Redegørelse om Bly

- anvendelse
- problemer
- den videre indsats

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Sammenfatning

3. Kredsløbet af bly i Danmark
3.1 Anvendelser og forbrug
3.2 Udslip til omgivelserne
3.3 Omsætning med affaldsprodukter

4. Sundheds-, miljø- og samfundsøkonomiske konsekvenser
4.1 Bly som et sundhedsproblem
4.2 Bly som et miljøproblem
4.2.1 Jordmiljøet
4.2.2 Vandmiljøet
4.3 Bly som et samfundsøkonomisk problem
4.4 Bly som et jordforureningsproblem
4.5 Bly i spildevand og slam
4.6 Bly i brændbart affald
4.7 Andre problemer

5. Opsummering og vurdering af blyproblemet og løsningsmuligheder
5.1 Opsummering
5.2 Vurdering
5.3 Løsningsmuligheder
5.4 Problemer knyttet til de enkelte blyanvendelser

6. Målsætninger og initiativer for reduktion af blyanvendelsen
6.1 Målsætning for reduktion af blybelastningen
6.2 Hidtidig indsats rettet mod bly
6.3 Regulering i andre lande
6.4 Strategier for reduktion af blyanvendelsen
6.5 Styringsmidler og planlagte initiativer

7. Alternativer til blyanvendelser

Referencer

Bilag 1
 

Denne redegørelse har til formål at give et opdateret helhedsbillede for tungmetallet bly i Danmark. Redegørelsen skal betragtes som en udbygning af Miljøstyrelsens Tungmetalredegørelse fra 1995 (jf /4.2/).

Bly er et af de tungmetaller, som har den højeste prioritet i Miljøstyrelsens arbejde med at minimere sundheds- og miljørisici knyttet til miljøfarlige kemiske stoffer.

For bly har indsatsen indtil nu været rettet mod enkelte anvendelser med stor direkte betydning for mennesker og miljø (blyadditiver i benzin og blyhagl). Andre anvendelser af bly giver dog også anledning til bekymring. Der er reelt problemer forbundet med bly i store dele af blys livscyklus.

Mange anvendelser af bly medfører, at bly havner i affalds- og restprodukter og hæmmer genanvendelsen af disse. Hertil kommer de egentlige miljø- og sundhedsmæssige problemer knyttet til spredningen af bly i Danmark. Herudover er der samfundsmæssige omkostninger forbundet med indsatsen for begrænse blyforureningen. I denne redegørelse er de relevante problemer beskrevet, og der er peget på muligheder for at mindske og på længere sigt fjerne disse problemer.

Redegørelsen er udarbejdet af Jacob Brønnum, Miljøstyrelsens kontor for renere teknologi og produkter, med teknisk og videnskabelig assistance fra Erik Hansen, COWI
 

Bly er et grundstof, som i tilstrækkeligt høje koncentrationer er giftigt for mennesker og andre biologiske organismer. På grund af sine tekniske egenskaber er bly vidt anvendt i det danske samfund, og har været dette gennem mange år.

Dette har medført, at der i mange år er sket og vedblivende sker en spredning af bly til miljøet i Danmark. Tabet af bly til miljøet er dog mindsket væsentligt i forhold til tidligere. Dette gælder både for luft, jord og vand. Dette skyldes især begrænsningen i brugen af bly til benzin og blyhagl samt bedre rensning af røggasser og spildevand.

På trods af denne indsats giver anvendelsen af bly i produkter stadig betydelige problemer af både sundhedsmæssig, miljømæssig og samfundsøkonomisk karakter. Dette hænger sammen med:

Den hidtidige indsats med at begrænse brugen af bly har været fokuseret på få anvendelser med væsentlig direkte påvirkning af mennesker og miljø (f.eks. bly i benzin, blyhagl). Indsatsen har hidtil ikke berørt det store flertal af blys mange anvendelser, som typisk bidrager til miljøbelastningen med diffuse tab gennem hele livsforløbet og især ved behandling og bortskaffelse af affald. Bidraget fra de enkelte anvendelser er til tider små, men tilsammen bliver de væsentlige.

Ved rensning af røggasser (fra f.eks. affaldsforbrændingsanlæg) og spildevand opsamles bly i et restprodukt, som enten genanvendes eller deponeres. For et tungmetal som bly, der er unedbrydeligt, bevirker rensning derfor, at udslippet flyttes fra et medie (typisk luft, vand) til et andet (ofte vand, jord) og at der herved typisk opnås en kontrolleret forsinkelse af udslippet. Rensning bevirker derfor typisk, at en række umiddelbare miljøproblemer (f.eks. emission af bly til luft fra affaldsforbrænding) forvandles til langsigtede miljøproblemer (f.eks. udvaskning af bly fra restprodukter fra affaldsforbrænding). Samtidig må konstateres, at denne indsats er forbundet med betydelige samfundsmæssige omkostninger.

I det følgende er kort sammenfattet de vigtigste problemer, som er knyttet til bly. En uddybende beskrivelse er givet i kap. 4 og 5.

Sundhed

Sundhedsmæssigt er det vigtigste problem, at blybelastningen af børn må forventes i mange tilfælde at være tæt på eller at overskride WHOs anbefalede værdier for acceptabel belastning (PTWI). Blybelastning af børn har bl.a. betydning for indlæring og adfærd og sandsynligvis også intelligens. De vigtigste kilder til denne belastning er indtagelse af blyforurenet jord og støv samt levnedsmidler.

Indholdet af bly i levnedsmidler er mindsket i de senere år på grund af mindsket atmosfærisk deposition. Der sker dog en langsom stigning af blymængden i landbrugsjord og andre typer overfladejord. Såfremt denne stigning får lov til at fortsætte, må det dog påregnes, at indholdet af bly i levnedsmidler kan stige påny.

Indholdet af bly i luften er mindsket væsentligt i de sidste 10 år på grund af udfasningen af blyholdige benzinadditiver samt forbedret røggasrensning ved affaldsforbrænding etc. Indtagelsen af bly fra luften er i dag nede på et niveau, der er marginalt i forhold til andre kilder til blyindtagelse.

Miljø

Som væsentlige miljøproblemer skal peges på, at stigningen af blymængden i landbrugsjord og andre typer overfladejord påvirker levebetingelserne for dyr, planter og mikroorganismer i jordmiljøet. Dette betragtes som en ikke-bæredygtig udvikling. Hertil kommer, at der i blyforurenet jord kan forventes skadevirkninger på mikroorganismer og planter.

Det vigtigste problem med bly i vandmiljøet synes at være blyforgiftning af vandfugle, hvilket især kan tilskrives brugen af blyhagl (er i dag ophørt) samt formodentlig også visse fiskelodder. Blyforbindelser er giftige for organismer, der lever i vand. Den nuværende belastning af vandmiljøet vurderes at være lav, men det kan ikke udelukkes, at bly vil hæmme dyre- og planteliv, hvor miljøeksponeringen er højest.

Bly hæmmer genanvendelse

Bly er et problemstof ved behandling og bortskaffelse af affald og restprodukter fra affaldsbehandling. Bly hæmmer eller forhindrer genanvendelsen af restprodukter, der i stedet må deponeres på losseplads. Dette er idag især relevant for spildevandsslam samt restprodukter fra affaldsforbrænding (slagger, aske og røggasrensningsprodukter). Hermed er brugen af bly med til at forhindre, at forbruget af naturlige ressourcer og behovet for deponeringskapacitet kan minimeres.

Udvaskning fra depoter

Bly indeholdt i affald og restprodukter deponeret på lossepladser eller anvendt til anlægsarbejder vil på langt sigt udvaskes og kan være en kilde til væsentlig blybelastning af miljøet. Problemets fremtidige omfang afhænger af, hvor længe der fortsættes med at ophobe bly i depoter. I dag ophobes løbende store blymængder i lossepladser og andre typer af depoter.

Samfundsøkonomi

Indsatsen for at begrænse blyforureningen medfører væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger til kontrolforanstaltninger og som følge af, at materialer ikke kan genanvendes, men må bortskaffes ved deponering eller forbrænding. De nuværende samlede omkostninger knyttet til forekomsten af bly i brændbart affald, affaldskompost, spildevandsslam, jern- og stålskrot, havnesedimenter, forurenet jord samt ved genbrug af bly er vurderet til omkring 100 mio. DKK årligt, hvilket svarer til i gennemsnit ca. 5-6 DKK/kg bly, der bruges i Danmark. Disse omkostninger ville på længere sigt forsvinde, hvis anvendelsen af bly hørte op og bly dermed forsvandt fra affald og restprodukter.

Planlagte initiativer

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at blyproblemet langsigtet mest effektivt løses tættest muligt ved kilden, primært gennem substitution, sekundært ved udsortering med henblik på genanvendelse, rensning og deponering. Det er målsætningen, at blyanvendelsen skal reduceres mest muligt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund taget initiativ til en begrænsning af bly og produkter, der indeholder bly, og som et væsentligt element heri indgår en bekendtgørelse om forbud mod brug af bly og produkter, der indeholder bly.

Forbudet vil blive suppleret med flere initiativer:

Udviklingen af blyfri teknologier og produkter er blevet og vil forsat blive fremmet gennem f.eks. en renere teknologi indsats, hvor projekter kan igangsættes med støtte fra regeringens handlingsplan for renere teknologi og genanvendelse.

Det vil fortsat blive vurderet, i hvilken grad økonomiske styringsmidler kan anvendes til at fremme blyafviklingen og højne indsamlingen af brugt bly.

Der vil også blive taget initiativ til forbedret indsamling og genanvendelse af bly, herunder produkter indeholdende bly.

Gennem offentlig grøn indkøbspolitik vil afsætningen af blyfri produkter blive søgt fremmet, således at incitamentet til at producere blyfri produkter fremmes.

Endelig vil Danmark fortsat arbejde internationalt for at fremme nedbringelsen af blyforureningen.
 

På verdensplan - og i Danmark - er bly det mest anvendte metal efter jern, kobber, aluminium og zink /3.1/. Dette hænger sammen med, at bly er et relativt billigt metal med mange gode tekniske egenskaber. Bly er således billigere end både aluminium, kobber og zink. De vigtigste tekniske egenskaber ved bly er som følger:

Tekniske egenskaber

	Bly er tungt (massefylden er 11,3 tons/m3 - jerns massefylde er ca. 7,2 tons/m3).
	Bly er blødt og bøjeligt og dermed let at forme og forarbejde.
	Bly har et lavt smeltepunkt (327,5°C) og er dermed let at støbe.
	Bly korroderer (omdannes til blyoxid af luftens ilt) meget langsomt og er derfor meget vejrbestandigt.

Udvinding

Bly er et grundstof som forekommer naturligt i jordskorpen. Bly udvindes fra mineraler ofte sammen med zink, kobber og sølv. De vigtigste producentlande er USA, Australien, Canada og det tidligere Sovjetunionen /3.2/. Bly indvindes tillige ved omsmeltning af brugt metallisk bly. Verdensproduktionen af bly var i 1990 på ca. 5,7 mio. tons, stort set ligeligt fordelt på nyudvundet og genanvendt bly /3.6/.

Der foregår ingen udvinding og raffinering af metallisk bly i Danmark. Der er tidligere sket udvinding af blymineraler på Grønland, og frem til 1985 skete en produktion af sekundært bly i Danmark. Denne produktion var baseret på blyskrot, især blyakkumulatorer.

Der sker stadig en stor indsamling af brugt metallisk bly. Den altovervejende del af dette bly eksporteres til oparbejdning i udlandet. En lille del af den indsamlede mængde anvendes i Danmark til støbning af nye produkter. Ellers vil alt bly, der anvendes i Danmark, blive importeret, overvejende i form af blybarrer og blyplader eller med færdigvarer såsom blyakkumulatorer.

Forbrug

Forbruget af bly med færdigvarer i Danmark fremgår af tabel 3.1. Det samlede forbrug i 1994 er opgjort til 15.500-19.800 tons. Dette forbrug sker i form af:

	Bly som rent metal eller legeret med andre metaller.
	Bly som kemiske forbindelser (dvs. kemisk bundet til andre kemiske stoffer).
	Bly som følgestof/forurening i andre materialer (dvs. naturlig forekomst i lave koncentrationer i andre materialer, samt forekomst der beror på forurening ved genanvendelse af andre materialer f.eks. jern og stål).

Tabel 3.1
Forbrug af bly med færdigvarer i Danmark 1994 (efter /3.3/ - korrigeret)1)

Noter til tabel 3.1:

1. I forhold til /3.3/ er indregnet forbrug af bly som legeringselement i zink til varmgalvanisering (ca. 40 tons bly årligt).
    
2. Angiver, om danske industri- eller håndværksvirksomheder er involveret i egentlig produktion. Med "produktion af råvarer og halvfabrikata" menes produktion af metaller, legeringer, og kemiske forbindelser herunder pigmenter og stabilisatorer. Med "produktion af produkter" menes produktion af færdigvarer. De angivne data skal betragtes som den foreliggende viden. Det skal ikke udelukkes, at der kan foregå enkelte mindre produktioner (især af råvarer og halvfabrikata) som er overset.
    
3. Andre anvendelser som metal og som kemiske forbindelser dækker over en lang række mindre anvendelser. Der henvises til tabel 1 og 2 i bilag 1.
    
4. Bly forekommer naturligt i kul, olie og alle naturlige materialer. Herudover vil bly forekomme som forurening i materialer, der er baseret på genanvendte materialer (f.eks. jern og stål). En del af blyindholdet i cement (ca. 10 tons) stammer fra kulflyveaske, som anvendes til cementfremstilling. Denne mængde er også medregnet under kul. Det samlede forbrug af bly som følgestof/forurening er derfor 70-190 tons (og ikke 80-200 tons).

Bly anvendes til mange forskellige formål. I tabel 3.1 er angivet de primære anvendelser. Yderligere detaljer er angivet i bilag 1. I det følgende er knyttet en række korte kommentarer til de vigtigste anvendelser.

Akkumulatorer

Den dominerende anvendelse af bly i Danmark er genopladelige akkumulatorer, som først og fremmest omfatter bilbatterier, men også nødstrømsanlæg og andre typer. Omkring 50% af det samlede forbrug af bly i Danmark går til dette formål. Et voksende anvendelsesområde er nødstrømsanlæg til EDB-anlæg.

Byggeri

Anvendelsen inden for byggeriet omfatter især inddækningsbly omkring vinduer og skorstene mv. på hustage. Også vedligeholdelse af blytage på kirker og historiske bygninger er en vigtig anvendelse.

Kabler

En del elektriske kabler er udstyret med en blykappe. Dette gælder kabler, der nedlægges i jord eller på havbunden, f.eks. telefonkabler, fjernstyringskabler, varmekabler og højspændingskabler. Også lyslederkabler, der lægges på havbunden, er forsynet med en blykappe. Forbruget til disse formål varierer fra år til år afhængigt af behovet for disse typer kabler.

Ammunition

Anvendelsen af blyhagl er ikke tilladt efter 1. april 1996. Der anvendes også bly i ammunition til rifler og pistoler samt til militære formål.

Fiskeri

Lystfiskere anvender bly både som synk (lodder), blink, pirke og klemmebly, mens erhvervsfiskere anvender bly først og fremmest til bundliner og som synk på garn.

Blymønje

Blymønje har tidligere været anvendt i meget vidt omfang til korrosionsbeskyttelse af skibe og jernkonstruktioner. I dag er anvendelsen begrænset til reparationsarbejder på gamle nittede jernkonstruktioner og ældre fiskekuttere.

Pigmenter

Pigmenter til maling og plast er primært baseret på bly-chromatforbindelser, som giver klare og vejrbestandige gule og røde farver.

Bly i glas

Bly i form af blyoxid har traditionelt været anvendt til krystalglas, hvor blyet giver glasset en særlig glans. Den væsentligste anvendelse af bly til glas i dag er i billedrør til fjernsyn og computerskærme. I dansk fremstillet krystalglas er blyoxider i de seneste år blevet erstattet af andre metal-oxider, men der forekommer stadig bly i importerede krystalglas.

PVC

En række blyforbindelser anvendes som stabilisatorer i PVC. Det drejer sig næsten udelukkende om hård PVC til udendørs formål såsom rør, vinduer og vinduesrammer, tagrender, nedløbsrør, tagplader o.lign.

Udviklingstendenser

Den mest markante udvikling har fundet sted for benzinadditiver og blyhagl. Forbruget af bly som benzinadditiv udgjorde i 1977 ca. 1300 tons/år, men er i dag stort set ophørt. For blyhagl er der tale om at forbruget er faldet fra ca. 900 tons bly i 1985 til 150-200 tons i 1994. Hertil kommer et væsentligt fald i brugen af bly til en række mindre anvendelser såsom sikringsplomber og blysvøb til vinflasker. Denne udvikling beror i alle tilfælde (pånær sikringsplomber) på tilsigtet regulering iværksat af miljøhensyn. For de fleste andre anvendelsesområder har forbruget af bly i Danmark dog ikke forandret sig væsentligt i mange år. Kun for meget få anvendelser, f.eks. blyglas til billedrør kan der idag registreres en stigning i forbruget. Det samlede billede kan bedst beskrives som nogenlunde konstant med en nedadgående tendens.

Også arbejdsmiljøhensyn påvirker blyforbruget i nedadgående retning. Dette har idag betydning for det faldende forbrug af bly-chromatpigmenter til maling og har tilbage i 1970'erne og 1980'erne også været den vigtigste årsag til, at blymønje blev erstattet af zinkforbindelser ved korrosionsbeskyttelse af jern og stål.

