[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

8. Vurdering af tungmetalforekomst

8.1 Vurdering af tungmetalforekomst i storskrald
8.2 Forekomst af potentielt tungmetalholdige produkter

I dette kapitel beskrives og vurderes udvalgte tungmetallers forekomst i storskrald. Der udpeges særligt belastende storskraldsfraktioner, materialegrupper samt deres kilder.

Det beskrives, hvilke tungmetaller samt affaldsfraktioner og materialer, der bidrager til tungmetalindhold i storskrald, og der udarbejdes en liste over potentielt tungmetalbelastende storskraldsemner. Forekomst af tungmetaller i storskrald vurderes på baggrund af denne liste og sammensætningen af brændbart og ej-brændbart storskrald, jvf. kapitel 7.

Projektet indeholder ingen tungmetalbestemmelse af storskraldet, fraktioner, produktgrupper eller produkter heraf. Dette er fravalgt, på grund af de udvalgte fraktioners (brændbart og ej-brændbart) inhomogene sammensætning. Det vurderedes, at en tungmetalbestemmelse af enkeltprodukterne ville være for usikker til at kunne sige noget om storskraldets samlede indhold af tungmetaller.

8.1 Vurdering af tungmetalforekomst i storskrald

Metaller
Forekomst af tungmetallerne Cd, Pb, Hg, Cu og Cr i storskrald vurderedes. På grund af befolkningens høje belastningsniveau med cadmium, en stadig ophobning af bly i samfundet, og kviksølvs biomagnificerende egenskaber, kan disse metaller karakteriseres som miljøfarlige. Forbrændingsanlægs relative høje emission af Cd, Pb og Hg taler ligeledes herfor.

Crom og kobber er metaller, der på grund af udvaskning begge giver problemer ved deponering af forbrændingsanlægs rest- og affaldsprodukter fra forbrændingsanlæg.

Udover ovennævnte metaller forekommer arsen (As) i storskraldsprodukter. Da arsen i forhold til de andre tungmetaller optræder i relativt få storskraldsprodukter kommenteres den potentielle forekomst for hvert produkt.

Produktgrupper/materialer
Forekomst af produkter og materialer med et højt indhold af ovennævnte metaller vurderes efter i hvilket omfang disse optræder i de sorterede fraktioner.

8.1.1 Potentielt tungmetalholdige storskraldsemner.

Forekomst af tungmetaller i storskrald kan teoretisk beskrives ved at sammenholde forbruget af tungmetaller i Danmark med miljøprioriterede industriprodukter, der indeholder tungmetaller, og som kan forventes at blive bortskaffet som storskrald. Tabel 8.1 viser de potentielt tungmetalbelastende produkt- og materialegrupper. Produkt- og materialegrupperne er listet efter den storskraldsfraktion de forventes at optræde i.

Tabel 8.1
Liste over potentielt tungmetalbelastende storskraldsemner.

8.2 Forekomst af potentielt tungmetalholdige produkter

I dette afsnit beskrives forekomsten af tungmetalholdigt affald i brændbart og ej-brændbart storskrald ved at sammenholde sorteringsanalysens resultater, se bilag 7.2, med en liste af miljøprioriterede industriprodukter, /Miljøstyrelsen, 1995a/, der indeholder tungmetaller, og som forventes at blive bortskaffet som storskrald.

8.2.1 Generelle billede

Forekomst
Af tabel 8.2 ses, at af det potentielt tungmetalholdige storskrald, udgør det bly- og kobberholdige storskrald de mængdemæssigt største andele. Herefter følger krom-, cadmium- og kviksølvholdigt storskrald. Potentielt arsenholdigt storskrald udgør ligeledes en relativt stor andel pga. brugen af arsen bl.a til imprægnering.

Tabel 8.2
Andel potentielt tungmetalholdigt storskrald

Bem: bemandede containerpladser
Ubem: ubemandede containerpladser
Inds: husstandsindsamling.

