[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

11. Konklusion

Nærværende rapport bygger på oplysninger om ordningstyper og indsamlede mængder af storskrald fra 245 af landets kommuner. Oplysningerne er indsamlet i løbet af 1997 og med reference til 1995. Oplysningerne er suppleret med interviews blandt 12 udvalgte kommuner, indberetninger gennem ISAG samt affaldsanalyser for udvalgte kommunale storskraldsordninger.

I undersøgelsen er det valgt at tage udgangspunkt i de kommunale storskraldsordninger og det affald, som frembringes gennem disse. Det betyder blandt andet, at definitionen af storskrald dækker det affald og de genanvendelige materialer, som indsamles gennem de kommunale storskraldsordninger. Dog eksklusive: aviser, papir og glas/flasker (som henregnes til dagrenovation), haveaffald samt farligt affald.

Ordningstyper
Der er set på tre grundtyper af kommunale storskraldsordninger. Indsamlingsordninger, bemandede samt ubemandede containerpladser. Eftersom hver kommune kan have én eller flere af disse ordninger kan der optræde i alt syv ordningskombinationer.

Af de tre grundtyper er de bemandede pladser den mest udbredte. Således har mere end 90 pct. af de responderende kommuner i 1995 etableret en eller flere bemandede pladser til indsamling af storskrald. De bemandede pladser vinder dels frem på bekostning af de ubemandede pladser og dels som supplement til allerede etablerede indsamlingsordninger.

Den store udbredelse af de bemandede pladser er en konsekvens af, at kommuner og affaldsselskaber ønsker en øget kontrol og styring af affaldsstrømmene. De bemandede pladser er endvidere velegnede til at varetage særskilt håndtering af nye materialer og produktgrupper, som dels gennem lovgivning kræves indsamlet dels lokalt ønskes udsorteret med henblik på en mindre miljøbelastende affaldshåndtering.

De bemandede pladser undergår en løbende udvikling, hvor en øget servicering af brugerne generelt er et af kendetegnene. Ofte samarbejder kommunerne inden for et affaldsselskab om netværket af bemandede pladser. Til gengæld forestår den enkelte kommune selv en eventuel supplerende indsamlingsordning, som oftest baseret på tilkaldeprincippet.

I mange kommuner har virksomheder helt eller delvis ret til at benytte containerpladserne. Enkelte kommuner har reguleret benyttelsen gennem særlige betaling- og/eller identifikationssystemer. Det har tidligere været drøftet at etablere regionale pladser - alene for erhvervsvirksomheder - men planerne er indtil videre henlagt.

Affaldsmængder
Sammenligning af de fra kommunerne oplyste mængdedata med registrerede data viser på alle punkter uoverensstemmelser. Dette gælder såvel de samlede mængder som opgørelserne på fraktioner. Det er valgt at basere undersøgelsens beregninger på de kommunalt oplyste data, som udviser den største grad af homogenitet.

Manglende accept af, hvad der betragtes som storskrald inden for de kom-munale ordninger, resulterer i stor spredning (typisk 50-60 pct.) for de gennemsnitlig oplyste mængder inden for en ordningstype. Derfor er det kun mellem enkelte ordningstyper, at der findes en signifikant forskel i de gennemsnitlig oplyste mængder.

Der er beregnet en gennemsnitlig storskraldsmængde for alle ordningstyper, men det er alene for de i tabel 11.1 nævnte ordninger, at datagrundlaget er tilstrækkelig stort til at de beregnede mængder vurderes anvendelige.

Tabel 11.1
Kommune-enhedsdata for storskrald

Anm: Enhedsdata er baseret på gennemsnit af oplyste mængder fra kommunerne . Der er fratrukket 50 kg for papir og glas samt 25 kg på grund af skævhed mod høje værdier blandt de oplyste mængder. De anførte mængder er ikke korrigeret for forskelle i kommunestørrelser.

Bymæssigheden, den indbyggede servicegrad samt virksomheders mulighed for at benytte storskraldsordningen kan resultere i store lokale variationer i mængden.

Sammensætning af storskrald
I de kommunale storskraldsordninger udsorteres og opsamles en række materialer, affalds- og produktgrupper særskilt. Det er karakteristisk, at indenfor de kontrollerede ordninger har disse særskilt opsamlede fraktioner en meget høj renhed, hvilket muliggør en direkte afsætning til genanvendelse eller alternativt den mindst miljøbelastende affaldsbehandling. Dette gælder ikke nødvendigvis for ukontrollerede ordninger - dvs. ubemandede containerpladser.

For ordningstypen bemandede pladser kombineret med indsamling er det beregnet, at den gennemsnitlige, vægtede storskraldsmængde er 421 kg pr. husstand pr. år. Sammensætningen af storskraldet opdelt efter de almindeligvis benyttede sorteringsanvisninger fremgår af figur 11.1.

Figur 11.1
Sammensætning af storskrald

For alle ordninger findes restgrupper for det affald, som ikke kan placeres under andre fraktioner. Stikprøver fra restgrupperne brændbart og ej-brændbart er undersøgt og sorteret med henblik på en fuldstændig kortlægning af storskraldets sammensætning. Generelt er restfraktionerne (fra de kontrollerede ordninger) korrekt sorterede i brændbart hhv. ej-brænd-bart.