Ophobning i samfundet

I det danske samfund findes store "lagre" af bly i form af bly i brug i produkter med lang levetid. De største "lagre" findes i kabler (100.000- 200.000 tons bly), tage og inddækninger (80.000-120.000 tons bly) og akkumulatorer (30.000-40.000 tons bly). Hertil kommer 10.000-50.000 tons bly i form af skibskøle, elektronik, PVC, glas o.a. Samlet vurderes det, at der i samfundet er ophobet 220.000-410.000 tons bly /3.3/. Den nuværende årlige ophobning skønnes at være mellem -3.500 tons og 6.200 tons (negativ ophobning betyder at fraførslen fra samfundet er større end tilførslen).

Produktion i Danmark

Som angivet i tabel 3.1 sker der en produktion af mange blyholdige produkter i Danmark. Sammenlignet med starten af 1980'erne er der dog tale om en betydelig indskrænkning af aktiviteterne. Et raffineringsanlæg for brugt metallisk bly (Bergsøe) samt flere akkumulatorfabrikker (bl.a. LYAC) har siden indstillet driften. Hertil kommer, at store danske producenter af konservesdåser og krystalglas er gået bort fra bly.

3.2 Udslip til omgivelserne

I praksis vil alle anvendelser af bly medføre tab af bly til omgivelserne. Disse tab kan finde sted på mange tidspunkter gennem livsforløbet for de forskellige blyholdige produkter, både ved udvinding, raffinering, brug og bortskaffelse.

I Danmark findes kun få store blyforbrugende virksomheder (produktion af kabler og akkumulatorer). Ved produktionsprocesserne på disse virksomheder sker der kun et beskedent udslip af bly til miljøet. Det vurderes, at udslippet fra mindre håndværksagtige virksomheder er betydeligt større. De væsentligste udslip af bly til miljøet i Danmark sker dog ved brug og bortskaffelse af blyholdige produkter. Den foreliggende viden om udslip af bly til omgivelserne i 1994 er sammenfattet i tabel 3.2 og figur 3.1.

(Figur - 23 Kb)

Figur 3.1
Blybalance for Danmark i 1994 (alle tal i tons bly/år, /3.3/).

Udslippet af bly til luften er mindsket væsentligt i forhold til tidligere især på grund af udfasningen af benzinadditiver. Brugen af bly til dette formål forventes at være endeligt ophørt i 1995, således at det samlede danske udslip til luft i 1995 - alt andet lige - må forventes at være i størrelsen 8-21 tons. Til sammenligning kan nævnes, at der i 1977 blev emitteret ca. 1.100 tons bly til luft med benzinadditiver /3.4/.

Andre vigtige kilder til blyudslip er stålfremstilling og affaldsforbrænding. Disse udslip beror på, at jern- og stålskrot og brændbart affald indeholder bly. Hertil kommer udslip i forbindelse med blystøbning (fremstilling af tagplader, skibskøle, fiskelodder m.m.) samt ved fremstilling af keramiske produkter med blyglasur. Det reelle blyudslip fra disse aktiviteter kendes ikke og er i tabel 3.2 og figur 3.1 anslået med stor usikkerhed (jf. /3.3/).

Tabel 3.2
Bortskaffelse og udslip af bly til omgivelserne i Danmark 1994 /3.3/

1. Omfatter også materialer anvendt til anlægsarbejder.
    
2. Er medregnet under "Kommunalt spildevand" eller "Spildevand uden om kommunen". Sidstnævnte dækker regnvandsudledninger, særskilte udledninger fra industri samt udledninger fra spredt bebyggelse. Kilder til bly i spildevand fremgår af tabel 4.11.
    
3. Bly anvendt til lystfiskeri må forventes foruden at blive tabt til vand også at blive tabt på jorden langs åer og søer etc. samt at ende i organisk affald til kompostering eller i brændbart affald. Størsteparten må antages at blive tabt til vand. Andre tab er i sammenligning hermed formodentlig små og kan ikke kvantificeres. Her er hele forbruget derfor angivet som tabt til vand.
    
4. Er medregnet under "Deponering af fast affald".
    
5. Tal er afrundede.

Blyemissionen til luft fra affaldsforbrænding er i de seneste 10 år faldet fra 25-50 tons i 1985 til 3-5 tons i 1994. I de kommende år må der yderligere forventes et mindre fald i den samlede emission som resultat af forbedret røggasrensning på de anlæg, som i 1994 var uden sur røggasrensning, og som var ansvarlige for en væsentlig del af den samlede emission. Det markante fald i emissionen siden 1985 skyldes bedre røggasrensning og ikke et fald i affaldets indhold af bly (se afsnit 4.6).

Som angivet i figur 3.1 er det atmosfæriske nedfald af bly over det danske landareal og de indre danske farvande på mere end 200 tons og dermed mange gange større end den samlede danske emission af bly til luft i 1994. Størsteparten af det atmosfæriske nedfald må antages at stamme fra emissioner i det øvrige Europa, idet der sker en transport af bly via luften.

Det atmosfæriske nedfald over Danmark er mindsket gennem en årrække (jf. tabel 4.4). Denne udvikling fortsætter. I mange Europæiske lande sker der i disse år en udfasning af bly i benzin. Det er muligt, at denne udvikling vil føre til en yderligere mindskning af det atmosfærisk nedfald over Danmark. Tallene for det atmosfæriske nedfald præsenteret i figur 3.1 svarer til danske målinger fra 1991-1995, som har givet rimeligt konstante værdier. Data fra 1996 er først tilgængelige i ultimo 1997 /3.7/.

Næst efter benzin har de væsentligste kilder til bly i luft på verdensplan været primær produktion af bly, kobber/nikkel og zink/cadmium /3.1/. Dette er processer, som ikke forgår i Danmark. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at udvinding og primær produktion af bly, som anvendes i Danmark - ligesom omsmeltning af skrotbly fra Danmark - typisk vil resultere i væsentlige emissioner andre steder i verden, således at den danske anvendelse af bly i et globalt perspektiv resulterer i større emissioner til luft end angivet i tabel 3.2 og figur 3.1. Det bemærkes dog, at omsmeltningen af brugte blybatterier fra Danmark, som finder sted ved Boliden i Landskrona i Sverige, pga. omfattende rensningsforanstaltninger kun resulterer i marginale emissioner.

Udslip til vand

De mængdemæssigt vigtigste kilder til udslip af bly til vandmiljøet vurderes at være fiskeredskaber og kabler med blykappe. Hertil kommer udledning af bly med spildevand og regnvand samt slid af blymønje anvendt bl.a. til bundmaling på skibe. Herudover belastes vandmiljøet især af atmosfærisk deposition. Kilderne til belastning af regnvand og spildevand er angivet i tabel 4.11. For yderligere data henvises til /3.3/.

Der er væsentlig forskel på de forskellige former for tab af bly til vandmiljøet. For udledningerne med spildevand, regnvand og blymønje gælder, at det i høj grad drejer sig om bly på opløst form (dvs. blyioner), der er umiddelbart tilgængeligt for biologisk omsætning, selv om blyioner hurtigt vil binde sig til partikler og bundfælde (jf. afsnit 4.2.2). Også bly tilført med atmosfærisk deposition må antages at være lettilgængeligt for biologisk omsætning. Tabet af bly med fiskeudstyr og kabelkapper drejer sig om metallisk bly, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for biologisk omsætning. Dette bly kan med tiden blive opløst i vand og dermed blive tilgængeligt. Det vides dog ikke med sikkerhed, i hvilket omfang og hvor hurtigt dette finder sted. Svenske undersøgelser af opløsningen af blylodder i svenske elve angiver, at ca. 1% af blymængden opløses pr. år /4.45/. Såfremt det metalliske bly havner et sted, hvor vandbevægelser kan medføre, at blyet slides mod sten, grus eller sand på bunden, må antages, at blyet relativt hurtigt og i betydeligt omfang bliver opløst. Bundgarn, der står fast i længere tid, får således typisk skiftet blylodder hvert halve år, da lodderne pga. slid ellers bliver for lette /4.46/. Havner blyet derimod på mudderbund i såkaldte sedimentationsområder, vil blyet blive begravet i sedimentet og muligvis kun blive opløst i begrænset omfang.

Udledningen af bly med spildevand og regnvand er mindsket markant i de senere år. Dette beror på bedre spildevandsrensning foranlediget af vandmiljøplanen, men også på mindsket tilledning af bly til rensningsanlæg. Den dominerende kilde til bly i spildevand og regnvand i dag vurderes at være korrosion af blytage og inddækninger. Det atmosfæriske nedfald på gader, veje og vandoverflader er mindsket i takt med, at brugen af bly som benzinadditiver er reduceret (jf. afsnit 4.5).

Fiskeudstyr, som anvendes til lystfiskeri, må forventes langt overvejende at blive tabt til vandmiljøet. Noget større usikkerhed er der om, hvor store blymængder, der ender i havet med fiskeredskaber, som anvendes til erhvervsformål. Der er dels tale om slid på synk (f.eks. på bundgarn), dels tale om, at garn tabes på havet.

Søkabler med blykapper har været anvendt i mange år til såvel telekommunikation som transmission af strøm. Når kablerne tages ud af drift, vil de typisk blive efterladt på havbunden, og det angivne tab til vand (jf. figur 3.1) repræsenterer mængden af bly, der vurderes at blive efterladt på hav-bunden, når kablet tages ud af drift. Det vurderes, at blyafgivelsen fra kablerne til vand under drift er meget begrænset.

Udslip til jord

Belastningen af jordmiljøet beror på en lang række kilder. De største bidrag kommer fra kabelkapper, ammunition og atmosfærisk deposition. Se iøvrigt afsnit 4.4.

Ammunition er stadig en stor kilde til belastning af overfladejord med bly. Her er tale om blyhagl anvendt i skovområder (forbudt pr. 1/4-1996), projektiler til jagtrifler og salonrifler samt ammunition til militære formål. I en del tilfælde vil der være tale om koncentreret forurening på skydebaner. I andre tilfælde er der tale om en diffus spredning af bly i miljøet. Metallisk bly, der efterlades i jord vil langsomt gå i opløsning (dvs. på ionform). Blyhagl forventes at blive fuldstændig opløst i løbet af 100-300 år /3.8/.

En anden væsentlig kilde til bly i jordmiljøet vurderes at være kabler, som efterlades i jorden, når de tages ud af drift. Mængden, der angives i figur 3.1, dækker - ligesom for søkablerne - den mængde, der anslås at blive efterladt i jorden, når kablerne tages ud af drift. Erfaringer med gamle blykabler, der er gravet op (alder op til ca. 70 år), viser, at der for kabler nedgravet i sur sandjord kan være sket synlig korrosion, mens kabler nedgravet i morænenelersjord ikke synes at være væsentligt påvirket /4.44/. Erfaringerne med korrosion af blyhagl giver grund til at forvente, at også kabler med tiden langsomt vil korrodere væk og dermed medføre en kraftig lokal jordforurening. Der er stor usikkerhed på opgørelsen, da der er forskellig praksis i de forskellige elforsyningsselskaber, ligesom det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang kabler, som efterlades i jorden, vil blive taget op på et senere tidspunkt. Kablerne efterlades i jorden i de tilfælde, hvor omkostningerne ved at grave dem op er større end værdien af metallerne i kablerne. Den samlede mængde bly i kabelkapper, der ligger i jorden i Danmark, er formentlig af størrelsen 200.000 tons. Disse kabler er altovervejende gravet ned i byområder.

Det bemærkes, at erfaringen viser, at stort set enhver anvendelse af bly indebærer risiko for jordforurening i større eller mindre omfang i kraft af, at blyholdige produkter kan blive tabt til jord. En lang række mindre kilder er meget vanskelige at kvantificere og derfor ikke medregnet i figur 3.1.

3.3 Omsætning med affaldsprodukter

Indsamling og genanvendelse af metallisk bly

Som tidligere nævnt foregår der en udbredt indsamling af brugt metallisk bly i Danmark. For blyakkumulatorer er indsamlingen understøttet af en særlig miljøafgift. For andre produkter er indsamlingen alene motiveret af prisen på skrotbly, som varierer i takt med verdensmarkedsprisen på bly. Dette betyder, at effektiviteten af indsamlingen varierer fra produkt til produkt.

Som eksempler på produkter, hvor der kan forventes en god indsamling, kan nævnes akkumulatorer, tagplader, afbalanceringsvægte til hjul samt legeringer (især kobber og stål). Som eksempler på ingen eller dårlig indsamling kan peges på glødelamper og fiskeredskaber.

Størsteparten af de indsamlede mængder vil blive eksporteret til omsmeltning i udlandet. En del brugt metallisk bly vil dog også blive brugt til fremstilling af varer såsom fiskeredskaber (især til lystfiskeri) i Danmark. En del af denne produktion har hobbykarakter.

Anden bortskaffelse af metallisk bly

Metallisk bly, som ikke indsamles eller er gået tabt i miljøet, vil på forskellig vis havne i affald. De affaldstyper, der herved belastes med bly, omfatter både fast affald (brændbart, komposterbart, deponerbart), jern- og stålskrot samt kemikalieaffald. Hertil kommer bly i spildevandsslam.

Kemiske forbindelser og bly som følgestof/forurening

For bly som kemiske forbindelser og som følgestof/forurening gælder, at genanvendelse normalt ikke er mulig grundet tekniske og økonomiske forhold. Det bly, som ikke er spredt til miljøet, vil derfor også før eller siden havne i affald. De affaldstyper, som herved belastes, er de samme som nævnt ovenfor for metallisk bly.

Jern- og stålskrot

Bly, der opsamles med jern- og stålskrot, vil overvejende ende i restprodukter fra røggasrensningen ved Stålvalseværket, men også i et vist omfang som menneskeskabt forurening i det producerede stål. Hertil kommer en nærmest uundgåelig emission til luft fra smelteprocessen.

Brændbart affald

Bly, der opsamles med brændbart affald, vil ligeledes overvejende ende i restprodukter (slagge, flyveaske og restprodukter fra sur røggasrensning). Herudover sker en emission til luft. Slaggen genanvendes til anlægsarbejder, mens andre restprodukter deponeres. Det må påregnes, at størsteparten af blyindholdet i disse restprodukter udvaskes til miljøet på langt sigt.

Komposterbart affald

Bly, der opsamles med komposterbart affald, vil ende i den færdige kompost og blive tilført jordmiljøet eller blive opsamlet med sigterest, der forbrændes eller deponeres.

Kemikalieaffald

Bly, der opsamles med kemikalieaffald, vil enten blive brændt eller deponeret hos Kommunekemi. Slagger og aske fra forbrændingsprocessen vil ligeledes blive deponeret.

Spildevandsslam

Bly i spildevandsslam vil blive tilført landbrugsjorden eller blive bortskaffet ved forbrænding og deponering.

Deponering

Bly, der deponeres, må forventes meget langsomt at blive udvasket med regnvand, der siver gennem deponiet. Denne udvaskning vil vare ved i meget lang tid (tusinder til millioner af år). For nogle restprodukter (slagger og røggasrensningsprodukter) vil den mængde, der udvaskes, ofte blive forøget med tiden jf. afsnit 4.6. Ved udvaskningen vil bly blive tilført jord/grundvand eller vandrecipienter.

En række af de problemer, der er knyttet til bly i affald, er beskrevet mere grundigt i afsnit 4.
 

Bly er et giftigt grundstof

Bly er et grundstof og derfor unedbrydeligt både i naturen og i tekniske anlæg. Så vidt vides har bly ingen nyttig biologisk funktion, men er tværtimod i tilstrækkeligt høje koncentrationer giftigt for mennesker og andre biologiske organismer. Som grundstof findes bly naturligt overalt i miljøet i små koncentrationer. Menneskelig anvendelse af bly har betydet, at der er sket en spredning og akkumulering af bly i mange dele af miljøet.

Biotilgængeligheden af bly er knyttet til blyioner, da kun blyioner optages af biologiske organismer. Metallisk bly er i sig selv ikke tilgængeligt for biologisk omsætning. På overfladen af metallisk bly vil blyet blive omdannet til blyioner og derved blive tilgængeligt. Metallisk bly tabt i miljøet må forventes med tiden i de fleste tilfælde at blive fuldstændigt omdannet til blyioner. Blys giftvirkning afhænger bl.a. af blys kemiske form i forbindelse med eksponeringen.

I det følgende er sammenfattet den foreliggende viden om bly som sundheds-, miljø- og samfundøkonomisk problem i Danmark med særlig fokus på de problemer, der er forbundet med bly i affald.

4.1 Bly som et sundhedsproblem

Sundhedsmæssige effekter

Belastning af mennesker med bly kan resultere i en lang række biologiske effekter afhængigt af belastningens størrelse og varighed. Effekterne varierer fra hæmning af cellernes enzymsystemer til afgørende kropslige forandringer, der kan medføre død /4.1/. I bekendtgørelsen af listen over farlige stoffer er blyforbindelser er klassificeret som reproduktionsskadelige og sundhedsskadelige /4.3/. Visse blyforbindelser anses for muligvis kræftfremkaldende hos mennesker /4.3/. Der er opstillet grænseværdier for bly i levnedsmidler, drikkevand og i arbejdsmiljøet. Der er tillige opstillet vejledende jordkvalitetskriterier (jf. tabel 4.1).

Tabel 4.1
Eksisterende grænseværdier og vejledende jordkvalitetskriterier for bly /4.4, 4.27, 4.30, 4.40/.

