[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandmiljø-98

4.Tilstanden i det øvrige vandmiljø

 

4.1 Grundvand
4.1.1 Nitrat og fosfor
4.1.2 Uorganiske sporstoffer
4.1.3 Organiske mikroforureninger
4.1.4 Vandmiljøplanens effekt på grundvandet
4.2 De ferske vande
4.2.1 Vandløbenes miljøtilstand
4.3 Miljøtilstanden i overvågningssøerne
4.3.1 Resultater fra det øvrige tilsyn.
4.3.2 Vandmiljøplanens effekter på vandløb og søer
4.4 Fjorde og lukkede kystområder
4.4.1 Hydrografiske forhold
4.4.2 Vandkemi
4.4.3 Biologiske Forhold
4.4.4 Iltsvind
4.4.5 Vandmiljøplanens effekter

I dette afsnit bliver der kortfattet gjort rede for miljøtilstanden i grundvand, vandløb, søer og fjordområder.

4.1 Grundvand

4.1.1 Nitrat og fosfor

Generelt lavt nitratindhold
Data for 1997 viser, at hovedparten af boringerne såvel til overvågning som i vandforsyningssammenhæng ikke indeholder nitrat. 25 % af overvågningsfiltrene indeholder dog mere nitrat end den vejledende værdi for nitrat i drikkevand på 25 mg/l. Tilsvarende indeholder 9 % af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes antagelig, at mange af disse med højt nitratindhold er blevet lukket, men også en opblanding af grundvandet på grund af lange filterindtag i vandforsyningsboringerne (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, 1998.

De højeste nitratkoncentrationer
De amter, der har den største andel af filtre med over 25 mg/l nitrat, og hvor også de største problemer er i vandforsyningerne, er Nordjylland, Viborg, Århus og Ribe amter og herefter Ringkøbing, Sønderjylland og Bornholm. Det er således i de mest "sandede" områder i Danmark, at nitratindholdet i det oppumpede grundvand er størst.

Ingen effekt af Vandmiljøplanen
Den generelle vurdering af nitratniveauet i grundvandet er fortsat, at der ikke kan konstateres noget væsentligt ændret nitratindhold i grundvandet siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Dette kan dog heller ikke forventes endnu i større udstrækning, idet meget store dele af det overvågede grundvand formentligt er ældre end planen. Dog synes overvågningsfiltre i frie grundvandsmagasiner, især i Vestjylland, at afspejle en stigning i grundvandets nitratindhold. I det øverste og mest terrænnære grundvand, hvor det må forventes, at en eventuel effekt af Vandmiljøplanens tiltag til begrænsning af nitratudvaskningen først må kunne spores, ses en generel stigning i 1997, som sandsynligvis er betinget af en større nedbør og dermed en større udvaskning af nitrat.

Forureningsbetinget fosforindhold generelt lavt
Der kan normalt ikke måles forureningsbetinget fosforpåvirkning i grundvandet i de 67 overvågningsområder. Trods lokale variationer i grundvandets fosforindhold siden 1990 er den generelle vurdering fortsat, at der ikke konstateres væsentlige ændringer i grundvandets fosforindhold.

4.1.2 Uorganiske sporstoffer

18 uorganiske sporstoffer
Der indgår 18 uorganiske sporstoffer i overvågningsprogrammet og til dels også i vandværkernes boringskontrol. Forhøjede koncentrationer ses i grundvandsovervågningsområderne især for nikkel, aluminium og zink, hvor der er målinger, der overskrider den højst tilladelige værdi for drikkevand. De samme stoffer dukker op i boringskontrollen. Ifølge (Miljøstyrelsen, 1995) er det gødnings- og slamanvendelsen, der lokalt kan medføre en højere belastning med visse spormetaller.

4.1.3 Organiske mikroforureninger

Pesticidfund i grundvandsovervågningen
Der er i perioden 1990-1997 udtaget prøver til analyse for pesticider fra 1014 filtre i overvågningsprogrammet. I 121 filtre er der fundet pesticider en eller flere gange, svarende til en påvisning på 21 % af de undersøgte filtre. Dichlorprop og atrazin forekommer hyppigst i grundvandsovervågningen. Grænseværdien for pesticider i drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter er overskredet i 15 % af de undersøgte filtre.

