om det altid var muligt at vurdere den logiske sammenhæng mellem kortlægning og det ansøgte projekt, er svaret "nej".

Kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og kommunerne

Efter godkendelse af ansøgninger fortæller medarbejderen fra Miljøstyrelsen, at der ikke har været en særlig høj grad af kommunikation mellem Styrelsen og kommunerne. Kontakten skete primært ved de tidligere nævnte seminarer og så i forbindelse med selvevaluering og regnskabsoplægning. Der har kun været en "lille smule besøgsvirksomhed", oplyses det.

Kommunerne har trods dette udsagn følt, at der har været en vis interesse fra Miljøstyrelsens side, hvilket fremgår af figur 6.2.

Figur 6.2
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens generelle indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen? Overvej venligst den opstillede påstand og markér i hvilken grad, du er enig eller ej. (N=48/49)

27 kommuner (57%) erklærer sig "delvist uenig" eller "uenig" i udsagnet om, at Miljøstyrelsen har udbetalt den bevilgede støtte og derefter ikke udvist nævneværdig interesse for projektet. 16 kommuner (33%) har svaret "enig" eller "delvist enig" til udsagnet, hvilket peger i retning af, at kommunerne har følt, at Miljøstyrelsen har udvist interesse i nogenlunde grad efter støttebevilling.

Det kan konstateres, at selv om det fra Miljøstyrelsens side oplyses, at der blev lagt megen vægt på planlægningsdimensionen, og at man samtidig ikke har haft megen kontakt til kommunerne, har projektlederne ikke helt den samme opfattelse. De oplever, at der generelt har været vist interesse fra Miljøstyrelsen, og at der også har været fokus på de konkrete projekter.

I relation til selvevaluering af projekterne fortæller en tidligere medarbejder, at Miljøstyrelsen var klar over, at kravet om kvantificerede mål i Trafik- og miljøhandlingsplanerne var "ambitiøst", og at man derfor ikke forventede at få dækkende, kvantificeret dokumentation for, at målene var indfriet, hvilket heller ikke var et krav fra Styrelsens side.

Opfølgning på kommunernes evaluering

Flere projektledere opfattede det dog som om, "at gassen gik af ballonen fra Miljøstyrelsens side, da projekterne nåede deres afslutning, og der skulle gennemføres selvevaluering". En daværende sagsbehandler i Miljøstyrelsen sagde i den sammenhæng, "at der ganske enkelt ikke var tid til at følge op på kommunernes selvevaluering".

Gennem puljeforløbet blev der, som nævnt, lagt vægt på at nå så mange kommuner som muligt, og i forlængelse af dette, en så stor del af befolkningen som muligt. En medarbejder fra Miljøstyrelsen fortalte, "at der måske lidt atypisk blev givet støtte til alle kommuner hen mod puljeperiodens afslutning". At en kommune ikke tidligere havde fået støtte, vejede altså tungt i vurderingen af ansøgningerne.

Fra flere af Miljøstyrelses medarbejdere lyder det, at der var afsat for få penge til administration af Trafik- og Miljøpuljen. "Man bevilger penge uden at sætte penge af til administration", lød det. Det blev forsøgt at få flere penge til administration, men disse blev ikke bevilget.

6.4 Vurdering af Miljøstyrelsens administration

I dette afsnit fremgår resultaterne af projektledernes vurdering af Miljøstyrelsens administration af Trafik- og Miljøpuljen med vægt på de specifikt administrative aktiviteter i afsnit 6.4.1 og de mere fagligt relaterede aktiviteter i afsnit 6.4.2. I afsnit 6.4.3. er der en række kommentarer om koordinering med andre puljer inden for området trafik og miljø.

6.4.1 Administrative aktiviteter

Vurdering den generelle information

Hvis man ser på den generelle information om Trafik- og Miljøpuljen, vurderer 41 projektledere (93%), at den har været enten "meget god" eller "god", og kun 3 projektledere (7%) har vurderet den generelle information som værende "dårlig". Ingen har svaret "meget dårlig". Med fokus på omfanget af informationen svarer 42 projektledere (92%), at det har været enten "meget godt" eller "godt". Kun 4 (8%) har svaret "dårligt", og igen har ingen svaret "meget dårligt". Disse meget positive meldinger fremgår af figur 6.3.

