[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

2. Metodebeskrivelse

2.1 Kortlægning af kommunale storskraldsordninger
2.2 Sorteringsanalyse af brændbart og ej-brændbart storskrald

I projektet indgår indsamling af data i forbindelse med kortlægning af storskraldsordninger i Danmark (kapitel 4), i opgørelser af storskraldsmængder (kapitel 6) og i vurdering af storskraldets sammensætning (kapitel 7).

Kortlægning af kommunale storskraldsordninger er baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt landets 275 kommuner samt en uddybende interviewundersøgelse gennemført for 12 udvalgte kommuner.

Storskraldsmængder er opgjort dels med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG), dels på basis af kommunernes egne oplyste mængder i spørgeskemaundersøgelsen.

Sammensætningen af storskrald beskrives på grundlag af dels kortlægningen dels sorteringsanalyser af de brændbare og ej-brændbare dele af storskraldet.

Dette kapitel beskriver de anvendte metoder.

2.1 Kortlægning af kommunale storskraldsordninger

2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kommunale storskraldsordninger

Metodevalg
Før valg af metode testedes dels spørgeskemaundersøgelse dels telefoninterview på en række kommuner.

En spørgeskemaundersøgelse vurderedes at være mindre tidskrævende såvel for respondent som intervieweren, samtidig med at den ville give mere komplette svar. Denne metode valgtes derfor til indsamling af oplysninger om storskrald og storskraldsordninger i 275 kommuner.

Spørgeskemaundersøgelse gennemførtes i perioden december 1996 - februar 1997. Gennem undersøgelsen indsamledes oplysninger om kommunernes håndtering af storskrald i 1995. Affaldsmængder, sammensætning af og ordningstype for storskrald samt kommunernes forventninger til den fremtidige håndtering af storskrald skulle oplyses.

Respondent
Respondenten er defineret som den person i kommunen, der forestår den daglige planlægning og administration af storskraldsordningen. Denne person vil typisk være placeret i kommunens tekniske forvaltning.

Åbne/lukkede spørgsmål
Spørgeskemaet indeholdt såvel åbne som lukkede spørgsmål. Åbne spørgsmål er primært anvendt i relation til definition af storskrald samt erfaringer og fremtidige planer med kommunale storskraldsordninger.

Lukkede spørgsmål er udarbejdet for valg af ordning, dækningen af ordningen, indsamlede mængder og fordeling heraf på kildetyper, indsam-lingsfrekvenser, åbningstider, lokalisering af containerpladser, betalingssystemer, m.v.

På enkelte områder har der været tale om delvis åbne spørgsmål. Det drejer specielt om beskrivelse af hvilke fraktioner/materialer der indsamles. Her var det ikke på forhånd defineret, hvilke fraktioner der ønskedes opgjort, hvorfor kommunen frit kunne anføre mængder i relation til egen definition af storskrald samt egne registreringer.

Rykkerprocedurer
To uger efter, at spørgeskemaet var udsendt, blev der fremsendt en skriftlig rykker til kommuner, der ikke havde besvaret den første henvendelse. Kommuner, der ikke reagerede på den skriftlige rykker blev kontaktet telefonisk. Mange kommuner blev kontaktet på grund af manglende mængdeoplysninger.

Tilbagemeldinger
Ved undersøgelsens afslutning ultimo februar 1997 havde 245 kommuner returneret skemaer. Heraf var mængdeoplysningerne for 40 kommuner været helt eller delvist mangelfulde, og det har ikke efterfølgende været mulig at opkvalificere disse. Mængdeoplysninger på grundlag af kommunernes tilbagemeldinger til projektet foreligger således fra 205 kommuner. I alt 239 kommuner har givet oplysninger om ordningstyper.

2.1.2 Interview blandt udvalgte kommuner

På grundlag af returnerede spørgeskemaer er kommunerne grupperet efter deres ordningstyper eller kombinationer af disse.

Tabel .1
Storskraldsordninger i 239 kommuner

Numeriske værdier angiver antallet af kommuner med en given ordning. De 12 udvalgte kommuner er fremhævet med navn

Blandt de mest udbredte ordningstyper eller kombinationer heraf er 12 kommuner udvalgt, hvis ordninger ønskedes beskrevet mere detaljeret. Kommunerne udvalgtes, så de dels repræsenterede store kommuner (>19.000 husstande), mellemstore kommuner (7.500-19.000 husstande) og små kommuner (<7.500 husstande), og dels udviste en vis geografisk spredning. Se tabel 2.1.