Note til tabel 4.1:

1. Der er fastsat overvågnings- og maksimalgrænseværdier for indholdet af bly i bl.a. børnemad herunder modermælkserstatning, lever og nyrer fra dyr, grøntsager, frugt- og grøntsagssaft, vin og levnedsmidler i dåser af hvidblik. Grænseværdien afhænger af typen af levnedsmiddel. De her angivne værdier viser laveste og højeste grænseværdi for de pågældende grupper. Grænseværdien er fastsat i mg/kg, for flydende produkter dog i mg/l. Der henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 5. september 1985 samt bekendtgørelse nr. 612 af 16. september 1986 for yderligere oplysninger (jf. /4.30/).

Bly påvirker især nervesystemet, hvilket viser sig ved, at nerveledningshastigheden nedsættes. Dette kan påvirke indlæring og adfærd. Undersøgelser indikerer en sammenhæng mellem børns belastning med bly (målt ved indholdet af bly i blodet) og lavere intelligenskvotient. Blypåvirkning kan tillige bl.a. medføre blodmangel, nyreskader samt påvirke menneskers reproduktion /4.1, 4.2/. Generelt gælder, at børn er mere følsomme end voksne. Børn kan blive påvirket allerede i fosterstadiet, idet fostre modtager bly via blodet fra deres mødre /4.1, 4.2/.

Kilder til indtagelse

Mennesker modtager bly gennem føden, drikkevarer og indåndingsluft. Herudover vil indtagelse af bly med jord og støv være en vigtig kilde især for mindre børn, idet børn, der har berøring med overfladejord, naturligt vil indtage en del heraf (sutte fingre, putte jord i munden m.m.).

Tolerabelt indtag (PTWI)

WHO har i 1992 justeret PTWI (midlertidig tolerabel ugentlig indtagelse) for bly til 25 µg/kg kropsvægt for både børn og voksne. PTWI-værdien for voksne har tidligere været 50 µg/kg kropsvægt for voksne, men blev nedsat ud fra et ønske om at begrænse blybelastningen af fostre /4.2/.

Belastning af voksne

Da voksne danskere regnes at have en gennemsnitsvægt omkring de 70 kg, svarer en PTWI på 25 µg/kg kropsvægt pr. uge til et ugentlig indtag på 1,75 mg bly pr. person. Dette kan sammenlignes med, at Levnedsmiddelstyrelsen har beregnet den gennemsnitlige indtagelse af bly med levnedsmidler og drikkevarer hos voksne danskere i 1988-1992 til 0,2 mg/uge og maksimalindtagelsen til 0,3 mg/uge /4.5/. Den nuværende indtagelse af bly for voksne giver således ikke grundlag for bekymring, selvom det altid kan diskuteres, om sikkerhedsmarginen mellem PTWI og den nuværende indtagelse er tilfredsstillende.

Belastning af børn

Situationen er anderledes for børn. I modsætning til PTWI-værdien for voksne, som kun omfatter levnedsmidler og drikkevarer, omfatter værdien for børn alle kilder til indtagelse (levnedsmidler, drikkevarer, luft, jord etc.). Tillige gælder, at denne værdi ikke bør overskrides, dvs. den indeholder ingen sikkerhedsfaktor, og børn, hvis blyindtagelse overskrider denne værdi, vil derfor i visse tilfælde være udsat for en sundhedsskadelig påvirkning /4.2, 4.5/.

I tabel 4.2 er beregnet, at den totale gennemsnitlige indtagelse af bly med levnedsmidler, drikkevand og luft for et ca. 1 års barn (kravlealderen) i 1994/95 udgjorde ca. 7,5 µg/kg kropsvægt pr. uge, mens den skønnede maksimalindtagelse udgjorde ca. 12,1 µg/kg kropsvægt pr. uge. Børns indtagelse af bly med jord/støv vil dog i visse situationer være den vigtigste kilde til blyindtagelse.
 

Tabel 4.2
Beregnet blyindtagelse hos et 1 års barn (kropsvægt ca. 10 kg).

Noter til tabel 4.2:

1. Oplysninger om bly i levnedsmidler svarer til 1988/92-data. Indtagelsen er beregnet af Levnedsmiddelstyrelsen /4.31/ udfra Kostundersøgelsen 1995 /4.42/ og Overvågningssystemet for Levnedsmidler 1988-1992 /4.5/. Den angivne maksimalsituation for levnedsmidler svarer til 95%-fraktilen /4.31/. For drikkevand er benyttet 1987-data hentet fra /4.6/, idet der ikke forventes at være sket nogen væsentlig ændring. Middelindtagelsen med luft er baseret på en baggrundsværdi (RISØ 1995) på 10 ng bly/m³, mens maksimalindtagelsen med luft er baseret på, at der i stærkt trafikerede områder er (Jagtvej i København 1995) er målt 26 ng bly/m³ /4.37/. Der er antaget en inhalationsrate på 10 m³/dag /4.6/.
    
2. I middelsituationen er forudsat en gennemsnitligt indtagelse af jord/støv på 0,2 g tørstof/dag, mens der i maksimalsituationen er forudsat en gennemsnitligt indtagelse på 3 g tørstof/dag /4.6/.
   

   De angivne jordkoncentrationer dækker følgende situationer:
   11 mg bly/kg TS svarer til det generelle bagrundsniveau i dansk landbrugsjord (jf. tabel 4.3). 40 mg bly/kg TS er det nuværende jordkvalitetskriterie, mens 100 - 200 mg bly/kg TS svarer til jord forurenet i et omfang, der ikke er usædvanligt i byområder (fx. i stærkt trafikerede områder)
    

Uanset disse usikkerheder viser tabel 4.2 dog klart, at børns belastning med bly må forventes i visse tilfælde at være tæt på eller overskride den anbefalede PTWI-værdi.

Luft

Indholdet af bly i luften er mindsket væsentligt i løbet af de sidste 10 år på grund af udfasningen af bly i benzin samt forbedret røggasrensning ved affaldsforbrændingsanlæg etc. Dette gælder både baggrundsniveauet, som er mindsket fra ca. 150 ng bly/m³ luft til ca. 10 ng bly/m³ luft og niveauet i særligt belastede områder, som er faldet fra ca. 1000 ng bly/m³ luft til <50 ng bly/m³ luft /4.6, 4.37/. Dette har mindsket indtagelsen af bly fra luften væsentligt. Indtagelsen af bly fra luften er i dag nede på et niveau, der er marginalt i forhold til andre kilder til blyindtagelse.

Arbejdsmiljø

Bly og dets kemiske forbindelser kan i tilstrækkelige doser medføre forgiftning af mennesker. Egentlige forgiftningstilfælde er sjældne i Danmark (typisk mindre end et tilfælde per år). Det vurderes dog, at en del danskere stadig er udsat for uønsket påvirkning i arbejdsmiljøet /4.2/.

Udviklingstendenser

Den atmosfæriske deposition er (jf. afs. 3.2) mindsket væsentligt i de sidste 10 år. Dette har mindsket indholdet af bly i visse fødevarer, især bladgrøntsager, hvilket har reduceret indtagelsen af bly hos voksne danskere. Denne udvikling har dog ikke haft betydning for blyindtagelsen hos børn, da børns indtagelse af bly med levnedsmidler især stammer fra mælk, og koncentrationen af bly i mælk ikke er ændret i de sidste 10 år /4.6, 4.31/.

Der sker vedvarende en langsom stigning af blyindholdet i landbrugsjorden (jf. afs. 4.2). Planter binder atmosfærisk bly til planteoverflader meget lettere, end bly optages fra jorden. Dette betyder, at en mindsket atmosfærisk deposition på kort sigt har meget større betydning for indholdet af bly i fødevarer end et øget indhold i landbrugsjord. Såfremt indholdet i landbrugsjord vedblivende øges, må det dog påregnes, at indholdet af bly i fødevarer på langt sigt kan stige påny.

Konklusion

Bly er sundhedsskadeligt og påvirker især nervesystemet, hvilket har betydning for indlæring og adfærd. Børn er den befolkningsgruppe, som er mest udsat. Børns belastning med bly må forventes i mange tilfælde at være tæt på eller overskride den anbefalede PTWI-værdi. Denne belastning beror især på indtagelsen af blyforurenet jord og støv samt levnedsmidler. Indholdet af bly i luften er mindsket stærkt i de sidste 10 år. Indtagelsen af bly fra luften er i dag nede på et niveau, der er marginalt i forhold til andre kilder til blyindtagelse.

4.2 Bly som et miljøproblem

Bly vides at kunne have en såvel akut som kronisk giftvirkning over for planter, dyr og mikroorganismer. Den reelle påvirkning vil variere fra art til art og iøvrigt afhænge af koncentrationen og tilgængeligheden af bly i miljøet.

Den viden om forekomsten af bly i miljøet, der er angivet i det følgende, omhandler opløseligt uorganisk bly. Organiske blyforbindelser er generelt giftigere end uorganisk bly /4.8/. Der er ingen data for forekomsten af organiske blyforbindelser i miljøet i Danmark. Sådanne forbindelser, som især stammer fra benzinadditiver, forventes kun at forekomme i koncentrationer væsentligt lavere end koncentrationerne af uorganisk bly.

4.2.1 Jordmiljøet

Den foreliggende viden om forekomsten af bly i jord i Danmark er sammenfattet i tabel 4.3. For jordmiljøet i Danmark gælder, at der ikke er rapporteret miljøeffekter, der kan henføres til blyforgiftning. Som det fremgår af tabel 4.3 er det dog sandsynligt, at der kan være skadevirkninger knyttet til forekomsten af bly i forurenet jord. Her kan bly forventes bl.a. at hæmme plantevækst og mikrobiel omsætning af organisk stof i jord.
 

Tabel 4.3
Forekomst af bly i jord i Danmark i relation til Miljøstyrelsens vejledende økotoksikologiske jordkvalitetskriterie for bly.

1. Baseret på /4.6, 4.9, 4.10, 4.26/. Værdien for landbrugsjord er baseret på undersøgelser fra 1992/93 /4.26/ og er baseret på 311 jordprøver fra hele Danmark. Værdien for særligt forurenede områder vedrører blyindholdet i nedfaldsområdet for regnvand fra blytage på Roskilde Domkirke. Denne værdi er en af de højeste værdier, der er rapporteret i Danmark, når der ses bort fra forekomst af metallisk bly i jorden.
    
2. Efter /4.10/. Data for moræneler bygger på prøver fra Storebælt udtaget 10-25 meter under havbunden. Data for smeltevands- og søsedimenter omfatter smeltevands-heteroliter (meget tynde vekslende lag af sand, ler og silt) fra Storebælt, smeltevandssand, smeltevandsler, søkalk og gytjer fra Vestsjælland. Alle prøver anses for upåvirket af menneskeskabt forurening. Størsteparten af morænelersprøverne (33 ud af 38) udviste værdier i intervallet 4-8 mg/kg TS. Den angivne maximalværdi beror på en prøve. Prøven med de næsthøjeste værdier var på 83 henholdsvis 69 mg/kg TS. En mulig forklaring på de få tilfælde af meget høje blykoncentrationer i moræneleren kan være, at der er tale om forekomster af blyholdige mineraler eller lign., som er transporteret til Danmark fra det øvrige Skandinavien under istiderne.
    
3. Fra /4.11/. Det vejledende økotoksikologiske jordkvalitetskriterie repræsenterer den højeste koncentration i jordmiljøet, ved hvilken der ikke kan forventes en økotoksikologisk effekt. Dette kriterie tager hensyn til påvirkning af mikroorganismer, invertebrater (såsom regnorme) og planter.

Tabel 4.4
Massebalance for bly i dansk landbrugsjord (gennemsnitsbetragtninger)

1. Data for 1993-1994 er hentet fra /4.22/. Data for ca. 1980 er hentet fra /4.23/. 1980-opgørelsen har ikke omfattet alle relevante kilder og fraførsler.
    
2. Beregnet ud fra middelværdien af de angivne intervaller.
    
3. Det årlige tab til jord af projektiler til jagt- og salonrifler er estimeret til 30-40 tons. Der er regnet med, at dette tab fordeler sig ligeligt på landbrugsjord og skove. Der er regnet med, at brugen af blyhagl til jagt på landbrugsarealer i dag er totalt ophørt.
    
4. Dækker en række kilder, såsom brug af forbrændingsslagge til markveje, afslid-ning af blychromatmaling fra markredskaber, og udspredning af aske fra halm- og træfyr. Størrelsen af disse kilder kan kun estimeres med stor usikkerhed.
    
5. Det gennemsnitlige indhold af bly i de øverste 30 cm af landbrugsjorden er regnet til 11,3 mg/kg TS, svarende til 55 kg pr. ha /4.26/. En årlig akkumulering på 0,08% svarer til en fordobling på 1250 år.

Omsætning i miljøet

Omsætning af uorganisk bly i miljøet er kendetegnet ved, at bly bindes stærkt til partikler eller udfældes som meget tungtopløselige kemiske forbindelser. Disse mekanismer betyder, at uorganisk bly i miljøet generelt ikke er særligt tilgængeligt for levende organismer. Tilgængeligheden beror på koncentrationen af frie blyioner, hvilket igen bl.a. beror på Ph. Vedvarende forsuring vil derfor øge tilgængeligheden af de eksisterende blyforekomster i miljøet.

Omsætningen af bly hos levende organismer er tæt knyttet til omsætningen af calcium. Bly vil derfor både hos dyr og mennesker især blive ophobet i knoglerne /4.8/. Dette er årsagen til, at bly tilsyneladende ikke ophobes via fødekæder. Langt de fleste jordorganismer opkoncentrerer ikke bly i forhold til deres omgivelser.

Planter optager bly både fra luften samt fra jorden. Atmosfærisk deposition vil hovedsageligt blive bundet på bladoverflader og stængler, mens størsteparten af optagelsen fra jorden vil blive tilbageholdt i rødderne. Transporten af bly gennem planter er generelt beskeden. Fra jorden optages bly som blyioner, der er opløst i jordvæsken. Koncentrationen af blyioner afhænger af mængden af bly i jorden, hvilken kemisk forbindelse bly indgår i, samt jordens evne til at binde blyioner. Denne evne afhænger igen af faktorer som indholdet af ler, sand og organisk stof, Ph samt indholdet af andre mineraler i jorden.

Alle kendte mekanismer til at binde bly i jorden er i princippet fuldt reversible. I praksis indstiller der sig en dynamisk ligevægt mellem mængden af bly opløst i jordvæsken og mængden af bly bundet til jordpartikler eller udfældet som tungtopløselige forbindelser. Dette betyder, at bly givet den tilstrækkelige tid før eller siden vil blive transporteret gennem jordmediet med nedsivende vand og grundvand. Under danske forhold må det forventes, at bly som hovedregel bevæger sig meget langsomt i jord. Der er formodentlig typisk tale om hastigheder svarende til, at det varer flere tusinde år at passere 1 m jordsøjle. I sandede jorder med lavt humusindhold og lavt pH er bly dog meget mere mobilt end i lerede jorder med højt humusindhold og højt pH.

Udviklingstendenser

Blymængden i dansk overfladejord vokser langsomt. Denne øgning beror på atmosfærisk deposition samt en række tilsigtede og utilsigtede anvendelser af bly, som medfører, at bly spredes til overfladejord. Øgningen vil, såfremt den fortsætter, medføre at planternes optagelse af bly fra jorden øges, og vil herudover ændre levevilkårene for andre levende organismer, der er i kontakt med overfladejord. Dette er en udvikling, som ikke kan betragtes som bæredygtig.

En massebalance for bly i dansk landbrugsjord blev første gang udarbejdet i 1980. Denne massebalance er opdateret i 1995 (jf. tabel 4.4). Som det fremgår, er stigningstakten for blymængden i landbrugsjord mindsket fra mere end 0,5% pr år i 1980 til ca. 0,1% pr. år i 1993-94. Denne reduktion skyldes først og fremmest en mindsket atmosfærisk deposition. Atmosfærisk deposition er dog stadig den vigtigste kilde til belastning af landbrugsarealer.

For skove kan tilvæksten anslås til omkring 0,1% pr. år, hvilket beror på brugen af riffelammunition til jagt samt atmosfærisk deposition. Det er her forudsat, at indholdet af bly i skovjord svarer til landbrugsjord, samt at ammunition spredes jævnt over skovarealet. Også for ikke-dyrkede arealer såsom hedesletter, enge o.lign må regnes med, at den atmosfæriske deposition bevirker en langsom øgning i jordens indhold af bly /4.22/.

De blymængder, der i dag deponeres (gælder lossepladser såvel som restprodukter anvendt til anlægsarbejder etc.) kan på langt sigt vise sig at være en kilde til væsentlig blybelastning af miljøet. Selv om bly bevæger sig yderst langsomt i depoter og jord, vil bly med tiden blive udvasket.

Deponering af bly kan derfor ikke betragtes som en endelig bortskaffelse, men snarere som en kontrolleret forsinkelse af udslip. De nuværende udslip af bly fra depoter er meget små. En forsat opbygning af blylagre i depoter må dog antages på langt sigt (tusinder af år), at medføre væsentligt stigende udslip. Disse udslip vil næppe påvirke indholdet af bly i overfladejord, men kan via grundvandstransport være en kilde til belastning af vandmiljøet.

Konklusion

Bly vides at være giftigt over for planter, dyr og mikroorganismer. Det er sandsynligt, at der kan være skadevirkninger knyttet til forekomsten af bly i forurenet jord i Danmark. Et andet vigtigt problem er, at der tilsyneladende stadig sker en langsom øgning af blykoncentrationen i landbrugsjord og andre typer overfladejord i Danmark. Denne øgning beror især på atmosfærisk nedfald, men også på brugen af ammunition, naturgødning og spildevandsslam mv. Stigningstakten er dog faldende.

4.2.2 Vandmiljøet

Den foreliggende viden om forekomsten af bly i vandmiljøer i Danmark er angivet i tabel 4.5 og 4.6.

