[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

9. Mængder og enhedsdata Indledning

9.1 Indledning
9.2 Storskraldsmængden i Danmark
9.3 Kommune-enhedsdata
9.4 Forudsætninger for beregningerne

9.1 Indledning

Et af nærværende projekts formål er at vurdere den samlede storskraldsmængde i Danmark. Et andet formål er at opstille enhedsdata der udtrykker den gennemsnitlige mængde og sammensætning af storskrald pr. husstand i kg.

I afsnit 9.2 præsenteres en beregnet storskraldsmængde på landsplan. Storskraldsmængden opstilles med udgangspunkt i den definition af storskrald, som er anvendt i nærværende undersøgelse (afsnit 3.1). Den beregnede storskraldsmængde sammenlignes med mængden af registreret storskrald (Affaldsstatistikken) - herunder fordeling på behandlingsformer.

I afsnit 9.3 er der opstillet såkaldte kommune-enhedsdata. Disse kan anvendes decentralt til kommunernes og affaldsselskabernes planlægning og vurdering af storskraldsordninger.

Der er knyttet en række forudsætninger og antagelser til beregningerne af storskraldsmængden på landsplan og enhedsdata. I afsnit 9.4 er der redegjort for disse forhold.

Referenceåret er 1995 for både beregningerne af den samlede storskralds- mængde og de kommunale enhedsdata.

9.2 Storskraldsmængden i Danmark

Beregningerne af storskraldsmængden på landsplan baseres på mængdeoplysninger fra de kommunale storskraldsordninger.

I dette afsnit sammenlignes de beregnede mængder i projektet med opgørelsen i Affaldsstatistikken over mængden af registreret storskrald hhv. Handlingsplanens prognose for storskraldsmængden i år 2000.

Storskraldsmængden på landsplan er i projektet beregnet til 982.000 ton, svarende til 421 kg pr. husstand pr. år. Denne mængde er beregnet eksklusiv oplyste mængder for papir og glas indsamlet gennem storskraldsordninger. Mængden er endvidere eksklusiv de fraktioner for hvilke, der kun foreligger meget få oplysninger (afsnit 9.3.2).

Såfremt den brændbare fraktion delvis kan udsorteres på andre affaldstyper end storskrald - det drejer sig her om udsortering af papir, haveaffald og dagrenovation - så kan den beregnede storskraldsmængde reduceres til 870.000 ton eller 373 kg pr. husstand pr. år. (se fig 9.1, afsnit 9.4). Denne reducerede mængde kaldes egentlig storskrald.

I tabel 9.1 er beregningerne af storskrald sammenfattet. Potentiel behandlingsform er ligeledes opgjort på basis af den i tabel 9.4 foreslåede behandlingsform. Tilsvarende er de registrerede storskraldsmængder (Affaldsstatistikken) samt prognoserne for storskralds mængden og behandlingsform vist.

Tabel 9.1
Beregnede og registrerede mængder for storskrald i Danmark

1) Excl. særskilt indsamlet papir og glas/flasker
2) Excl. særskilt papir og glas/flasker. Endvidere excl. visse affaldstyper i den brændbare fraktion, der ikke defineres som storskrald (papir, dagrenovationslignende affald og haveaffald)

Den beregnede for storskraldsmængde er mere end 50 pct. højere end den faktisk registrerede mængde. De sandsynligste årsager hertil er:

Den afgørende forklaring på den relativt store afvigelse på de beregnede mængder og registrerede storskraldsmængder imellem må dog tilskrives definitionen af storskrald (og dermed den første af ovennævnte årsager).

Tabel 9.2
Samlede mængder hhv. med og uden visse ikke-brændbare fraktioner

1) Excl. særskilt indsamlet papir og glas/flasker
2) Excl. særskilt papir og glas/flasker. Endvidere excl. visse affaldstyper i den brændbare fraktion, der ikke defineres som storskrald (papir, dagrenovationslignende affald og haveaffald)
3) Excl. fraktionerne beton, tegl, bygge- og nedrivningsaffald samt jord og sten

Tabel 9.2 viser, hvilke konsekvenser det har for beregningen af total mængder hhv. behandlingsform, at de nævnte ikke-brændbare fraktioner udelades under opgørelsen af storskraldsmængden. Ændres de totale mængder for storskrald på denne måde, så vil dette selvfølgelig også påvirke potentialerne for de øvrige affaldstyper tilsvarende.

