[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

4. Kortlægning af storskraldsordninger

4.1 Oversigt over ordningstyper
4.2 Indsamlingsordninger
4.3 Bemandede containerpladser
4.4 Ubemandede containerpladser
4.5 Ikke-kommunale storskraldsordninger
4.6 Andre bortskaffelsesmåder for storskrald
4.7 Fordele ved forskellige kommunale ordninger
4.8 Ulemper ved forskellige kommunale ordninger
4.9 Udviklingstendenser for kommunale storskraldsordninger

Kortlægningen af kommunale storskraldsordninger og deres udbredelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse omfattende alle landets 275 kommuner. Opgørelsesåret er 1995. Beskrivelserne af de enkelte ordningstyper baseres derimod på de interviews med repræsentanter for kommuner og affaldsselskaber dækkende 12 udvalgte kommuner. I forbindelse med beskrivelsen af fraktioner og materialer fra ordningerne indgår kvalitative erfaringer fra sorteringsanalyserne.

I dette kapitel præsenteres en oversigt over de i undersøgelsen identificerede ordninger. De forskellige ordningstyper beskrives, og der redegøres for en række udviklingstendenser. Fordele og ulemper ved de tre gennemgående ordningstyper beskrives. Kapitlet indeholder følgende afsnit:

4.1 Oversigt over ordningstyper

Fordeling på ordninger
Af 239 kommunebesvarelser fremgik følgende fordeling:

Tal i ( ) angiver, hvor mange af de 239 kommuner der har den aktuelle ordningstype. Flertallet af kommuner har således mere end én ordning for indsamling af storskrald.

Vandrecontainere ??ubemandede containerpladser?
Kun få kommuner har oplyst, at de anvender vandrecontainer. Det er derfor valgt at behandle kommuner, der har vandrecontainer sammen med kommuner, der har etableret ubemandede containerpladser.

Figur 4.1 viser fordelingen af storskraldsordninger i 239 kommuner. I 4.1 findes en liste over etablerede storskraldsordninger i kommunerne i 1995.

Figur 4.1
Fordeling af storskraldsordninger i kommunerne

Af tekniske årsager er figur 4.1 udeladt.

Økonomi
Generelt er de kommunale storskraldsordningen forskellige. Valg af pladsernes geografiske placering, indretning, containere, bemanding, åbningstider etc. er meget individuelle for de enkelte kommuner. Derfor kan der generelt ikke opstilles retningslinier for investering og drift af f.eks. containerpladser. Opstilling af økonomiske nøgletal kompliceres af, at kommunernes kontoplaner sjældent muliggør, at alle relevante poster kan identificeres og isoleres fra den øvrige affaldshåndtering.

Bringeordninger
For såvel bemandede som ubemandede containerpladser - der også benævnes bringeordninger - gælder, at affaldsproducenten selv skal bringe storskraldet frem til den centrale opsamlingsplads. Her sorteres storskraldet og placeres i containere. Om containerpladsen betegnes som bemandet eller ubemandet afhænger af, om der i åbningstiden er opsyn med pladsen eller ej.

Henteordninger
Indsamlingsordningerne er karakteriseret ved, at affaldsproducenten får afhentet sit storskrald på adressen. På indsamlingsdagen skal storskraldet sættes frem til skel. Storskraldet vil herefter blive afhentet.

4.2 Indsamlingsordninger

4.2.1 Særlige kendetegn og definitioner

Definition
Indsamlingsordninger for storskrald dækker i denne undersøgelse over de ordningstyper, hvor storskrald indsamles ved husstanden. Ordningerne kan have meget forskellig udformning og serviceniveauet er typisk meget varierende fra kommune til kommune. Generelt kan ordningerne inddeles i to principielt forskellige typer:

De to ordningstyper er forskellige mht. antallet af afhentningsadresser pr. indsamling samt servicegrad og dermed også de indsamlede mængder.

Tilrettelæggelse af indsamlingsordning
Indsamling af storskrald sker med såvel komprimatorbil som ladvogn. Begge typer biler anvendes i forbindelse med ruteindsamlinger, mens der ved tilkaldeordninger normalt anvendes ladvogne.

Ladvognen anvendes primært til indsamling af genanvendelige materialer, hvor laddet ofte ses opdelt i sektioner til kildesorterede materialer.
Komprimatorbilen anvendes normalt til den del af affaldet, der skal tilføres forbrænding.

Oftest er indsamlingen udliciteret til en vognmand, som forestår alt omkring selve indsamlingen, mens kommunen/affaldsselskabet står for administration af storskraldsordningen.

Ruteindsamlingen gennemføres med varierende indsamlingsfrekvens fra to gange årligt op til 12 gange årligt. Bilerne er bemandet med 1-4 personer, incl. chaufføren. Tilkaldeordninger kan ligeledes være tilrettelagt på særlige indsamlingsdage, men der kan også være tale om "dag til dag" afhentninger.

Information til borgerne om ordningerne sker enten ved udsendelse af særlige informationsskrivelser eller ved annoncering i lokalavisen, vejviseren eller lignende.

Indsamlingsordningerne for fem kommuner er besigtiget. Af disse har Års, Tornved og Stubbekøbing etableret egentlige ruteindsamlingsordninger med faste indsamlingsruter. Århus og Gladsaxe har begge tilkaldeordninger.

4.2.2 Udbredelsen af indsamlingsordninger

Af 239 kommuner har 156 oplyst, at de har etableret indsamlingsordning for storskrald. Heraf har:

Den geografiske fordeling fremgår af figur 4.2.

