Økologisk Råderum - en sammenfatning

Økologisk Råderum
- en sammenfatning

Baggrund og formål

Miljø- og Energiministeriet har i arbejdet med økologisk råderum igangsat tre metodeudviklingsprojekter, der undersøger økologisk råderum for forskellige ressourcer. Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for areal og fødevarer. Som støtte for DMUs vurdering af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab udarbejdet en rapport om Arealanvendelsen i Danmark 1995-2025. Skov og Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov & Landskab har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for skov, og Cowi Consult har for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om økologisk råderum for de ikke fornybare ressourcer olie, kobber og kalk.

Udgangspunktet har været at belyse de metodiske aspekter ved økologisk råderum. Et af spørgsmålene er, om økologisk råderum kan anvendes til at opstille pejlemærker for ressoruceanvendelsen. Denne rapport sammenfatter Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum på baggrund af resultaterne og problemstillingerne, som er rejst i disse tre metodeudviklingsprojekter.

Undersøgelsen

Økologisk råderum er defineret som den mængder ressourcer, der kan bruges i dag, uden at fremtidige generationer er hindret adgang til samme mængde og kvalitet. Økologisk råderum er rettet mod at konkretisere den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling.

Økologisk råderum er et ud af flere begreber - som f.eks. økologisk rygsæk og økologisk fodspor, hvor den nuværende ressourceanvendelse sættes ind i et langsigtet og globalt perspektiv. Økologisk råderum er ligeledes et ud af flere begreber som f.eks. reduktionsmålsætningerne faktor 4 og faktor 10, hvor man i højere grad fokuserer på den samlede ressourceanvendelse - fra vugge til grav - og miljøeffekterne i forbindelse hermed. I et historisk perspektiv ligger økologisk råderum således i forlængelse af 1970’ernes debat om grænser for vækst og Brundtlandrapportens anbefalinger vedrørende en bæredygtig vækst.

Projektresultater

Alle tre projekter viser, at det økologiske råderumsperspektiv

peger i retning af, at der er behov for væsentlige reduktioner i ressourceforbruget i de industrialiserede lande, hvis fremtidige generationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet som de nuværende generationer. Projekterne viser samtidig, at det er meget vanskeligt at sætte tal på, hvor mange ressourcer vi kan bruge i dag, hvis kommende genrationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet.

Projektet om areal og fødevarer viser, at der kun kan produceres fødevarer nok til befolkning på 9,8 mia. på en bæredygtig måde, hvis der realiseres væsentlige produktivitetsstigninger i udviklingslandene, hvis spildet i fødevareforbruget reduceres, eller hvis diætens andel af kød reduceres særligt i de vestlige lande. Projektet undersøger også, hvor mange fødevarer der kan produceres under forudsætning af, at der inddrages mere areal til fødevareproduktion - bl.a. arealer der i dag er reserveret til beskyttede naturområde - og ved produktionsformer med højt input af kunstgødning og pesticider. Projektet peger altså på, at det økologiske råderum for areal og fødevarer vil være bestemt af en afvejning mellem miljøkvalitet og ændringer i produktions- og forbrugsmønstre indenfor dette felt.

Projektet om økologisk råderum for skov fokuserer på produktion og forbrug af træ i en regional sammenhæng, fordi det danske forbrug af træ er baseret på egen produktion og import fra vore nærområder. Projektet peger på, at det danske forbrug af træ ligger væsentligt over det nuværende globale gennemsnitlige forbrug af træ. Projektet bruger økologisk råderum som ramme for at beskrive nogle langsigtede ressource- og miljømæssige udviklingstendenser for produktion af træ i Danmark i forbindelse med bl.a. skovrejsning og øget anvendelse af træ i energiforsyningen, som kan resultere i en stigende konkurrence i arealanvendelsen.

Projektet om ikke fornybare ressourcer - kobber, olie og kalk undersøger forskellige forudsætninger, der kan lægges til grund for økologisk råderum for de ikke fornybare ressourcer. De forskellige forudsætninger udspringer af forskellige opfattelser af en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, f.eks. hvor lang tid ressourcerne skal vare og forudsætninger vedrørende miljøkvalitet. På baggrund af disse forudsætninger udregnes forskellige økologiske råderum. Projektet viser også, at det især er de miljømæssige omkostninger, som er forbundet med udvinding og forbrug snarere end beholdningen, der sætter grænserne for det økologiske råderum.

Metodiske konklusioner

En samlet vurdering af projekterne viser, at de ikke fornybare ressourcer, - olie og kobber, egner sig bedre til en råderums-opgørelse end de fornybare ressourcer. Det skyldes, at de ikke fornybare ressourcer kan opgøres på en mere entydig måde, og at der i højere grad er direkte sammenhæng mellem ressourceudnyttelsen og negative miljøeffekter.

Projektet om ikke fornybare ressourcer viser også, at beregningerne af økologisk råderum for ressourcerne olie og kobber kan anvendes til at angive pejlemærker for ressourceanvendelsen. Beregningerne af økologisk råderum er behæftet med betydelig usikkerhed. Pejlemærkerne kan derfor tages som udtryk for skønsmæssige indikatorer for ressourceanvendelsen.

Projektet om ikke fornybare ressourcer udregner forskellige råderum på baggrund af forskellige kriterier for ressourceanvendelsen, som f.eks. hvor lang tid ressourcen skal vare og en fastlæggelse af miljøkvaliteten. På baggrund af forskellige forudsætninger kan man udregne forskellige råderum og på den baggrund opstille forskellige pejlemærker.

Når perspektivet udvides fra et enkelt råstof til en bredere sektorvurdering - her fornybare ressourcer i form af træproduktion og global fødevareproduktion - vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at opstille pejlemærker. Vanskelighederne ved bestemmelse af råderummet for de fornybare ressourcer er især at fastlægge ressourcens størrelse på baggrund af forudsætninger vedrørende arealanvendelsen, udnyttelsesform, miljøkvalitet mv. Disse forudsætninger vil være et resultat af overordnede samfundsøkonomiske beslutninger, som delvis er bestemt af forhold udenfor den betragtede sektor.

Alternativt bruger man i projekterne om areal og fødevarer og skov økologisk råderum som udgangspunkt for at skitsere nogle langsigtede udviklingstendenser og muligheder for de pågældende ressourcer i stedet for at forsøge at sætte tal på det økologisk råderum.

Projektet om areal og fødevarer har vist, at anvendelsen af scenarier med fordel kan tydeliggøre de valgsituationer angående ressourceudnyttelse og miljøkvalitet, som den fremtidige ressourceanvendelse vil indebære.

Særlig i forbindelse med analysen af økologisk råderum for de fornybare ressourcer peger konklusionen på, at det ressourcemæssige og miljømæssige perspektiv i nogen grad er en for snæver ramme i forhold til økologisk råderum som konkretisering af bæredygtig udvikling.