Fund i boringskontrollen
I forbindelse med boringskontrollen på vandværkerne er 4.209 boringer undersøgt for i hvert fald de samme 8 pesticider som i grundvandsovervågningen. Der er fundet pesticider i 707 boringer svarende til 17 %, og af de 8 midler er der især fundet atrazin, dichlorprop og mechlorprop. Af de undersøgte boringer havde 6 % et højere indhold af pesticider end tilladt i drikkevand.

Udvidede undersøgelser
En række amter og vandforsyninger har foretaget analyse for yderligere en række pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Især nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) fra aktivstoffet dichlobenil er fundet hyppigt, idet 448 ud af 1656 analyserede boringer indeholdt BAM. Grænseværdien for drikkevand var overskredet i 11 % af boringerne. Også nedbrydningsprodukter fra atrazin og andre triaziner er påvist. Resultaterne fra de udvidede undersøgelser viser, at antallet af pesticider, der konstateres i grundvandet, stiger med antallet af analyserede stoffer. Der er på landsplan fundet 35 forskellige pesticider eller nedbrydningsprodukter

Punkt- og fladekilder
Både flade- og punktkilder f.eks. vaskepladser, veje- og jernbanestrækninger og gartnerier kan udgøre en risiko for grundvandet. Endvidere vil brug af pesticider i villakvarterer også kunne påvirke vandkvaliteten fra kildepladser i byområder. Det kan heller ikke udelukkes, at en del af fundene i de mindre vandværker skyldes nedsivning af forurenet ungt grundvand langs boringernes forerør (den såkaldte "skorstenseffekt").

Andre mikroforureninger
De tre stofgrupper klorerede kulbrinter, aromatiske kulbrinter og fenoler er påvist i henholdsvis 13, 21 og 12 % af overvågningsfiltrene. For boringskontrollen er de tilsvarende tal 18, 19 og 5 % af boringerne.

De stoffer, der hyppigst konstateres, er de klorerede kulbrinter trichlormethan og trichlorethylen, de aromatiske kulbrinter benzen og toluen samt fenol.

4.1.4 Vandmiljøplanens effekt på grundvandet

Ingen effekt af Vandmiljøplanen
Der kan generelt ikke spores nogen effekt af Vandmiljøplanen i grundvandets nitratindhold. I visse områder udgør nitratindholdet i grundvandet fortsat en trussel mod den fremtidige drikkevandsforsyning, ligesom pesticider og klorerede opløsningsmidler er væsentlige problemer.

4.2 De ferske vande

Vandløb og søer er vigtige naturelementer i det danske landskab med et varieret og mangfoldigt dyre- og planteliv, som bestemmes af deres kulturbetingede anvendelse og de naturgivne elementer.

Vandløb og søers økologiske tilstand vurderes i overvågningsprogrammet på baggrund af biologiske, og kemiske målinger.

4.2.1 Vandløbenes miljøtilstand

Ingen udvikling i vandløbenes miljøtilstand i perioden 1993-97
Der kan ikke ud fra overvågningsdata påvises nogen udvikling i vandløbenes miljøtilstand i perioden 1993-97. Faunaklasse II-III, som er en overgangsform mellem et rent og et forurenet vandløb, var den hyppigste klasse og udgjorde i perioden ca. 46-56 % af de indsamlede prøver.

Den manglende udvikling fra 1993 til -97 skyldes sandsynligvis, at der hverken er sket ændringer i tilførslen af let omsættelig organisk stof eller i vedligeholdelsen i perioden, som har betydning for miljøtilstanden i de større overvågningsvandløb.

Der er dog tidligere via det regionale tilsyn konstateret en lille forbedring i vandløbenes miljøtilstand i hele landet for perioderne 1989-92 og 1993-96 (Windolf et al. 1997).

7 % fald i kvælstofudledning i vandløb, der afvander dyrkede oplande
Udledningen af kvælstof til vandløb er generelt set faldet i perioden 1989-97. I vandløb, der afvander dyrkede jorde, er faldet i gennemsnit ca. 7 % i perioden 1989-97 sammenlignet med, at faldet i udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord i samme periode har været væsentlig større på ca. 23-25 %.

Modsat har kvælstofkoncentrationen i kildebække i dyrkede oplande været stigende i perioden 1989-93.

I spildevands- og dambrugsbelastede vandløb er der konstateret et generelt fald på henholdsvis 11 % og 6 % i perioden 1989-97.

