Kortlægning og vurdering af storskrald

10. Diskussion

10.1 Metoden
10.2 Definition
10.3 Tungmetaller
10.4 Kommune-enhedsdata
10.5 Storskraldsmængde
10.6 Fraktioner

I dette kapitel diskuteres de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger og afgrænsninger, som er opstillet for undersøgelsen.

Diskussionen er især rettet mod den valgte metode og den definition af storskrald, som anvendes i nærværende projekt. Disse forhold er relevante for beskrivelsen af ordningstyper, anvendelighed af ISAG-data, mængde og sammensætning af storskrald samt beskrivelsen af arbejdsmiljøet.

Udpegning af potentielt tungmetalholdige storskraldsprodukter sker efter andre metoder, hvilket ligeledes diskuteres.

Beregning af enhedsdata er gennemført på det foreliggende datagrundlag. og det har været nødvendigt at foretage en række antagelser. Disse fremgår af kapitel 9. De vigtigste antagelser diskuteres, ligesom det kommenteres, hvilke begrænsninger der findes for anvendelsen af beregnede enhedsdata.

10.1 Metoden

Målet med projektet har været at kortlægge og vurdere storskrald og storskraldsordninger. Med den valgte metode er fokus blevet lagt på storskraldsordningerne - og her især de kommunale ordninger.

Storskraldet er kortlagt med udgangspunkt i en beskrivelse af ordningstyperne. Storskrald, som det beskrives i undersøgelsen, bliver hermed det affald, som optræder i de kommunale storskraldsordninger.

Det havde været muligt at anlægge en anden vinkel på undersøgelsen. Som de to mest oplagte alternativer kunne kortlægningen tage udgangspunkt i kilderne til frembringelse af storskrald eller til behandling.

Kilden som udgangspunkt
Med udgangspunkt i kildetyperne (som her naturligt skulle afgrænses til private husstande - og eventuelt sommerboliger) burde kortlægningen baseres på brugergruppernes produktion af storskrald (i nærværende også kaldet "storskrald fra private husstande"). Med denne indgangsvinkel ville det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er forskel på det storskrald, der genereres - brugergrupperne imellem. Denne problemstilling er ikke blevet analyseret i nærværende projekt.

Endvidere ville det have muliggjort en mere præcis beskrivelse af bortskaffelsesvejene for "storskrald fra private husstande". Som beskrevet i kapitel 4 har det, med den her anvendte metodik, ikke været muligt at fordele det genererede storskrald på andet end de kommunale ordninger.

Såfremt projektet havde kortlagt "storskrald fra private husstande", så ville de beregnede enhedsdata for storskrald sandsynligvis have været lavere end med den her anvendte metode. Årsagen hertil er, at mens "storskrald fra private husstande" langt overvejende forventes tilført de kommunale ordninger, så består "storskrald" herudover af affald tilført fra andre affalds- og kildetyper.

Behandlingsform som udgangspunkt
Med udgangspunkt i behandlingsformen (genanvendelse, forbrænding, deponering og eventuelt specialbehandling) ville det være naturligt at have taget udgangspunkt i ISAG-data. Sådanne opgørelser foreligger allerede - jvf. /Affaldsstatistik 1996/.

Som der argumenteres for andre steder i rapporten, så giver sådanne undersøgelser imidlertid ikke i sig selv et billede af, hvad storskrald er. Det ville være nødvendigt at checke indberetninger bagud i systemet for nærmere at kunne udtale sig om storskraldets karakteristika.

Såfremt projektet havde kortlagt og analyseret "registreret storskrald", så ville de beregnede enhedsdata sandsynligvis også være blevet lavere end med den her anvendte metode. Dette skyldes, at storskrald fra storskralds-ordninger oftere registreres som kommende fra andre kildetyper end omvendt.

10.2 Definition

Som anført er den valgte definition af storskrald afstemt med den valgte metode. Definitionen af storskrald, som den er anvendt i projektet, omfatter det affald, der indsamles gennem kommunale storskraldsordninger. Forskellige former for specialaffald, samt indsamling af papir, glas/flasker og haveaffald indgår ikke i beregningen af de samlede storskraldsmængder. Haveaffald er helt udeladt af databehandlingen, hvorimod de øvrige fraktioner medtages i databehandlingen frem til opstilling af enhedsdata. Det sidste sker, fordi de pågældende fraktioner i mange kommuner opfattes som en integreret del af storskraldsordningen.

