Vandmiljø-98

5. Status og konklusioner

5.1 Grundvand
5.2 De ferske vande
5.3 Fjorde og lukkede kystområder
5.4 De åbne farvande
5.4.1 Status for miljøet i Vesterhavet
5.4.2 Status for miljøet i Kattegat
5.4.3 Status for miljøet i Bælthavet og Femer Bælt
5.4.4 Status for den vestlige Østersø
5.5 Punktkilder
5.6 Dyrkede arealer
5.7 Atmosfæren
5.8 Perspektiver
5.9 Konklusion

5.1 Grundvand

Ingen effekt af Vandmiljøplanen på grundvandet
Der kan generelt ikke spores en effekt af Vandmiljøplanen i grundvandets nitratindhold. I visse områder særligt i Vestjylland udgør nitratindholdet i grundvandet fortsat en væsentlig trussel mod den fremtidige drikkevandsforsyning. Andre væsentlige trusler er bl.a. pesticider og klorerede opløsningsmidler.

Fund af pesticider
Der er i perioden 1990-1997 påvist indhold af pesticider i 21 % af de undersøgte filtre i grundvandsovervågningen. Heraf overskred 15 % grænseværdien for drikkevand.

I forbindelse med vandværkernes boringskontrol i 1992-1997 er der påvist pesticider i 17 % af de undersøgte boringer, og i 6 % var indholdet over grænseværdien for drikkevand.

Udvidede pesticidundersøgelser
En række amter og vandforsyninger har analyseret for et yderligere antal pesticider og nedbrydningsprodukter end de hidtidige 8. Resultaterne herfra viser, at antallet af pesticider, der konstateres i grundvandet, stiger med antallet af analyserede stoffer.

Øvrige analyseparametre
Forureningen af grundvandet med andre organiske mikroforureninger end pesticider skyldes især udvaskning fra affaldsdepoter.

Med hensyn til uorganiske sporstoffer er nikkel og zink konstateret i grundvandet i koncentrationer over det højst tilladte indhold i drikkevand i 4 % og 5 % af boringerne.

5.2 De ferske vande

Miljøtilstanden i de danske vandløb er generelt set for dårlig. Kun 43 % af vandløbene opfyldte regionplanernes målsætning herfor på landsplan i 1997.

Der udledes stadig for meget kvælstof og fosfor i vandløbene, men mængden, der udledes, er faldet i perioden 1989-97. I vandløb, der afvander dyrkede jorde, er udledningen af kvælstof i gennemsnit faldet ca. 7 % i perioden 1989-97. Til sammenligning er faldet i udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord i samme periode væsentlig større på ca. 23-25 %. Der er konstateret et generelt fald på ca. 30 % i udledningen af fosfor til vandløb i perioden 1989-97.

På trods af forbedrede forhold i halvdelen af overvågningssøerne er miljøtilstanden i søerne generelt for dårlig. Kun ca. 30 % af de undersøgte målsatte søer i det regionale tilsyn opfyldte målsætningen i 1997.

Kvælstof og især fosfortilførslen i overvågningssøerne er faldet betydeligt siden 1989 og den gennemsnitlige årsmiddelværdi er faldet med ca. 30 % totalfosfor og ca. 16 % totalkvælstof. Den biologiske træghed og ophobede næringssalte i søernes sediment betyder, at der ikke er konstateret signifikante ændringer i den biologiske struktur i søerne som helhed. På enkeltsøniveau er der dog konstateret positive ændringer.

5.3 Fjorde og lukkede kystområder

De danske fjordes miljøtilstand udviste i 1997 et positivt respons på den reducerede næringsstoftilførsel forårsaget af udbygget spildevandsrensning i kombinaton med meget lav afstrømning og dermed lav diffus tilførsel i 1996 og 1997. Sammenfaldende med lave næringsstofkoncentrationer blev der således frem til sensommeren 1997 i de fleste fjorde registreret mindre planteplankton, større sigtdybde, større dybdeudbredelse af bundvegetation og færre enårige alger end i årene før 1996. Den usædvanligt varme og stille sensommer 1997 betød til gengæld udbredt iltsvind i mange fjorde. Dette medførte stor frigivelse af næringsstoffer fra bunden, og i mange fjorde en kraftig opblomstring af planteplankton og enårige alger. De udbredte iltsvind medførte også at bunddyrene gik tilbage i mange fjordområder.

