Kortlægning og vurdering af storskrald

Kortlægning og vurdering af storskrald

Resumé

Dette projekts overordnede formål er at gennemføre en kortlægning og en vurdering af de eksisterende storskraldsordninger med henblik på at tilvejebringe viden, som kan anvendes i den kommunale og statslige planlægning.

Med henblik på at sikre realiseringen af dette formål er projektarbejdet inddelt i en række faser, der afspejles i opbygningen af den foreliggende rapport. Faserne er følgende:

Metodevalg
Dataindsamling foregår i forbindelse med kortlægning af storskrald, opgørelser af storskraldsmængder og i vurdering af storskraldets sammensætning. Kortlægning af kommunale storskraldsordninger baseres på en spørgeskemaundersøgelse omfattende alle landets 275 kommuner samt en uddybende interviewundersøgelse gennemført i 12 udvalgte kommuner.

Storskraldsmængder er opgjort dels med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG), dels på basis af kommunernes egne oplyste mængder i spørgeskemaundersøgelsen.

Kortlægning af kommunale storskraldsordninger samt opgørelser af storskraldsmængder har dannet grundlag for at udpege dele af storskraldet og sammensætningen beskrives på baggrund af sorteringsanalyser.

Definitioner
Storskrald anvendes i daglig tale som betegnelse for en upræcist defineret affaldstype og dækker typisk over stort affald (indbo m.v.) fra private husstande. I projektet anvendes 3 definitioner.

Storskrald fra private husstande anvendes som betegnelse for det store affald, der stammer fra de private husholdninger og som ikke kan henføres under affaldstyperne: dagrenovation, genanvendelige materialer (glas/flasker og papir/aviser), haveaffald eller miljøfarligt affald.

Storskrald anvendes, hvor intet andet er anført, for affald og genanvendelige materialer, som indsamles gennem en (kommunal) storskralds-ordning og endelig benyttes betegnelsen registreret storskrald for det affald, der i ISAG-systemet indberettes som storskrald.

Kortlægning af ordninger
Af landets 275 kommuner er ordninger i 239 kommuner kortlagt - 36 kommuner har således ikke givet oplysninger. Kortlægningen viser følgende fordeling af storskraldsordninger, se også figur 1:

Figur 1.
Kortlægning af storskraldsordninger (239 kommuner)

Flertallet af kommuner har mere end én ordning og bemandede containerpladser findes i dag i mere end 90 pct. af svarkommunerne. Denne ordningstype bliver stadig mere udbredt og ofte i kombination med husstandsindsamlinger. Kontrol med affaldsstrømmen, mulighed for udsortering i mange fraktioner og høj grad af renhed af fraktionerne gør den bemandede containerplads til en vigtig brik i den kommunale affaldshåndtering. Udover den bemandede containerplads beskrives også den ubemandede plads og husstandsindsamlingen mere detaljeret.

Arbejdsmiljø
Forhold vedrørende arbejdsmiljø i ordningerne beskrives, herunder personalets anvendelse af hjælpemidler. Personalets fysiske arbejdsbelastning og -vilkår er forskellig og afhænger af ordningstype. Det understreges, at der ikke er foretaget en egentlig vurdering af arbejdsmiljøforholdene.

Storskraldsmængder og -sammensætning
Oplysninger om storskraldsmængder indberettet af kommunerne og fra ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse), der modtager oplysninger fra affaldsbehandlingsanlæg bliver sammenlignet. Resultatet benyttes til at afklare hvilket datagrundlag, der skal anvendes i forbindelse med opstilling af enhedsdata. Sammenligningen viser, at der er store forskelle mellem de to opgørelser.

For de 189 kommuner, hvorfra der foreligger samhørende mængdeoplys-ninger fra spørgeskemaundersøgelsen og ISAG, er den totale mængde 20 pct. større i spørgeskemaundersøgelsen.

Forskelle i de to opgørelser skyldes, at kommunerne og behandlingsanlæg ikke har den samme fortolkning af, hvad der er storskrald. Da kommunernes oplysninger er de mest detaljerede og komplette i forhold til den valgte definition af storskrald benyttes disse som grundlag for opstilling af enhedsdata.

På basis af de registrerede storskraldsmængder (ISAG 1995) er den samlede storskraldsmængde beregnet til 620.000 tons, /Miljøstyrelsens Affaldsstatistik/. I prognoser for affaldsmængden i år 2000 forventedes 400.000 tons storskrald, /Handlingsplan for Affald og Genanvendelse, 1993-97/. I nærværende undersøgelse er storskraldsmængden beregnet til ca. 980.000 tons svarende til 421 kg pr. husstand pr. år. Figur 2 viser mængde og fordelingen heraf på behandlingsformer for de tre opgørelsesmåder (1995).