Figur 6.3
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens administrative indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen på følgende områder:

(N=37-46/49)

Vurdering af det skriftlige vejledningsmateriale

Når det drejer sig specifikt om det skriftlige vejledningsmateriale, fortsætter den positive vurdering, da der i 44 tilfælde (98%) er svaret, at materialet var enten "meget godt" eller "godt". Kun en projektleder har svaret "dårligt".

Det kan kort og godt konstateres, at der blandt projektlederne er stor tilfredshed med Miljøstyrelsens administrative aktiviteter i relation til Trafik- og Miljøpuljen – både hvad angår information om ordningen, det skriftlige vejledningsmateriale og sagsbehandlingstiden.

Graden af central/decentral styring

I et interview med en medarbejder fra Miljøstyrelsen, som var involveret i opstarten af Trafik- og Miljøpuljen, blev det understreget, at "der i tilrettelæggelsen af puljen blev lagt stor vægt på respekten for det kommunale selvstyre og dermed også decentralisering. Derfor var der heller ikke en høj grad af kontakt med kommunerne gennem puljeforløbet". Medarbejderen anførte i forlængelse af dette, at "en højere grad af central styring kan skabe problemer relateret til forholdet mellem central og decentral beslutningskompetence". Derfor blev der efter godkendelse af ansøgninger i høj grad lagt op til selvstyring i kommunerne, men samtidig også et krav om selvevaluering for at kontrollere, om kommunerne anvendte pengene fornuftigt.

Hvis man i lyset af dette ser på projektledernes vurdering af relevansen af Miljøstyrelsens henvendelser og spørgsmål til kommunerne, svarer 38 projektledere (93%), at de enten "i høj grad" eller "i nogen grad" var relevante i forbindelse med kommunernes ansøgning om støtte. 38 projektledere (96%) svarer, at henvendelser og spørgsmål var relevante enten "i høj grad" eller "i nogen grad" ved udbetalingen af støtte. Dette fremgår af figur 6.4.

Figur 6.4
I hvor høj grad mener du, at Miljøstyrelsens henvendelser og spørgsmål til dig har været relevante på følgende områder:
(N=39-41/49)

Ligeledes viser figur 6.4, at 34 projektledere (87%) svarer, at henvendelser og spørgsmål var relevante enten "i høj grad" eller "i nogen grad" i forbindelse med gennemførelsen af selvevaluering og udarbejdelse af endeligt regnskab.

På et udsagn om, at projektlederne altid har haft mulighed for at få besvaret administrative spørgsmål, har 34 kommuner (74%) erklæret sig enten "enig" eller "delvist enig". Kun 2 kommuner har svaret "delvist uenig", og 10 kommuner (22%) svarer "hverken enig eller uenig", hvilket fremgår af figur 6.5.

Figur 6.5
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens generelle indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen? Overvej venligst de opstillede påstande, og markér om du er enig eller ej. (N= 46-48/49)

Det kan udledes, at projektlederne generelt vurderer Miljøstyrelsens henvendelser og spørgsmål som relevante. Der er imidlertid en lidt dårligere vurdering af relevansen af henvendelser og spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af selvevaluering og udarbejdelse af endeligt regnskab sammenlignet med relevansen på ansøgningstidspunktet og ved udbetaling af støtte, men denne forskel vurderes af evaluator at være ubetydelig. Endelig har projektlederne i overvejende grad altid haft mulighed for at få besvaret administrative spørgsmål.

6.4.2 Faglige aktiviteter

Seminaraktivitet

Efter den politiske godkendelse af Trafik- og Miljøpuljen blev der afholdt en række seminarer for forvaltningsrepræsentanter fra kommunerne. Seminaraktiviteten fortsatte gennem puljeforløbet, og der blev løbende gjort en indsats for at få alle kommunerne med i aktiviteterne. En række af de større kommuner mente dengang, at trafik og miljø var et område, som de i forvejen var fortrolige med, og eksempelvis Esbjerg blev aldrig involveret i puljeaktiviteterne - trods flere invitationer fra Miljøstyrelsen.

Som det fremgår af figur 6.6 har 41 projektledere (85%) deltaget i seminarer, workshops eller lignende i forbindelse med deres arbejde med Trafik- og miljøhandlingsplanen.