Forgiftning af vandfugle med blyhagl

Blyforgiftning som et miljøproblem kendes i Danmark i forbindelse med forgiftning af vandfugle, især andefugle. Dette problem beror på, at vandfugle "spiser" blyhagl i den tro, at det er grus og småsten, som anvendes til at formale føden i fuglenes kråser. 1-2 blyhagl kan være dødelig dosis, og forgiftningen bevirker, at fuglen lammes og dør. Det er især knopsvaner, der er fundet blyforgiftede. Undersøgelser fra 1980'erne har vist, at blyforgiftning var den hyppigste dødsårsag for knopsvaner i Vestjylland /4.6/.

Problemet med blyforgiftning er formentligt generelt for mange vandfugle, der lever i vådområder, hvor jagt med blyhagl finder sted. Blyforgiftede vandfugle vil dog normalt søge skjul og derfor kun sjældent blive fundet af mennesker. Det er derfor især større fugle, der findes med symptomer på blyforgiftning /4.6/.

Brugen af blyhagl til jagt blev forbudt i 1993 (jf. afsnit 6.2). Amerikanske undersøgelser peger på, at risikoen knyttet til blyhagl hovedsageligt er begrænset til 1-2 år efter, at haglet er brugt, da haglene på grund af deres vægt langsomt synker ned i sedimentet /4.29/. Undersøgelser af dødfundet fuglevildt foretaget på Statens Veterinære Serumlaboratorium i de senere år synes at bekræfte denne vurdering, idet der dog stadig findes eksempler på blyforgiftet fuglevildt. Der er dog ikke i de senere år gennemført undersøgelser, der kan kvantificere blyforgiftning som dødsårsag sammenlignet med andre dødsårsager for dødfundet fuglevildt /4.29/.

Fiskelodder

Erfaringer fra bl.a. USA viser, at fiskelodder til lystfiskeri (især såkaldt klemmebly, dvs. små blyklumper, som klemmes fast om linen) ligeledes er en væsentlig kilde til forgiftning af vandfugle /4.7/. Eksempler på dette kendes også fra Danmark /4.29/.
 

Tabel 4.5
Forekomst af bly i vand i Danmark i relation til blys giftighed over for aquatiske organismer - forekomst i fisk og bioakkumulerende egenskaber.

1. Data for forekomst i vand, giftighed og kvalitetskrav i ferskvand og saltvand er angivet i µg/l. Data for forekomst i fisk er angivet i mg/kg tørstof.
    
2. Data for spildevand bygger på grundige målinger ved tre rensningsanlæg. Disse data anses for repræsentative, men der kan registreres blykoncentrationer, der falder udenfor det angivne interval.
    
3. Data for regnvand bygger på få målinger af ældre dato og må anses for usikre.
    
4. Data for kronisk giftighed angiver NOEC (No Observed Effect Concentration) værdier.
    
5. De angivne kvalitetskrav gælder efter initialfortynding eller uden for et eventuelt nærområde for spildevandsudledninger /4.41/.

Tabel 4.6
Forekomst af bly i sedimenter i Danmark - eksempler 1).
 

1. Indholdet af bly i sedimenter vil variere fra sted til sted afhængigt af forureningsbelastningen og sedimentets alder. De angivne data skal derfor kun opfattes som eksempler.
    
2. Glødetab svarer til indhold af organisk materiale.

Andre effekter i vandmiljøet

Der er ikke rapporteret andre miljøeffekter, der kan henføres til blyforgiftning i vandmiljøer i Danmark. Baseret på oplysningerne i tabel 4.5 må blyforbindelser betragtes som værende meget giftige over for organismer, der lever i vand. De fleste blyforbindelser synes at opfylde kriterierne for EUs miljøfareklassificering R50/R53 (Meget giftig for organismer, der lever i vand og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet), jf. /4.3/.

I følge oplysningerne i tabel 4.5 vurderes den nuværende belastning af vandmiljøet at være lav, men det kan ikke afvises, at bly vil hæmme dyre- og planteliv, hvor miljøeksponeringen er højest. Hvad angår sedimentlevende organismer (f.eks. bunddyr), er der ingen sikker viden om konsekvenserne af de blymængder, der stammer fra brugen af fiskeudstyr m.m.

Omsætning i miljøet

I vandmiljøet, herunder søer, vandløb og havmiljøet, forventes, at bly altovervejende bindes til partikler og ender i sedimentet. Bly opløst i vand kan blive optaget af biologiske organismer. Akvatiske organismer kan opkoncentrere bly i forhold til omgivelserne (jf. tabel 4.5). Der er dog ikke rapporteret om ophobning af bly via fødekæder (biomagnificiering). I sedimentet vil bly omdannes til meget tungtopløselige forbindelser, og formodes dermed at være meget lidt tilgængeligt for biologisk omsætning. I det omfang sedimentet genophvirvles af vandbevægelser, bunddyr m.m., vil bly kunne opløses påny, men må forventes hurtigt at sedimentere igen og vil med tiden blive overlejret af nyt materiale.

Da tilførslen af bly til vandmiljøet er faldende (jf. afs. 3.2), må det forventes, at koncentrationen af bly i overfladesedimenter også langsomt vil mindskes - i hvert fald på kortere sigt. Der findes dog ikke målinger for bly i sedimenter og havvand, der kan dokumentere denne udvikling. Den langsigtede udvikling er vanskelig at forudsige. På meget langt sigt kan udvaskningen af bly fra depoter og restprodukter anvendt til anlægsarbejder muligvis vise sig at være en væsentlig kilde til belastning af vandmiljøet og dermed også overfladesedimenter.

I geologisk perspektiv foregår der en naturlig udvaskning og transport af bly fra jordmiljøet til de marine sedimenter. Ultimativt vil bly ende i dybhavssedimenterne, hvorfra det på grund af bevægelserne i jordskorpen enten føres tilbage til jordens indre eller indgår i dannelsen af nye bjerge bl.a. ved bjergkædefoldning og vulkanudbrud. Tidsperspektivet for dette kredsløb er af størrelsen hundrede millioner til tusinder millioner år.

Konklusion

Det vigtigste problem med bly i vandmiljøet synes at være blyforgiftning af vandfugle, hvilket især kan tilskrives anvendelsen af bly til hagl og formodentlig også fiskelodder. Blyforbindelser er giftige for organismer, der lever i vand. Den nuværende belastning af vandmiljøet vurderes at være lav, men det kan ikke afvises, at bly vil hæmme dyre- og planteliv, hvor miljøeksponeringen er højest. Tilførslen af bly til vandmiljøet i Danmark er faldende. På meget langt sigt kan udvaskning af bly fra depoter være en væsentlig kilde til belastning af vandmiljøet. Udvaskning af bly fra jordmiljøet og aflejring af dette bly i marine sedimenter er dog en naturlig geologisk proces.

Blyforurening medfører omkostninger

Anvendelsen af bly indebærer, at bly før eller siden næsten uundgåeligt vil havne i forskellige former for affaldsprodukter eller blive spredt til omgivelserne (jf. afs. 3). På samfundsplan gøres en betydelig indsats for at kontrollere og minimere spredningen af bly til omgivelserne samt for at afbøde konsekvenserne af fortidens synder. Denne indsats omfatter bl.a.:

	Måling af blyindholdet i luftemissioner og diverse affalds- og restprodukter for at sikre, at gældende grænseværdier overholdes.
	Etablering og drift af renseforanstaltninger (f.eks. røggasrensning ved Stålvalseværket).
	Særlig behandling eller deponering af restprodukter, der ikke kan genanvendes p.g.a. højt blyindhold (f.eks. spildevandsslam samt flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg).
	Undersøgelser og oprensning/særlig bortskaffelse af forurenet jord og havnesedimenter.
	Administration og forskningsindsats knyttet til fastsættelse af grænseværdier og kontrol af, at disse overholdes.

Det er en delvist overset kendsgerning, at denne indsats er forbundet med væsentlige samfundsmæssige omkostninger - omkostninger, der reelt set blot er en naturlig følge af den udbredte anvendelse af bly. Desværre kan disse omkostninger kun skønnes med betydelig usikkerhed. Et væsentligt usikkerhedselement er, at omkostningerne ofte ikke beror på bly alene, men på en række (typisk 3-8) forskellige tungmetaller, for hvilke der er opstillet grænseværdier.

Omkostninger knyttet til bly i affald

I tabel 4.7 er gengivet resultaterne fra en fællesnordisk vurdering foretaget i 1994 /4.24/. Denne vurdering har skønnet omkostningerne, der er knyttet til forekomsten af bly, i en række af de vigtigste blybelastede affaldstyper i Danmark.

Vurderingen er baseret på data fra 1990-1993, og forudsætningerne afviger derfor lidt fra de blydata, der er præsenteret i afsnit 3, samt den nyeste viden om affaldsmængder. Størrelsesordenen af de beregnede omkostninger vurderes dog stadig at være realistisk.

Forudsætninger

Vurderingen er baseret på den forudsætning, at de nuværende omkostninger til kontrol og andre forureningsbegrænsende aktiviteter er forårsaget af de tungmetaller og andre kemiske forbindelser, for hvilke der er opstillet grænseværdier. Det er således antaget, at såfremt disse tungmetaller og kemiske forbindelser kunne fjernes fra affald, ville behovet for at bekoste kontrol og andre aktiviteter blive kraftigt reduceret og på længere sigt ophøre.

Reelt er benyttet det princip, at i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at adskille omkostningerne til bly fra omkostningerne forbundet med andre tungmetaller, er de samlede omkostninger fordelt ligeligt på alle de tungmetaller, for hvilke der er opstillet grænseværdier.

Resultat

Som det fremgår af tabel 4.7, skønnes de samlede omkostninger for de udvalgte affaldstyper at komme op på ca. 100 mio. DKK årligt. Sættes dette beløb i forhold til det totale blyforbrug i Danmark på 15.500-19.800 tons pr. år, kan den gennemsnitlige omkostning beregnes til 5,0-6,4 DKK pr. kg bly. Dette er en udgift, der overstiger verdensmarkedsprisen for bly, som for tiden (dec. 1996) er af størrelsen ca. 4 DKK pr. kg.

Det skal understreges, at disse beløb sandsynligvis underestimerer de reelle samlede omkostninger knyttet til bly. Omkostningerne forbundet med kemikalieaffald og fast affald til deponi er således ikke beregnet. Beregningerne har heller ikke omfattet omkostninger til sundhedsskader, administration og forskning, og beregningerne må generelt karakteriseres som konservative, idet der kun er medtaget omkostninger, som med sikkerhed helt eller delvist kan tilskrives bly.

Miljøomkostningerne knyttet til indsamling og genbrug af blyakkumulatorer dækkes idag af et særligt gebyr, som betales af forbrugerne. For andre blyholdige produkter dækkes omkostningerne af samfundet.
 

Tabel 4.7
Estimerede samfundsmæssige omkostninger knyttet til forekomsten af bly i udvalgte blybelastede affaldstyper i Danmark - primo 90-erne 1).

1. Efter /4.24/. Beregningerne bygger på data fra 1990-1993. De angivne blymængder vil derfor afvige lidt fra de data, der er givet i afsnit 3. Tilsvarende vil data for affaldsmængder kunne afvige fra den nyeste viden.
    
2. Der er medregnet omkostninger til luftemissionsmålinger, til måling af blyindhold i slagger til genanvendelse, til deponering af flyveaske (kunne være genanvendt, hvis blyindholdet var lavt) samt til særlig behandling og bortskaffelse af restprodukter fra sur røggasrensning.
    
3. Der er medregnet omkostninger til kildesortering samt til måling af blyindhold i kompost.
    
4. Der er medregnet omkostninger til måling af blyindhold i spildevandsslam samt til deponering af slam, som ikke kan/må udspredes på landbrugsjord.
    
5. Der er medregnet omkostninger til måling af blyindhold i havneslam samt til særlig transport og deponering af havneslam, som ikke kan/må klappes (udspredes) på havbunden.
    
6. Der er medregnet omkostninger til undersøgelser, bortgravning, transport og deponering af blyforurenet jord. Det er antaget, at ca. 22% af den samlede jordmængde bortskaffes på grund af blyforurening.
    
7. Der er medregnet omkostninger til etablering af røggasrensningsanlæg ved Stålvalseværket samt driftsomkostninger.
    
8. Omkostninger beror altovervejende på miljøbeskyttelsesforanstaltninger knyttet til oplagring og transport af blyakkumulatorer og andet blyskrot hos produkthandlere. For blyakkumulatorer dækkes disse omkostninger delvist af en særlig miljøafgift på nye akkumulatorer.

Konklusion

Den udbredte brug af bly i det danske samfund medfører betydelige omkostninger til kontrol og særlig behandling af affalds- og restprodukter. Disse omkostninger kan konservativt skønnes at udgøre omkring 100 mio. DKK årligt. For blyakkumulatorer finansieres disse omkostninger af et særligt gebyr. For andre anvendelser finansieres omkostningerne af samfundet. I et vist omfang er der tale om omkostninger, der først vil forsvinde, når alle miljøfarlige tungmetaller og kemiske forbindelser er fjernet fra affald.

I de følgende afsnit er de samfundsøkonomiske problemer forbundet med forskellige affaldstyper og forureningsproblemer uddybet.

4.4 Bly som et jordforureningsproblem

Problem

Blyforurening af jord kan være en kilde til sundhedsskadelig påvirkning af mennesker, især børn, og kan tillige påvirke bl.a. plantevækst og mikroorganismer i jord (jf. afsnit 4.1 og 4.2.1).

Som led i miljøbeskyttelsen har Miljøstyrelsen fastsat et vejledende jordkvalitetskriterie for bly på 40 mg bly/kg jord /4.4/. Såfremt indholdet af bly i jord overstiger denne værdi betragtes arealet som forurenet, og mulighederne for at anvende arealet er begrænset. Jord, der indeholder 40 mg bly/kg og derover, kan normalt kun bortskaffes til losseplads eller specialdepot.

Erfaringen har vist, at indholdet af bly i overfladejord i Danmark p.g.a. forurening mange steder overstiger denne værdi. Det drejer sig især om byområder, der er belastet gennem mange års brug af bly i benzin etc., men forhøjede koncentrationer i jord kan findes mange andre steder (jf. tabel 4.2).

Bly er det tungmetal, der oftest registreres i tungmetalforurenet jord. Undersøgelser har vist, at bly er registreret i ca. 70% af alle sager, hvor tungmetalforurenet jord er deponeret på lossepladser /4.25/. I den altovervejende del af disse sager var indholdet af bly i den deponerede jord større end 40 mg/kg jord /4.25/.

Omkostninger

Jordforurening medfører omkostninger til undersøgelser og "oprensning", som for blyforurenet jord udelukkende vil bestå i bortgravning af den forurenede jord, som deponeres på losseplads eller i specialdepot. I tabel 4.7 er de samlede samfundsmæssige omkostninger til "oprensning" af blyforurenet jord anslået til 28-39 mio. DKK årligt.

Kilder

De mængder af blyforurenet jord, som i dag kan registreres i Danmark, skyldes fortidens synder. Kilderne til blyforurening af jord har været utallige. I tabel 4.8 er peget på en række af de formodentlig vigtigste kilder.

Visse af disse kilder er i dag forsvundet eller stærkt begrænset. Brug af bly i benzin er stort set ophørt. Brug af blyholdig maling og blyhagl er stærkt begrænset. Adskillige virksomheder såsom batterifabrikker og støberier, som forarbejdede bly, har indstillet driften. Andre virksomheder har indført foranstaltninger til at begrænse jordforurening og andre emissioner og tab. Disse ændringer betyder, at en række af de formodentlig væsentligste kilder til jordforurening er forsvundet.

Der er dog stadig mange kilder tilbage, som medfører belastning af jord. Reelt er der tale om, at stort set enhver håndtering af bly og blyholdige produkter vil medføre tab af bly til jord. Tab der ofte her og nu og hver for sig synes små og måske ubetydelige, men som med tiden hober sig op og skaber behov for oprensning.

Tabel 4.8
Sandsynlige kilder til blyforurening af jord

Udviklingstendenser

I takt med, at den jordforurening, som eksisterer i dag, bliver fjernet, må det forventes, at behovet for at oprense blyforurenede områder vil blive mindsket. En forsat anvendelse af bly i det danske samfund vil dog medføre, at der også længere ud i fremtiden kan være behov for at oprense blyforurenet jord.

Mindre jordmængder betyder ikke nødvendigvis lavere omkostninger. I dag bortskaffes blyforurenet jord alene ved deponering. For at mindske behovet for deponeringskapacitet ville det være ønskeligt, at der blev udviklet og markedsført metoder til rensning af jord for tungmetaller, således at jorden kunne anvendes frit til alle formål. En sådan rensning vil dog formentlig betyde, at udgifterne til oprensning af forurenede grunde vil stige væsentligt i forhold til idag.

Konklusion

Bly er det tungmetal, der oftest registreres i tungmetalforurenet jord. Visse vigtige kilder til denne forurening (især benzinbly) er i dag forsvundet eller stærkt begrænset. På grund af blys udbredte anvendelse er der dog stadig mange kilder, der forårsager forurening af jord. En forsat anvendelse af bly i det danske samfund vil medføre, at der også længere ud i fremtiden kan være behov for at oprense blyforurenet jord.

4.5 Bly i spildevand og slam

Problem

Bly, der havner i spildevand, vil i vidt omfang blive fjernet ved den kommunale spildevandsrensning. Det fjernede bly vil blive opsamlet med spildevandsslam, som udspredes på landbrugsjord eller bortskaffes ved forbrænding eller deponering (jf. tabel 4.9 og 4.10). Den blymængde, som ikke opsamles i slam, vil blive tilledt vandmiljøet. Bly er erfaringsmæssigt et af de kemiske stoffer, som oftest overskrider de gældende grænseværier for udspredning af slam på landbrugsjord. Det er dog ikke muligt ud fra den eksisterende viden at estimere, hvor stor en del af slammængden, der tilføres lossepladser og forbrændingsanlæg primært på grund af blyindholdet.