Andelen af potentielt tungmetalholdigt storskrald varierer med fraktionen og ordningstypen, hvilket følger af den forskellige sammensætning i fraktioner og ordninger - jvf. kapitel 7.

Kviksølvholdigt storskrald forekom ikke i brændbart storskrald. Se endvidere tabel 8.3.

Potentielt arsenholdigt storskrald optræder generelt i en større andel af de brændbare fraktioner, pga. forekomsten af trykimprægneret træ.

Det skal bemærkes, at andelen af det potentielt tungmetalholdige storskrald, som anført i tabel 8.2, ikke kan anvendes som mål for det faktiske indhold af de respektive tungmetaller. Tabellen fortæller intet om koncentrationen af tungmetaller i storskraldet men alene, hvor stor en andel af det faktisk forekommende affald, som potentielt kan indeholde tungmetaller.

8.2.2 Mest forekommende tungmetalholdige produkter

I alt 133 potentielt tungmetalholdige produktgrupper og materialer er fundet gennem sorteringsanalyserne. Af disse er i tabel 8.3 anført de produktgrupper, som mængdemæssigt udgør den største andel. tabellen er opstillet alfabetisk efter produktgruppe.

For den brændbare fraktion ses, hvor stor en andel den pågældende produktgruppe udgør af den samlede brændbare mængde. For den ej-brændbare fraktion er der alene foretaget en markering af hvilke produkter med tungmetalindhold, der er observeret under sorteringen.

Tabel 8.3
Tungmetalholdige produkter og materialer (Ar,Cd,Cr,Cu,Pb)

Inden for de ni potentielt mest tungmetalholdige produktgrupper beskrives i det følgende kort, hvilke produkter og produktgrupper, der er den væsentligste kilde til forurening med tungmetaller fra storskrald. Enten fordi den pågældende produktgruppe indeholder koncentrerede tungmetalkilder eller fordi produktgruppen forekommer i så stor mængde, at en resulterende tungmetalbelastning vil blive betydende.

Produktgrupperne er identificeret på grundlag af de gennemførte affaldssorteringer. Eftersom sorteringerne er behæftet med en vis usikkerhed - specielt når det gælder repræsentativiteten af mere sjældne forekommende produkter, herunder de med højt indhold af tungmetaller.

Andet ej-brændbart affald
Der blev blandt andet fundet et blyforklæde (sandsynligvis fra en røntgenklinik) i småt brændbart storskrald fra husstandsindsamling. Produktet vejede ca. 5 kg og vil normalt ikke syne af meget i forhold til den sorterede mængde affald. Men blyforklædet giver som punktkilde anledning til en blyforurening svarende til den, der normalt forekommer fra ca. 25 ton forbrændingsegnet restaffald /Nordforbrænding I/S, 1996/. Der er således tale om et produkt, som bestemt ikke hører hjemme i denne storskraldsfraktion.

Batteridrevne produkter
Der blev kun fundet små stykker batteridrevet legetøj m.v. i stort brændbart affald fra bemandet containerplads. Batteridrevet legetøj kan indeholde metallerne cadmium, kviksølv, kobber og bly.

Der blev fundet få genopladelige (en el-tandbørste) og andre miljøfarlige batterier (knapceller). Knapceller indholder kviksølv. Genopladelige oa. batterier indeholder blandt andet cadmium. Herudover registreredes flere kg tørbatterier.

Forekomsten af produkter indeholdende genopladelige og andre typer miljøskadelige batterier må ventes at stige de kommende år, efterhånden som et voksende antal batteridrevne produkter vil blive kasseret (mobiltelefo-ner, batteridrevet værktøj, kalkulatorer, m.v.).

Opskaleres forekomst af batterier i brændbart og ej-brændbart storskrald til totalmængder på landsplan på baggrund af kommunernes mængdeopgørelser i 1995, så indeholder brændbart storskrald 14 ton genopladelige og andre batterier mens ej-brændbart storskrald indeholder 195 ton batterier. Disse tal er kun estimater.