Såfremt de totale mængder for storskrald skal reduceres væsentligt, så kræver det, at visse fraktioner ikke medtages i definitionen af storskrald. Udelades eksempelvis fraktionerne: beton og tegl, bygge- og nedrivningsaffald samt jord, så reduceres mængden med 121 kg til 300 kg pr. husstand pr. år, hvilket svarer til 700.000 ton på landsplan. Dette er stadig mere end den registrerede storskraldsmængde.

Hvis særskilt indsamlet papir og flasker, excl. fordelte fraktioner, der ikke defineres som storskrald (papir, dagrenovationslign.affald, haveaffald) samt ikke-brændbare fraktioner holdes ude af beregningerne resulterer dette i en storskraldsmængde på 588.000 tons - et niveau svarende til den i Affaldsstatistikken opgjorte mængde (620.000 tons).

Ved opgørelsen af mængderne er der ikke sket nogen fordeling på andre affaldstyper af de gennem storskraldsordningerne indsamlede mængder. Således stammer en del af det affald, som er opgjort som storskrald direkte fra erhvervsvirksomheder. Andelen af affald tilført direkte fra erhvervsvirksomheder kan ikke opgøres.

En række kommuner har anslået, at erhvervsvirksomheder leverer 5-40 pct. af affaldet på bemandede containerpladser. Skønsmæssigt kan erhvervsvirksomheders andel således udgøre 20-25 pct. af de samlede tilførte mængder.

Behandlingsformen viser også et andet mønster end det, der præsenteres i Affaldsstatistikken. Dette er ikke overraskende:

Totalmængden på landsplan viser generelt en større andel til genanvendelse. Mængden kan beregnes til 334 000 tons. Andelen til deponering er mindre end opgørelsen ifølge Affaldsstatistikken. Mængden kan beregnes til 265 000 tons, jvf. tabel 9.1

Såfremt fraktionerne: beton og tegl, bygge- og nedrivningsaffald samt jord udelades af definitionen på storskrald opnås en fordeling på behandlingsformer, som fremgår af tabel 9.2.

9.3 Kommune-enhedsdata

I dette afsnit præsenteres beregningerne af enhedsmængde. Forudsætningerne for beregning af enhedsdata er detaljeret beskrevet i afsnit 9.4.

Beregningen af kommune-enhedsdata sker med udgangspunkt i de af kommunerne oplyste mængder fordelt på fraktioner. En vurdering af datamaterialet viser, at alene for de to ordningstyper bemandede pladser samt bemandede pladser kombineret med indsamlingsordning er kvaliteten og kvantiteten af datagrundlaget tilstrækkelig god til, at det kan anvendes til beregning af enhedsdata. Enhedsmængde og ordningstype

9.3.1 Enhedsmængde og ordningstype
Enhedsmængderne for storskraldsordninger fremgår af tabel 9.3.

Tabel 9.3
Kommune-enhedsdata for storskrald

Anm: For ordningstyper anført i kursiv gælder, at enhedsdata bygger på et spinkelt beregningsgrundlag. Ved beregning af kommune-enhedsdata er alle kommuners gennemsnitlig oplyste mængder vægtet ligeligt.
¹ De i tabellen anførte enhedsdata er excl. papir og glas.

Som nævnt i afsnit 9.2 antages det, at 5-40 pct. af den oplyste mængde sandsynligvis stammer direkte fra erhvervsvirksomheder. Hvis disse oplysninger er repræsentative for samtlige kommuner udgør affald fra erhvervsvirksomheder skønsmæssigt 20-25 pct. af affald i storskraldsordningerne. I ordninger, der udelukkende er baseret på indsamling af stor-skrald fra private husstande, vil erhvervsdelen være beskeden.

Det tilrådes kommuner og/eller affaldsselskaber at gennemføre egne vurderinger af den lokalt frembragte mængde af storskrald inden der tages beslutning om en storskraldsordning. Herunder i hvilken udstrækning erhvervsvirksomheder må benytte ordningen.

9.3.2 Storskraldets relative sammensætning

Datagrundlaget giver ikke mulighed for i detaljer at beskrive sammensætningen af storskraldet inden for hver af de syv ordningskombinationer. I dette afsnit præsenteres resultatet af beregningen af den relative sammensætning af storskrald for ordningstypen bemandet containerplads kombineret med indsamling. Det foreslås at benytte denne sammensætning for øvrige ordningstyper under hensyntagen til to forhold: ordninger, som udelukkende baseres på indsamling af storskrald vil ikke have så relativt store mængder af ej-brændbart. ordninger med ubemandede pladser kan ikke forventes at indsamle de nævnte fraktioner med så stor renhed, at materialerne uden forbehandling kan afsættes direkte til oparbejdning.