Tabel 4.9
Bly i kommunalt spildevand 1992/93 1)

1. De angivne data bygger på målinger ved Marselisborg, Avedøre og Skævinge renseanlæg (jf. /4.14/).

Tabel 4.10
Skønnet bortskaffelse af bly med spildevandsslam i 1994 /3.3./

1. Gennemsnitsindholdet af bly i slam til landbrugsjord er på ca. 73 g pr. tons slamtørstof. I slam, der forbrændes eller deponeres, kan indholdet være op til ca. 470 g pr. tons slamtørstof

Bly i spildevand er således en kilde til belastning af landbrugsjord og vandmiljøet, men vil også give anledning til emission af bly til luft fra slamforbrændingsanlæg.

Tilledningen af bly til vandmiljøet med renset spildevand er mindsket betydeligt i løbet af de sidste 10 år. Denne udvikling hænger sammen med en reduktion af det atmosfæriske nedfald samt forbedret spildevandsrensning som følge af Vandmiljøplanen. Som angivet i afsnit 4.2.2 kan det ikke afvises, at de nuværende udledninger af bly med spildevand vil hæmme dyre- og planteliv i vandmiljøer, hvor miljøeksponeringen er højest. Miljøstyrelsen har ikke fastsat grænseværdier for udledningen af bly fra spildevandsrenseanlæg.

Tilførslen af bly med spildevandsslam til landbrugsjord er et problem, der indtil de senere år har været totalt overskygget af den atmosfæriske deposition af bly på landbrugsjord (jf. tabel 4.3). I takt med, at den atmosfæriske deposition er mindsket, er der fornuft i også at sætte ind over for blyindholdet i spildevandsslam. Dette hænger sammen med, at spildevandsslammet reelt kun udspredes på en lille del af det samlede landbrugsareal, og at spildevandsslam for disse områder i dag er klart den vigtigste kilde til tilførslen med bly /4.22/.

Miljøstyrelsens nuværende grænseværdi for indholdet af bly i spildevandsslam til landbrugsformål er 120 mg bly pr. kg slamtørstof eller 10000 mg bly pr. kg total fosfor. Der må udspredes 10 tons slamtørstof/ha pr. år. Slam må dog ikke udspredes på jord, hvor indholdet af bly i jorden overstiger 40 mg pr. kg tørstof /4.28/.

Tabel 4.11
Sandsynlige kilder til bly i spildevand og regnvand

1. Der er angivet de skønnede bidrag fra de forskellige kilder. At mængderne kraftigt overstiger de mængder, der er registreret i spildevandsslam (jf. tabel 4.10) beror formodentlig på, at der sker en tilbageholdelse af bly i kloaknettet og regnvandsafløb. Det er velkendt, at der kan registreres forhøjede koncentrationer af tungmetaller i spildevand og slam i forbindelse med rensning af kloaknet.

Kilder

I tabel 4.11 er angivet de skønnede bidrag af bly til spildevand og regnvand fra forskellige kilder. Det bemærkes, at brugen af bly til blytage og inddækning må anses for en meget væsentligt kilde, hvis betydning des-værre kun kan skønnes med betydelig usikkerhed.

Omkostninger

Bortskaffelse af spildevandsslam ved forbrænding eller deponering indebærer samfundsmæssige meromkostninger sammenlignet med udspredning på landbrugsjord. Disse alternativer medfører tillige andre miljøgener i form af emission af bly til luft og behov for deponeringskapacitet. Hertil kommer omkostninger til kontrolmålinger. De samlede omkostninger forbundet med bly i spildevandsslam er anslået til 4,5-7,4 mio. DKK årligt (jf. tabel 4.7).

Konklusion

Rensning af spildevand og regnvand for bly medfører, at bly opsamles i spildevandsslam. De vigtigste kilder til dette bly skønnes at være korrosion af blytage og blyinddækning på bygninger. Forekomsten af bly i spildevandsslam betyder, at slam er en kilde til blybelastning af landbrugsjord. I de tilfælde, hvor grænseværdien for udspredning af spildevandsslam på landbrugsjord er overskredet, forhindrer indholdet af bly, at slam udnyttes som gødning i landbruget og medfører tillige omkostninger til særlig bortskaffelse af slammet. Forekomsten af bly i spildevandsslam medfører herudover omkostninger til kontrolmålinger.

4.6 Bly i brændbart affald

Problemer

I Danmark findes ca. 30 forbrændingsanlæg, som tilsammen forbrænder årligt ca. 2 mio. tons affald svarende til ca. 26% af den samlede affaldsmængde (1994-data). Herudover blev i 1994 ca. 4 mio. tons affald genanvendt, mens ca. 1,8 mio. tons blev deponeret. Fra 1997 øges betydningen af forbrænding, da det herefter ikke længere er tilladt at deponere forbrændingsegnet affald. Det bemærkes, at Danmark sandsynligvis er det land i Europa, hvor mest affald bortskaffes ved forbrænding. Dette beror på den danske tradition for at udnytte overskudsvarmen ved forbrænding til fjernvarme.

Affaldsforbrænding er tillige en af de vigtigste kilder til emission af bly til luft i Danmark. Herudover er indholdet af bly i restprodukter begrænsende for anvendelsen af disse restprodukter. Omsætningen af bly i danske affaldsforbrændingsanlæg er vist i tabel 4.12.

Emissionen af bly til luft fra danske affaldsforbrændingsanlæg er mindsket kraftigt i de senere år på grund af forbedret røggasrensning. Dette beror på kravet om, at alle affaldsforbrændingsanlæg fra 1. juli 1995 skal rense for sure røggasser. Denne form for røggasrensning har også en væsentlig effekt på rensningen for tungmetaller. I dag, da alle anlæg har sur røggasrensning, vil emissionen være nede på 2,2-3,6 tons bly årligt /3.3/.

Den effektive røggasrensning ved affaldsforbrændingsanlæg har desværre skabt nye problemer. Nogle af de metoder, der er indført til rensning af de sure røggasser, har vist sig at give et restprodukt, hvorfra bly meget let kan udvaskes. Disse restprodukter kan derfor ikke deponeres på almindelige kontrollerede lossepladser, men kræver en særlig form for behandling og deponering. Der er endnu ikke fundet en løsning på dette problem.

Tabel 4.12
Massebalance for bly i affaldsfo,rbrændingsanlæg i Danmark, 1994 /3.3/.

1. Tilførslen er beregnet udfra de angivne fraførsler.
    
2. I 1994 blev ca. 5% af den samlede affaldsmængde afbrændt på anlæg uden sur røggasrensning.

I løbet af de sidste 10 år er der blevet opbygget en praksis for genanvendelse af slagger til anlægsarbejder. Formålet med denne praksis er at mindske behovet for deponeringskapacitet og spare på naturlige ressourcer så som sand og grus. Miljøstyrelsens nuværende grænseværdi for indholdet af bly i slagger til dette formål er 3.000 mg bly/kg tørstof.

Denne form for genanvendelse har i en række tilfælde haft karakter af diffus spredning, hvilket ikke er ønskeligt. Udviklingen går derfor i retning af kun at tillade genanvendelse under kontrollerede forhold, som kan sammenlignes med deponering. På langt sigt er det dog ikke ønskeligt, at der udlægges så mange blydepoter, da en væsentlig del af blyindholdet i slaggerne må antages at kunne udvaskes /4.20/. Udvaskningen er i praksis styret af en række kemiske mekanismer, som bevirker, at udvaskningen udstrækkes over en meget lang periode (adskillige tusinde år). I startfasen er udvaskningen hæmmet af et højt pH, som med tiden sænkes på grund af udvaskning af alkalisk materiale, hvorved udvaskningen af bly øges væsentligt. Den øgede udvaskning må dog forventes modvirket af, at slaggen med tiden forvitrer og nedbrydes til lerlignende partikler med en adsorptionskapacitet svarende til lerjord /4.43/. Dette sænker transporthastigheden for bly gennem slaggen, svarende til hvad der kan forventes for almindelig jord (jf. afs. 4.2). Forvitringen af slagger til lerlignende partikler vil givetvis tillige øge den blymængde, som er tilgængelig for udvaskning. Det samlede billede vurderes at være, at en væsentlig del af blyindholdet i slagger må antages med tiden at kunne frigives og at slaggedepoter derfor, såfremt blyindholdet i slagger ikke reduceres, kan være en kilde til væsentlig belastning af miljøet engang i fremtiden.

Flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg bortskaffes idag udelukkende ved deponering, da indholdet af bly og andre tungmetaller er for højt til at tillade nogen anden form for bortskaffelse. Også for disse materialer gælder, at størsteparten af blyindholdet må forventes før eller siden at blive udvasket. Det er vigtigt, at denne udvaskning i mange tilfælde først vil finde sted på et tidspunkt, da enhver form for overvågning og behandling af perkolat må antages for længst at være ophørt.

Kilder

I tabel 4.13 er angivet de skønnede bidrag af bly til brændbart affald fra forskellige kilder. Som det fremgår, er der tale om mange forskellige kilder, hvis betydning i visse tilfælde kun kan skønnes med betydelig usikkerhed. Det bemærkes, at bly i billedrør og glas på kort sigt næppe er tilgængeligt for udvaskning, men på langt sigt må forventes også at kunne frigives. Dette hænger sammen med, at glas er et materiale, der naturligt forvitrer i løbet af et par tusinde år.

Omkostninger

I tabel 4.7 er de særlige omkostninger ved bly i brændbart affald opgjort til 6,4-17 mio. DKK årligt. I dette overslag er medregnet kontrolmålinger af luftemission og blyindhold i slagger, udgifter til deponering af flyveaske, samt særlig behandling og deponering af røggasrensningsprodukter.

Tabel 4.13
Sandsynlige kilder til bly i brændbart affald /3.3/.

1. Der er angivet de skønnede bidrag fra de forskellige kilder. Den skønnede totale tilførsel på 520-1200 tons anses for at være i god overensstemmelse med den tilførsel på 830 tons (jf. tabel 4.12), som kan registreres på danske forbrændingsanlæg udfra målinger på restprodukter og emissioner.
    
2. Omfatter bl.a. blyplomber på stålwirer (f.eks. gearkabler til cykler) og blytråd i "Gardisette" gardiner

Konklusion

Der er ikke medregnet omkostninger til røggasrensning, da det er vurderet, at standarden for røggasrensning idag er bestemt af behovet for at fjerne de sure røggasser, og at det er uvist, om kilderne til disse sure røggasser (klor og svovl) kan fjernes i et omfang, der gør det muligt at undvære den sure røggasrensning. Det skal dog understreges, at såfremt bly kun var tilstede i brændbart affald i en mængde, der svarer til naturlig forekomst som følgestof, ville de nuværende grænseværdier for blyemission fra forbrændingsanlæg kunne overholdes uden røggasrensning (jf. afs. 5.2).

Affaldsforbrænding er stadig en af de vigtigste kilder til emission af bly til luft i Danmark. Forbedret røggasrensning har medført, at denne emission er reduceret betydeligt, men også at bly i stort omfang opsamles med restprodukter fra forbrændingsprocessen (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter). Forekomsten af bly i affald skyldes altovervejende den udbredte brug af bly i produkter. Det er ikke muligt at udpege enkelte kilder som hovedansvarlige. Deponeringen eller genanvendelsen af de blyholdige restprodukter vil give et langtsigtet problem, da bly med tiden vil blive udvasket. Indholdet af bly forhindrer i dag genanvendelse af røggasrensningsprodukter og medfører derved omkostninger til deponering og anden særlig bortskaffelse. Hertil kommer omkostninger til kontrolmåling af slagger. Bly er således et problemstof i forbindelse med affaldsforbrænding, håndtering og genanvendelse af restprodukter.

4.7 Andre problemer

Jern- og stålskrot

Bly er sammen med cadmium de to tungmetaller, der giver de største miljøproblemer ved omsmeltning af jern- og stålskrot. Ved omsmeltningen af jern- og stålskrot vil bly altovervejende fordampe. Størsteparten af blymængden vil blive tilbageholdt som filterstøv ved røggasrensningen, mens en mindre mængde vil blive emitteret til luft. Herudover vil der være bly i det producerede stål, samt i slagger og andre restprodukter, der genanvendes til anlægsarbejder eller deponeres. Filterstøvet vil blive eksporteret med henblik på genvinding af metaller (primært zink). Det vides ikke, om der også sker en genvinding af bly fra filterstøvet.

Tabel 4.14
Sandsynlige kilder til bly i jern- og stålskrot

Hvad angår røggasrensning, er Stålvalseværket i dag pga. miljøkrav, blandt de mest avancerede sekundære stålværker i Europa. På trods heraf er Stålvalseværket en af de vigtigste punktkilder til emission af bly til luft i Danmark og tegner sig for ca. 10% af den samlede emission. Hertil kommer, at Stålvalseværket afholder store omkostninger til luftrensning og kontrolmålinger (jf. tabel 4.7). Dette er omkostninger, der i betydeligt omfang skyldes bly, og som reelt må betegnes som en samfundsmæssig omkostning knyttet til brugen af bly i Danmark. I praksis virker disse omkostninger som en hæmsko på Stålvalseværket i konkurrencen med andre europæiske stålværker, der ikke er underlagt samme miljøkrav.

Kilderne til bly i jern- og stålskrot er mange, og det er ikke muligt med sikkerhed at angive betydningen af de enkelte kilder. I tabel 4.14 er angivet en række af de sandsynligvis vigtigste kilder. De samfundsmæssige omkostninger forårsaget af bly er anslået til 24 mio. DKK årligt (jf. tabel 4.7).

Konklusion

Den udbredte brug af bly i det danske samfund medfører væsentlige problemer ved genanvendelsen af jern og stål. Disse problemer omfatter emission af bly til luft, spredning af bly i samfundet som forurening i skrotbaseret jern og stål, samt væsentlige omkostninger til forureningsbegrænsning.

Kompost

Bly er det tungmetal, som traditionelt har skabt de største problemer ved fremstilling af kompost ud fra husholdningsaffald. I mange år har det været vanskeligt at fremstille en kompost, der kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier med hensyn til bly (120 mg bly/kg tørstof til landbrugsjord og 60 mg bly/kg tørstof til havebrug).

Årsagerne hertil har dels været en betydelig atmosfærisk deposition, der har øget indholdet af bly i madaffald og haveaffald. Hertil kommer, at mange industrielle produkter med bly ender i husholdningsaffald (jf. tabel 4.15), og at det har været vanskeligt at opnå en tilstrækkeligt effektiv sortering.

Først med etableringen af effektiv kildesortering omkring 1990, som det kendes fra Vejle, Århus kommuner m.fl., har det været muligt at sænke blyindholdet i kompost til et niveau, hvor komposten uden betænkeligheder kan tillades anvendt også i private haver. Indholdet af bly i den bedste kompost fremstillet i Danmark er i dag nede på et niveau omkring 30 mg bly/kg tørstof. Til sammenligning kan nævnes, at i Norge og Sverige, hvor mekanisk sortering er dominerende, kan kompost baseret på husholdningsaffald normalt ikke anvendes til landbrugsformål. Her vil indholdet af bly i færdig kompost i mange tilfælde være oppe på over 300 mg bly/kg tørstof.

Tabel 4.15
Sandsynlige kilder til bly i kompost baseret på komposterbart husholdningsaffald

Forekomsten af bly i husholdningsaffald medfører således samfundsmæssige omkostninger, dels til kontrolmålinger på færdig kompost, dels ved at kommuner og affaldsselskaber er tvunget til at etablere sorteringssystemer baseret på kildesortering, som erfaringsmæssigt er dyrere end systemer baseret på central mekanisk sortering. De samlede samfundsmæssige omkostninger forårsaget af bly, er anslået til 2,1-10 mio. DKK årligt (jf. tabel 4.7).

Konklusion

Forekomsten af bly i husholdningsaffald har traditionelt skabt problemer ved fremstilling af kompost. Indførslen af kildesortering har medført, at kompost i dag kan overholde grænseværdien for bly. Dette har medført en fordyrelse af indsamlingen og sorteringen af affald og dermed af den færdige kompost.

Havnesedimenter

Havnesedimenter, dvs. bundmaterialer fra havne og sejlrender, indeholder normalt bly og andre tungmetaller, som stammer fra udledning af spildevand og regnvand fra omkringliggende by- og havnearealer samt fra bundmaling på skibe etc. For at vedligeholde vanddybder er det i mange havne nødvendigt jævnligt at opgrave havnesedimenter.

Havnesedimenter bortskaffes typisk ved klapning, dvs. dumpning i nærliggende havområder, men vil i de tilfælde, hvor indholdet af tungmetaller er for højt til at tillade klapning, blive deponeret i specialdepot. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for havneslam til klapning er på 700 mg bly/kg glødetab.

Den totale mængde havnesedimenter, der årligt deponeres i specialdepot i Danmark, udgør ca. 185.000 tons tørstof svarende til ca. 5% af den totale mængde havnesedimenter i 1990 /4.39/.

Forekomsten af bly i havnesedimenter medfører samfundsmæssige omkostningerne dels til kontrolmålinger for bly, inden der tages beslutning om bortskaffelse, dels i form af meromkostninger ved deponering i specialdepot fremfor klapning. De samfundsmæssige omkostninger forårsaget af bly i havnesedimenter er anslået til 2,1 -10 mio. DKK årligt (jf. tabel 4.7).