Indsamlingsordninger er relativt udbredt blandt kommunerne, men der tilbydes normalt også andre storskraldsordninger. Når indsamlingsordningen kun sjældent eksisterer alene, er forklaringen, at den er tiltænkt de borgere, der ikke selv kan bortskaffe deres storskrald.

Tilkaldeordning eller ruteindsamling
Tilkaldeordninger udgør over halvdelen af indsamlingsordningerne. I flere af kommunerne med ruteindsamling skal borgerne også tilmelde afhentning på indsamlingstidspunktet, således som det gælder for tilkaldeordningen.

Begge ordningstyper
Nogle kommuner tilbyder endog begge typer indsamlingsordninger. Således ses det flere steder, at enfamilieboliger er omfattet af en ruteindsamling, mens etageboligerne kan anvende en tilkaldeordning.

Kildetyper
Indsamlingsordningerne er alt overvejende et tilbud til private husstande. Kun sjældent er virksomheder omfattet af indsamlingsordningerne.

Kommuner med ruteindsamling indsamler ofte storskrald fra institutioner sammen med affald fra de private husstande. Undertiden ses dog affald, der stammer fra erhverv. Det kan således også i indsamlingsordninger være vanskeligt helt at holde erhvervsaffald ude.

Dækningsgrad
Såvel tilkaldeordning som ruteindsamling kan omfatte alle eller dele af kommunens private husstande. Dækningen er derfor uafhængig af ordningstypen. Derimod kan benyttelsen og dermed dækningsgraden være meget afhængig af servicegraden og ordningstypen.

Figur 4.2
Geografisk fordeling af kommuner med indsamlingsordning

Af tekniske årsager er figur 4.2 udeladt.

Ruteindsamling anvendes i mindre udstrækning end tilkaldeordning og sidstnævnte ordning er normalt et supplement til en anden storskraldsordning. Tilkaldeordningen tilbyder ikke samme service, idet kommunen først skal kontaktes, hvorefter affaldet kan sættes frem.

Serviceniveauet kan have stor betydning for dækningsgraden. Med en indsamlingsfrekvens 2 gange årligt bliver ordningen mindre synlig end med 12 årlige indsamlinger. Dette kan direkte måles af indsamlingseffektiviteter (opgjort som kg/husstand/år). Hyppig information er ligeledes afgørende for hvor store mængder, der indsamles.

Fraktioner og materialer
Indsamlingsordningerne er generelt tilrettelagt så affaldet skal sorteres i forskellige fraktioner, når det stilles frem til indsamling. Et regulativ fastsætter antallet af og hvilke fraktioner, der skal udsorteres. Sorteringskriterierne er normalt mere detaljerede for ruteindsamlinger.

Myndighedskrav
Kommunerne gennemfører løbende en justering af indsamlingsordningerne, så gældende lovgivning overholdes. Krav om særlig håndtering af miljøskadelige produkter og planer om tilbagetagning af særlige produkter resulterer i sortering af et stigende antal fraktioner. Eksempler herpå er kølemøbler, elektriske og elektroniske produkter samt genopladelige batterier.

Genanvendelige materialer
I mange kommuner er der tradition for, at genanvendelige materialer (glas og papir) indsamles samtidig med storskrald på trods af, at de normalt ikke er defineret som en del heraf. Ved kombinationen sikres det, at der samtidig er etableret ordninger for disse materialer.

Andre genanvendelige materialer kan indsamles sammen med storskrald. Jern og metal er den største og mest betydelige gruppe, men også materialer som f.eks. plast, træ, beton, sten, tekstiler mfl. indgår.

Genbrugelige effekter
I nogle kommuner omfatter indsamling af storskrald også indsamling af genbrugelige effekter. Dette er især udbredt i kommuner, hvor beskæftigelsesprojekter og produktionsskoler indgår i reparation og videresalg. Effekterne registreres ikke som "affald", /ISAG, Miljøstyrelsen, 1996/.

Brændbart/ej-brændbart
Der opdeles altid i brændbart og ej-brændbart affald i forbindelse med indsamling. Tilbud om indsamling af ej-brændbart nedtones dog, fordi fraktionen i høj grad udgøres af bygningsaffald, hvortil kommunerne har andre ordninger - f.eks. som erhvervsaffald.

Afgifter
Stigende affaldsafgifter giver kommunerne incitament til øget opdeling med henblik på genanvendelse af det indsamlede storskrald. Ud over de ovennævnte eksempler på en øget sortering ved indsamling har det tidligere været almindeligt at indsamle haveaffald sammen med den brændbare del. Denne sammenblanding forekommer ikke længere.

Plads på indsamlingsbil
De tidligere nævnte tiltag har alle gået på en udvidelse af antallet af fraktioner og materialer, som det indsamlede storskrald skal sorteres i.

Antallet af fraktioner og materialer kan ikke blot øges. Flere fraktioner kan kræve investering i en ny indsamlingsbil. Derfor skal en investering afvejes i forhold til en eventuel reduktion i behandlingsomkostning og miljøbelastning.

Administrative begrænsninger
Kommunen fastsætter regler for hvor meget storskrald (antal fraktioner, enheder, vægt) den enkelte husstand kan aflevere til indsamling. Det er normalt, at dagrenovation, haveaffald, olie- og kemikalieaffald og erhvervsaffald ikke medtages. Usorteret affald efterlades også på adressen. I enkelte kommuner henvises visse typer affald til andre ordninger.