Den relative fordeling af affald i storskrald fra ordningstypen bemandet containerplads kombineret med indsamling fremgår af tabel 9.4.

Tabel 9.4
Sammensætning og behandling af affald i storskrald

Affald i storskrald er beregnet til 491 [23+(47)+421] kg pr. husstand pr. år. Heri indgår også de fraktioner, som i denne sammenhæng ikke ønskes medtaget i opgørelsen af storskraldsmængden. Det gælder således:

Storskraldsmængden udgør således 421 kg pr. husstand pr. år. Opskaleret til landsplan svarer dette til 982.000 tons pr. år, som vist i tabel 9.1.

Det ses, at ikke-brændbare fraktioner som: beton & tegl samt den ej-brændbar fraktion andrager 40 pct. af storskraldet. Den brændbare fraktion udgør en tilsvarende størrelse.
Den brændbare fraktion i storskraldet er i den udstrækning, det er muligt fordelt på andre fraktioner, der er observeret i storskrald fra ordningstypen bemandet containerplads kombineret med indsamlingsordning. Resultatet er vist i tabel 9.5.

Tabel 9.5
Sammensætning af brændbart affald i storskrald

Af tabel 9.5 fremgår det, at den brændbare fraktion udgør 165 kg pr. husstand pr. år eller knapt 40 procent af den samlede storskraldsmængde, se tabel 9.4. Det fremgår videre, at 45 % af indholdet i den brændbare fraktion kan udsorteres på andre fraktioner i storskraldet eller ligefrem på andre affaldstyper (haveaffald, papir, dagrenovation).

De resterende 91 kg eller ca 55 % af den brændbare fraktion må betragtes som uegnet for sortering med henblik på genanvendelse og forbliver derfor som en restfraktion, der bør sendes til forbrænding.

9.4 Forudsætninger for beregningerne

Som nævnt i indledningen til dette kapitel er beregningerne gennemført på baggrund af en række forudsætninger. Fortolkningen og dermed anvendeligheden af disse beregninger afhænger naturligvis af disse forudsætninger, der kort er beskrevet i det følgende.

9.4.1 Beregning af kommune-enhedsdata

Kommune-enhedsdata er ordningsspecifikke. Der forekommer dog meget store variationer i mængde og sammensætning af storskrald kommunerne imellem. Lokale variationer afhænger f.eks. af bymæssighed, servicegrad og i hvilket omfang virksomheder har adgang til at benytte ordningen.

Dette er også én af grundene til, at der ikke er signifikant forskel på disse mængder af storskrald ordningerne imellem - jævnfør kapitel 6.

Beregningen af kommune-enhedsdata sker med udgangspunkt i de af kommunerne oplyste mængder fordelt på fraktioner. Datamaterialet viser, at kun data for de to ordningstyper bemandede pladser samt bemandede pladser kombineret med indsamlingsordning er kvaliteten og kvantiteten af datagrundlaget tilstrækkelig god til, at det kan anvendes til beregning af enhedsdata.

En analyse af data for de to nævnte ordningstyper viser en meget stor spredning i gennemsnitlig oplyste mængder kommunerne imellem. Gennemsnitsværdierne udviser en udtalt skævhed mod højere værdier. Datasæt for de laveste gennemsnitsværdier indeholder generelt færre oplyste fraktioner end de øvrige datasæt.

På denne baggrund er det valgt at opdele de to datasæt i hver fire kvartiler efter stigende gennemsnitlige mængder. De to mellemste kvartiler indeholder relativt ensartede data.

Sammenligning af de gennemsnitlige indsamlede mængder fra storskraldsordningerne viser for begge de to ordningstyper:

Dette er netop udtryk for den tidligere omtalte skævhed i data mod høje værdier. For hver af ordningstyperne bemandede pladser hhv. bemandede pladser kombineret med indsamlingsordning er de gennemsnitlige (ikke-vægtede) mængder vist i tabel 9.6 for såvel de to mellemste kvartiler som for alle fire kvartiler.

I kapitel 6 blev de gennemsnitlige mængder for de syv ordningskombinationer beregnet. Disse beregnede gennemsnitsværdier indeholder også mængdeoplysninger for papir samt glas/flasker indberettet som storskrald. Størrelsen heraf er beregnet til 47 kg pr. husstand pr. år.

