[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

5. Beskrivelse af arbejdsmiljø

5.1 Indsamlingsordninger
5.2 Containerpladser

Arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndtering af storskrald er ikke tidligere beskrevet i danske undersøgelser.

I dette kapitel gennemføres en beskrivelse af arbejdet, arbejdsfunktioner samt arbejdets organisering i forbindelse med håndtering af storskrald. Beskrivelsen dækker kun kommunale storskraldsordninger, hvor der skelnes mellem indsamlingsordninger og containerpladser. I kapitel 4 er ordningstyperne beskrevet generelt.

Der gennemføres ingen vurdering af arbejdsmiljøet - herunder heller ingen arbejdspladsvurdering.

Beskrivelserne i dette kapitel bygger på besigtigelse af udvalgte storskraldsordninger og samtaler med repræsentanter for kommuner, affaldsselskaber samt ansatte og vognmænd, der forestår den egentlige indsamling af storskrald.

5.1 Indsamlingsordninger

Indsamlingsordninger findes i mere end halvdelen af landets kommuner.

I indsamlingsordningerne stilles de storskraldseffekter, der ønskes afhentet frem til skel, så de let kan ses fra vejen. Indsamlingspersonalet tager storskraldseffekterne og løfter/bærer/smider dem op i skuffen på komprimatorbilen eller op på ladet af indsamlingsbilen.

Udvalgte ordninger
Af de tolv udvalgte kommuner (se kapitel 4), har fem af disse etableret egentlige ordninger for husstandsindsamlinger af storskrald. Det er iagttagelser fra kommunerne; Aars, Tornved, Aarhus, Gladsaxe og Stubbekøbing, der danner grundlag for beskrivelserne.

Organisering af arbejdet
Indsamlingen af storskrald (og evt. haveaffald) tilrettelægges typisk ved 1-3 biler, som alle gennemkører samme rute. I enkelte tilfælde er det samme chauffør, som gennemkører samme rute flere gange på samme dag. Bilerne kan være udstyret forskelligt.

Hver bil er bemandet med 1-4 personer, incl. chauffør. I de tilfælde, hvor der er flere personer på samme bil findes der normalt en klar arbejdsdeling. Chaufføren, som ofte er den person, der har længst anciennitet, kører typisk hele dagen. Chaufføren hjælper normalt kun den eller de personer, der håndterer affaldet, når der er meget affald på den enkelte adresse.

Medhjælpen er den/de personer, der primært står for selve læsning af storskraldseffekter. Medhjælpen sidder normalt kun i bilen, når der køres længere strækninger til en opsamlingsadresse. Medhjælpen læsser enten storskraldseffekter i skuffen på komprimatorbilen eller læsser og sorterer effekterne på ladet af indsamlingsbilen. Chauffør og medhjælp forklarer denne arbejdsdeling med, at det går hurtigst på denne måde.

Arbejdsdelingen resulterer i forskellige belastninger i arbejdssituationen.

Indsamlingsbil
Såvel komprimatorbiler som ladvogne benyttes til indsamling af stor-skrald. Genanvendelige materialer og effekter indsamles overvejende med ladvogn, mens komprimatorbilerne specielt anvendes til indsamling af brændbart storskrald.

Komprimatorbilerne er af sædvanlig type med lav indlæsning, som også anvendes til indsamling af dagrenovation. Der er ikke observeret biler monteret med høj indlæsning eller udsugning. Høj indlæsning vil være meget upraktisk da der ikke anvendes kærre eller andet udstyr, der kan placeres på bilens løfteaggregat i forbindelse med indlæsning.

Ladvognen har normalt læsserampe bagtil og flere biler er udstyret med kran, som er set anvendt i forbindelse med læsning/losning af kølemøbler. Ladbilerne kan være udstyret med høje sider eller særlige rum til genanvendelige materialer, hvor indlæsningen foregår over hovedniveau - også hvor der forefindes kran og lifte på vognen.

Hjælpemidler
Der er ikke observeret anvendelse af hjælpemidler - f.eks. sækkevogn, palleløfter eller bæreseler - til håndtering af storskraldseffekter. Dette gælder også ved læsning i komprimatorbilens skuffe eller på lad. Oftest bæres/løftes storskraldseffekterne i forbindelse med læsningen.

Fra indsamlingsstedet løftes hver enhed og smides op i skuffen på komprimatorbilen eller løftes/bæres hen til ladvognen, hvor de sættes direkte op på laddet eller i sjældnere tilfælde løftes/hejses op på laddet ved brug af lift/kran.

Storskraldet
Såfremt affaldet ikke opfylder kravene i regulativet kan affaldet afvises. I de fleste kommuner medbringer chaufføren/medhjælpen fortrykte sedler, hvorpå han kan anføre, hvorfor affaldet ikke er blevet fjernet.

Mandskabet bruger uforholdsmæssigt lang tid på indsamlingen, hvis storskraldet fra de private husstande ikke er sorteret forskriftsmæssigt.

Sammensætning
Det er indtrykket, at i de ordninger, hvor storskraldet afhentes ved en tilkaldeordning, består affaldet typisk af egentlige storskraldseffekter (møbler, indbo, etc.), mens der eksempelvis forekommer mere blandet brændbart affald i områder med fast ruteindsamling for storskrald.

Forskelligheden betyder også noget for emballeringen af storskraldet. Er affaldet meget blandet (fast ruteindsamling) er affaldet typisk emballeret i sække, mens storskraldet i tilkaldeordninger i højere grad fremstår uemballeret.