Figur 6.6
Har kommunen deltaget i seminarer, workshops eller lignende i forbindelse med arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplanen? (N=48/49)

Seminarudbyttet

I tabel 6.1 fremgår det, at 27 af kommunerne (73%) har fået et "meget stort" eller "stort" udbytte af deltagelsen i seminarer, workshops og lignende, mens 10 kommuner (27%) vurderer, at udbyttet var "lille". Ingen har vurderet udbyttet "meget lille".

Tabel 6.1
Hvordan vurderer du udbyttet af disse seminarer, workshops eller lignende? (N=37/49)

Det kan konstateres, at det i høj grad er lykkedes for Miljøstyrelsen at nå ud til mange af de kommuner, som var i målgruppen. Et af virkemidlerne var seminarer og workshops, som Miljøstyrelsen arrangerede. Projektlederne vurderer i forlængelse af dette, at de i høj grad har fået et godt udbytte ud af deltagelsen.

Baggrunds- og inspirationsmateriale

Med hensyn til det faglige baggrunds- og inspirationsmateriale, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, er projektlederne blandt andet blevet spurgt, om de har anvendt publikationen "Miljø og trafik i kommuneplanlægningen" (Miljøministeriet, Planstyrelsen, april 1992) i forbindelsen med udarbejdelse af deres Trafik- og miljøhandlingsplaner. Her svarer 44 projektledere (93%), at kommunens arbejde i enten "meget høj grad" eller i "nogen grad" har taget udgangspunkt i publikationen. Kun 3 kommuner (7%) har svaret enten "i lille grad" eller "slet ikke", hvilket fremgår af tabel 6.2.

Tabel 6.2
I hvilken grad har kommunens arbejde med Trafik- og miljøhandlingsplanen taget udgangspunkt i Miljøministeriets publikation: "Miljø og Trafik i kommuneplanlægningen"? (N=47/49)

Publikationen har altså i høj grad fungeret som en "bibel" for kommunerne i trafik- og miljøarbejdet, og i forlængelse af dette vurderes det yderst relevant, at man i Miljøstyrelsen følger op på denne publikation - eksempelvis som det er sket med en af de senere udgivelser fra Styrelsen - "Trafik og miljø i kommuner - ny inspiration".

Foruden "biblen" er der gennem og efter puljeforløbet blevet udarbejdet en del andet inspirationsmateriale blandt andet "Fra kortlægning til handlingsplan" (Miljøstyrelsen Arbejdsnotat nr. 10), "Virkemidler en oversigt" (Miljøstyrelsen. Arbejdsnotat nr. 11), "Nye virkemidler" (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 12), "Evalueringsmetoder" (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 15), "Varetransport i byer" (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 19), "Bystrukturens og arealanvendelsens betydning for persontrafikken og dens energiforbrug", (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 20), "Kollektiv trafik som et virkemiddel i handlingsplaner for trafik og miljø (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 21), "Rejserapport fra Sverige" (Miljøstyrelsen, Arbejdsnotat nr. 22), "Cykeltrafik i byer - danske og udenlandske eksempler" (Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1995), "Trafikken og det visuelle miljø i byen" (Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1993), "Parkerings- og afgiftspolitik - et kommunalt virkemiddel" (Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 1994).

Vurdering af det skriftlige materiale

Projektlederne er i relation til dette blevet stillet overfor udsagnet om, at det faglige skriftlige materiale fra Miljøstyrelsen har været yderst anvendeligt. Her erklærer 37 projektledere (80%) sig enten "enig" eller "delvist enig" i dette udsagn. 8 (18%) har svaret "hverken enig eller uenig", og kun en kommune har svaret "delvist uenig", mens ingen har svaret "uenig", hvilket fremgår af figur 6.7.

Figur 6.7
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens generelle indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen? Overvej venligst den opstillede påstand, og markér i hvilken grad du er enig eller ej. (N= 46/49)

Hvad angår det skriftlige faglige baggrundsmateriale for kommunernes arbejde med trafik og miljø, er projektledernes vurdering altså ligeledes meget positiv.