Sammensætningen af den brændbare fraktion ( i alt 165 kg pr. husstand pr. år) fremgår af figur 11.2.

Figur 11.2
Sammensætning af brændbart

Den brændbare fraktion indeholder en stor del genanvendelige materialer (typisk emballage, papir og tekstiler), som kunne afleveres gennem andre af de opstillede containere. Herudover optræder en del affald, som rettelig hører under andre affaldstyper end storskrald, f.eks. haveaffald, dagrenovationslignende affald, papir samt en mindre mængde farligt affald.

Andelen af egentlig storskrald varierer ordningstyperne imellem. For de bemandede pladser udgør den egentlige storskraldsmængde 69 pct. i den brændbare fraktion. For de ubemandede pladser er andelen ca. 50 pct., mens den for en indsamlingsordning ligger over 80 pct.

Storskraldsmængden

Under forudsætning af:

kan storskraldsmængden i Danmark beregnes til 982.000 tons – svarende til 421 kg pr. husstand pr. år. Dette er næsten 60 pct. mere end de 620.000 tons, som fremgår af den af Miljøstyrelsen udarbejdede Affaldsstatistik.

De sandsynligste årsager hertil er:

Såfremt den del af indholdet i den brændbare fraktion, som rettelig burde fordeles på andre affaldstyper, også blev fordelt således, så kunne storskraldsmængden reduceres med 48 kg pr. husstand pr. år - svarende til 113.000 ton på landsplan.

Erhvervsvirksomheders brug af storskraldsordningerne anslås at udgøre 20-25 pct. af de samlede tilførte mængder. Andelen er sandsynligvis forskellig for de enkelte fraktioner.

Mængden af storskrald håndteret gennem de kommunale storskraldsordninger har været kraftigt stigende de sidste år. Der er umiddelbart ingen tegn på, at denne udvikling ikke fortsætter. Mange kommuner har således været nødsaget til at omlægge og/eller udbygge allerede etablerede containerpladser - ikke kun som følge af udsortering i et stadigt stigende antal fraktioner, men også som følge af et øget antal besøgende og dermed større tilførte affaldsmængder.

Tidligere opstillede prognoser for udviklingen af storskraldsmængden estimerede en mængde på 400.000 tons i år 2000. Af Affaldsstatistikken fremgår, at storskraldsmængden er opgjort til 620.000 tons (1995) stigende til 640.000 tons i 1996. Nærværende undersøgelse finder 982.000 tons.

Specielt de genanvendelige fraktioner udgør en langt større andel i denne undersøgelse end hvad der fremgår af Affaldsstatistikken. Som konsekvens heraf vil kommunernes egne opgørelser vise, at et flertal af kommunerne allerede klart opfylder målsætningen i Handlingsplanen om minimum 25 pct. genanvendelse af storskraldet. Dette fremgår også af affaldsplanerne. Omvendt viser opgørelsen i Affaldsstatistikken (14 pct. i 1995), at der stadig er et stykke vej før målsætningen er opfyldt.

Arbejdsmiljø
Arbejdet ved håndtering af storskrald på indsamlingsordninger henholdsvis på bemandede containerpladser er beskrevet. Generelt foretages flere løft og bæringer i forbindelse med indsamlingsordninger end på containerpladserne. En vurdering af arbejdsmiljøet er ikke gennemført.

Tungmetaller
På grundlag af litteraturstudier er der identificeret en række potentielt tungmetalholdige produktgrupper, som formodes at kunne forekomme i storskrald.

For en række af produktgrupperne er der gennemført særlige indsamlingsordninger - eventuelt i forbindelse med storskraldsindsamling. Elektriske og elektroniske produkter, genopladelige og andre batterier, som indgår i storskraldsprodukter, er eksempler herpå.

Visse potentielt tungmetalholdige produktgrupper genfindes i den brændbare fraktion af storskraldet. Det drejer sig blandt andet om trykimprægneret træ. Overraskende nok forekom endvidere noget olie- og kemikalieaffald, mens andre potentielt tungmetalholdige produktgrupper mod forventning ikke var særlig tydeligt repræsenteret i affaldsanalyserne. Det gælder eksempelvis: produkter indeholdende genopladelige batterier eller andre tungmetalholdige batterier.

Storskrald er meget uensartet sammensat. Derfor er der ikke foretaget tungmetalanalyser af produktgrupper fra storskraldet. Ønskes sådanne ana-lyser foretaget bør de begrænses til udvalgte og velafgrænsede produktgrupper i storskraldet - eksempelvis trykimprægneret træ, lædervarer, plastvarer eller andre.

På grund af kommunernes forskellige opgørelsesprincipper har det ikke været muligt at fastlægge generelle økonomiske parametre for de alternative storskraldsordninger.

Det har ikke været målet med undersøgelsen at vurdere den samlede miljøbelastning fra håndtering af storskraldet – ej heller de samfundsøkonomiske konsekvenser ved de alternative storskraldsordninger. Derfor foreligger eksempelvis ingen beregning af miljøbelastningen fra borgernes egen kørsel til containerpladserne sammenlignet med miljøbelastningen fra alternativt en indsamlingsordning.