Ingen af de danske fjordområder opfylder de målsætninger, der er fastsat i amternes planer for vandområdernes miljøtilstand. Målsætningerne kan først forventes opfyldt ved en vedvarende reduktion i de diffuse kilder, samtidigt med at de interne næringsstofpuljer i sedimenterne efterhånden reduceres.

5.4 De åbne farvande

I det følgende bliver status for miljøet gennemgået i de enkelte farvande. Det vil sige tilstanden i Vesterhavet (den østlige del af Nordsøen og Skagerrak), Kattegat, Bælthavet (inkl. Øresund), Femer Bælt samt den vestlige Østersø.

5.4.1 Status for miljøet i Vesterhavet

De kemiske forhold
I den kystnære del af Nordsøen var niveauerne for alle næringssaltfraktioner i 1997, både om vinteren og om sommeren, generelt lidt højere eller på niveau med 1996. I vinteren 1997 var total fosfor især højere på de mest kystnære stationer i forhold til vinteren 1996. Vinterkoncentrationen af næringssalte kendes ikke for den åbne del af Vesterhavet i 1997.

Der er i Vesterhavet konstateret et statistisk set signifikant fald i indholdet af fosfat i vandet langs den jyske vesterhavskyst i perioden 1989 til 1996.

Indholdet af tungmetallerne kadmium, kobber og kvikvsølv i fisk er en 2-3 gange lavere end i de indre danske farvande. Derimod er indholdet af zink på samme niveau som i Århus bugt.

Iltsvind
Der har ikke været konstateret iltsvind i Vesterhavet i de senere år.

Målsætning og perspektiv
I Nordsøen er målsætningen ikke opfyldt, mens den i Skagerrak er opfyldt. Problemerne i Nordsøen skyldes udledninger af næringssalte fra floder og de danske vandløb.

Der foreligger ingen prognoser der viser perspektivet for en nedsættelse af belastningen på Nordsøen. I bunden af den tyske bugt er eutrofieringen størst, mens forholdene op langs den jyske vesterhavskyst er præget af jyllandsstrømmen som transporterer næringssaltene op imod Skagerrak. Men i lighed med den generelle prognose i tabel 3.8 for de indre danske farvande vil der sikkert ske forbedringer af samme størrelsesordener, når tilførslerne af næringssalte halveres.

5.4.2 Status for miljøet i Kattegat

De kemiske variable
Indholdet af fosfornæringssalte er faldet statistisk signifikant i løbet af perioden 1989-1997.

De biologiske forhold
Produktionen af organisk stof af planteplanktonet har været lav i den nordlige del af Kattegat. Samlet set er de senere års fald i produktionen fortsat i 1997. Faldet har været størst i Kattegat og i Bælthavet.

Den giftige furealge Gyrodinium aureolum blev spredt via bundvandet (algen forekom primært i springlaget) i Kattegat og kom til overfladen nede i Bælthavet, hvor den for alvor skabte problemer. Den giftige blågrønalge Nodularia spumigena forekom i masseforekomst helt op til Læsø, hvilket var meget usædvanligt. Der blev dog ikke meldt om problemer for badegæsterne i dette farvandsområde.

Overvågningen af stenrevene i Kattegat siden 1989 viser, at algerne breder sig i takt med at sigtdybden øges. Det er navnlig markant i den nordlige del af Kattegat, mens der er stilstand i de fastsiddende algers vækst. Der er i samme tidsrum set store mængde søpindsvin, som formodes at fortære en god portion af algerne i den sydlige del af Kattegat.

Dybdeudbredelsen af ålegræs i den nordvestlige del af Kattegat har stort set været den samme siden 1989.

Iltsvind
Der har med enkelte undtagelser ikke været målt iltsvind i Kattegat i 1997. Fra begyndelsen af 1970erne til begyndelsen af 1990erne har iltindholdet i hele Kattegat været svagt faldende hvert år. I det nordøstlige Kattegat har niveauet været ensartet i perioden., mens der i Kattegat Syd er sket en forbedring i løbet af perioden 1989-1997.

De to nedbørsfattige år 1996 og 1997 har betydet, at der generelt har været gode forhold i Kattegat, men betyder også, at de to års forhold har stor betydning for tendensen. I 1998, hvor der har været en stor nedbør, har der igen været iltsvind i den sydlige del af Kattegat.

Målsætning og perspektiv
Målsætningen for det nordvestlige Kattegat er opfyldt. I Hevring Bugt er målsætningen ikke opfyldt. Ud for Djursland og i det sydlige Kattegat er målsætningen kun delvist opfyldt.