Konklusion

Udledning af bly til havneområder medfører samfundsmæssige meromkostninger i form af kontrolmålinger og specialdeponering af havnesedimenter.
 

Som det fremgår af de foregående afsnit, må bly betragtes som et problemstof. Den udbredte brug af bly i Danmark og i andre lande medfører, at væsentlige blymængder tilføres miljøet i Danmark. Disse tab finder sted på mange tidspunkter gennem livsforløbet for blyholdige produkter - både ved produktion, brug og bortskaffelse.

Tabet af bly til miljøet i Danmark er mindsket væsentligt i forhold til tidligere. Dette gælder både for luft, vand og jord. Dette skyldes især begrænsningen i brugen af bly til benzin og blyhagl samt bedre rensning af røggasser og spildevand. Der er dog stadig mange væsentlige kilder til miljøbelastning tilbage. Hertil kommer, at indsatsen med rensning, som nærmere beskrevet i det følgende, reelt har bevirket, at en umiddelbar direkte påvirkning af mennesker og miljø er ændret til en mere langsigtet indirekte påvirkning og et samfundsøkonomisk problem.

Det grundlæggende problem ved bly er, at bly er et grundstof og derfor unedbrydeligt. Bly har, så vidt det vides, ingen nyttig biologisk funktion, men er tværtimod i tilstrækkeligt høje koncentrationer giftigt for mennesker og andre biologiske organismer

Udover de direkte påvirkninger af mennesker og miljø er bly på mange måder et vigtigt problemstof ved behandling, genanvendelse og bortskaffelse af affald og restprodukter.

De vigtigste problemer, der er knyttet til brugen af bly og spredningen til miljøet i Danmark kan sammenfattes som følger:

Belastning af børn

Bly er sundhedskadeligt og påvirker især nervesystemet, hvilket har betydning for indlæring og adfærd. Børn er den befolkningsgruppe, som er mest udsat. Børns belastning med bly må forventes i mange tilfælde at være tæt på eller overskride den anbefalede PTWI-værdi. Denne belastning beror især på indtagelsen af blyforurenet jord og støv samt levnedsmidler.

Indholdet af bly i visse levnedsmidler, især bladgrøntsager, er mindsket i de senere år på grund af mindsket atmosfærisk deposition. Såfremt øgningen af blyindholdet i landbrugsjord får lov til at fortsætte, må det forventes, at indholdet af bly i levnedsmidler på langt sigt kan stige påny.

Indholdet af bly i luften er mindsket stærkt i de sidste 10 år pga. udfasningen af bly i benzin og bedre røggasrensning ved affaldsforbrændingsanlæg mm. Indtagelsen af bly med indåndingsluft er i dag nede på et niveau, der er marginalt i forhold til andre kilder til blyindtagelse.

Skadevirkninger på miljøet

Bly vides at være giftigt over for planter, dyr og mikroorganismer. Det er sandsynligt, at der kan være skadevirkninger knyttet til forekomsten af bly i forurenet jord i Danmark. Et andet vigtigt problem er, at der tilsyneladende stadig sker en langsom øgning af blykoncentrationen i landbrugsjord og andre typer overfladejord i Danmark. Denne øgning beror især på atmosfærisk nedfald, men også på brugen af ammunition, naturgødning og spildevandsslam mv. Stigningstakten er dog faldende.

Det vigtigste problem med bly i vandmiljøet synes at være blyforgiftning af vandfugle, hvilket især kan tilskrives anvendelsen af bly til hagl og formodentlig også fiskelodder. Blyforbindelser er giftige for organismer, der lever i vand. Den nuværende belastning af vandmiljøet vurderes at være lav, men det kan ikke afvises, at bly vil hæmme dyre- og planteliv, hvor miljøeksponeringen er højest. Tilførslen af bly til vandmiljøet i Danmark er faldende. På meget langt sigt kan udvaskning af bly fra depoter være en væsentlig kilde til belastning af vandmiljøet.

Blyforurenet jord

Bly er det tungmetal, der oftest registreres i tungmetalforurenet jord. Visse vigtige kilder til denne forurening (især benzinbly) er i dag forsvundet eller stærkt begrænset. På grund af blys udbredte anvendelse er der dog stadig mange kilder, der forårsager forurening af jord. En forsat anvendelse af bly i det danske samfund vil medføre, at der også længere ud i fremtiden kan være behov for at oprense blyforurenet jord.

Problemer ved affaldshåndtering

Den vidtspredte brug af bly og blys unedbrydelighed medfører, at betydelige blymængder uundgåeligt vil havne i forskellige former for affald og restprodukter fra affaldsbehandling. Forekomsten af bly giver en række væsentlige problemer for samfundets affaldshåndtering:

	Bly hæmmer eller forhindrer genanvendelsen af restprodukter, der i stedet må deponeres på losseplads.
	Bly indeholdt i affald og restprodukter deponeret på lossepladser eller anvendt til anlægsarbejder vil på langt sigt udvaskes og kan være en kilde til væsentlig blybelastning af miljøet.
	Der er betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med kontrol af blyindholdet i emissioner til luft og vand og restprodukter fra affaldbehandling samt særlig behandling (f.eks. deponering) af restprodukter, der ikke kan tillades genanvendt.

Bly hæmmer genanvendelse

At indholdet af bly kan hæmme eller forhindre genanvendelse af restprodukter er idag relevant for spildevandsslam samt restprodukter fra affaldsforbrænding (slagger, aske og røggasrensningsprodukter). Indholdet af bly er endvidere et problem ved produktion af affaldskompost udfra organisk affald fra husholdninger.

Udvaskning fra depoter

Idag ophobes store mængder bly med affald i lossepladser eller med restprodukter (f.eks. slagger fra affaldsforbrænding) i veje o.lign. En forsat ophobning af bly i sådanne depoter kan med tiden (hundrede til tusinder af år) medføre væsentligt stigende udslip til miljøet pga. udvaskning af bly fra depoterne. Denne udvaskning vil i mange tilfælde først finde sted på et tidspunkt, da enhver form for overvågning og behandling af perkolat må antages at være ophørt. Problemets fremtidige omfang afhænger af, hvor længe der fortsættes med at ophobe bly i depoter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De nuværende samlede omkostninger knyttet til forekomsten af bly i brændbart affald, affaldskompost, spildevandsslam, jern- og stålskrot, havnesedimenter, forurenet jord samt ved genbrug af bly er således vurderet til omkring 100 mio. DKK årligt, hvilket svarer til 5-6 DKK pr. kg bly, der hvert år bruges i Danmark. Denne omkostning er på niveau med eller større end verdensmarkedsprisen for bly. Disse omkostninger dækkes for blyakkumulatorer idag af et særligt gebyr. For andre anvendelser finansieres omkostningerne af samfundet.

Af væsentlige forhold knyttet til de enkelte typer restprodukter skal nævnes:

Spildevandsslam

De vigtigste kilder til bly i spildevandsslam skønnes at være korrosion af blytage og blyinddækning på bygninger. Forekomsten af bly i spildevandsslam betyder, at slam er en kilde til blybelastning af landbrugsjord. I de tilfælde, hvor grænseværdien for udspredning af spildevandsslam på landbrugsjord er overskredet, forhindrer indholdet af bly, at slam udnyttes som gødning i landbruget og medfører tillige omkostninger til særlig bortskaffelse af slammet. Forekomsten af bly i spildevandsslam medfører herudover omkostninger til kontrolmålinger.

Affaldsforbrænding

Affaldsforbrænding er stadig en af de vigtigste kilder til emission af bly til luft i Danmark. Forbedret røggasrensning har medført, at denne emission er reduceret betydeligt, men også at bly i stort omfang opsamles med restprodukter fra forbrændingsprocessen (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter). Forekomsten af bly i affald skyldes altovervejende den udbredte brug af bly i produkter. Det er ikke muligt at udpege enkelte kilder som hovedansvarlige. Indholdet af bly hæmmer i dag genanvendelsen af slagger (kan kun genanvendes under kontrollerede forhold) og forhindrer i dag genanvendelse af røggasrensningsprodukter (må deponeres) og medfører derved omkostninger til deponering og anden særlig behandling. Hertil kommer omkostninger til kontrolmåling af slagger.

Jern- og stålskrot

Den udbredte brug af bly i det danske samfund medfører, at der ved genanvendelsen af jern og stål sker emission af bly til luft samt spredning af bly i samfundet som forurening i skrotbaseret jern og stål. Hertil kommer væsentlige omkostninger til forureningsbegrænsning ved omsmeltning af jern og stål.

Affaldskompost

Forekomsten af bly i husholdningsaffald har traditionelt gjort det vanskeligt at fremstille kompost med tilstrækkeligt lavt indhold af bly. Indførsel af kildesortering har betydet, at kompost i dag kan overholde grænseværdien for bly. Dette har medført en fordyrelse af indsamlingen og sorteringen af affald og dermed af den færdige kompost.

Havnesedimenter

Udledning af bly til havneområder medfører samfundsmæssige meromkostninger i form af kontrolmålinger og specialdeponering af havnesedimenter.

5.2 Vurdering

Det er klart, at samfundet på mange måder har haft succes med at mindske den direkte påvirkning af mennesker og miljø ved indgreb overfor enkelt-anvendelser (f.eks. bly i benzin), at begrænse udslip til luft og vand gennem rensning (f.eks ved affaldsforbrænding og spildevandsrensning) samt ved at opstille grænseværdier, der sikrer, at restprodukter fra disse renseprocesser og andet affald bliver bortskaffet kontrolleret. Omkostningerne ved disse renseprocesser og affaldsbortskaffelsen afholdes dog typisk af samfundet.

På trods af denne indsats giver anvendelsen af bly i produkter stadig betydelige problemer af sundhedsmæssig, miljømæssig og samfundsøkonomisk karakter. I et vist omfang er en række umiddelbare problemer (f.eks. emission til luft fra affaldsforbrænding) reelt forvandlet til langsigtede problemer (f.eks. udvaskning af bly fra restprodukter fra affaldsforbrænding).

Rensning betyder primært, at problemet flyttes

Renseprocesser giver således ikke en langsigtet løsning, når det drejer sig om forurening med et tungmetal som bly.

Ved renseprocesser er det muligt at minimere de direkte udslip af bly til miljøet (luft, vand, jord) og afbøde virkningerne af de udslip, der finder sted. Hvor meget udslippene og virkningerne skal mindskes, er stort set kun et spørgsmål om, hvor mange penge der bruges på rensningsforanstaltninger.

Da bly er et grundstof og derfor unedbrydeligt, er der dog reelt tale om, at udslippet af bly flyttes fra et medie (typisk luft, vand) til et andet (ofte vand, jord), og at der herved opnås en kontrolleret forsinkelse af udslippet. Denne forsinkelse betyder en umiddelbar forbedring i belastningen af mennesker og miljø, men efterlader samtidig mange problemer for fremtiden.

Det kan argumenteres, at visse af disse problemer (især frigivelse af bly fra depoter) ligger så langt ud i fremtiden (fra hundrede til tusinde af år), at der utvivlsomt inden da vil være udviklet tekniske løsninger til at afhjælpe disse problemer, og at der derfor ikke er grund til at bekymre sig om disse problemer i dag. Til dette argument kan indvendes, at tekniske løsninger ofte indebærer væsentlige samfundsmæssige omkostninger også i fremtiden. Hertil kommer, at det er svært at forudse, hvilke problemer og tidsperspektiver, der er relevante at tage højde for idag, samt at enhver generation principielt bør løse sine egne problemer.

Bly hæmmer genanvendelse

Et afgørende problem allerede i dag er, at bly forhindrer eller hæmmer genanvendelsen af restprodukter, hvorved disse må deponeres. Dette forhindrer, at materialekredsløbene i samfundet kan lukkes, således at forbruget af naturlige ressourcer og behovet for deponeringskapacitet kan minimeres. Mindre forbrug af naturlige ressourcer og mindre deponering er vigtige miljøpolitiske målsætninger i Danmark (jf. Miljø- og Energiministeriets natur- og miljøpolitiske redegørelse fra 1995 /5.1/). Disse problemer er ikke forbundet med bly alene, men også med en række andre tungmetaller og miljøfarlige organiske stoffer. Bly er dog i mange sammenhænge et centralt problemstof.

Kilder til blybelastningen

Det generelle billede idag er, at blybelastningen er et resultat af bidrag fra mange forskellige tilsigtede anvendelser af bly. Bidragene fra de enkelte kilder er til tider små, men tilsammen bliver de væsentlige. Dette gælder især for kilder til belastning af affald, men også for jordforurening og emission af bly til luft. Enkelte problemer kan dog henføres til bestemte anvendelser af bly, f.eks. problemet med forgiftning af vandfugle.

Det er vigtigt at bemærke, at problemerne med bly i affald altovervejende hænger sammen med tilsigtede anvendelser af bly (dvs. brugen af bly i produkter), og ikke den naturlige forekomst af bly i diverse materialer.

Til illustration heraf er i tabel 5.1 præsenteret et regneeksempel, der viser, hvilke koncentrationsniveauer, der kan forventes i røggasemission og restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, såfremt disse alene blev tilført brændbart organisk materiale med naturligt indhold af bly.

Tabel 5.1
Regneeksempel for forbrænding af affald, der kun indeholder bly fra naturlige kilder.

1. Forudsat en røggasmængde på 6,5 Nm³ luft/kg affald, en slaggeproduktion på 230 g/kg affald, og en produktion af flyveaske og røggasrensningsprodukt på 30-50 g/kg affald /3.3/.

Som det fremgår af dette eksempel, kan det antages, at den nuværende grænseværdi for emission af bly til luften ville kunne overholdes uden nogen form for røggasrensning, samt at indholdet i slagger stort set ville svare til indholdet i jord. Kun for flyveaske og røggasrensningsprodukter vil der muligvis stadigvæk være tale om koncentrationer, der kræver overvågning og kontrolleret bortskaffelse.

5.3 Løsningsmuligheder

Følgende muligheder står principielt til rådighed for at mindske miljøbelastningen med bly:

	Substitution, dvs. bly erstattes med andre mindre miljøfarlige stoffer.
	Genanvendelse, dvs. bly og de produkter, som det indgår i, holdes i så vidt muligt lukkede kredsløb for at undgå emissioner til miljøet og tab til affaldsstrømme.
	Rensning med efterfølgende deponering af restprodukter fra rensningsprocesserne.

Substitution

Af disse muligheder er substitution den eneste, som vil medføre en effektiv løsning, der også er holdbar på langt sigt. Substitution er en løsning, som er brugbar over for alle anvendelser af bly, såfremt der findes alternativer, der teknisk og økonomisk kan leve op til bly. Ulempen ved substitution er, at alternativer til bly i visse tilfælde vil være dyrere, hvilket er en omkostning, der vil belaste producenter og brugere af de aktuelle produkter. Denne omkostning skal vejes op imod de miljømæssige fordele og de samfundsmæssige besparelser, der opnås ved at undgå anvendelsen af bly.

Genanvendelse

Genanvendelse er et middel, der i visse sammenhænge kan være effektivt til at begrænse tabet af bly til miljøet og affaldsstrømme. Dette gælder anvendelser af metallisk bly og især anvendelser såsom blyakkumulatorer og kabelkapper, hvor der er tale om anvendelser, der ikke medfører væsentligt tab af bly i brugsfasen.

For brugen af bly som kemisk forbindelse (f.eks. pigmenter og glasur) og mange mindre anvendelser af bly som metal er genanvendelse dog næppe et realistisk alternativ, dels fordi det er vanskeligt at sikre en separat indsamling af produkterne, dels fordi det vil være meget vanskeligt at trække blyet ud af produkterne igen eller at udforme produkterne således, at de kan genanvendes flere gange. I tabel 5.2 er givet en vurdering af i hvilket omfang genanvendelse anses for realistisk for de enkelte af blys anvendelser.

Selv for anvendelser, hvor det er let at genanvende bly, må der påregnes tab af bly til miljøet eller affaldsstrømme. For blyakkumulatorer vil der f.eks. ske tab til bl.a. luft ved støbeprocesser og omsmeltning af kasserede akkumulatorer, foruden at det næppe kan undgås, at enkelte akkumulatorer havner i affaldsforbrændingsanlæg eller blandes op med jern- og stålskrot.

Om disse tab kan accepteres, må bero på en vurdering for den enkelte anvendelse. Det forhold, at kredsløbet aldrig kan lukkes helt betyder dog, at genanvendelse principielt bør betragtes som en overgangsordning.

Endelig bemærkes, at i de tilfælde, hvor der satses på genanvendelse som et middel til at forebygge miljøbelastning, vil det normalt ikke være tilfredsstillende at stole på de almindelige markedsmekanismer, da effektiviten af genanvendelsesordningen så vil variere i takt med efterspørgslen på de indsamlede materialer. Det vil typisk være nødvendigt at sikre effektiviteten ved pantordninger, gebyrarrangementer eller andet, som vil virke som en omkostning for brugere eller producenter.

Rensning

Som allerede nævnt (jf. afs. 5.2) vil rensning ikke være en langsigtet løsning overfor miljøbelastningen med et tungmetal som bly. Uanset, hvilke løsninger der satses på vil der i en lang periode fremover dog stadig være behov for effektiv rensning.