Indsamlingsfrekvensen er normalt mindst 6 gange årligt i de kommuner, der alene tilbyder en indsamlingsordning. Det er nogle kommuners erfaring, at færre afhentninger er utilstrækkelige. Få indsamlinger medfører, at borgerne benytter andre ordninger til at bortskaffe storskraldet.

Renhed af fraktioner
De indsamlede fraktioner har typisk en meget høj renhed, der sikres ved at skraldemændene ansvarsfuldt gennemfører en vis sortering ved selve indsamlingen.

4.3 Bemandede containerpladser

4.3.1 Særlige kendetegn og definitioner

Definition
Betegnelsen "bemandede containerpladser" anvendes for pladser, hvor borgere - og eventuelt virksomheder under opsyn og kontrol kan aflevere storskrald. Betegnelser som "genbrugspladser" eller "nærgenbrugs-stationer" ses anvendt synonymt.

Åbningstider/bemanding
I åbningstiden er pladsen bemandet, så der kan føres kontrol med det tilførte affald, og brugerne kan vejledes.

Åbningstiden er normalt afhængig af oplandets størrelse. I mindre kommuner og kommuner med flere decentralt placerede pladser er åbningstiden på den enkelte plads ofte begrænset til visse dage og/eller perioder. Mange kommuner har taget højde for, at borgerne skal have mulighed for at benytte pladsen uden for almindelig arbejdstid.

De bemandede containerpladser kan i nogle kommuner være placeret i forbindelse med lossepladsen eller forbrændingsanlægget. Bemandingen kan variere men består typisk af 1-2 personer.

Brug af pladserne
De bemandede containerpladser kan benyttes af alle private husstande i kommunen. En væsentlig del af afskrivninger på investering samt omkostninger til drift af pladsen afholdes da også over renovationsgebyret, og med visse undtagelser skal borgerne således ikke særskilt betale for at benytte pladsen.

De bemandede containerpladser besøges som regel i bil. Affaldet ligger i bilen eller på trailer. Pladserne er indrettet, så biler kan køre frem mellem containerne eller rundt om disse. Normalt må biler over 3500 kg ikke komme på pladserne.

De fleste kommuner har udfærdiget deres regulativ således, at det kun er kommunens borgere - og eventuelt virksomheder - der har ret til at benytte den bemandede containerplads. En effektiv håndhævelse administreres nemmest ved udlevering af bon’er, som afleveres ved hvert besøg.

Ofte er det enfamilieboliger, der benytter de bemandede containerpladser mest. På baggrund af en undersøgelse /Miljøstyrelsen 1997/ vurderes det, at en husstand i enfamiliebolig benytter pladsen 3-4 gange så ofte som husstande i etageboliger.

4.3.2 Udbredelsen af bemandede containerpladser

De fleste kommuner har i dag etableret en eller flere bemandede containerpladser. Af 239 undersøgte kommuner har 220 bemandede pladser, hvoraf:

Pladser i 12 kommuner
Blandt de 12 kommuner, der deltog i interviewundersøgelsen har alle etableret mindst én bemandet containerplads bortset fra Tornved, som alene har en ruteindsamlingsordning for storskrald.

På figur 4.3 ses den geografiske fordeling af bemandede containerpladser.

Det ses, at de bemandede pladser ofte ikke er det eneste tilbud til kommunens borgere for bortskaffelse af storskrald. De første egentlige bemandede containerpladser blev etableret for ca. 15 år siden. Udbygningen er siden gået stærkt. I dag er det således uden sammenligning den mest udbredte ordningstype og oftest det eneste tilbud til kommunens borgere.

Kildetyper
Kun få kommuner regulerer de private borgeres benyttelse af pladserne gennem betalings- og/eller identifikationssystemer.

Grundejerforeninger, boligselskaber og lignende har i nogle kommuner etableret egen opsamling af storskrald fra private husstande i containere, der køres direkte til behandling. Herved betaler medlemmerne såvel for den almindelige storskraldsordning, som for bortskaffelsen af eget storskrald fra private husstande.

Ofte har virksomheder adgang til at benytte de bemandede containerpladser. Benyttelsen kan være reguleret gennem betaling for brug af pladsen f.eks. vægt, gennem bon’er eller på anden måde.

Figur 4.3
Geografisk fordeling af kommuner med bemandede containerpladser

Af tekniske årsager er figur 4.3 udeladt.

Virksomhedernes adgang reguleres almindeligvis kun ved, at biler over 3500 kg ikke har adgang. Herved er det kun mindre virksomheder - typisk inden for landbrug, håndværk, service, handel og kontor - der i praksis benytter de bemandede containerpladser.

Dækningsgrad
Nogle borgere har dog typisk lettere ved at benytte ordningen end andre. Det gælder borgere med egen bil. Den geografiske placering af containerpladsen kan ligeledes have betydning for hvem og hvor ofte den enkelte borger benytter pladsen - ofte ses den geografiske placering af pladsen at være i yderkanten af kommunen.

4.3.3 Fraktioner og materialer

På de bemandede pladser er der opstillet åbne og lukkede ophalercontainere til de sorterede affaldsfraktioner og materialer. Enkelte steder anvendes rumopdelte containere til flere fraktioner. Pressecontainere (til f.eks. pap eller brændbart) og kuber til glas forefindes normalt. På nogle pladser er der indrettet særlige aflæsningsområder, hvor affald lægges direkte på jorden. Sådanne områder er især indrettet til haveaffald.

Fraktionsvalg
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at fraktionsvalget primært bestemmes af de lovgivningsmæssige krav, sekundært af økonomiske og markedsmæssige forhold.