30 % fald i fosforudledningen til vandløb
Der er konstateret et generelt fald på ca. 30 % i udledningen af fosfor til vandløb i perioden 1989-97. Det største fald i udledningen af fosfor på ca. 48 % er konstateret i vandløb, hvor der udledes spildevand. I vandløb, der gennemløber dyrkede jorde, er der sket et fald i udledningen til vandløb på ca. 11 %, hvor faldende udledning af spildevand fra spredt bebyggelse kan forklare en væsentlig andel af dette fald.

4.3 Miljøtilstanden i overvågningssøerne

Overvågningsprogrammet omfatter i alt 37 søer, der er udvalgt så de er repræsentative for danske søer. Søerne har været fulgt siden 1989 og det er derfor muligt at beskrive ændringer i miljøtilstanden over 9 år (Jensen J.P. et al., 1998).

Fald i fosforkoncentration i søerne
Den gennemsnitlige årsmiddelværdi for totalfosfor er faldet med ca. 30 % i perioden. Den tilsvarende ændring i totalkvælstof er ca. 16 %. Middelsigtdybden for alle overvågningssøerne var i 1997 1,5 m. Tendensen er gået i retning af, at de mest uklare søer generelt er blevet mindre uklare, hvilket er sammenfaldende med søer hvor fosforkoncentrationen er faldet.

Den gennemsnitlige biomasse af plante- og dyreplankton i de 37 søer har ikke ændret sig signifikant i de 9 år. På enkeltsøniveau er der dog sket ændringer både i plante- og dyreplankton. For undervandsplanter har der generelt været en tendens til øget udbredelse i perioden 1989 til 1997.

Stofbalancer for overvågningssøerne
Det har været muligt at opstille stofbalancer for kvælstof og fosfor i 22 af de 37 søer. Fosfortilførslen i 1997 var den hidtil laveste i overvågningsperioden og er i absolutte mængder reduceret væsentligt siden 1989. Indløbskoncentrationen af totalfosfor er reduceret væsentligt i perioden. Det samme gælder udløbskoncentrationen men knap så markant som indløbskoncentrationen. Denne forskel er især betinget af intern fosforfrigivelse i de søer der endnu ikke er i ligevægt med deres nuværende fosfortilførsel.

Kvælstoftilførslen var som gennemsnit lavere i 1997 end i de øvrige år. Indløbskoncentrationen er generelt reduceret mere end udløbskoncentrationen. Således er der tilbageholdt mindre af den tilførte kvælstof i søerne. Den relative stoftilbageholdelse i søerne er i høj grad styret af vandets opholdstid. Derudover har det vist sig, at forbedringer i søernes miljøtilstand øger kvælstoftabet i lavvandede søer og mindsker transporten til N-følsomme marine områder.

4.3.1 Resultater fra det øvrige tilsyn.

Lille målsætningsopfyldelse for vandløb og søer
43 % af de biologisk bedømte vandløbsstationer opfyldte målsætningen på landsplan i 1997.

Der blev gennemført undersøgelser af smådyrssammensætningen på i alt 6.090 vandløbsstationer i 1997, men det var kun muligt at foretage biologisk bedømmelse på i alt 5.251 stationer, idet smådyrsfaunaen på de resterende stationer var forarmet på grund af natur- og kulturpåvirkninger af vandløb i form af udtørring, dårlige fysiske forhold, okker, pesticider m.m.

Kun 30 % af de 241 undersøgte målsatte søer i det regionale tilsyn opfyldte deres målsætning i 1997. For at en målsætning for en bestemt sø anses for opfyldt skal bl.a. et fastsat mindstekrav til sigtdybde være overholdt. 54 % af de undersøgte søer i 1997 havde en sigtdybde under 1 meter, hvilket for de fleste søers vedkommende må betegnes som utilfredsstillende.

4.3.2 Vandmiljøplanens effekter på vandløb og søer

Ingen effekt på vandløbenes miljøtilstand
De konstaterede reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, som følge af Vandmiljøplanens virkemidler har ikke afstedkommet nogen nævneværdig effekt på vandløbenes miljøtilstand, idet tilførsler af næringsstoffer til vandløb naturligt har mindre betydning for vandløbenes miljøtilstand.