Definitionen af hvad storskrald omfatter er meget forskellig kommunerne imellem. Dette er én af grundene til, at der ikke er anvendt en mere kildespecifik definition.

Indberetningssystemet til ISAG rummer mulighed for en vis valgfrihed ved indberetningen af "storskraldsmængderne". Dette giver usikkerhed for, hvorledes "registreret storskrald" er defineret. I Miljøstyrelsens "Affaldsstatistik" anvendes en beregningsteknisk fordeling af de indberettede mængder fra kildetypen containerpladser/omlastestationer. Det havde været muligt at anvende denne fordelte opgørelse som udgangspunkt for nærværende undersøgelse, men som påpeget i afsnit 10.1, ville det kræve mere omfattende analyser af datagrundlaget.

De foretagne valg af metode henholdsvis definition af storskrald indebærer en række konsekvenser for tolkningen, dels af de resultater som fremkommer af undersøgelsen, dels af de data som behandles. Nogle af disse konsekvenser kommenteres i det følgende.

Storskraldsordningerne
Grundlaget for registrering af ordningstyper for indsamling af storskrald har været forespørgsler til de kommunale forvaltninger.

Beskrivelsen af de kommunale ordninger vurderes på det grundlag at være dækkende. Derimod er det tydeligt, at nogle kommuner har haft vanskeligt ved at beskrive ikke-kommunale ordninger på samme detaljeringsniveau. Derfor er det uafklaret, hvilket omfang disse ikke-kommu-nale ordninger har.

På ét punkt vurderes det dog, at beskrivelsen af de kommunale ordninger har visse mangler. Det gælder indsamlingsordningerne. I projektet er det søgt at skelne mellem ruteindsamling og tilkaldeordninger. Det må her konstateres, at kommunerne ikke i alle tilfælde har forstået denne skelnen, derfor er det ikke muligt at opgøre den præcise fordeling mellem de to ordningstyper.

En anden svaghed ved kortlægningen af indsamlingsordningerne er, at det sjældent er muligt at skelne mellem mængder indsamlet gennem indsamlingsordninger henholdsvis containerpladser, når begge typer eksisterer i samme kommune. Det har medført en del begrænsninger i de resultater, som har kunnet uddrages i forbindelse med databehandlingen.

Brugere af ordninger
Endnu en svaghed ved den gennemførte kortlægning er, at den ikke kan anvendes til at opgøre mængden af storskrald tilført fra andre kilder end private husstande (læs erhvervsvirksomheder). Hverken på landsplan eller i den aktuelle kommuneordning. Kommunerne oplyser generelt, at mellem 5 og 40 pct. af affaldet fra storskraldsordningerne formentlig stammer fra erhvervsvirksomheder.

Såfremt de opgjorte storskraldsmængder alene skulle relateres til kildetypen "husholdninger" ville det være nødvendigt at reducere de beregnede mængder med de 5-40 pct. Det bemærkes, at erhvervsaffaldets andel af storskraldet typisk bygger på skøn. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at afgrænse og vurdere om affald kommer fra den ene eller den anden kildetype. Bestemmelsen af, hvor stor en del erhvervsaffaldet udgør af affaldet fra storskraldsordningerne, bliver hermed diffus.

Vurdering af ordninger
Den mest betydende parameter i vurderingen af de kommunale storskraldsordninger er muligheden for at kunne kontrollere affaldsstrømmene. En øget kontrol giver generelt bedre mulighed for at sikre den miljømæssigt mest hensigtsmæssige affaldsbehandling for en given fraktion. Vurderet alene på dette grundlag er de bemandede pladser det bedste alternativ, herefter følger indsamlingsordninger og sidst de ubemandede pladser. Det skal dog bemærkes, at den nævnte prioritering af ordningstyperne alene er opstillet efter mulighederne for at mindske miljøbelastningen fra affaldsbehandlingen. Medtages f.eks. transport til pladserne er det muligt, at prioriteringen af ordningstyperne ville blive en anden.

Udviklingen af storskraldsordninger går fortsat i retning af flere bemandede pladser - først og fremmest som erstatning for ubemandede pladser. Men samtidig udvikler de bemandede pladser sig løbende i retning mod udsortering af et stigende antal fraktioner samt en stadig højere service og fleksibilitet i forhold til brugere af pladserne.