Vurdering af mulighederne for faglig rådgivning

På et spørgsmål om projektledernes vurdering af mulighederne for at opnå individuel faglig rådgivning, vurderes denne mulighed ikke lige så positivt som de rent administrative aktiviteter, der blev præsenteret i figur 6.3 i afsnit 6.4.1 ovenfor. Der er imidlertid stadig tale om en overvejende positiv vurdering, da 27 projektledere (73%) vurderer, at muligheden for individuel faglig rådgivning har været enten "meget god" eller "god". 10 kommuner (27%) har vurderet muligheden for "dårlig", men ingen har svaret "meget dårlig".

Spurgt mere direkte om deres holdning til et udsagn om, at muligheden for projektmæssig faglig sparring har været minimal, er tendensen umiddelbart lidt mere tydelig, hvilket fremgår af figur 6.8.

Figur 6.8
Hvordan vurderer du Miljøstyrelsens generelle indsats i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen? Overvej venligst de opstillede påstande, og markér i hvilken grad du er enig eller ej. (N=46-48/49)

17 projektledere (37%) har erklæret sig "enig" eller "delvist enig" i, at denne mulighed har været minimal, mens 11 kommuner (23%) har svaret "delvist uenig" eller "uenig" til udsagnet. 18 kommuner (40%) er imidlertid "hverken enig eller uenig" i, at muligheden for projektmæssig faglig sparring har været minimal.

Spurgt direkte om deres holdning til udsagnet om, at det ved henvendelse til Miljøstyrelsen altid har været muligt at få besvaret faglige og tekniske spørgsmål erklærer 29 kommuner (62%) sig "enig" eller "delvist enig", mens kun 5 kommuner (10%) har svaret "delvist uenig" eller "uenig". 13 kommuner (28%) har svaret "hverken enig eller uenig".

Trods visse modsigelser kan det udledes, at projektlederne i overvejende grad har været tilfredse med muligheden for faglig sparring under projektforløbene, men der er en tendens til en mindre positiv vurdering sammenlignet med de andre fagligt relaterede aktiviteter.

På fokusgruppemøderne blev problemer knyttet til medarbejderudskiftning i kommunalforvaltningerne diskuteret. Det kom frem, at det for en række kommuner er et stort problem, når dygtige medarbejdere med en række centrale kompetencer forlader kommunerne. En projektleder pointerede, "at problemer med kompetencemæssig forankring er et generelt problem i kommunerne, men at problemerne i høj grad også eksisterer i Miljøstyrelsen".

Den medarbejderudskiftning, der har været i Miljøstyrelsen under Trafik- og Miljøpuljeforløbet, kan måske have bidraget til den mindre positive tendens i vurderingen af mulighederne for faglig sparring med Miljøstyrelsens medarbejdere, men det skal igen understreges, at den overvejende tendens er positiv.

6.4.3 Koordinering med andre puljer

Etablering af fire puljer

En tidligere medarbejder fra Miljøstyrelsen fortæller, at "Regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling" fra 1990 beskriver en indsats på trafik- og miljøområdet, og i forbindelse med de daværende finanslovsforhandlinger blev det diskuteret, hvorledes en række puljer, som i mere eller mindre grad relaterede sig til trafik og miljø, skulle fordeles blandt ministerierne. Det endte med, at fire puljer - herunder en pulje med det formål at etablere Trafiksikkerhedsråd i kommunerne - blev placeret i Trafikministeriet, og Trafik- og Miljøpuljen blev placeret i Miljøministeriet.

Koordinering mellem ministerier

Den tidligere medarbejder mener, at det var rigtigt at placere Trafik- og Miljøpuljen i Miljøministeriet, blandt andet med udgangspunkt i puljens særlige planlægningsfokus, hvor den ministerielle kernekompetence ligger i Landsplanafdelingen, den daværende Planstyrelse. Dette skal ses i lyset af, at Trafikministeriet dengang mente, at puljen burde have været placeret inden for deres ressortområde. Miljøstyrelsens tidligere medarbejder vurderer ikke, at der var noget problem med koordineringen mellem de to ministerier, men omvendt heller ikke, at det var tale om et særligt bidrag til koordinering med de øvrige puljers aktiviteter, at Trafikministeriet sad med i det Rådgivende Panel. Koordineringen relaterede sig eksempelvis til, at et givet projekt ikke fik støtte fra flere puljer samtidig.