I følge en undersøgelse om bortskaffelse af batterier fra husstande i Danmark /Rendan, 1997/ smides ca. 7% batterier fra enfamilieboliger og 12% fra etageboliger ud på en anden måde end gennem etablerede indsamlingsordninger for batterier.

Bygge- og nedrivningsaffald
I den brændbare del af storskraldet udgør bygge- og nedrivningsaffald en meget stor andel. Da dette affald potentielt indeholder tungmetaller er denne fraktion særligt interessant med henblik på at reducere tungmetalbelastningen fra storskrald. Bygge- og nedrivningsaffaldet (i den brændbare fraktion) består overvejende af træ:

Det overfladebehandlede træ kan typisk indeholde bly, cadmium og krom. Indholdet af de pågældende tungmetaller er ukendt, og så vidt vides foreligger ingen analyser og vurderinger heraf.

Det trykimprægnerede træ kan indeholde arsen, kobber og krom. Nyere imprægneringsmidler indeholder typisk mindre mængder af tungmetaller end ældre midler. Da storskraldet netop indeholder udtjente produkter, så må det antages, at der i mange år fremover vil forekomme trykimprægneret træ med et relativt højt indhold af tungmetaller.

Bygge- og nedrivningsmaterialer af plast udgør ca. 1 pct. af den brændbare fraktion. Plastrør (herunder af PVC), plexiglas, tagplader og andet af plast. Produkterne kan være stabiliseret - og eventuelt pigmenteret - med tungmetaller. Specielt cadmium og bly anvendes. PVC-produkter udgør et særligt problem i forhold til behandlingen af affaldet. Selv om anvendelsen af PVC-produkter udfases over tid, så vil produkterne stadig forekomme i storskraldet - med mindre særlige indsamlingsordninger etableres.

Det meste bygge- og nedrivningsaffald udsorteres dog i særlige fraktioner, hvortil der på bemandede pladser er særligt opsamlingudstyr.

Dagrenovation
Dagrenovationslignende affald udgør en relativt stor andel af det brændbare affald fra storskraldsordningerne - jvf. kapitel 6. Der er tale om fejlplaceret affald, som rettelig burde være bortskaffet gennem ordninger for dagrenovation. Papir udgør en stor af det affald, som er udsorteret som dagrenovationslignende affald fra - specielt småt - brændbart storskrald.

Papir omfatter i denne forbindelse: skrivepapir, aviser, tryksager, reklamer, ugeblade o.lign. Med en andel på op til 14 pct. udgør papir det næst mest forekommende potentielt tungmetalholdige produkt. De mest anvendte grønne og blå pigmenter i trykfarver indeholder kobber. Ved fuld farvedækning udgør kobber omkring en hundrede del promille af en tryksags vægt /Silfverberg, 1995/.

Opskaleres forekomst af papir i brændbart storskrald til totalmængde på landsplan på baggrund af kommunernes mængdeopgørelser i 1995 indeholder brændbart storskrald ca. 26.000 ton papir svarende til max. ca. 260 kg kobber. Der ligger et uudnyttet potentiale for papirindsamling på ca. 26.000 ton i kommunale storskraldsordninger.

Elektriske og elektroniske produkter
De mængdemæssigt mest forekommende potentielt tungmetalholdige elektriske- og elektroniske produkter er (med faldende forekomst): TV apparater, radioer, støvsugere, køkkenmaskiner, elektriske skrivemaskiner, pc'ere, andre elektriske maskiner/opladere/transformatorer og elektriske pærer.

Elektriske- og elektroniske produkter udgør mængdemæssigt en mindre del af det potentielt tungmetalholdige storskrald i sorteringsanalysen. Generelt optræder de listede produkter i størst mængder i det ej-brændbare storskrald fra husstandsindsamling samt i småt brændbart fra ubemandede containerpladser. Produkterne indeholder tungmetallerne: cadmium, kobber, krom og bly. Printkort, kabinetter og andre dele indeholder også andre potentielt miljøfarlige stoffer.