Brugen af ISAG-data
Samtlige beregninger bygger på de af kommunerne oplyste data fra deres storskraldsordninger samt gennemførte affaldsanalyser. ISAG-data er vurderet, men ikke fundet anvendelige i denne sammenhæng. ISAG-data anvendes i andre sammenhænge til beregning af storskraldets mængde og behandling - jvf. Miljøstyrelsens Affaldsstatistik. Storskraldsmængden, som den fremgår af Affaldsstatistikken, er ikke overraskende mindre end den mængde, som beregnes på grundlag af de af kommunerne oplyste mængder. Dette skyldes indberetningssystemets mulighed for fordeling af affald på forskellige kildetyper.

På trods af, at de totale registrerede storskraldsmængder er mindre, end mængden oplyst direkte fra kommunerne, er det bemærkelsesværdigt, at ISAG-indberetningerne fra 189 kommuner indeholder 95.000 tons mere brændbart end tilsvarende oplysninger indhentet direkte gennem kommunerne.

10.3 Tungmetaller

Baseret på litteraturstudier er de potentielt tungmetalbelastede produktgrupper i storskraldet identificeret. Affaldsanalyserne er efterfølgende anvendt til at forsøge at dokumentere forekomsten af disse produktgrupper - specielt i den fraktion som normalt tilføres forbrænding.

Det viser sig, at en række af de potentielt tungmetalholdige produktgrupper reelt forefindes i affaldet i betydelig omfang. Andre produktgrupper er kun fundet i begrænset omfang. Det gælder eksempelvis batteridrevne produkter. Undersøgelsen kan ikke anvendes til at udelukke, at den aktuelle produktgruppe ikke udgør nogen potentiel miljøbelastning i relation til behandling af storskraldet, dertil er de gennemførte analyser for begrænsede.

10.4 Kommune-enhedsdata

Mængde og enhedsdata er beregnet på grundlag af data oplyst af kommunerne. Indsamlingen af data blev nøje planlagt. I spørgeskemaet såvel som i vejledningen, der fulgte dette, blev det præciseret, hvilke oplysninger - specielt for ordningstype, fraktioner og mængder - der ønskedes oplyst. Alligevel blev det nødvendigt gennem telefoninterviews at supplere de modtagne oplysninger.

Selvom der blev fokuseret på at frembringe ensartede data fra alle ordninger, så har det i forbindelse med databehandlingen vist sig, at det ikke helt er lykkedes, for med den erfaring der ligger i dag, så burde der ideelt være søgt oplysninger om alle de fraktioner og materialer, som fraføres de kommunale pladser. I mange tilfælde har vurderingen af, hvad der lokalt betragtes som storskrald været styrende for hvilke fraktioner og mængder, der er oplyst.

For at kunne gennemføre en beregning af enhedsdata på ordningstype samt beregne en mængde for storskrald på landsplan, så har det været nødvendigt at foretage en del generaliseringer i det foreliggende datamateriale, hvilket fremgår af kapitel 9.

Enhedsdata for ordningstype
Der er usikkerhed omkring størrelsen af de opstillede kommune-enhedsdata for de respektive ordningstyper for kommunal indsamling af storskrald.

For det første er datasættene for de enkelte kommuner ikke ensartede med hensyn til hvilke fraktioner, der er oplyst mængder for.

For det andet varierer antallet af kommuner inden for hver ordningstype. Kun for to af ordningstyperne vurderes datagrundlaget at være tilstrækkeligt til at kunne opstille ordningsspecifikke enhedsdata.

Opstilling af enhedsdata for ordningstypen er sket på grundlag af gennemsnitlig oplyste mængder fra hver kommune. Var opstillingen i stedet baseret på fraktionsgennemsnit, så ville de beregnede kommune-enhedsdata for de fleste af ordningstyperne være blevet noget større.

I forhold til at bestemme enhedsdata for ordningstypen alene på grundlag af de af kommunerne oplyste mængder (som det skete i kapitel 6), så er det valgt at reducere de gennemsnitlige oplyste mængder på følgende områder:

De indsamlede mængder af papir og glas/flasker er trukket ud af de oplyste data. Dette er sket i overensstemmelse med den definition af storskrald, som anvendes i nærværende projekt. Reduktionen er alene en konsekvens af selve definitionen. Da andelen af papir og glas stort set er uafhængig af ordningstypen, er det uproblematisk at reducere den gennemsnitlige oplyste mængde med samme størrelse for alle ordningstyper.

Den gennemsnitlig oplyste mængde er reduceret som følge af en udtalt skævhed mod højere værdier. Denne skævhed er påvist for de to mest udbredte ordningstyper, men pga. et relativt spinkelt datamateriale for de øvrige ordningskombinationer er det her blot valgt at reducere gennemsnitsværdierne for alle ordningstyper med samme størrelse.