De senere år er antallet af fraktioner, som affaldet sorteres i generelt øget - og hermed også mulighederne for lokalt at styre affaldsstrømmene. De indsamlede mængder fra de bemandede pladser stiger fortsat - men da en del af denne stigning f.eks. kan skyldes virksomheders øgede brug af pladserne, vides ikke om væksten reelt også sker for storskrald fra private husstande.

Myndighedskrav
Kommunen justerer løbende hvilke fraktioner, der skal indsamles fra de bemandede containerpladser, så der er overensstemmelse med gældende lovgivning. Mange pladser har således særlig opsamlingsfaciliteter til beton, tegl, andet bygge-og nedrivningsaffald, kølemøbler, elektronikskrot, lysstofrør og batterier.

Valget af fraktioner bestemmes endvidere af de tekniske og økonomiske krav, der stilles fra affaldsbehandlingsanlæg lokalt, eller af de markedsmæssige muligheder for at afsætte de sorterede materialer/fraktioner.

Det er dog ikke alene privatøkonomiske vurderinger, der afgør om en ny fraktion skal indsamles - også politiske/ideologiske overvejelser kan styre valget af fraktioner, idet der kan være en vis goodwill knyttet til at etablere indsamling med henblik på genbrug/genanvendelse.

Genanvendelige materialer
På alle pladser er der mulighed for at aflevere genanvendelige materialer. Herunder glas samt aviser, ugeblade og reklamer, der ifølge definitionen ikke betragtes som egentlig storskrald. Eventuelt kan også andre papirkvaliteter blive frasorteret.

Af egentlige storskraldsfraktioner er følgende materialer/produktgrupper set frasorteret:

Også affaldsfraktioner som ikke hører under egentlig storskrald eller under specialaffald kan sorteres fra:

Genbrugelige effekter
På mange pladser er det muligt at aflevere effekter, som andre kan genbruge. I enkelte kommuner er udvekslingen af genbrugelige effekter sat i system og der opkræves et mindre beløb for at afhente et produkt. Det er ikke tilladt at klunse på pladserne.

Brændbart/ej-brændbart
Ud over de nævnte fraktioner bliver der som minimum opsamlet:

Pladsforhold
Pladsens areal og indretning giver de fysiske begrænsninger for hvor mange fraktioner, der kan indsamles på denne. Som tidligere anført er også de miljømæssige og økonomiske vurderinger afgørende for prioritering af fraktioner.

Renhed af fraktioner
Generelt er renheden af de sorterede fraktioner høj, hvilket kan tilskrives:

Sorteringen kan generelt betragtes som tilfredsstillende, men affald emballeret i papirsække eller sorte plastsække slører dog dette billede. Affaldsanalyserne viser, at der ofte her er sammenblandet affald, der burde være udsorteret i stedet for at blive placeret i den brændbare fraktion.

Pladspersonalets betydning
De besøgende henvender sig i vid udstrækning til pladspersonalet, hvis man er i tvivl om, hvor et givet produkt skal afleveres. Der stilles således også krav til pladspersonalet om at kunne give korrekt anvisning.

Ofte må pladspersonalet dog hjælpe borgere med at trække storskraldseffekter op af containeren, fordi det er smidt i den forkerte. Det er også iagttaget, at pladspersonalet i perioder med færre besøgende på egen hånd sorterer forkert placeret affald.

Kravene til pladspersonalet er, at de er

Mange affaldsselskaber gennemfører videreuddannelse af pladspersonalet. Kan olie- og kemikalieaffald afleveres på pladsen, skal personalet gennemgå et kursus i håndtering af dette.

4.3.4 Indsamlede mængder

Affald fra virksomheder
Da der ikke findes særskilte containere til private husstande henholdsvis erhvervsvirksomheder kan det ikke opgøres, hvor stor en del af affaldsmængden, der stammer fra private husstande henholdsvis virksomheder. Det kan i en række tilfælde også være svært at afgøre, hvorvidt affald fra f.eks. en ombygning i en bolig gennemført af håndværkere skal betragtes som storskrald fra en privat husstand eller som erhvervsaffald.

Kun få kommuner har forsøgt at kortlægge, hvor stor en del af affaldet på containerpladserne, der stammer fra erhverv. I interviewundersøgelsen skønner kommunerne, at erhvervsaffaldets andel af den samlede tilførte mængde ligger mellem 5 - 40 pct.

I Gladsaxe kommune fandt man, at ca. 75 pct. af affaldsmængden kom fra private husstande - resten fra erhverv. For pap og brændbart skønnedes halvdelen at stamme fra erhverv, mens 1/4 af jern og metal samt ej-brændbart kom fra erhverv. For alle øvrige fraktioner skulle mindst 80 pct. komme direkte fra private husstande, /Inga Larsen, 1996/.

Mængde pr. besøg
Sammenholdes antal besøg med de samlede fraførte mængder fra containerpladser, kan den tilførte affaldsmængde pr. besøg beregnes. Blandt Vestforbrændings interessentkommuner fandt man således, at hver besøgende i gennemsnit afleverede 70 kg pr. besøg. I denne mængde er inkluderet alle tilførte affaldsfraktioner. Se kapitel 6.

4.3.5 Økonomi

Det er vanskeligt at opstille økonomiske nøgledata for de bemandede containerpladser. Der optræder omkostninger til indsamling af genanvendelige materialer fra dagrenovation (papir og glas), til indsamling af erhvervsaffald, til haveaffald samt til olie- og kemikalieaffald. Omkostningerne til hver af disse affaldstyper kan næppe omgøres særskilt og det vil generelt være vanskeligt at allokere fællesomkostningerne på de respektive affaldstyper.