Problemerne skyldes for Hevring Bugts vedkommende udledninger af fosfor fra renseanlæg samt kvælstof fra det åbne land og atmosfæren. I det sydlige Kattegat skyldes problemerne for store tilførsler af næringssalte.

I "1996" prognosen i tabel 3.7 er det beregnet teoretisk, at der ikke længere burde forekomme iltsvind i Kattegats bundvand, når Vandmiljøplanens reduktionsmål er opfyldt. I hvertfald synes de to nedbørsfattige år 1996 og 1997, hvor Vandmiljøplanens reduktionsmål for en tid har været virkeliggjort i Kattegat, at bekræfte prognosens forudsigelser.

5.4.3 Status for miljøet i Bælthavet og Femer Bælt

De kemiske forhold
Vinterkoncentrationen af næringssalte var lavt i foråret 1997. Indholdet er af samme størrelsesorden som i 1996. Den lokalt betingede overkoncentration af næringssalte i 1997 er cirka 20 %. I nedbørsrige år kan den være op imod det dobbelte. Det vil sige, at de kemiske forhold er stærkt prægede af forholdene i landområderne, som støder op til Bælthavet.

Indholdet af fosfat er blevet signifikant mindre i løbet af perioden 1989-1997. For kvælstofnæringssaltenes vedkommende medfører de to nedbørsfattige år 1996 og 1997, at der er en faldende tendens i indholdet.

Indholdet af miljøfarlige stoffer er målt i Århus Bugt og i de sønderjydske farvandsområder. I Århus bugt er indholdet af PCB 10 til 20 gange så højt som i Vesterhavet.

De biologiske forhold
Produktionen af organisk stof har i foråret og sommeren 1997 været lavere end i 1996. Algerne producerede generelt kun med omkring 10 % af deres mulige produktionskapacitet. Produktionen har været højere end i Kattegat og den vestlige Østersø.

Der forekom to tilfælde af usædvanligt store masseforekomster af henholdsvis en furealge og blågrønalge, som begge var giftige i Bælthavet og i Femer Bælt. Blågrønalgerne kunne brede sig på grund af det stille og varme vejr.

Blandt bundvegetationen synes navnlig ålegræsset at trives godt. De to nedbørsfattige år 1996 og 1997 har bevirket, at ålegræsset har kunnet blomstre og danne frø som sammen med deres normale spredning ved udløbere fra rødderne har fået ålegræsset til at brede sig.

I Bælthavet og i Øresund er bundfaunaen flere steder også tegn på, at dyresamfundene er på vej imod et mere rigt og varieret dyreliv. Der er kun i det nordlige Lillebælt blevet registreret problemer som var forårsaget af masseforekomsten af den giftige furealge (se ovenfor).

Iltsvind
Der blev i 1997 målt iltsvind og kraftig iltsvind adskillige gange i Bælthavet i Femer Bælt. Det er især området i den sydlige Lillebælt som er berørt, foruden mange af de jyske fjorde.

Der har været et mindre fald i iltindholdet i Lillebælt, Storebælt og Femer Bælt i perioden fra midten af 1970erne og frem til 1995. Forholdene i Øresund er derimod blevet en smule bedre i perioden 1989 til 1997. Det er de to tørre år 1996 og 1997 som har samme tendens og dermed trækker udviklingen i den rigtige retning. Forholdene i 1998 har været dårlige, igen grundet den megen afstrømning fra land som har påvirket forholdene i havet.

Målsætning og perspektiv
Målsætningen er ikke opfyldt for kvaliteten af kystvandene i Bælthavet, Femer Bælt og Øresund. I Lillebælt er det tilførsler af næringsstoffer fra diffuse kilder, der er årsagen til, at målsætningen ikke kan opfyldes. I Storebælt er det næringsstoftilførsler fra såvel lokale punktkilder, kilder i Storebæltsregionen samt kilder i det øvrige Danmark, som hindrer Storebælt i at opfylde målsætningen.

I "1996" prognosen i tabel 3.7 er det teoretisk beregnet, at en halvering af kvælstofindholdet i havet vil medføre, at laveste iltværdier i bundvandet i Storebælt, Øresund og Femer Bælt fremover vil være på henholdsvis 4.1, 3.8 og 3.0 mg/ilt pr liter. Det vil sige at Storebælt og Øresund i praksis antageligt vil kunne opfylde målsætningen, mens forholdene i Femer Bælt vil have et lille iltsvind, når iltværdierne er i bund.