Denne fremgangsmåde kan kritiseres specielt fordi datamaterialet for flertallet af ordningskombinationer er meget lille.

10.5 Storskraldsmængde

Beregningen af storskraldsmængden er alene sket på grundlag af oplyste data for én ordningskombination - bemandede containerpladser kombineret med indsamlingsordning. Det er den mest udbredte ordningstype og også den type med det bedste datagrundlag.

Valget af datasæt fra kun én ordningstype er foretaget ud fra den antagelse, at storskraldsmængden alt andet lige må være uafhængigt af ordningstypen. Det er i undersøgelsen påvist, at bymæssigheden og erhvervsvirksomheders muligheder for at benytte storskraldsordningerne har stor betydning for, hvilke mængder der kan indsamles gennem ordningerne. Bortset herfra vurderes antagelsen at gælde alle ordningstyper.

Usikkerhed
Usikkerheden omkring mangler i datasættene fra kommuneoplysningerne er løst på forskellig måde, som kommenteres i det følgende.

Bymæssigheden er inddraget i forbindelse med beregningen. Det viser sig, at i meget store kommuner indsamles (eller rettere oplyses der indsamlet) generelt en mindre mængde storskrald - målt pr. husstand - end i mindre kommuner. Derfor opstilles enhedsdata ud fra:

Specielt for den sidstnævnte gruppe af kommuner, som målt i antal husstande, udgør godt halvdelen, bygger generaliseringen på en "alt andet lige" betragtning. Var der alene blevet regnet på gennemsnittet for kommuner, som har oplyst mængder for den aktuelle ordningstype, så ville mængden blive reduceret med godt 50 kg pr. husstand pr. år - eller på landsplan over 120.000 ton.

Det kan diskuteres, hvorvidt det er rigtigt at anvende differentierede vægtede gennemsnit til beregningen af storskraldsmængden på landsplan. Det er dog et faktum, at det gennemsnitlige antal husstande i de kommuner, hvor det højere gennemsnit er valgt, svarer til antallet af husstande blandt de kommuner, som havde et højere vægtet gennemsnit for mængden af indsamlet storskrald.

Såfremt det ønskes at der tages hensyn til den forskel i de oplyste mængder, som kan henføres til bymæssigheden, så vil det være mest rimeligt, at det sker f.eks. gennem den benyttede beregningsmetode.

Det antages, at visse fraktioner altid indsamles på en bemandet containerplads. Eftersom storskrald i nærværende projekt omfatter affald tilført storskraldsordninger, er det også naturligt, at de kommuner, som ikke oplyser mængden af de pågældende fraktioner, tillægges en mængde herfor. Såfremt beregninger for andre affaldstyper foretages på de faktisk indberettede mængder er det imidlertid et problem, at mængden kan indgå samtidig i to affaldstyper.

Som ved opstilling af kommune-enhedsdata er der ved beregning af totalmængder på landsplan taget højde for følgende forhold:

Konsekvenserne ved disse fravalg er kommenteret i afsnit 10.4.

Herudover er der ved beregningen af storskraldsmængden udeladt fraktioner, som kun optræder sporadisk i de af kommunerne oplyste data. Flere af disse fraktioner optræder imidlertid ofte i storskraldsordningerne, ligesom det er registreret, at andre fraktioner/produktgrupper opsamles på pladserne.

Var disse øvrige fraktioner inkluderet i datagrundlaget for beregningerne - hvilket de burde ifølge den valgte definition - så ville mængden være blevet større end beregnet. På det foreliggende datagrundlag er det ikke muligt at sige, hvor meget større. Skulle storskraldsmængden på landsplan opstilles for disse øvrige fraktioner, så skulle mængden for nogle af de i tabel 9.3 medtagede fraktioner reduceres - ikke tilsvarende men delvist.

Forskellige affaldstyper
En betydelig usikkerhed omkring fastlæggelsen af storskraldsmængden på landsplan - og udviklingen heri - drejer sig om i hvilken udstrækning erhvervsvirksomheder har adgang til at benytte de kommunale stor-skraldsordninger.

Virksomheders benyttelse af storskraldsordningerne er ikke kortlagt. Omfanget er ukendt, og det kan endvidere være vanskeligt at skelne, hvorvidt tilført affald er egentlig erhvervsaffald eller om det reelt stammer fra private husstande.

Ønskes en præcis kildetype-bestemmelse af det til storskraldsordningen tilførte affald, så må det klart afgrænses, hvem der må benytte ordningen. Særlige ordninger bør muligvis udformes til brug af virksomheder. Grænsetilfælde vil dog altid kunne forekomme.