Kommunerne er endvidere valgt, fordi deres ordninger var velorganiserede, og der så vidt muligt ikke var sket ændringer i disse i 1995 - 1996. Det tilstræbtes, at trendsættende systemer blev repræsenteret.

I kommunernes svar på spørgeskemaerne var der et tydeligt mønster for affaldsselskabets indflydelse på udformningen af kommunernes storskraldsordninger.

Affaldsselskab som drivkraft
For 6 af de valgte kommuner har affaldsselskabet netop en sådan koordinerende/styrende rolle i relation til de kommunale storskraldsordninger. Det drejer sig om følgende: Sønderborg og Sydals kommuner indenfor I/S Alssund Affald; Gladsaxe kommune indenfor I/S Vestforbrænding; Frederikshavn kommune i I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Øst; Ulfborg-Vemb kommune under I/S Renordvest; Aars kommune under I/S Renovest.

Kommunen som drivkraft
De sidste seks udvalgte kommuner styrede selv storskraldsordningerne. Det drejer sig om kommunerne: Stubbekøbing, Århus, Ærøskøbing, Slangerup, Bjergsted og Tornved.

Repræsentativitet
Det vurderedes, at det ovennævnte udvalg af kommuner kendetegnede dels bredden i danske kommuners storskraldsordninger dels en forholdsmæssig repræsentation efter de tidligere nævnte udvælgelseskriterier.

Interviewundersøgelse
Gennem interviewundersøgelsen ønskedes de 12 udvalgte kommuners storskraldsordninger beskrevet mere detaljeret. Følgende emner blev uddybet: Storskraldsdefinition, storskraldsordninger, organisering, regulativ, økonomi, brugere, fraktioner, mængder, behandling, arbejdsmiljø, uddannelse af pladspersonale samt indberetningsrutiner til ISAG.

Respondent
Respondenten var som i spørgeskemaundersøgelsen den person i kommunen, der forestod den daglige planlægning og administration af storskraldsordningen. Respondenter i affaldsselskaberne var typisk den tekniske chef og driftsledere. Under besigtigelserne af bemandede containerpladser, husstandsindsamlinger og affaldsbehandlingsanlæg var respondenterne typisk pladsfolk, skraldemænd og formænd.

Spørgeguide
Der udarbejdedes en spørgeguide, som anvendtes i forbindelse med gennemførelsen af strukturerede interviews med repræsentanter for de 12 udvalgte kommuner, deres affaldsselskaber m.fl.

Gennemførelse af interview
Det tilstræbtes så vidt muligt at gennemføre interview med alle væsentlige aktører: kommunens centrale affaldsmedarbejder, repræsentant for affaldsselskabet, ansatte på containerpladser, transportører (vognmænd) og skraldemænd på indsamlingsbilerne.

Samtlige spørgsmål i spørgeguiden blev rettet til kommunens repræsentant. Der var færre spørgsmål til affaldsselskabets repræsentant. Disse drejede sig typisk om en afklaring af forholdene vedrørende mængdeoplysninger. Dette var en konsekvens af, at kommunernes/selskabernes egne statistikker over storskraldsmængderne aldrig stemte overens med de til ISAG indberettede mængder.

Arbejdsmiljø
Til de ansatte på genbrugspladserne og skraldemændene på indsamlingsbilerne vedrørte spørgsmålene mere selve organiseringen af arbejdet, brugere af ordningen, fraktioner, renhed af disse, kundepleje mv. Endvidere søgtes oplysninger om arbejdsmiljøforhold: om indsamlingsbiler, hjælpemidler, mulighed for afvisning af emner, uddannelse og oplæring.

2.2 Sorteringsanalyse af brændbart og ej-brændbart storskrald

I perioden fra den 18. juni - 3. juli 1997 gennemførtes sorteringer af udvalgt storskrald fra tre områder i Danmark.

Det sorterede storskrald indsamledes fra bemandede og ubemandede containerpladser såvel som indsamlingsordninger. Der blev sorteret brændbart og ej-brændbart affald. Brændbart affald omfattede såvel stort som småt brændbart.

Undersøgelsen omfattede sortering af 19 læs storskrald indeholdende ca. 25 tons affald. Herudover blev der i forbindelsen med aflæsning inspiceret og beskrevet sammensætning af yderligere 4 læs ej-brændbart affald, ligesom et læs jern/metal blev beskrevet.

I bilag 7.1 findes en detaljeret beskrivelse af gennemførelsen af sorteringsanalysen.