Elektriske- og elektroniske produkter optræder i mindre mængder i brændbart og ej-brændbart storskrald. Produkternes indhold af tungmetaller er dog relativt højt. Forekomsten af cadmium i det undersøgte storskrald findes hovedsageligt i elektriske- og elektroniske produkter. Det er således væsentligt at begrænse forekomsten af denne produktgruppe. Såfremt der ikke iværksættes alternative indsamlingsordninger må forekomsten af elektriske og elektroniske produkter i storskraldet ventes at stige på grund af et stadigt større udbud.

Emballage
Den største andel af emballagerne i de brændbare og ej-brændbare fraktioner fra kommunale storskraldsordninger består af pap-emballager. Der findes særlige indsamlingsordninger for pap - og derfor må det i denne forbindelse betegnes som fejlsorteret. Pap udgør i sig selv ikke nogen væsentlig kilde til tungmetalbelastningen.

Plastemballager udgør op til ca. 5 vægt-procent af den brændbare fraktion af storskrald fra kommunale ordninger. Plastprodukterne omfatter folier (ca. 4 vægt-procent), kasser, dunke og tæpperør - samt kasser og plader af polystyren. Plastemballager kan, som byggeprodukter af plast, indeholde bly og cadmium til stabilisering og pigmentering af plasten.

Den største del af plastemballagerne - f.eks. landbrugsfolier og anden folie (transportemballage), isoleringsplader og spande til fødevarer – kom fra enkeltkilder.

Der blev fundet mindre mængder tønder, kasser og dunke af metal i ej-brændbart storskrald fra ubemandede containerpladser. Metalemballage kan indeholde bly. Hovedparten af de metalemballager som blev fundet under sorteringsanalyserne kunne lige så vel være udsorteret til den hertil opstillede container.

Løst indbo
Følgende produkter er hyppigst forekommende under produktgruppen "løst indbo": polstret møbler betrukket med tekstil, malet og lakeret indbo af træ, lamineret og filmbeklædt indbo af træ, bøger, polstrede møbler betrukket med læder. En fuldstændig oversigt fremgår af sorteringslisten i bilag 7.2, hvor den relative fordeling er gengivet. Produkter under "løst indbo" kan indeholde tungmetallerne: cadmium, kobber, bly, krom.

Kromholdige produkter kan være: polstrede møbler betrukket med læder, stole af metal, lamper af metal.

De hyppigst forekommende produkter under "løst indbo" er polstrede møbler, overfladebehandlet indbo af træ og bøger. Disse produkter kan i visse tilfælde gøres til genstand for egentlige genbrugsordninger, hvorved miljøbelastningen fra affaldsbehandlingen heraf reduceres - eller spredes over en længere periode.

Sko og fodtøj
Sko og fodtøj med overdel af læder udgør under 1 pct. af småt brændbart storskrald. Produktet indeholder tungmetallerne: kobber, bly og krom.

"Blink-sko" indeholder kviksølv - og udgør således et særligt problem. I forbindelse med sorteringsanalyserne blev der ikke registreret "blink-sko" i de udtagen stikprøver.

Beklædningstekstiler
De mængdemæssigt mest forekommende potentielt tungmetalholdige beklædningstekstiler er (med faldende forekomst): bomuld, kunststof og andet tekstil herunder plast og læder. Beklædningstekstiler udgør mængdemæssigt en mindre del af det potentielt tungmetalholdige storskrald i sorteringsanalysen. Produkterne indeholder tungmetallerne kobber og bly. Produkter af læder kan indeholde krom. Plastprodukter kan være stabiliseret med bly og cadmium.

I de fleste kommuner er der etableret ordninger for indsamling af beklædningstekstiler samt sko og fodtøj med henblik på genbrug. En mere udbredt benyttelse af disse ordninger ville alt andet lige reducere tungmetalbelastningen fra storskraldsfraktionen.