Alternativt kunne containerpladsen/omlastestationen betragtes som kilden. Alt affald tilført pladsen betragtes som "storskrald" uden skelnen til hvilken primærkilde, affaldet stammer fra. En sådan omdefinering af affaldstypen kan være relevant, idet de fleste kommuner i dag har denne type pladser. Foretages samtidig en indsamling af storskrald fordeles en væsentlig del heraf allerede på de bemandede pladser.

10.6 Fraktioner

Ved beregning af storskraldsmængderne er der i dette projekt alene medtaget data for fraktionerne: pap, jern og metal, beton og tegl, bygge- og ned-rivningsaffald, jord og sten, andet genanvendeligt, kølemøbler, brændbart og ej-brændbart.

Papir og glas indgår ikke i definitionen af storskrald og holdes derfor ude.

Fraktionerne: plast, asbest, specialaffald, dæk samt elektriske og elektroniske produkter indgår ligeledes i de fraktioner, som kan registreres under storskrald i ISAG. Der foreligger kun få oplyste data for disse fraktioner, og det er valgt at holde disse fraktioner ude af beregningen af den samlede storskraldsmængde.

I de kommunale ordninger kan storskraldet sorteres i langt flere fraktioner – eller helt andre - end ovenfor nævnt. Som eksempler på sådanne fraktioner kan nævnes: springmadrasser, tekstiler, planglas, ubehandlet træ, plastfolie, opskummet polystyren, m.fl. Af hensyn til den efterfølgende affaldsbehandling opdeles visse fraktioner endvidere i småt og stort – det gælder f.eks. fraktionerne: brændbart samt jern og metal.

Almindeligvis findes der på de bemandede pladser mulighed for at aflevere særligt miljøbelastende produkter (batterier, akkumulatorer, lysstofrør, etc.). Fra nogle ordninger udsorteres genanvendelige effekter til genbrug.

På bemandede pladser er det således ikke unormalt, at affaldet skal sorteres i mere end 20 fraktioner. Udsortering i så mange fraktioner kræver gode adgangs- og pladsforhold, idet hovedparten af de besøgende kommer i bil.

I kapitel 4 blev det nævnt, at kommunerne udvider antallet af fraktioner i storskraldsordningerne for dels at opfylde lovbundne krav dels at sikre en mindre miljøbelastende affaldsbehandling. Sorteringsanalyserne har blandt andet vist, at trykimprægneret træ (med relativt stort indhold af tungmetaller) udgør ca. 2 pct. af den samlede storskraldsmængde. Svarende til 15.-20.000 tons på landsplan. Separat indsamling af f.eks. trykimprægneret træ gennem storskraldsordninger stiller krav til opsamlings- og håndteringsfaciliteter

For bemandede pladser (findes i 90 pct. af kommunerne) kan især pladsforholdene virke begrænsende for de aktuelle muligheder for at udvide antallet af udsorterede fraktioner. I andre tilfælde umuliggør indretningen af pladsen en eventuel udvidelse af antallet af fraktioner. Flertallet af de besigtigede pladser indeholder dog mulighed for større eller mindre udvidelse i antallet af fraktioner. Flere pladser vil have behov for at udvide arealet – specielt i forbindelse med en sortering af en fraktion yderligere som f.eks. trykimprægneret træ, der typisk bortskaffes i store partier og derfor kræver store opsamlingsenheder.

På de ubemandede pladser gælder de samme forhold som for de bemandede. Dog kan det ikke forventes at opnå samme renhed af fraktionerne.

Af pladsmæssige grunde har indsamlingsbiler generelt yderst begrænsede muligheder for at udvide antallet af indsamlede fraktioner. Dette gælder specielt for voluminøse fraktioner som f.eks. trykimprægneret træ.

Separat indsamling af mindre voluminøse fraktioner stiller ikke nødvendigvis samme krav til opsamlingsmateriellets størrelse og vil derfor lettere kunne indarbejdes i de etablerede ordninger.

Indsamlingen af elektriske og elektroniske produkter, som i mange kommuner er lagt ind under storskraldsordningen, har stillet forholdsvis langt større krav til pladsforholdene end den relativt beskedne mængde reelt berettiger til. Dette skyldes blandt andet en sortering i produktgrupper. Elektriske og elektroniske produkter er sandsynligvis den fraktion i storskraldet, som vil stige relativt mest i de kommende år.