Omvendt viser naturens afprøvning af Vandmiljøplanens reduktionsmål i 1996 og 1997, at forholdene i det sydlige Lillebælt stadig vil være vanskelige med årligt tilbagevendende tilfælde af iltsvind og/eller kraftigt iltsvind.

5.4.4 Status for den vestlige Østersø

De kemiske forhold
Indholdet af næringssalte i vandet i den vestlige Østersø er markant lavere end i Bælthavet. Indholdet af fosfor på en enkelt station ud for Bornholm er i perioden 1989-1997 faldet signifikant.

De biologiske forhold
Faldet i planteplanktonets produktion af organisk stof er fortsat i 1997. Planktonets produktionsindeks er faldet siden slutningen af 1980erne. Algerne producerer med kun omkring 10 % af deres mulige kapacitet. I 1997 er den laveste produktion af organisk stof i de danske farvande fundet i Arkona Havet vest for Bornholm.

Iltsvind
Der var iltsvind i den vestlige Østersø i 1997. På grund af topografien i området må det formodes at iltsvindet har været udbredt, selvom der kun er målt på en enkelt station midt i Arkona Havet.

Målsætning og perspektiv
Målsætningen er ikke opfyldt. På grund af høje koncentrationer af kvælstof og forekomster af forureningstolerante alger. Der er ikke udført teoretiske beregninger som viser virkningen af Vandmiljøplanens begrænsning af tilførslerne af næringsstoffer til den vestlige Østersø.

Den vestlige Østersø er moderat eutrofieret og problemerne skyldes til en vis grad at området er trugformet med dårlige muligheder for udskiftning af bundvandet. Det udskiftes kun i forbindelse med en kraftig indstrømningssituation eller hvis der er en periode med ekstrem kraftig påvirkning af vind. Det vil sige, at de naturlige forhold formentlig vil betyde mere for udviklingen af et iltsvind end den generelle eutrofieringsstatus i hvert fald så længe, at området kun er moderat til let eutrofieret.

5.5 Punktkilder

Målene er opnået
Med vedtagelsen af Vandmiljøplanen blev der opstillet mål for reduktionen af udledningerne fra renseanlæg og særskilt industri. De mål der blev sat, er opnået for begge punktkilder.

Der er opnået markante reduktioner i udledningen fra punktkilder siden 1989. Punktkilderne udgør dog stadig en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder.

Udledning til havet
I 1997 stammede 34 % af fosforbelastningen og 9 % af kvælstofbelastningen fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget er ikke medtaget).

En stor del af bidraget fra vandløbene stammer imidlertid også fra punktkilderne.

Udledninger til ferske vandområder
Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 1997 for fosfors vedkommende 62 % af den samlede belastning. For kvælstofs vedkommende 12 % af den samlede belastning.

Den samlede direkte og indirekte udledning
Der er sket en kraftig reduktion i den samlede, direkte og indirekte, udledning fra punktkilderne. Siden 1989 er udledningen af kvælstof reduceret med 64 %, fosfor med 79 % og organisk stof målt som BI5 med 73 %. Renseanlæggene udleder den største mængde kvælstof og fosfor, mens den særskilte industri udleder den største mængde organisk stof. Til ferskvand bidrager punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug væsentligt til udledningerne af fosfor og organisk stof.

5.6 Dyrkede arealer

Beregninger af markbidraget, jfr. Overvågningsprogrammet, peger på en reduktion af dette bidrag på 55.000 ton N årligt frem til 1996/97. Beregningen er baseret på data fra 6 mindre landovervågningsoplande. I 1996 vurderedes reduktionen til 20 - 30.000 ton N. Målet for VMPII er en reduktion på 100.000 ton N årligt.

Data for vandløbstransporten indikerer, at reduktionen ikke er fuldt så omfattende som årets beregning viser.

Endvidere synes de to betydende indikatorer på landsplan, handelsgødningsforbruget og N-behovet, ikke at vise, at reduktionen er fuldt så omfattende som 55.000 ton N.

I forbindelse med den besluttede evaluering af VMPII i efteråret i år 2000 vil der blive foretaget en grundig vurdering af forudsætninger for og beregninger af N-udvaskningen.

Udarbejdelsen af ammoniakhandlingsplanen i 1999 og EU’s forsuringsstrategi vil bidrage til at belyse mulighederne for en samlet indsats mod de betydende N-udledninger fra dansk landbrug.