De betydeligste poster ved etablering og drift af containerpladser er:

4.4 Ubemandede containerpladser

4.4.1 Særlige kendetegn og definitioner

Definition
Betegnelsen "ubemandede containerpladser" anvendes i dette projekt for den type kommunale opsamlingspladser, hvor kommunens borgere og virksomheder uden opsyn kan aflevere storskrald m.v. i containere.

Pladstyper
Der findes forskellige typer af ubemandede containerpladser. Nogle pladser er stationære. Det kan være større pladser, hvor der er mulighed for at sortere affaldet og aflevere det i containere opstillet til de respektive fraktioner. Antallet af fraktioner er typisk færre end på de tilsvarende bemandede pladser.

Visse ubemandede pladser er kun periodisk åbne. Her er containere opstillet på skift på forskellige lokaliteter i kommunen. Denne type kaldes vandrecontainere, der typisk betjener mindre bysamfund.

Boligselskaber har ofte i eget regi etableret en ubemandet plads, hvor afdelingens beboere kan aflevere stort affald. Denne type pladser er normalt aflåst og ikke tilgængelige for andre end beboerne. Sådanne private ordninger behandles ikke i denne undersøgelse.

Bemanding
På de ubemandede pladser er der ingen daglig kontrol. Kommunen fører dog tilsyn med pladserne og sikrer, at der er ryddeligt ved disse.

Brug af pladserne
Det er sjældent, at regulativer begrænser borgere eller virksomheder at benytte de ubemandede pladser. Fordi pladserne ikke er under opsyn kan alle i princippet benytte dem - også borgere fra andre kommuner.

I enkelte kommuner er pladserne indhegnede og en bom sikrer, at kun personbiler får adgang. Derved undgås større varevogne og lastbiler. De indhegnede pladser kan være aflåst uden for dagtimerne.

4.4.2 Udbredelsen af ubemandede containerpladser

Blandt 239 undersøgte kommuner optræder ubemandede containerpladser kun i 32 kommuner, heraf har:

Ubemandede containerpladser fandtes tidligere i flertallet af de danske kommuner. De seneste år er de mange steder erstattet med andre ordninger - specielt de bemandede pladser har vundet større udbredelse.

Figur 4.4
Geografisk fordeling af kommuner med ubemandede containerpladser

Af tekniske årsager er figur 4.4 udeladt.

Kun i én kommune er den ubemandede plads den eneste kommunale storskraldsordning. I de fleste kommuner indgår de ubemandede pladser som et supplement til indsamlingsordninger og/eller bemandede pladser. Ofte benyttes de ubemandede her til at servicere den del af befolkningen, som bor i mindre urbaniserede områder. Dette gælder specielt i de kommuner, hvor vandrecontainere indgår i konceptet.

Fraktioner og materialer
Ordninger, hvor pladserne er små eller baseret på vandrecontainere, har sjældent mere end én eller højst to containere. Findes der to containere er disse normalt beregnet til brændbart og ej-brændbart storskrald. Vandrecontainerne kan være opstillet, hvor der i forvejen findes containere til genanvendelige materialer (papir, glas m.v.) og eventuelt batterier.

Større pladser kan være indrettet med containere for sortering af storskrald i flere fraktioner, akkurat som det kendes fra bemandede pladser.

Når der på de ubemandede pladser er mulighed for sortering i flere fraktioner, så svarer valget af disse ofte til den fraktionsinddeling, der anvendes på de bemandede pladser. På de ubemandede pladser er der ikke set eksempler på, at elektronikaffald og specialaffald opsamles særskilt.

Renheden af fraktionerne
Et af de største problemer med de ubemandede containerpladser er, at de opsamlede materialer og fraktioner i mange tilfælde ikke har en tilstrækkelig høj renhed til, at de kan afsættes til oparbejdningsvirksomhederne.

Containere til materialer (papir, pap, jern/metal og udsorterede fraktioner af inert affald) er ofte så forurenede, at indholdet skal sorteres inden det kan afsættes til oparbejdning. Dette er en dyr løsning - og ofte forbrændes eller deponeres indholdet i stedet.

Også fraktionerne brændbart og ej-brændbart har ofte for stort et indhold af fejlplacerede materialer. Sortering og/eller anden behandlingsform end oprindelig planlagt vil være konsekvensen.

Klunsning
Eftersom der ikke hele tiden er opsyn med pladsen forekommer klunsning jævnligt. Tilsynspersonale prøver generelt at få personer, der tager ophold på pladsen til at forlade denne.

4.4.3 Indsamlede mængder

Blandt de kommuner, der har etableret ubemandede pladser i kombination med andre storskraldsordninger, er det kun i meget få tilfælde muligt at uddrage, hvor meget storskrald der indsamles gennem de ubemandede pladser. Se også kapitel 6.

Generelt er der dog en tendens til, at mængden opgjort pr. husstand er større i kommuner, hvor en ubemandet plads er en del af storskraldsordningen. Årsagen hertil er formodentlig, at når der ikke er opsyn på pladserne giver det borgere og virksomheder et større incitament til at benytte pladserne - måske også til affald, som ikke kan bortskaffes gennem tilsvarende kontrollerede ordninger.

Det vides dog ikke i hvilket omfang virksomheder benytter de ubemandede pladser. Der foreligger heller ingen opgørelser over, hvor mange besøg pladserne får, eller hvor meget affald der afleveres pr. besøg.

4.4.4 Økonomi

Ubemandede containerpladser har meget forskellig opbygning og indretning. Der kan f.eks. være tale om en vandrecontainer opstillet seks gange årligt på en parkeringsplads eller en fuldt anlagt plads med befæstning, hegning, lys og plads til mange fraktioner. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om anlægsomkostningerne til en plads.

På driften er der lavere omkostninger til driftspersonale end for bemandede pladser. Til gengæld er der typisk større omkostninger til behandling og bortskaffelse af affaldet. Dette skyldes behov for efterfølgende håndtering af affaldet eller anvisning af affaldet til en dyrere behandlingsform (f.eks. deponering i stedet for forbrænding).

I affaldsselskabet AVØ har man beregnet, at de samlede omkostninger til drift af storskraldsordninger (inklusive behandling) ikke er større for de bemandede pladser end for de ubemandede pladser.

4.5 Ikke-kommunale storskraldsordninger

De kommunale storskraldsordninger antages at indsamle hovedparten (og en stigende andel) af storskrald fra private husstande, og herudover også andre affaldstyper fra private husstande samt affald fra andre kildetyper. Den resterende del af storskraldet fra private husstande indsamles gennem andre "storskraldsordninger".

I det følgende omtales kort, hvilke ordninger det drejer sig om, idet det dog skal bemærkes, at det ikke har været et formål med undersøgelsen at kortlægge omfanget af disse ordninger.

Private indsamlings-ordninger
Den mest udbredte storskraldsordning - bortset fra de kommunale ordninger - er sandsynligvis de privat organiserede. Der er tale om ordninger, hvor den enkelte grundejer, en grundejerforening eller boligforening bestiller en container hos en lokal vognmand. Containeren læsses med affald (typisk blandet), og der afregnes med vognmanden for leje af container samt transport og behandling af affaldet.

Tidligere var sådanne private ordninger meget udbredte. Men i de senere år er omfanget af privat organiserede storskraldsordninger reduceret. Dette skyldes, at mange kommuner har udbygget deres service omkring indsamling af storskrald, og at et højere afgiftsniveau gør det væsentlig dyrere at bortskaffe usorteret storskrald

En del boligselskaber har dog bibeholdt den private storskraldsordning. Paradoksalt nok betaler selskaberne for både den kommunale ordning over renovationsgebyret og den private ordning via vognmanden.

Indsamling til loppemarked
I nogle kommuner forestår private organisationer, foreninger og antikvitetshandlere indsamling samt opkøb af genbrugelige effekter fra private husstande. Omfanget af denne aktivitet er ukendt. Som nævnt i kapitel 3, opfattes de genbrugelige effekter, som afhændes på denne vis, ikke som storskrald fra private husstande.

Forhandlerordninger
I forbindelse med udskiftning af indbo m.v. kan husstandene i visse tilfælde aflevere det gamle indbo til forhandleren, som herefter sikrer den endelige bortskaffelse. Dette kan ske gennem forhandlerordninger eller egentlige tilbagetagningsordninger.

Det er meget forskelligartede produktgrupper, som husstandene på den måde kan skille sig af med. Det kan eksempelvis dreje sig om: dæk, hårde hvidevarer, fyr/kedler/olietanke eller elektriske og elektronik produkter.

Mængden og sammensætningen af affald fra de private husstande, der bortskaffes gennem forhandlerordninger er ukendt.

4.6 Andre bortskaffelsesmåder for storskrald

Storskrald bortskaffes også på måder, som ikke er tilsigtet i henhold til gældende lovgivning. Nedenfor omtales enkelte utilsigtede bortskaffelsesmåder.

Henkastning
Egen bortskaffelse af storskrald forekommer. Der kan være tale om henkastning i naturen, afbrænding i have og kedelfyr, eller opfyldning på egen grund. I alle tilfælde er der tale om en bortskaffelse, som sker på miljømæssig uacceptabel vis.

Der har det seneste år været rejst kritik af, at storskrald i stigende grad henkastes i naturen - specielt i skovene. Stigende affalds- og behandlingsafgifter skaber incitamentet til denne uønskede bortskaffelse.

Ingen af de kommuner, der har deltaget i interviewundersøgelsen, har registreret stigende henkastning i naturen af storskrald - snarere tværtimod. Mere sandsynligt er det, at lokale problemer med øget, ulovlig bortskaffelse af affald stammer fra erhverv, som ikke er omfattet af de kommunale storskraldsordninger. Med den stigende service i storskraldsordningerne er det svært at se, hvilket incitament de private husstande skulle have for at henkaste storskrald i naturen.

Afbrænding eller opfyldning med storskrald på egen grund forekommer. Med øget miljøbevidsthed hos borgerne og et generelt højere serviceniveau i de kommunale storskraldsordninger, så må incitamentet til egen bortskaffelse af storskrald - alt andet lige - være faldende.

Erhvervsordninger
Det er muligt, at nogle borgere bortskaffer deres storskrald gennem erhvervsvirksomheders affaldsordninger. Såfremt der er opnået aftale med virksomheden herom, er der i princippet ikke noget forkert i denne fremgangsmåde - blot skal det sikres, at det bortskaffede affald tilgår den rigtige behandlingsform. Det kan bemærkes, at de tidligere omtalte "forhandlerordninger" godt kan betragtes som en "erhvervsordning".

Dagrenovationsordninger
Dagrenovationsordningerne anvendes også af private husstande til at bortskaffe storskrald. Med sække eller mindre beholdere til opsamling af dagrenovation er det begrænset, hvor meget storskrald den enkelte husstand kan bortskaffe på denne måde. Mulighederne er bedre, hvor flere husstande deles om større opsamlingsenheder til dagrenovation - som det f.eks. kan være tilfældet i tæt-lav bebyggelse og etageboliger.

Omfanget af eventuel bortskaffelse af storskrald gennem dagrenovationsordningerne er ukendt, men skønnes at være begrænset.

4.7 Fordele ved forskellige kommunale ordninger

I dette afsnit omtales nogle af de fordele og muligheder, som de forskellige aktører kan opleve ved de alternative, kommunale ordninger.

4.7.1 Indsamlingsordninger

Myndigheder
Indsamling af storskrald er en kontrolleret ordning, som giver gode muligheder for kontrol med strømmene (mængder og specielt kilder og behandling). Indsamlingsordningerne giver mulighed for sortering af storskrald i et (begrænset) antal fraktioner.

Private husstande
Afhængig af ordningens udformning kan alle private husstande serviceres ens. Indsamlingsordningerne giver mulighed for tilbyde de borgergrupper (handicappede, ældre, billøse), som ikke har mulighed for at benytte eventuelt andre ordninger, en kontrolleret bortskaffelse af storskraldseffekter.

Virksomheder
Indsamlingsordninger er normalt forbeholdt private hustande. Virksomheder har normalt ingen fordel af indsamlingsordninger for storskrald.

Indsamlingsordningerne er ofte udliciteret til vognmand/renovatør, som forestår selve indsamlingen.

4.7.2 Bemandede containerpladser

Myndigheder
Ordningen er kontrolleret og rummer gode muligheder for at regulere affaldsstrømmen. Styringen af affaldsstrømmen sikres ved at sorteringen sker under opsyn. Ordningen er fleksibel med hensyn til at udvide antallet af udsorterede fraktioner. Ordningen kan endvidere kombineres med andre affaldstyper (haveaffald, erhvervsaffald, papir, glas samt olie- og kemikalieaffald fra private husstande).

Mængderne, der indsamles på de bemandede pladser er store og stigende. Herigennem er der mulighed for at sikre en stadig mere miljøvenlig håndtering af affaldet. En væsentlig del af de stigende mængder kan stamme fra virksomhederne

Private husstande
Ordningen er meget fleksibel og de private husstande kan benytte ordningen, når det passer dem.

Virksomheder
Virksomhederne har ofte adgang til at benytte pladserne. Adgangen kan være reguleret gennem særskilt betaling og/eller størrelsen af biler, som må benytte pladsen.

4.7.3 Ubemandede containerpladser

Myndigheder
Det er typisk store mængder, som indsamles gennem de ubemandede containerpladser. Herved begrænses mængden af affald, som potentielt kunne bortskaffes på illegal vis.

Private husstande
Ordningen er fleksibel for de private husstande, da der er fri adgang til at aflevere affald på pladsen.

Virksomheder
Virksomheder kan normalt også benytte pladserne frit. Det er en god service - specielt i forhold til mindre virksomheder.

4.8 Ulemper ved forskellige kommunale ordninger

I dette afsnit omtales nogle af de ulemper og begrænsninger, som de forskellige aktører kan opleve ved de kommunale storskraldsordninger.

Indsamlingsordninger
Myndigheder
Antallet af fraktioner som storskraldet kan udsorteres i på indsamlingsvognene er begrænset af pladsforholdene på disse. De indsamlede mængder er normalt lavere end hvad der opnås gennem andre ordningstyper. Indsamlingsordninger baseret på ruteindsamling kræver regelmæssig information.

Tilkaldeordninger giver normalt en del administration for forvaltningen.

Private husstande
For indsamlingsordninger baseret på ruteindsamling kan husstandene kun aflevere storskrald på de annoncerede indsamlingsdage. Dette er ikke særligt fleksibelt for borgerne.

Tilkaldeordningerne er tilsyneladende ikke så anvendte af de private husstande. Dette kan skyldes, at de alene er et supplement til andre ordninger.

Virksomheder
Virksomheder betjenes ikke af indsamlingsordningerne.

Bemandede containerpladser
Myndigheder
Bringeordningerne resulterer i en intensivering af den individuelle transport med affald. En øget trafik- og miljøbelastning i forhold til indsamlingsordninger er konsekvensen. Der foreligger ikke nogen samlet miljø-økonomisk vurdering af den stigende individuelle transport.

Private husstande
Benyttelsen af containerpladserne kræver nærmest adgang til en bil. Ikke alle husstande har bil. Nogle borgere anser tilsyneladende (den begrænsede) åbningstid som et problem, idet de henkaster affaldet udenfor indhegningen til pladsen.

Varierende benyttelse af containerpladserne betyder, at visse borgergrupper betaler en relativt større pris for ordningen. I visse tilfælde er det også de private husstandes betaling over renovationsgebyret, som helt eller delvis finansierer virksomhedernes benyttelse af pladserne.

Virksomheder
Virksomheder, som ikke kan benytte pladserne, kan muligvis føle, at de mindre virksomheder får en konkurrencefordel, hvis der ikke skal betales for at benytte pladserne.

Vognmænd, som tidligere har forestået indsamling og transport af virksomhedernes affald til behandlingsanlæg har ikke længere denne opgave i samme omfang.

Ubemandede containerpladser
Myndigheder
Mangel på opsyn og kontrol på de ubemandede pladser betyder dårligere sortering end ved de kontrollerede ordninger. Resultatet bliver ofte dyrere behandling. Begrænset mulighed for styring af affaldsstrømmene er således den væsentligste ulempe ved de ubemandede pladser set fra myndighedernes side.