Her er det så interessant, at det i kapitel 3 om inddragelse af eksterne aktører i kommunernes trafik- og miljøarbejde blev konstateret, at de lokale trafiksikkerhedsråd ikke havde været inddraget i trafik- og miljøplanlægningen, hvilket vurderes at kunne have været hensigtsmæssigt - især i forbindelse med egentlige kampagneaktiviteter som delaktiviteter i Trafik- og miljøhandlingsplanerne. Dette kan skyldes, at der ikke fra centraladministrationens side blev gjort en indsats for at koordinere aktiviteterne.

Dette peger i retning af, at der ikke har været en tilstrækkelig koordination mellem de ministerier, som har administreret puljer inden for trafik- og miljøområdet.

6.5 Trafik- og Miljøpuljens design

Puljer som virkemiddel

En tidligere medarbejder fra Miljøstyrelsen anførte, "at styrken ved puljer er, at de - sammenlignet med bloktilskud - er bedre til at sætte fokus på nye områder. Og i forbindelse med Trafik- og Miljøpuljen - helhedsorientering og fokus på trafik- og miljø i den kommunale planlægning".

Dette synspunkt uddybes af en projektleder, som anførte, "at puljer er en god startknap, da de har en positiv, dagsordensættende funktion". Og en anden projektleder anførte, "at puljer bidrager til at fremme nye og udviklingsorienterede projekter, men den største gevinst ved puljer er, at man får råd til bedre løsninger".

Supplerende blev det påpeget af en projektleder, "at puljeordninger generelt er gode, da de igangsætter nye initiativer, men de kan samtidig også blive en sovepude. Hvis en pulje løber over for lang tid, vil man i kommunalt regi ikke afsætte tilstrækkelige midler - eksempelvis til udarbejdelse af Trafik- og miljøhandlingsplaner eller mere generelt til anlægsprojekter. Kommunerne forventer, at disse midler kommer fra statslig side, og dermed kan en puljeordning blive en økonomisk sovepude. Derfor er det vigtigt, at staten begrænser en given puljes levetid og hele tiden søger fornyelse af ideer og prioriteringer. Samtidig er det væsentligt med en form for kontrol og opfølgning fra central hånd, når puljeordninger etableres".

Risikovillig kapital og udviklingsprojekter

I den sammenhæng har en projektleder påpeget, "at der skal være en højere grad af risikovillighed fra de centrale myndigheders side, hvilket betyder, at der kan bevilges 100% tilskud til avancerede projekter". Projektlederen foreslog, "at puljer fremover bør have en mere udviklingspræget karakter, hvor der fra statslig side skal være opsøgende arbejde, og stat og kommuner bør udvikle noget sammen".

Projektlederen var af den opfattelse, "at staten et stykke hen ad vejen kører på frihjul ved blot at love penge. Der skal selvfølgelig være penge i puljer, men penge skal suppleres med stimulans i form af statslig kommitment, partnerskab og personligt nærvær". Projektlederen pointerede, at "man på den måde kan bevæge sig i retning af 2. generationspuljer". Han understregede i den forbindelse, "at puljer trods alt kun bidrager til en lille del af de kommunale budgetter og aktiviteter, og derfor er der med puljerne primært tale om et kvalitativt bidrag - og ikke i særlig høj grad et kvantitativt bidrag. Kommunerne fungerer forhåbentligt så godt, at puljer ikke er af afgørende betydning", tilføjede projektlederen.

Puljer som katalysator

To andre projektledere udtrykte en noget anden opfattelse og anførte, "at puljer generelt er gode, fordi de motiverer politikerne i kommunerne, og set i lyset af, at vejområdet er et økonomisk trængt område, er puljer ganske enkelt nødvendige. Puljer optræder som en katalysator, og specielt for små kommuner, er det nødvendigt, da trafikområdet herunder anlægsaktiviteter nedprioriteres - især sammenlignet med socialområdet".

En projektleder foreslog, "at puljer skal lægge op til en proces, hvor der foruden en projektgulerod bør suppleres med et statsligt/ministerielt sekretariat, som kan sparre undervejs i forløbet". En anden projektleder anførte, "at der med en central sekretariatsfunktion kan opstå faglige problemer", og i relation til Trafik- og Miljøpuljen mente han eksempelvis ikke, "at Miljøstyrelsen havde en tilstrækkelig vejteknisk kompetence i forbindelse med gennemførelse af kommunens puljestøttede projekt".