5.7 Atmosfæren

Vandmiljøet tilføres også næringsstoffer gennem atmosfæren. Da tilførslens størrelse er afhængig af vandområdets areal, vil det især være i de åbne marine områder, at de atmosfæriske tilførsler har betydning.

Nedfald kvælstof fra atmosfæren
Det beregnede atmosfæriske nedfald af kvælstof til havet i perioden har siden 1989 ligget omkring 80.000 ton. Værdierne er resultatet af en række modelberegninger, som baserer sig på en række målinger. Da usikkerheden på beregningerne er temmelig stor, og da målingerne varierer meget fra år til år, kan det ikke fastslås, om der er sket en signifikant udvikling i kvælstofdepositionen siden 1989.

Nedfald af fosfor fra atmosfæren
Den årlige atmosfæriske tilførsel af fosfor til de indre danske farvande er estimeret til cirka 280 ton om året. Der er således tale om en forholdsvis lille mængde sammenlignet med tilførslerne af fosfor fra punktkilder og vandløb. Fosfornedfaldet skyldes i meget høj grad naturbetingede faktorer.

5.8 Perspektiver

Nye initiativer
Der bliver løbende taget initiativer for at forbedre og sikre vandmiljøets tilstand. I 1998 blev således aftalen om Vandmiljøplan II indgået. Planen tager sigte på at nedbringe mængden af næringsstoffer, der tilføres miljøet, men også på at benytte naturens egne rensningsanlæg i form af vådområder.

Også i EU-sammenhæng er der nye initiativer på vej. Således arbejdes der for tiden på det økologiske rammedirektiv, der omfatter fælles rammer for planlægningen og kvaliteten af vandmiljøet.

For at forbedre de små vandløb og søernes tilstand blev der i 1997 vedtaget en lov om spildevandsrensning i det åbne land. Loven medfører at kommunernes spildevandsplanlægning fremover også skal omfatte den spredte bebyggelse i det åbne land, der ikke er koblet til den offentlige kloak. Det er vurderet, at der er behov for en forbedret rensning for ca. 64.000 helårsbeboelser.

En opfyldelse af målene vil give effekter
Årene 1996/97 kan betragtes som "naturens eget store eksperiment", der viste, at hvis belastningen med kvælstof reduceres til det niveau som er forudsat i Vandmiljøplanen, får man også under normale meteorologiske forhold en markant forbedring af miljøtilstanden i de danske farvande

Vandløb
En forbedring i vandløbenes miljøtilstand kræver at arbejdet med at forbedre de fysiske forhold i de kommende år intensiveres. Der skal gennemføres vandløbsrestaureringer, vedligeholdelsen af vandløb skal ændres til mere miljøvenlige former m.v.

Det forventes, at udledningen af spildevand fra spredt bebyggelse vil reduceres i de kommende år, hvorved miljøtilstanden i især mindre danske vandløb vil blive forbedret væsentligt, så målsætningen for vandløbene i regionplanerne kan opfyldes.

Søer
På grund af ophobede næringssalte i søernes sediment forventes en forsinket effekt af reduceret tilførsel fra punktkilder og landbrug. Det er søernes natur, at selv drastiske indgreb og forbedringer først kan konstateres i den biologiske struktur langt senere end med tilsvarende indgreb i f.eks. vandløb.

5.9 Konklusion

Ingen væsentlig forbedring i miljøtilstanden
Den generelle tilstand i det danske vandmiljø var i 1997 ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere år. Der kunne dog spores enkelte positive tendenser. Således har mange fjordområder som følge af de lave næringsstoftilførsler i 1996/97 reageret med mindre mængder af planteplankton og trådalger samt klarere vand og bedre udbredelse af bundplanter. Tilsvarende forbedringer er iagttaget i en del søer. Årsagerne til den relativt lille tilførsel af næringsstoffer vurderes at være bedre spildevandsrensning og en lille nedbørsmængde.

Temaet for dette års rapportering er miljøtilstanden i de åbne havområder. Det kan her konkluderes at:

Målsætningen for punktkilder er nået
Det kan sammenfattende konkluderes, at Vandmiljøplanens mål for reduktion af udledninger af kvælstof og fosfor fra punktkilder er opfyldt.

Varige forbedringer nås gennem aktivt medansvar
Det kan også konkluderes, at markante og varige forbedringer af vandmiljøets tilstand kun opnås ved en reduktion af påvirkningerne fra landbruget. Der er således stadig behov for at nedbringe gødningsforbruget og øge nyttevirkningen.