De i kapitel 6 fundne ordningsspecifikke mængder skal følgelig reduceres med 25 kg, som følge af skævhed mod høje værdier og 47 kg for de genanvendelige materialer papir og glas, der ikke defineres som storskrald. Den samlede reduktion herved er fastsat til 75 kg.

Tabel 9.3 er beregnet på basis af tabel 6.3, idet der for hver ordningstype er fratrukket i alt 75 kg. Det er her forudsat, at den konstaterede skævhed for bemandede pladser hhv. bemandede pladser kombineret med indsamlingsordning samt mængden af de genanvendelige materialer papir og glas, der ikke defineres som storskrald også er gældende for de øvrige ordningstyper i tabel 9.3.

9.4.2 Beregning af storskraldsmængden i Danmark

Tabel 9.6 viser, at så længe det alene drejer sig om ordninger baseret på en bemandet containerplads, så resulterer de vægtede data for to hhv. fire kvartiler i stort set samme værdier. Dette indikerer, at bymæssigheden tilsyneladende ikke har den store indflydelse på de gennemsnitlige beregnede mængder for denne ordningstype.

Tabel 9.6
Beregnede storskraldsmængder for to ordningstyper

Anm: De beregnede mængder i tabel 9.6 er incl. tilført papir og glas

For den bemandede plads kombineret med indsamlingsordning er der meget stor forskel på de vægtede gennemsnitsdata. Forskellen afhænger af om beregningen baseres på de to mellemste kvartiler hhv. alle fire kvartiler. For de to mellemste kvartiler er den gennemsnitlige, vægtede mængde 537 kg pr. husstand pr. år, mens den er 437 kg pr. husstand pr. år, når alle fire kvartiler medtages. Dette skyldes, at den nedre kvartil om-fatter relativt mange kommuner med en stor befolkning - herunder Københavns og Frederiksberg kommuner.

Til beregning af storskraldsmængden på landsplan vil der alene blive anvendt vægtede, gennemsnitlige mængder fra to hhv. fire kvartiler for ordningstypen bemandede pladser kombineret med indsamlingsordning.

Denne ordningstype vælges, fordi den ordning repræsenterer det største og bedste datagrundlag.

Beregningen af storskraldsmængden på landsplan sker på følgende måde:

Den samlede affaldsmængde fra storskraldsordninger kan herefter beregnes til:

437 kg * 1.089.000 husstande = 475.893 tons pr. år
537 kg * 1.243.000 husstande = 667.491 tons pr. år

Samlet affaldsmængde i storskrald = 1.143.000 tons pr. år

Dette svarer til 491 kg pr. husstand pr. år.

I figur 9.1 er fordelingen af affaldsmængden i storskrald illustreret og opgjort i kg pr. husstand pr. år..

Affaldsmængden i storskrald kan opgøres som mængden anført ovenfor. Men når der almindeligvis tales om storskrald kan det i visse sammenhænge være hensigtsmæssigt at opdele denne mængde yderligere.

Den samlede storskraldsmængde fås imidlertid ved at fratrække mængden af de genanvendelige materialer papir og glas, der ikke defineres som storskrald og de fraktioner, som kun et fåtal af kommuner har oplyst at indsamle. Denne mængde udgør i alt 70 (47 + 23) kg pr. husstand pr. år.

Den gennemsnitlige storskraldsmængde i projektet kan således beregnes til (491 - 70) = 421 kg pr. husstand pr. år eller 892.000 tons pr. år på landsplan (tabel 9.1).

Visse fraktioner, som rettelig hører hjemme under andre affaldstyper, bør også trækkes ud af storskraldsmængden. Det er beregnet, at 48 kg pr. Husstand pr. år af det affald, som bortskaffes gennem den brændbare fraktion i storskraldet ikke er egentlig storskrald men burde bortskaffes gennem andre ordninger. Det svarer til ca. 11 pct. af affaldet, som hånd-teres gennem storskraldsordningerne.

Tabel 9.7 viser resultatet af en yderligere reduktion som følge af, at andre affaldstyper i den brændbare fraktion fjernes.

Tabel 9.7
Reduktion af affald i storskrald

Med de i tabellen viste reduktioner fremkommer en mængde på 373 kg pr. husstand pr. år, der i projektet kaldes egentligt storskrald. Opskaleres til landsplan fås en mængde på 870.000 tons, (tabel 9.1).