En projektleder foreslog, "at der i forbindelse med puljeordninger skal åbnes mulighed for, at midlerne kan anvendes til at frigøre kommunal arbejdskraft, således at alle aspekter i Trafik- og miljøhandlingsplanlægningsprocessen - herunder opfølgning, revision og borgerinddragelse - kan gennemføres optimalt". Endelig anførte en projektleder, "at der bør være mulighed for at søge penge til forprojekter".

En projektleder karakteriserede generelt puljers, herunder Trafik- og Miljøpuljen, ansøgningssystemer som "Lottosystemer" og supplerede med, "at nye generationer af puljer ikke må fungere på den måde. Fra central hånd bør man i et vist omfang udpege relevante kommuner med udgangspunkt i deres konkrete behov og dermed undgå, at det er smarte ansøgninger, som går igennem".

Endelig påpegede en projektleder, "at succeskriterierne for puljer skal være mere tydelige", og en deltager i evalueringens følgegruppe anførte under et møde, "at puljeerfaringer og -resultater bør formidles i højere grad end det tidligere er sket".

6.6 Konklusion

Konklusion

Overordnet kan det konstateres, at der blandt projektlederne er stor tilfredshed med Miljøstyrelsens rent administrative aktiviteter i relation til Trafik- og Miljøpuljen - både hvad angår information om ordningen, det skriftlige vejledningsmateriale og sagsbehandlingstiden.

Projektlederne vurderer Miljøstyrelsens henvendelser og spørgsmål som værende relevante. Der er imidlertid en lidt dårligere vurdering af relevansen af henvendelser og spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af selvevaluering og udarbejdelse af det endelige regnskab sammenlignet med relevansen på ansøgningstidspunktet og ved udbetaling af støtte. Denne forskel vurderes af evaluator at være ubetydelig. Endelig har projektlederne i overvejende grad altid haft mulighed for at få besvaret administrative spørgsmål.

Det er i høj grad lykkedes for Miljøstyrelsen at nå ud til mange af de kommuner, der var i målgruppen. Et af virkemidlerne var seminarer og workshops, som Miljøstyrelsen arrangerede. Projektlederne vurderer i forlængelse af dette, at de i høj grad har fået et godt udbytte ud af deltagelsen. Hvad angår det skriftlige, faglige baggrundsmateriale for kommunernes arbejde med trafik og miljø, er projektledernes vurdering ligeledes meget positiv.

Trods visse modsigelser har projektlederne i overvejende grad været tilfredse med muligheden for individuel faglig sparring under projektforløbene, men der er en tendens til en mindre positiv vurdering sammenlignet med de andre fagligt relaterede aktiviteter- seminarer og workshops. Den medarbejderudskiftning, der har været i Miljøstyrelsen under Trafik- og Miljøpuljeforløbet, kan måske have bidraget til den mindre positive tendens i vurderingen af mulighederne for faglig sparring med Miljøstyrelsens medarbejdere, men det skal igen understreges, at den overvejende tendens er positiv.

Selv om det fra Miljøstyrelsens side oplyses, at der er blevet lagt megen vægt på planlægningsdimensionen, og at man samtidig ikke har haft megen kontakt til kommunerne, har projektlederne ikke helt den samme opfattelse. De oplever, at der generelt har været vist interesse fra Miljøstyrelsen, og at der også har været fokus på de konkrete projekter. I henhold til en række af Miljøstyrelsens medarbejdere har der ikke været afsat tilstrækkelige midler til selve administrationen af puljen.

Det vurderes, at der ikke har været en tilstrækkelig koordination mellem de ministerier, som administrerer puljer inden for trafik- og miljøområdet.

Endelig har interessenter omkring Trafik- og Miljøpuljen givet input til fremtidigt design af puljer med fokus på trafik og miljø, som imidlertid ikke skal gentages her, hvorfor der henvises til det foranstående afsnit 6.5 i nærværende kapitel.

6.7 Anbefalinger

Anbefalinger

Som følge heraf skal følgende anbefales: