[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Kortlægning og vurdering af storskrald
3. Definitioner
3.1 Definitioner af storskrald
3.2 Storskraldets veje
3.3 Sammenfatning
I dette kapitel defineres, hvad der i projektet betragtes som storskrald. Det har vist sig nødvendigt at skelne mellem, hvorledes storskrald defineres forskellige steder i affaldsstrømmen. Begreber som egentlig storskrald fra private hustande (kildebestemt) eller registreret storskrald fra affaldsbehandlingsanlæggenes indberetninger kan dække over vidt forskellige mængder og sammensætninger.
Ofte er begrebet storskrald knyttet til de ordningstyper, hvorunder det indsamles. Derfor beskrives disse ordningstyper og der redegøres for hvilke strømme og ordninger, der kortlægges i projektet.
3.1 Definitioner af storskrald
Storskrald anvendes i daglig tale som betegnelse for en upræcist defineret affaldstype. På den ene side benyttes en kildespecifik definition. Her dækker storskrald typisk over stort affald (indbo m.v.) fra private husstande. Sådan defineres det eksempelvis ofte i de kommunale regulativer.
Der er tale om følgende definitioner:
 | Storskrald fra private husstande |
| Storskrald fra (kommunale) storskraldsordninger |
| Registreret storskrald, |
som alle beskrives idet efterfølgende.
| I projektet anvendes betegnelsen storskrald fra private husstande som betegnelse for det store affald, der stammer fra de private husholdninger og som klart kan afgrænses fra andre affaldskilder og -typer. Det vil sige affald som ikke kan henføres under affaldstyperne: dagrenovation, genanvendelige materialer som glas/flasker og papir/aviser, haveaffald eller miljøfarligt affald. Se også afsnit 3.1.1. |
På den anden side benyttes en indsamlings- eller behandlingsspecifik definition. Her er det normalt at betragte storskrald, som det affald der indsamles gennem en storskraldsordning, eller som det affald der registreres og indberettes som storskrald.
| Når der i projektet blot anvendes betegnelsen storskrald, omfattes (hvor andet ikke er anført) affald og genanvendelige materialer, som indsamles gennem en (kommunal) storskraldsordning. Se endvidere afsnit 3.1.2. |
| I projektet anvendes betegnelsen registreret storskrald for det affald, der i ISAG-systemet indberettes som storskrald. Se afsnit 3.1.3. |
3.1.1 Storskrald fra private husstande
Der er meget stor forskel på, hvorledes storskrald fra private husstande defineres af kommunerne. Affaldsbekendtgørelsen giver heller ikke entydigt svar herpå. Således hedder det:
"Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.), overvejende fra private husholdninger.", /Bekg. 581, 1996/.
Hvad menes med "større"? Hvornår er der ikke længere tale om overvejende fra private husholdninger? Hvad omfatter brugsgenstande og hvorledes afgrænses sådanne i forhold til:
| møbler, køkkenelementer, vinduer, faste installationer og byggeaffald |
| tekstiler |
| emballager |
| transportmidler (fra tre-hjulede cykler, over knallerter til personbiler og dele heraf). |
Der er således mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med definition af storskrald fra private husstande.
Storskrald fra private husstande afgrænses således jvf. definitionen fra kildetyperne erhvervsaffald og institutionsaffald. Affald (også byggeaffald), som husstanden selv bortskaffer gennem storskraldsordninger betragtes som storskrald fra private husstande. Affald, der bortskaffes gennem forhandlere, håndværkere eller transportør, betragtes som erhvervs-affald.
Kasseret indbo m.v. afsættes også på loppemarkeder og genbrugsbutikker. Effekter som på denne måde genbruges betragtes ikke som storskrald fra private husstande.
3.1.2 Storskrald fra storskraldsordninger
Der findes en lang række forskellige ordninger, som anvendes til bortskaffelse af storskrald fra private husstande. Disse ordninger omtales under ét som storskraldsordninger.
Storskraldsordninger kan være organiserede såvel som uorganiserede. Det drejer sig om følgende ordninger:
| Kommunale storskraldsordninger. Kommunalt iværksatte ordninger, som typisk kan omfatte en indsamlingsordning, en bemandet henholdsvis ubemandet plads - eller kombinationer heraf |
| Private ordninger. Ordninger organiseret af grundejere(foreninger), boligselskaber, foreninger og lignende. |
| Forhandlerordninger. Ordninger hvor forhandlerne tager det kasserede retur, når kunden køber et nyt. |
| Uønsket bortskaffelse. Såfremt den enkelte husstand på eget initiativ bortskaffer storskraldseffekter uden om de organiserede ordninger bliver der normalt tale om uønsket og ofte ulovlig bortskaffelse. |
Undersøgelsen har kortlagt og vurderet danske storskraldsordninger. Fokus har ligget på de kommunale ordninger. Forhandlerordninger er ikke undersøgt. Der henvises i øvrigt til kapitel 4, hvor en detaljeret beskrivelse af ordningerne præsenteres.
Det affald og de genanvendelige materialer og produkter, som bortskaffes gennem de kommunale storskraldsordninger betegnes i denne undersøgelse som "storskrald".
| Det er altid den ordningstypen og fraktionen, der bestemmer, hvorvidt affald betragtes som storskrald. Forekommer der f.eks. papir eller haveaffald i den brændbare fraktion i storskraldsordningen, så betragtes dette papir og haveaffald som storskrald. |
På tilsvarende vis betragtes storskraldseffekter, som bortskaffes gennem dagrenovationsordningen, normalt som en del af dagrenovationsmængden.