I kraft af, at bly er blevet anvendt i industrielle produkter i mange år, findes der i det danske samfund et betydeligt lager af bly. Det er skønnet, at der i diverse blyholdige produkter i brug i samfundet (især kabelkapper, tagplader og inddækningsbly) idag er ophobet et sted mellem 220.000 og 410.000 tons bly /3.3/. Dette svarer til 11-26 års blyforbrug i Danmark. Når disse industriprodukter kasseres og ender som affald etc. vil dette lager langsomt blive frigivet og dermed være en mulig kilde til belastning af miljø og mennesker i mange år fremover. For at minimere denne belastning er det nødvendigt forsat at gøre en indsats for at indsamle, frasortere og genanvende bly og blyholdige produkter samt ved rensning at mindske det udslip af bly til miljøet, som finder sted ved behandling og bortskaffelse af affaldsprodukter.

En produktorienteret indsats

Sammenfattende skal vurderes, at en langsigtet effektiv løsning af blyproblemet i Danmark nødvendigvis må være baseret på princippet om substitution, idet der satses på en forebyggende og produktorienteret indsats rettet mod at undgå brugen af bly i produkter ved indførsel af renere teknologier.

Internationale dimension

Ved tilrettelæggelsen af en sådan indsats er det dog vigtigt at være opmærksom på den internationale dimension. Hermed menes, at visse dele af blyproblemet hovedsageligt er af national karakter og derfor kan løses på nationalt plan, mens andre dele af problemet kun kan løses på internationalt plan.

Som eksempel på et problem af national karakter skal peges på brugen af bly i produkter, der efter brug vil havne i brændbart affald og dermed forhindre eller hæmme, at restprodukter fra affaldsforbrænding kan genanvendes. Dette problem vil kunne løses ved en national indsats rettet mod at fjerne bly fra sådanne produkter.

Som eksempel på et problem af international karakter skal peges på den atmosfæriske deposition. Som angivet i afsnit 3.2 sker der en betydelig import af bly via luft fra det øvrige Europa. Dette betyder, at Danmark ikke er i stand til at løse problemet med ophobningen af bly i landbrugsjorden på egen hånd. Dette problem kan kun løses ved en generel reduktion af emissionen af bly til luften i Europa.

5.4 Problemer knyttet til de enkelte blyanvendelser

Som oplæg til en mere produktorienteret indsats over for bly er i tabel 5.2 sammenfattet den foreliggende viden og vurderinger om problemerne knyttet til de enkelte anvendelser af bly i Danmark. Tabellen forsøger ikke at omfatte alle problemer, men kun de vigtigste. I tabellen er der for de enkelte anvendelser tillige angivet, om indsamling og genanvendelse kan anses for realistisk.

Kommentarer til tabellen

Til de enkelte kolonner skal knyttes følgende kommentarer:

Genanvendelse (er dette realistisk) angiver, om det skønnes realistisk i væsentligt omfang at indsamle og genanvende bly for de enkelte anvendelser.

Produktion (emission til luft) angiver, om der ved dansk produktion sker en emission af bly til luft.

Human påvirkning (direkte) angiver, om der ved brugen af de pågældende produkter må forventes en direkte human påvirkning. Den angivne vurdering omfatter ikke mulige påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Direkte udledning til af miljøet angiver, om der ved brugen af de pågældende produkter må forventes en direkte udledning eller tab til miljøet. Der er her skelnet mellem vandmiljøet og jordmiljøet.

Giver problemer ved affaldsbehandling og bortskaffelse angiver, om de enkelte blyanvendelser bidrager til problemerne ved affaldsbehandling og bortskaffelse. Der er skelnet mellem problemer knyttet til brændbart affald, jern- og stålskrot, affaldskompost og spildevandsslam.

For kolonnen om genanvendelse angiver "Ja", at det anses for realistisk at indsamle og genanvende en væsentlig del af forbruget (>75%), mens "(Ja)" angiver, at kun en del (25-75%) af forbruget vil kunne indsamles. Et blankt felt betyder, at den indsamlede mængde anses for uvæsentlig i forhold til forbruget. Det understreges, at disse vurderinger beror på et skøn, der i en række tilfælde kan diskuteres.

For de øvrige kolonner gælder, at det er angivet med "X", om en anvendelse bidrager til et specifikt problem i Danmark. Symbolet "(X)" betyder, at en anvendelse bidrager, men at der andre vigtigere problemer knyttet til anvendelsen. De vurderinger, der er angivet i tabellen, tager kun højde for problemer i Danmark. At der ved smeltning af bly og fremstilling af varer i udlandet sker en emission af bly til luft er således ikke indgået i vurderingerne.

Tabel 5.2
Problemer forbundet med de enkelte blyprodukter/anvendelser i Danmark - sammenfatning

Tabel 5.2
Problemer forbundet med de enkelte blyprodukter/anvendelser - sammenfatning (forsat)

1. Den direkte udledning af bly med kabelkapper til vand og jord beror især på kabler, der er taget ud af drift og som efterlades i jorden eller på havbunden for at korrodere væk.
    
2. Fiskelodder medfører en direkte human eksponering ved berøring, hvis hænderne ikke rengøres inden der sker kontakt med munden f.eks. ved spisning. Klemmebly bides typisk fast om linen med tænderne. Ved forkert sortering i husholdninger kan fiskelodder ende i det organiske affald som komposteres.
    

6.1 Målsætning for reduktion af blybelastningen

Ifølge Miljøstyrelsens tungmetalredegørelse fra januar 1995 /4.2/ er den overordnede miljømålsætning for bly, at belastningen af miljø og mennesker med bly skal begrænses mest muligt. Denne målsætning skal i praksis tolkes således, at koncentrationerne af bly i miljøet (gælder både vand, jord og luft) og eksponeringen af mennesker med bly ikke bør øges i forhold til det nuværende niveau og om muligt mindskes.

Begrundet med de sundheds-, miljø- og samfundsøkonomiske problemer, der er forbundet med brugen af bly i Danmark, og den erfaring, at problemerne mest effektivt løses ved at gribe ind overfor kilden, arbejder Miljøstyrelsen for, at enhver tilsigtet brug af bly på længere sigt så vidt muligt skal ophøre helt /4.2/.

Disse målsætninger genfindes i en fællesudtalelse af 15. november 1994 fra de nordiske miljøministre /6.1/. Denne udtalelse understreger behovet for en indsats over for blybelastningen af mennesker og miljø baseret på især substitution og genanvendelse, samt at blyanvendelsen bør substitueres på sigt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold.

6.2 Hidtidig indsats rettet mod bly

Regulering

I Danmark er der via regulering i mange år investeret en indsats i at begrænse blybelastningen af mennesker og miljø. Denne indsats har været rettet mod at begrænse anvendelsen af bly i produkter og udslippet til miljøet fra emissioner fra fremstillingsaktiviter og affaldsbortskaffelse:

Bly i benzin

Indholdet af blyforbindelser i motorbenzin er reguleret ved bekendtgørelse nr. 807 fra 1986 om indhold af bly i motorbenzin.

Blyhagl

Anvendelsen af blyhagl patroner er i dag forbudt ved en bekendtgørelse i Jagtloven. Et totalt forbud blev indført 1. april 1993 med undtagelse af jagt i skove, hvor forbudet trådte i kraft 1. april 1996.

Blysvøb om vinflasker

Brugen af metallisk bly som blysvøb om toppen af vinflasker m.m. er forbudt fra 1990 i henhold til EU-direktiv.

Drikkevandsinstallationer

Brug af blyvandrør og blylodninger i drikkevandsinstallationer har siden 1930'erne været forbudt i Danmark gennem byggelovgivningen.

Emission til luft

Der er etableret grænseværdier for emission af bly til luft fra virksomheder og affaldsforbrændingsanlæg, jf. Miljøstyrelsen's vejledning nr. 6/1990 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 10 fra 1991.

Indhold i affalds- og restprodukter

Der er etableret grænseværdier for indholdet af bly i spildevandsslam, spildevand og affaldskompost, der anvendes til jordbrugsformål, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 fra 1996. Der er også grænseværdier for indholdet af bly i slagger og aske fra affaldsforbrændingsanlæg og kulfyringsanlæg, der anvendes til anlægsarbejder, Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 fra 1983.

Blyakkumulatorer

Mellem Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark (ReturBat) og Miljø- og Energiministeren er der i 1996 indgået en aftale om indsamling og bortskaffelse til genanvendelse af kasserede blyakkumulatorer i Danmark. Der skal opnås en indsamlingsprocent på mindst 99,9% i år 2000. Beregning af indsamlingsprocenten er nærmere beskrevet i aftalen, og aftales i 1997 mellem parterne. I forbindelse med aftalen er der udstedt 2 bekendtgørelser, nr. 91 og 92 af 22. februar 1966.

PVC

Ifølge PVC aftalen mellem Miljøstyrelsen og Plastindustrien i Danmark (PD) er der bl.a. indgået aftale om, at PD skal redegøre for, hvorledes brugen af bly som stabilisatorer i PVC kan substituteres,

Forurenet jord

På Miljøstyrelsens foranledning er der udarbejdet et human toksikologisk og et økotoksikologisk jordkvalitetskriterie for bly. Disse kvalitetskriterier er på henholdsvis 40 mg bly og 50 mg bly pr. kg jord /4.4, 4.11/. Kriterierne vil have en vejledende effekt i forhold til oprydningen af forurenede grunde. Der er herudover investeret en betydelig indsats i oprydning af forurenede grunde.

Renere teknologi

Inden for rammerne af regeringens handlingsplan for renere teknologi er der ydet støtte til projekter, der har haft til formål at fremme substitutionen af bly som stabilisatorer i PVC i kabler, til lodning af elektronik med andre teknologier og til udvikling af alternativer til blyhagl til brug for jagt i skovområder.

Internationale aktiviteter

Af internationale aktiviteter skal peges på de internationale havkonventioner, herunder Nordsøkonferencen i 1990 samt Oslo-, Paris- og Helsingforskonventionerne. Med disse aftaler har Danmark internationalt forpligtet sig til reduktioner af skadelige stoffer, herunder bly, til havmiljøet. Dette gælder både direkte udledninger via spildevand, klapning af havnesedimenter etc., og indirekte udledninger via emission af bly til luft.

Herudover har Danmark i de seneste år i samarbejde med de øvrige nordiske lande arbejdet aktivt for at etablere en international aftale om bly inden for rammerne af OECDs Risk Reduction Programme. På OECD miljøministermødet i 1996 vedtog ministrene en udtalelse om begrænsning af blybelastning af mennesker og miljø.

6.3 Regulering i andre lande

De fleste OECD lande har indført regulering rettet mod at begrænse blyeksponeringen af mennesker og miljø. Reguleringens omfang og de anvendte styringsmidler varierer fra land til land. Dette afsnit fokuserer på hovedtræk og forsøger på ingen måde at give et detaljeret overblik over reguleringen i de enkelte lande. De følgende oplysninger stammer fra OECD's redegørelse fra 1993 (jf. /3.6/).

Anvendelsesregulering

De fleste lande har reguleret brugen af bly til benzin, maling og fødevarebeholdere. Herud har enkelte lande reguleret ammunition og udvalgte andre anvendelser.

Benzin

For benzin er der typisk tale om grænseværdier for indholdet af bly i benzin til tider kombineret med krav om, at nye biler skal kunne anvende blyfri benzin. Enkelte lande (Canada, Japan) er ophørt med brugen af bly i benzin eller forventer at gøre dette (New Zealand, Sverige).

Maling

Mange lande har begrænset brugen af bly-hvidt (blycarbonater og blysulfater) til maling. I Canada har industrien anbefalet et totalt stop for blyforbindelser i maling til private forbrugere. I Sverige har malingsindustrien frivilligt accepteret at ophøre med brugen af blyforbindelser i maling. Endvidere har flere lande begrænset brugen af bly i maling til legetøj og andre særlige formål.

Fødevarebeholdere

Adskillige lande, herunder EC, har grænseværdier for frigivelsen af bly fra keramik. Blylodning af konservesdåser er i enkelte lande (Tyskland, Sverige, USA) stort set frivilligt udfaset af industrien, mens andre lande (Frankrig, Canada, Holland) kun tillader blylodning på ydersiden af konservesdåser.

Ammunition

Begrænsning af brugen af bly til hagl via regulering eller frivillige aftaler er indført eller på vej i Tyskland, Holland, Norge, Sverige og USA. Substitution af bly til projektiler er på vej i Tyskland.

Fiskeudstyr

Brugen af blylodder til lystfiskeri i Storbritanien er ophørt via frivillige aftaler.

Andet

I Sverige arbejdes med at begrænse brugen af bly til kabelkapper og brugen af blyforbindelser til plast og halvkrystal glas.

Indsamling og genanvendelse

Regulering, der skal fremme indsamlingen og genanvendelsen af blybatterier eksisterer i adskillige lande.

Emission til luft og vand

De fleste OECD-lande har indført regulering rettet mod at begrænse emissionen af bly til luft og vand fra industrielle punktkilder. Grænseværdier vil variere fra land til land.

Affalds- og restprodukter

Adskillige lande har grænseværdier for indholdet af bly i spildevandsslam, der tilføres landbrugsjord. Grænseværdier varierer fra land til land. I varierende omfang er andre affalds- og restprodukter også reguleret.

6.4 Strategier for reduktion af blyanvendelsen

I overensstemmelse med Miljøstyrelsens målsætning om, at begrænse blyanvendelsen mest muligt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold er det strategien at mindske belastningen af miljø og mennesker først og fremmest gennem substitution, sekundært via genanvendelse, rensning og deponering.

Substitution

Ved substitution forstås, at den tilsigtede brug af bly i produkter begrænses, idet bly søges erstattet med andre stoffer, der kan udøve den samme funktion i produktet, eller at hele produktet erstattes med et andet produkt, som ikke indeholder bly. Disse andre stoffer og produkter skal set over deres livscyklus være mindre belastende for miljø og mennesker end bly.

Substitution bør i videst muligt omfang være den foretrukne strategi for alle anvendelser, der indebærer direkte tab af bly til miljøet, spildevand og affald, herunder jern- og stålskrot. Tekniske og økonomiske forhold kan dog betyde, at det ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte substitution.

Som angivet i afsnit 7, findes der i dag alternativer til bly for de fleste anvendelsesområder.

Genanvendelse

For de anvendelser, hvor det af økonomiske eller tekniske årsager ikke anses for muligt at substituere brugen af bly på kortere sigt, bør indsamling og genanvendelse af bly fremmest mest muligt. Ved genanvendelse mindskes tabet af bly til miljøet, og det opnås, at der inddrages mindst muligt nyt bly udvundet fra mineraler i de menneskeskabte kredsløb.

Indsamling og genanvendelse er også et middel, der kan sættes ind over de mængder af tungmetaller, der allerede er ophobet i samfundet. Man vil dog aldrig - selv med de bedste indsamlings- og oparbejdningssystemer - kunne undgå, at der sker en spredning af tungmetaller fra oparbejdningsanlæg og produkter, som ikke bliver indsamlet. Af denne årsag bør genanvendelse af miljøfarlige stoffer såsom bly opfattes som en overgangsordning.

Af anvendelser, hvor denne strategi kan være den foretrukne, skal f.eks. peges på blyakkumulatorer og kabelkapper omkring gamle elkabler, der tages ud af drift.

Rensning og deponering

Uanset de initiativer, der igangsættes for at fremme substitution og genanvendelse, vil der vedblivende i en periode fremover være behov for rensning (for at mindske emissioner) og kontrol/deponering af affalds- og restprodukter.

Ved rensning begrænses de direkte udslip til miljøet. Rensning er relevant for emissioner til vand og luft fra spildevandsanlæg, kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrier mv. Ved rensningsprocessen havner størsteparten af blymængden i et restprodukt (f.eks. slagger), som enten genanvendes eller deponeres.

Uanset den faktiske bortskaffelse af rest- og affaldsprodukter kan det forudses, at bly i sådanne produkter før eller siden vil blive spredt til miljøet. Selv ved deponering må der regnes med, at en væsentlig del af blymængden i rest- og affaldsprodukter med tiden udvaskes. Selvom denne udvaskning vil afhænge af depoternes indretning og typisk vil tage meget lang tid, må deponering reelt betragtes mere som en kontrolleret forsinkelse af spredningen end som en endelig bortskaffelse.

Rensning medfører således ikke i sig selv en langsigtet reduktion i belastningen af miljøet. Rensningen betyder dog, at spredningen af bly til miljøet i disse tilfælde forsinkes, og at der er bedre mulighed for at styre, hvorledes spredningen finder sted. Der bør derfor vedblivende arbejdes for at anvende de bedst mulige rensningsteknikker.

6.5 Styringsmidler og planlagte initiativer

Substitution og genanvendelse

En række styringsmidler står til rådighed for at gennemføre de nævnte trategier og opfylde målsætningen om at reducere blyanvendelsen mest muligt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold. Af styringsmidler, som kan anvendes til at fremme substitution og genanvendelse af bly og blyholdige produkter skal peges på:

	Retlig regulering dvs. forbud o.lign.
	Frivillige aftaler, dvs. aftaler mellem Miljøstyrelsen/Miljøministeren og enkeltvirksomheder eller brancheorganisationer
	Økonomiske styringsmidler som pant, miljøafgifter og gebyrer, samt tilskud til udviklingsarbejde
	Mærkning og indkøbspolitik.
	Information

Som regel opnås den ønskede effekt bedst gennem en kombination af styringsmidler. Nedenfor redegøres for de forskellige styringsmidlers egnethed og for de planlagte initiativer for den produktorienterede indsats i forbindelse med blyafviklingen.

Regulering

Muligheden for at indføre forbud mod import og salg i Danmark af bly og blyholdige produkter beror på Lov om kemiske stoffer og produkter fra 1979. Med et generelt forbud mod import og salg sikres det, at bly ikke tages i anvendelse inden for nye produktområder. For de specifikke anvendelser, hvor der endnu ikke er udviklet substitutionsmuligheder, kan der gives tidsbegrænsede dispensationer fra forbudet. I overgangsperioden kan markedet således udvikle miljømæssig bedre alternativerne. Et forbud kan også udformes som en negativliste, hvor anvendelser specifikt forbydes. Hermed begrænses nogle eksisterende og nye anvendelser ikke.