Forbedret miljøtilstand i søer
Det overordnede billede af søernes miljøtilstand er, at der er sket forbedringer i over halvdelen af de 37 overvågningssøer siden Vandmiljøplanen trådte i kraft i 1989. De største forbedringer ses mht. næringssaltkoncentrationerne og til dels sigtdybden. Den biologiske struktur er indtil videre forbedret i få søer, hvilket bl.a. skyldes biologisk træghed (fisk mv.). I søer hvor næringsstofniveauet ikke er reduceret tilstrækkeligt er der ikke markante forbedringer i den biologiske struktur, men i en del af disse søer reduceres næringsstofniveauet dog yderligere, når indflydelsen af den interne fosforfrigivelse fra sedimentet reduceres.

4.4 Fjorde og lukkede kystområder

4.4.1 Hydrografiske forhold

Den relativt lille nedbørsmængde i 1996/97 og deraf følgende lave ferskvandsafstrømning medførte, at tilførslerne af næringsstof fra diffuse kilder var meget lav i 1997. Den veludbyggede spildevandsrensning medførte, at også tilførslerne fra punktkilder var lave i 1997. Set isoleret, var der derfor en del fjordområder hvor tilførslerne var reduceret, som forudsat i Vandmiljøplanen.

4.4.2 Vandkemi

De relativt små tilførsler af næringsstoffer afspejledes af lave koncentrationer af næringssalte i mange fjordområder i vinter og forårs perioden. På grund af den meget varme sommer med udbredte iltsvind skete der imidlertid mange steder en stor frigivelse af næringsstoffer fra bundlaget. Dette var for eksempel tilfældet i Limfjorden, Odense Fjord og Kertinge Nor.

4.4.3 Biologiske Forhold

Mængden af planktonalger var i første halvdel af 1997 lavere end tidligere i mange fjordområder som for eksempel Vejle, Horsens og Kolding Fjorde samt de sønderjyske fjorde. Det var også generelt, at vandet var klarere og at bundvegetationen kunne klare sig på større dybder end tidligere. Forekomsten af enårige trådalger var ligeledes mindre. De områder, hvor der skete en stor frigivelse af næringsstoffer fra bunden i sensommeren oplevede i forbindelse hermed masseopblomstringer af plankton alger. I Århus Bugt skete det i form af den giftige alge Gyrodinium aureolum, som medførte massedød blandt bunddyrene.

4.4.4 Iltsvind

Den ekstremt varme og vindstille sommer i 1997 gav alt andet lige gode betingelser for udvikling af alvorlige iltsvind. Den relativt lille mængde alger virkede imidlertid i den modsatte retning. Der var således kun 3 områder, hvor iltforholdene blev usædvanligt dårlige i 1997: Limfjorden, Isefjorden og Mariager Fjord. I Limfjorden var cirka 30 % af fjordens areal ramt af kraftigt iltsvind i august. Det blev vurderet, at cirka 400.000 ton blåmuslinger døde som følge heraf. Også i Isefjord var der alvorligt iltsvind og døde bunddyr i store områder. Mariager fjord blev i 1997 ramt af et voldsomt iltsvind. I slutningen af august var der overhovedet intet ilt i vandet i store dele af inderfjorden, og der blev frigivet svovlbrinte til vandet. Frigivelsen var så kraftig, at området omkring fjorden en lille uges tid var plaget af en lugt som fra rådne æg. Svovlbrinte er en kraftig gift, og stort set alt højere liv i Inderfjorden døde i løbet af meget kort tid.

4.4.5 Vandmiljøplanens effekter

Det er især udledningerne fra punktkilder, der er blevet nedbragt siden Vandmiljøplanens start. Det er derfor ikke overraskende, at effekterne viser sig i de havområder, der var mest påvirkede af spildevand. På grund af den lille afstrømning af ferskvand i 1996/97 var også tilførslerne fra diffuse kilder i mange områder så lave, at det ville svare til en fuld gennemførsel af Vandmiljøplanens mål under normale klimatiske forhold. Fyns Amt har således opgjort, at de landbaserede tilførsler af kvælstof og fosfor til Odense Fjord i 1997 var henholdsvis 64 % og 87 % lavere end gennemsnittet for perioden 1976-87. I fjordens vand ses et signifikant fald i indholdet af fosfor og ammonium. Disse næringsstoffer er særligt knyttet til udledninger fra renseanlæg. Fjorden har tidligere være præget af store mængder generende trådalger. Siden 1991 er der sket en væsentlig reduktion heraf. Amtet vurderer dog at først når den lave næringsstoftilførsel kan fastholdes uanset vejrforholdene og de opmagasinerede næringsstof mængder er opbrugt kan det forventes, at fjorden opfylder målsætningen.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]