Antal enheder
Oftest er der fremsat flere enheder til afhentning på samme adresse. I forbindelse med tilkaldeordninger har man registreret, at de indsamlede storskraldseffekter gennemsnitligt udgør 90-120 kg pr. afhentningssted. Det er ikke opgjort, hvor mange enheder, der forekommer pr. afhentningssted - og dermed heller ikke vægten af den enkelte enhed.

Der er i nærværende undersøgelse ikke foretaget registrering af, hvad vægten af de enkelte effekter er.

Håndtering
I forbindelse med besigtigelsen af indsamlingsordninger, er der spurgt om bestemte typer storskraldseffekter gav anledning til særlige problemer i forbindelse med håndteringen. Følgende tilkendegivelser fremkom fra indsamlingspersonalet:

Uddannelse
Der stilles normalt ikke krav om uddannelse af indsamlingspersonalet. Chaufføren skal have erhvervskørekort, herunder eventuelt kursus i betjening af kran m.v.

På biler, hvor der er andre personer end chaufføren, forekommer der ofte en klar arbejdsdeling. Personen med længst anciennitet i indsamling af storskrald er normalt chauffør, mens personer med kortere anciennitet er medhjælp.

Indsamlingspersonalet kan opleve en del kundekontakt og skal følgelig have en vis flair for at vejlede affaldsproducenten om f.eks. sorteringskvaliteten. Personalet skal ligeledes kunne vejlede gennem skriftlig informationsmateriale og fortrykte skrivelser.

5.2 Containerpladser

Storskraldsordninger baseret på containerpladser findes i mere end 90 pct. af kommunerne. Borgerne tager selv affald med til pladserne og lægger det her i de dertil opstillede containere. Borgerne forestår således selv den manuelle håndtering af affaldet på pladsen.

På de bemandede pladser er der tilknyttet pladspersonale, som fører opsyn med pladsen og vejleder de besøgende i sortering af affald og brug af containere. Personalets arbejde og arbejdsfunktioner beskrives nedenfor.

Udvalgte ordninger
Beskrivelserne i dette afsnit bygger på besigtigelse af bemandede containerpladser i 11 af de 12 kommuner, som indgik i vurderingen af storskraldsordninger - jvf. kapitel 4.

Organisering af arbejdet
Pladserne er bemandede i åbningstiden. Åbningstiderne er tilpasset kommunens størrelse samt hvorvidt virksomheder har adgang til pladsen. Bemandingen er normalt en til to personer - to personer i større kommuner med høje besøgstal. På de større pladser er der ofte en pladsformand.

Personalet er ansat af kommunen eller affaldsselskabet.

Arbejdsopgaver
Pladspersonalets væsentligste arbejdsopgaver består i at holde opsyn med pladsen samt vejlede de besøgende i korrekt brug af pladsen.

Opsynet omfatter blandt andet: åbning/lukning af pladsen, holde øje med trafikken på pladsen, bestille tømning af containere, sikre renholdelse på pladsen, åbne/lukke containere, betjene pressecontainere.

Pladspersonalet skal vejlede de besøgende i brug af pladsen - herunder sortering af affaldet. Personalet skal i den forbindelse både være opsøgende og være til stede for forespørgsler.

På flertallet af de bemandede pladser er der mulighed for at aflevere mindre mængder af olie- og kemikalieaffald. Personalet skal kunne modtage og håndtere det afleverede affald. Der kan også forekomme andre affaldstyper, som kræver speciel håndtering.

Personalet skal endvidere udføre forskelligt forefaldende arbejde. Endelig er det observeret, at pladspersonalet (specielt på mindre pladser) hjælper de besøgende med aflæsning i containere. Det forekommer, at personalet manuelt omfordeler fejlplaceret affald fra én container til en anden.

Hjælpemidler
Pladserne kan være indrettet meget forskelligt. Derfor er det ikke altid samme type hjælpemidler, der findes på pladserne.

På nogle pladser benyttes entreprenørmaskiner til at komprimere affaldet i containerne, renholde arealerne og eventuelt flytte rundt på containere og beholdere. Maskinerne betjenes i nogle tilfælde af pladspersonalet - i andre tilfælde af f.eks. en nærliggende materielgård.

Håndtering
Manuel håndtering af f.eks. affald, tønder og containere er begrænset. Undtaget herfra er dog håndteringen af olie- og kemikalieaffald og de tilfælde, hvor pladspersonalet går ind og hjælper de besøgende med aflæsning af storskraldseffekter eller hvor fejlplacerede omfordeles til de rette containere.

Serviceminded

Pladspersonalets måde at styre containerpladsen på er en af de faktorer, som er afgørende for pladsens succes. Det er vigtigt, at personalet er service-minded og forstår at tackle optræk til konfliktsituationer.

Tidligere var det ikke ualmindeligt at rekruttere pladspersonale blandt ansatte, som havde behov for en retrætepost, fra den tekniske forvaltning.

Uddannelse
Der kræves ingen særlig uddannelse for pladspersonalet. Ansatte, som håndterer olie- og kemikalieaffald, skal dog gennemgå kursus i sikkerhedsforskrifter, mærkning, emballering og håndtering af affaldet. Kurset er af to dages varighed og gennemføres i regi af KommuneKemi.

Sædvanligvis afholder affaldsselskaberne samlinger for al pladspersonale hos interessentkommunerne. På disse samlinger drøftes status for affaldssituationen, forholdet til de besøgende, ændringer i sorteringskriterier, afsætningsmuligheder. Sådanne møder giver ligeledes et fundament for erfaringsudveksling.

I tilfælde af, at personalet selv betjener entreprenørmaskiner, så skal personalet have de nødvendige certifikater hertil.