Private husstande
Ulemper og begrænsninger er stort set de samme som nævnt under de bemandede containerpladser.

4.9 Udviklingstendenser for kommunale storskraldsordninger

Der er inden for de seneste 15 år sket en markant ændring i kommunernes organisering af storskraldshåndteringen. Det generelle billede er, at der er sket et skift fra ukontrollerede til mere kontrollerede ordninger. Vigtigst er her, at den tidligere meget udbredte anvendelse af ubemandede pladser er afløst af bemandede pladser, fordi der her er bedre mulighed for kontrol af brugere såvel som affald.

En anden tendens er, at indsamlingsordninger (ruteindsamling) erstattes eller snarere suppleres med bemandede containerpladser. Udviklingen på dette område er ikke nær så markant, som skiftet fra ubemandede til bemandede containerpladser.

Selv om indsamlingsordninger nu anvendes i mindre omfang, så er det karakteristisk, at de ikke udfases helt. I langt de fleste kommuner bibeholdes indsamlingsordninger (specielt tilkaldeordninger) som et supplement til bemandede pladser. Tilkaldeordninger sikrer, at kommuner kan opretholde en vis service, specielt i forhold til de borgere, som ikke selv kan anvende bringeordninger.

Af spørgeskemaer og interviews fremgår, at kommunerne argumenterer for en gennemført eller planlagt ændring af storskraldshåndteringen med fordelene ved de kontrollerede ordninger, se afsnit 4.7. Følgende argumenter nævnes almindeligvis i relation til en ændret håndtering af storskrald.

Udviklingen frem mod stadig flere bemandede containerpladser må forventes at fortsætte. I hvert fald har nogle kommuner, som endnu ikke har etableret bemandede pladser udtrykt, at de overvejer at indføre ordningen.

4.9.1 Nye udfordringer for de bemandede containerpladser

Mange steder er det erkendt, at det ikke er nok blot at etablere en bemandet plads. Pladsen må udvikles og løbende tilpasses de krav, der stilles dels til en tidssvarende affaldshåndtering. På en række områder kan der således iagttages en ny udvikling specielt for konceptet med de bemandede containerpladser.

Information og service
Der lægges således stadig større vægt på at informere og servicere borgerne i forbindelse med brugen af de bemandede containerpladser. F.eks. yder I/S Alssund en særlig indsats for at informere borgere om brug af pladser, suppleret med oplysninger om miljørigtig affaldshåndtering.

Øgede krav til betjening på bemandede containerpladser stiller krav til pladspersonalets kvalifikationer. Det drejer sig både om viden mht. affaldshåndtering og - ikke mindst flair for kundekontakt og vejledning.

Flere små pladser
Flere (også små) kommuner har etableret et netværk af bemandede pladser, således at også mindre bysamfund har en plads i nærheden. Med begrænset åbningstid kan der her opnås pæne besøgstal.

Øget pladskrav
Ønsket om at sortere i stadig flere fraktioner betyder opstilling af flere containere. Mange pladser har problemer med fortsat at skaffe areal til flere containere og et stigende antal besøgende. Det må derfor forventes, at flere pladser får behov for at udvide udvide arealet og forbedre adgangsforholdene på pladserne.

Optimering af håndteringen
Stigende benyttelse af pladserne og krav til indsamling af stadig flere fraktioner stiller også krav til en effektiv udnyttelse af pladsernes areal.

Flere pladser har valgt at opstille pressecontainere til opsamling af de fraktioner, som med fordel kan komprimeres inden videretransport til affaldsbehandling. Pressecontainere anvendes i stigende omfang til f.eks. brændbart affald, pap og plastfraktioner. Anvendelse af de dyrere pressecontainere resulterer i reducerede omkostninger til tømning og transport. Nogle steder aflæsses haveaffald på et åbent areal og herfra eventuelt neddelt og komprimeret, inden det transporteres til komposteringsplads.

Den store trafik, der opleves på nogle bemandede pladser, har medført, at der her gøres en særlig indsats for at adskille vognmændenes og brugernes tilkørselsveje. Et illustrativt eksempel på dette kan ses i Odense og ikke mindst i Frederikshavn kommuner. I Frederikshavn er vognbanerne tilmed niveauforskudt. Pladsen får herigennem også funktion af en omlastestation.

Erhvervspladser
Vestforbrænding I/S har fremlagt planer for etablering af regionale containerpladser - udelukkende for erhvervsvirksomheder. Med oprettelsen af sådanne pladser kan kapaciteten på de eksisterende pladser klare behovet - ellers må en udbygning af pladserne forventes. Det er hensigten at opkræve brugerbetaling på erhvervspladserne. Planerne er indtil videre sat i bero, fordi de nødvendige arealer ikke umiddelbart kan findes.

Affaldsselskabernes rolle
Mange steder forestår de fælleskommunale affaldsselskaber helt eller delvis driften af kommunernes storskraldsordninger. Der kan være en klar rationaliseringsgevinst for kommunerne ved at overlade administrationen af storskraldsordningerne til affaldsselskabet.

Når affaldsselskaberne koordinerer kommunernes storskraldsordninger ses det ofte, at ordningerne bliver ensartede i selskabets interessentkommuner. Dette gælder typisk i forbindelse med de bemandede container-pladser.

Indsamlingsordninger, der findes som supplement til de bemandede pladser, har ofte en individuel og særegen udformning. Sådanne ordninger vil typisk fortsat blive administreret af den kommunale forvaltning.