Private husstande med individuelt opsamlingsudstyr til dagrenovation har af pladsmæssige grunde sjældent mulighed for at anvende dette til storskraldskraldseffekter. Omvendt har husstande med fælles opsamlingsudstyr (etageboliger) lettere ved at bortskaffe storskraldseffekter gennem dagrenovationssystemet.
3.1.3 Registreret storskrald
Affald, som af behandlingsanlæggene indberettes under affaldstypen "storskrald", betragtes som "registreret storskrald". Indberetningen skal udover affaldstypen (her: storskrald) beskrive behandlingsform og affaldsfraktion.
Der er fire mulige behandlingsformer for registreret storskrald. For hver behandlingsform findes 1-12 fraktioner. Nedenfor er listet behandlingsformer samt tilhørende fraktioner:
1. Oparbejdning/sortering
Papir og pap
Flasker og glas
Plast
Jern og metal
Autogummi
Beton
Tegl
Andet bygge- og anlægsaffald
Asfalt
Træ
Jord og sten
Andet genanvendeligt
2. Forbrænding
Diverse brændbart
CFC-holdige køleskabe og frysere
3. Deponering
Jord og sten
Diverse brændbart
Diverse ej-brændbart
Støvende asbest
4. Særlig behandling
CFC-holdige køleskabe og frysere
En række af de nævnte affaldsfraktioner kan indberettes under flere behandlingsformer og/eller affaldstyper, hvilket i bilaget til affaldsbekendtgørelsen er benævnt som kombinationsmuligheder.
Affaldsfraktionen "diverse brændbart" kan således indberettes som dagrenovation, storskrald eller erhvervsaffald - under affaldstypen - endvidere som "brændbart" eller "ikke-brændbart". Flasker og glas kan indberettes som "storskrald" eller som "dagrenovation".
Med de kombinationer af indberetningsmuligheder, som findes i ISAG-systemet, kan det ikke forventes, at det registrerede storskrald omfatter de samme affaldstyper og fraktioner i alle kommuner. Dette forhold kommenteres yderligere i kapitel 6.
3.2 Storskraldets veje
Storskrald fra private husstande
Storskrald fra private husstande bortskaffes fortrinsvis gennem storskraldsordningerne.
Afgrænsning
I projektet er det søgt at bestemme mængden af storskrald indsamlet gennem de kommunale
storskraldsordninger. I kapitel 6 findes, for hver af de kommunale ordningstyper, en
detaljeret gennemgang af de oplyste mængder fra flertallet af landets kommuner.
Det er ikke formålet med projektet at bestemme mængden af storskrald bortskaffet gennem andre ordningstyper som private storskraldsordninger, virksomheders affaldsordninger eller ved uønsket bortskaffelse.
Selvom det ikke har været muligt at bestemme den samlede storskraldsmængde og fordelingen på bortskaffelsesmåder, så vurderes det, at det meste storskrald indsamles gennem de kommunale ordninger. I visse kommuner kan private ordninger også bidrage betydeligt. Derimod er det indtrykket, at kun en meget lille del af storskrald fra private husstande bortskaffes gennem de øvrige ordninger. Sandsynligvis er det her brugen af forhandlerordninger og virksomheders affaldsordning i øvrigt, der modtager de største mængder.
Storskraldsordninger
Udover storskrald fra private husstande indgår en række andre affaldstyper i det affald,
der opsamles gennem kommunale storskraldsordninger. Det gælder f.eks. affald, som
rettelig hører under dagrenovation, haveaffald, genanvendelige materialer (papir og
glas), miljøfarligt affald fra private husstande, erhvervsaffald samt affald fra
institutioner. Hvorvidt virksomheder har hjemmel til at benytte de kommunale
storskraldsordninger fremgår af kommunens regulativ.
Affald fra andre kilder end private husstande kan i princippet indgå i samtlige de fraktioner, som indsamles gennem kommunale storskraldsordninger. Når først affaldet er opsamlet, er det vanskeligt at kildebestemme.
På de bemandede containerpladser vil der normalt være opstillet containere til affaldstyperne: papir, haveaffald, miljøfarligt affald, men dette udelukker ikke, at de samme typer kan forekomme i f.eks. den brændbare fraktion.
Affald i kommunale storskraldsordninger kan således stamme fra mange forskellige affaldskilder og -typer.
Registrering af storskrald
Som påpeget i afsnit 3.1.3 kan affald indsamlet gennem storskraldsordninger i en række
tilfælde registreres og indberettes til ISAG som en anden affaldstype end storskrald.
Tilsvarende kan affald indsamlet gennem andre affaldsordninger blive registreret og
indberettet som storskrald.
De gennem ISAG indberettede storskraldsmængder er altså ikke nødvendigvis dækkende hverken for "storskrald fra private husstande" eller for "storskrald fra storskraldsordninger".
3.3 Sammenfatning
Det er i undersøgelsen valgt at fokusere på storskraldsordningerne og herunder specielt de kommunale ordninger.
Beskrivelsen af mængde og sammensætning af storskrald baseres på kommunale oplysninger om storskrald indsamlet gennem storskraldsordninger i 1995 og på sorteringsanalyser af blandede fraktioner fra de kommunale storskraldsordninger. Registreret storskrald i 1995 (indberettet til ISAG) anvendes som en reference.
Sorteringsanalyser af brændbare og ej-brændbare fraktioner anvendes til at beskrive disse blandede storskraldsfraktioner nærmere. I figur 3.1 er storskraldets univers skematisk illustreret. Det fremgår her, hvilke affaldskilder og -typer der påvirker sammensætningen af storskraldet og hvorledes storskraldet registreres i ISAG.
Af tekniske årsager er figur 3.1 udeladt.