Figur 2.
Storskraldsmængder fordelt på behandlingsform

Det skal bemærkes, at når der, som i dette projekt, tages udgangspunkt i kommunernes individuelle oplyste mængder, indgår der en usikkerhed i datagrundlaget, p.g.a. kommunernes forskellige definitioner af hvad storskrald omfatter.

Sorteringsanalyser af storskrald
Brændbart og ej-brændbart storskrald er sorteret. Formålet er at beskrive disse to fraktioners sammensætning nærmere (Tabel 1).

Brændbart storskrald består hovedsagelig af produktgrupperne: møbler og indbo samt bygge- og nedrivningsaffald samt emballage.

Ej-brændbart storskrald fra ubemandede containerpladser består hovedsagelig af bygge- og nedrivningsaffald. Ej-brændbart affald genereret gennem indsamlingsordningen består hovedsageligt af: elektriske- og elektroniske produkter, møbler og indbo samt bygge- og nedrivningsaffald.

Tabel 1.
Brændbart og ej-brændbart i storskrald fra private husstande

Udover egentlig storskrald viste sorteringsanalyserne også forekomst af andre affaldstyper som: haveaffald, dagrenovationslignende affald samt olie- og kemikalieaffald. Det dagrenovationslignende affald blev opdelt i: glasemballage, papir, slagteaffald og anden dagrenovationslignende.

Indholdet af andre affaldstyper end storskrald er afhængig dels af ordningstypen dels af fraktionen. Ej-brændbart indeholder således generelt en større andel storskrald fra private husstande end fraktionen brændbart.

Stort brændbart har en mindre andel af andre affaldstyper end småt brændbart.

Brændbart fra bemandede containerpladser indeholdt 12 (15) pct. haveaffald, 11 (10) pct. papir, 6 (20) pct. dagrenovationlignende affald samt

1 (1) pct. olie- og kemikalieaffald. I parentes er anført fordelingen af andre affaldstyper i brændbart fra ubemandede pladser - fra disse blev endvidere fundet 5 pct. slagteaffald.

Der blev ikke fundet klinisk affald i sorteringsanalyserne.

Tungmetaller i storskrald
Udvalgte tungmetallers forekomst i storskrald beskrives og vurderes. Særligt belastende storskraldsfraktioner, materialegrupper samt deres kilder udpeges med henblik på at beskrive den potentielle tungmetalbelastning fra affaldstypen storskrald. Det konkluderes, at det er relevant at screene storskrald for forekomst af produkter, der indeholder tungmetaller som Cd, Pb, Hg, Cu og Cr.

Der er identificeret i alt 133 potentielt tungmetalholdige produkter og materialer i det undersøgte brændbare og ej-brændbare storskrald. De mængdemæssigt mest forekommende produkter her findes inden for følgende produkt- og materialegrupper:

Der er fundet små mængder af batteridrevne produkter i den brændbare fraktion.

Den mængdemæssigt mest forekommende tungmetalholdige produktgruppe er bygge- og nedrivningsaffald. Produkterne findes hovedsageligt i stort brændbart storskrald. Trykimprægneret træ udgør det næst mest forekommende produkt i bygge- og nedrivningsaffaldet. En væsentlig reduktion af afbrænding af tungmetalholdigt storskrald kan ske ved frasortering af trykimprægneret træ.

De mængdemæssigt mest forekommende produkter er polstrede møbler, overfladebehandlet indbo af træ samt bøger. Produkterne indeholder metallerne: kobber, bly og krom. De nævnte produkter findes hovedsageligt i stort brændbart storskrald.

Enhedsmængder
For syv forskellige typer af storskraldsordninger varierer de gennemsnitlige mængder mellem 274 kg og 666 kg pr. husstand pr. år.

Ordningstypen bemandede containerpladser i kombination med en husstandsindsamling frembringer gennemsnitlig 420 kg pr. husstand pr. år. Denne ordningstype repræsenterer det største datagrundlag (121 ud af 239 kommuner), ligesom det er den ordningtype, som de fleste kommuner ventes at indføre, såfremt de vil skifte ordning. Flere af de andre ord-ningskombinationer er i dag kun lidt udbredte og antallet forventes at blive reduceret yderligere inden for få år.

Opskalering af enhedsdata til landsplan tager udgangspunkt i de faktisk forekommende mængder i ordningstypen bemandede containerpladser i kombination med en indsamlingsordning. Der er korrigeret for urbaniseringsgrad. Enhedsdata for storskrald er beregnet på basis af oplysninger indsamlet fra kommunerne.