Regulering kan også anvendes til at fremme genanvendelse. Det kan f.eks. påbydes, at blyholdige produkter frasorteres før affaldsforbrænding, at blyholdige kabler graves op efter brug, samt at der med jævne mellemrum foretages oprensning af skydebanearealer for metallisk bly.

Bekendtgørelse udarbejdes

Forbud mod bly og produkter, der indeholder bly skal ses som led i et samlet initiativ for at nedsætte belastningen af mennesker og miljø. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring i 1997 udarbejdet efter følgende kriterier:

	miljø- og sundhedsproblemernes karakter og betydning jf. tabel 5.2.
	alternativernes egnethed, herunder tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold
	hensyn til markedets forventede udvikling af egnede alternativer
	vurdering af andre styringsmidlers egnethed og den internationale dimension i blyproblemet.

Frivillige aftaler

Frivillige aftaler kan bruges som et alternativ til retlig regulering med henblik på at fremme substitution og genanvendelse. Sådanne aftaler forudsætter dog, at markedet for de relevante produkter er velafgrænset, således at det er relativt enkelt at fastslå, om aftalen overholdes. Frivillige aftaler giver endvidere ikke samme sikkerhed for en given effekt som en egentlig regulering, da aftalerne ikke altid kan dække hele markedet.

Der vil løbende ske en vurdering af muligheden for at anvende frivillige aftaler i blyafviklingen.

Økonomiske styringsmidler

Økonomiske styringsmidler dækker over et bredt udvalg af styringsmidler. Pantordninger er velegnede til at sikre indsamling og genanvendelse, mens miljøafgifter kan bruges til at fremme substitution. Miljøafgifter kan bruges til at udligne prisforskelle mellem blyholdige og blyfri produkter og kan tillige indføres således, at de i princippet sikrer den samfundsøkonomisk billigste substitution. Omvendt kan det være vanskeligt at bestemme det afgiftsniveau, der skal til for at sikre en bestemt grad af substitution. Hertil kommer kontrolproblemer i forbindelse med grænsehandel etc.

Gebyrer kan bruges til at financiere miljøbeskyttelsesaktiviteter såsom omkostninger til indsamling- og bortskaffelse af brugte produkter, herunder omkostninger til administration og information. Endelig er det gennem tilskud til udviklingsarbejde fra forskellige tilskudsordninger (f.eks. regeringens handlingsplan for renere teknologi og genanvendelse 1993-1997) muligt at fremme udviklingen af alternative processer og produkter og hermed muliggøre substitution af bly.

Miljøstyrelsen arbejder for tiden med at færdiggøre en undersøgelse, der skal belyse tekniske og økonomiske aspekter af at indføre en miljøafgift på forskellige anvendelser af metallisk bly.

Mærkning og indkøbspolitik

Miljømærkningsordninger, f.eks. i form af EU-miljømærket og Svane-mærket, kan bruges til at lette forbrugernes valg og køb af miljøvenlige produkter. Den offentlige indkøbspolitik kan anvendes til at fremme efterspørgslen og afsætningen af blyfri produkter. Hermed skabes også et incitament til industrien for udvikling af disse. Miljøstyrelsen vil forsøge at fremme blyfri produkter i det fremtidige arbejde med disse styringsmidler.

Information

Information kan bruges til at fremme både substitution og genanvendelse og kan især for bly være et vigtigt virkemiddel, da brugen af bly i mange tilfælde beror på tradition. Information kan dække generelle informationskampagner eller kampagner rettet mod udvalgte målgrupper som f.eks. byggebranchen og lystfiskere, men kan også omfatte redegørelser om særlige emner, herunder alternativer til bly for udvalgte anvendelser. Miljøstyrelsen vil tage initiativ til en løbende informationsindsats under det videre forløb.

Intensiveret indsamling

Der vil blive foretaget en opprioritering af indsamlingen af produkter af metallisk bly. Da metallisk bly ikke er klassificeret som farligt affald, foregår der ikke en formaliseret og systematisk indsamling, bortset fra akkumulatorer. Der foregår dog en indsamling hos skrothandlerne, men effektiviteten afhænger af skrotprisen på bly og omfatter ikke alle blyholdige produkter.

Indsamlingen og genbrug bør f.eks. forbedres for bly til inddækning, blytage, kasserede kabler samt elektronik m.v.

Rensning og grænseværdier

Spredningen af bly til miljøet fra virksomheder, affalds- og spildevandsanlæg samt ved genanvendelse af affalds- og restprodukter kan begrænses ved miljøgodkendelse af de relevante anlæg samt ved at fastsætte grænseværdier.

Som angivet i Miljøstyrelsens tungmetalredegørelse fra januar 1995 /4.2/ bør der ved miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder fastsættes miljøkrav, der svarer til, hvad der kan opnås med den mindst forurenende teknologi. Hvad angår grænseværdier, er der, som angivet i afsnit 6.2, allerede fastsat grænseværdier for emissioner af bly til luft fra virksomheder og affaldsforbrændingsanlæg samt for indholdet af bly i affalds- og restprodukter til genanvendelse og i forurenet jord.

Ved overvejelser om revision af disse grænseværdier er det vigtigt at være opmærksom på, at udslippet af bly til miljøet i dag primært beror på brug og bortskaffelse af blyholdige produkter (jf. afsnit 3.2). Dette er især relevant hvad angår grænseværdier for affalds- og restprodukter til genanvendelse, idet en skærpelse af grænseværdier i visse tilfælde kan hæmme og modvirke bestræbelserne for at fastholde og udbygge genanvendelsen af disse affalds- og restprodukter.

International indsats

Over for de problemer (f.eks. grænseoverskridende luftforurening), som kun vanskeligt kan løses nationalt, er en international indsats nødvendig. Det samme gælder enkelte anvendelser f.eks. blylodning i elektronik, der berører et stort antal produkter, som produceres i mange forskellige lande.

Det internationale arbejde foregår i EU, OECD og de internationale havkonventioner.
 

7. Alternativer til blyanvendelser

I tabel 7.1 og 7.2 er kortfattet angivet den foreliggende viden om alternativer til bly for de forskellige anvendelsesområder. Som det fremgår findes der alternativer til de fleste anvendelser. De angivne alternativer er baseret på en lang række studier og undersøgelser (der henvises til /7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 7.7, 7.8/). Alternativerne vurderes i alle tilfælde at være miljømæssigt bedre end bly. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alternativerne i alle tilfælde er miljømæssigt problemfrie.

I en del tilfælde (f.eks. loddelegeringer og legetøj) findes der i dag blybaserede produkter og blyfri alternativer side om side på markedet baseret på de enkelte producenters valg af produktionsudstyr, produktionens størrelse, markedsnicher eller tradition.

I andre tilfælde (f.eks. glødelamper, og inddækning) er der tale om alternativer, der anses for teknisk realistiske, men som ikke er endeligt produktudviklet og markedsført. I disse tilfælde kan det anses for sandsynligt, at der ville ske en markedsføring af disse alternativer indenfor få år, såfremt der skabes det nødvendige incitament f.eks. ved regulering, økonomisk subsidiering eller information.

Kun for få anvendelser må det konkluderes, at det for tiden ikke er muligt at pege på egnede alternativer. Dette gælder især blyakkumulatorer, som er den mængdemæssigt vigtigste anvendelse for bly. Hertil kommer småanvendelser som f.eks. blyindfattede ruder.

Det bemærkes dog, at der for en række anvendelser ikke findes viden om mulige alternativer. Dette er f.eks. tilfældet for anden ammunition end blyhagl samt en række af de mængdemæssigt beskedne anvendelser.

Tabel 7.1
Alternativer for metallisk bly 1)

Noter er angivet efter tabel 7.2

Alternativer for metallisk bly (fortsat) 1)

Noter er angivet efter tabel 7.2

Tabel 7.2
Alternativer for bly som kemiske forbindelser 1)

Noter fælles for tabel 7.1 og 7.2:

1. De givne oplysninger bygger på /7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 7.7, 7.8/
    

2. Den givne opdeling skal forstås som følger:

   Findes i dag:   Alternativer findes på markedet i dag.
   Inden for 10 år:   Alternativer vil sandsynligvis kunne markedsføres inden for 10 år.
   Mere end 10 år:   Det vil sandsynligvis vare mere end 10 år, før alternativer er på markedet.
    

Referencer

/3.1/ Nriagu J.O. and Pacyna J.M.: Quantitative assessment of worldwide contamination af air, water and soils by trace metals. Nature vol. 333: 134-139, 1988.

/3.2/ Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology 4.ed, Vol 15. John Wiley & Sons, New York 1995.

/3.3/ Lassen C. og Hansen E.: Massestrømsanalyse for bly. Miljøprojekt nr.327. Miljøstyrelsen 1995.

/3.4/ Torp U.: Blyemission i Danmark i 1977. Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium 1980.

/3.5/ Hansen E. og Busch N.J.: Forbrug og forurening med bly i Danmark. Miljøprojekt nr. 105. Miljøstyrelsen 1989.

/3.6/ Risk Reduction Monograph No.1: Lead. OECD/GD (93) 67. OECD Environment Directorate, Paris 1993.

/3.7/ Hovmand M.: Personlig oplysning. DMU, Roskilde, oktober 1996.

/3.8/ Adsersen H., Jørgensen S.S., Pedersen H.F. og Willems M.: Blyforurening omkring flugtskydningsbaner. Miljøprojekt nr. 48. Miljøstyrelsen 1983.

/4.1/ IPCS Assessment of the Risk of Lead. Risk Reduction Monograph No.1: Lead. OECD/GD (93) 67. OECD Environment Directorate, Paris 1993.

/4.2/ Tungmetaller. Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1995. Miljøstyrelsen 1995.

/4.3/ Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 7. februar 1996. Miljø- og Energiministeriet 1996.

/4.4/ Nielsen E., Larsen P.B., Hansen E., Ladefoged O., Mortensen I., Strube M. og Poulsen M.: Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og drikkevand. Projekt om jord og grundvand nr. 12/1995. Miljøstyrelsen 1995.

/4.5/ Overvågningssystem for levnedsmidler 1988-1992. Publikation nr. 232, Levnedsmiddelstyrelsen, Sundhedsministeriet 1995.

/4.6/ Bly. Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1989. Miljøstyrelsen 1989.

/4.7/ Lead Fishing Sinkers - Response to Citizens' Petition and Proposed Ban - Proposed Rule. Federal Register Vol.59, No.46, March 9, 1994.

/4.8/ Lead - Environmental Aspects. Environmental Health Criteria 85. WHO, Geneva 1989.

/4.9/ Tungmetaller i Århus Amt. Baggrundsværdier i tertiære sedimenter og recente jordbunde. Århus Amt, Natur og Miljø, Århus 1995.

/4.10/Jørgensen N.O., Skjernaa L. og Jørgensen P.R.: Tungmetaller i udvalgte danske kvartære jordarter. Vintermøde om grundvandsforurening. ATV, Vingstedcentret marts 1992.

/4.11/Scott-Fordsmand J., Jensen J., Pedersen M.B. og Hansen P.F.: Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Projekt om jord og grundvand nr. 13/1995. Miljøstyrelsen 1995.

/4.12/Grundsvandovervågning 1995. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. København 1995.

/4.13/Jensen A.: Bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink i tre danske åer. Rapport nr. 91.55. FORCEinstitutterne for Miljøstyrelsen. Brøndby 1991.

/4.14/Vandmiljø 94. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr.2/1994. Miljøstyrelsen 1994.

/4.15/Larsen V.J.: Tungmetalcirkulation i Hampen sø. Licentiatrapport, Botanisk Institut, Århus Universitet 1982.

/4.16/Rebsdorf A., Hunding C. og Andersen J.M.: Skanderborg-søerne og deres vandløb 1980-83. Miljøstyrelsens Ferskvandlaboratorium og Århus Amtskommune 1985.

/4.17/Brix H. og Schierup H.H.: Brabrand sø - Sedimentets tungmetalindhold. Botanisk Institut, Århus Universitet 1987

/4.18/Jensen A., Andersen K.J. og Sørensen P.S.: Sedimentundersøgelser i Lillebælt med 210Pb-dateringer og analyse af tungmetaller 1992/1993. Vandkvalitetsinstituttet, København 1993.

/4.19/Tungmetaller i Århus Amts Kystvande - Udvikling og status 1974 til 1994. Århus Amt, Natur og Miljø, Århus 1995.

/4.20/Hansen E. og Faarbæk T.: Restprodukter - Karakteristika, mængder og bortskaffelse. Publiceret som bilag til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 52/1997 (jf. reference /4.22/).

/4.21/Madsen P.P. og Larsen B.: Accumulation of mud sediments and trace metals in the Kattegat and the Belt Sea. Marine Pollution Laboratory, Copenhagen 1986.

/4.22/Hansen E. og Lassen C.: Bæredygtighed af den nuværende miljøbelastning med persistente kemiske stoffer- fokus på bly. Arbejdsrapport nr. 52/1997, Miljøstyrelsen 1997.

/4.23/Hovmand M. F.: Cirkulation af bly, cadmium, kobber, zink og nikkel i dansk landbrug. Slammets jordbrugsanvendelse. II fokusering. Polyteknisk Forlag, Lyngby 1981.

/4.24/Costs of Lead Related to Waste Products. TemaNord

1994:639. Nordic Council of Ministers, København 1994.

/4.25/Deponering af lettere forurenede materialer på kontrollerede lossepladser. Delprojekt 1.1 - Karakterisering af forurenet jord. Århus Amtskommune, Miljøkontoret, Århus 1990.

/4.26/Larsen M.M., Bak J. og Scott-Fordsmand J.: Monitering af tungmetaller i danske dyrknings- og naturjorde. Prøvetagningen i 1992/93. Faglig rapport fra DMU, nr.157. Roskilde 1996.

/4.27/Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988. Miljøministeriet 1988.

/4.28/Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996. Miljø- og energiministeriet 1996.

/4.29/Clausen B.: Personlig oplysning. DMU, Roskilde, oktober 1996.

/4.30/Bekendtgørelse om grænseværdier for indhold af visse metaller i levnedsmidler. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 5. september 1985 som ændret ved bekendtgørelse nr. 612 af 16. september 1986. Miljøministeriet 1985/1986.

/4.31/Larsen E.H.: Personlig oplysning. Levnedsmiddelstyrelsen, Sundhedsministeriet, maj 1997.

/4.32/Aquire - Aquatic toxicity Information Retrieval Database. US-EPA, Environmental Research Laboratory, Duluth, USA 1994 (tilgængelig via US. National Technical Information Service).

/4.33/HSDB - Hazardous Substance Databank. US National Library of Medicine, Bethesda, USA 1996 (tilgængelig på CD-ROM via Chembank).

/4.34/EnviChem. Databank of Environmental Properties of Chemicals ver.1. National Board of Waters and the Environment, Chemicals Control Unit. Helsinki, Finland 1995.

/4.35/IUCLID - International Uniform Chemical Information Database. Existing Chemicals 1996. CD-ROM ver.1. European Chemicals Bureau - EU, Environmental Institute, Ispra, Italien 1996.

/4.36/Jørgensen L.A. og Pedersen B.: Trace Metals in Fish used for Time Trend Analysis and as Environmental Indicators. Marine Pollution Bulletin, Vol.28, No.1, pp. 24-32, 1994.

/4.37/Kemp K.: Personlig oplysning. DMU, Roskilde, november 1996.

/4.38/Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993. Miljøministeriet 1993.

/4.39/Hansen E. og Faarbæk T.: Restprodukter - karakteristika, mængder og bortskaffelse. COWI for Miljøstyrelsen. COWI, Vejle 1994.

/4.40/Grænseværdier for stoffer og materialer. At-anvisning

nr.3.1.0.2. Arbejdstilsynet, juli 1994.

/4.41/Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Miljø- og Energiministeriet 1996.

/4.42/Danskernes kostvaner 1995. Hovedresultater. Publikation nr. 235. Levnedmiddelstyrelsen, 1996.

/4.43/Hjelmar O.: Personlig oplysning. VKI, Hørsholm, juni 1997.

/4.44/Hasemann V.: Personlig oplysning. NKT, Asnæs, maj 1993.

/4.45/Jacks G. og Bystrøm M.: Dissolution of lead weights lost when fishing. Div. of Land aand Water Ressources. Royal Institute of Technology. Stockholm 1995.

/4.46/Hansen U.J.: Personlig oplysning. DIFKA, Nordsøcentret, Hirsthals, oktober 1995.

/5.1/ Natur- og miljøpolitisk redegørelse. Miljø- og Energiministeriet 1995.

/5.2/ Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 1991. Miljøministeriet 1991.

/6.1/ Statement. Nordic Council of Ministers, Ministers of the Environment. Tromsø, Norway 15/11-1994. Nordisk Ministerråd. ENV/MC/CHEM/RD(94)17.

/7.1/ Hansen E. og Ponsaing P.: Some Issues related to the Development of a possible OECD Council Act on Lead. TemaNord 1995:564. Nordisk Ministerråd. København, 1995.

/7.2/ Hoffmann L.: Muligheder for reduktion i blyanvendelsen ved substitution. Arbejdsrapport nr. 40. Miljøstyrelsen 1992.

/7.3/ Gustafsson L. et al: Phasing out Lead and Mercury. Kemikalieinspektionen, Stockholm 1993.

/7.4/ Hedemalm P.: Some uses of lead and their possible substitutes. KemI Rapport nr. 3/94. Kemikalieinspektionen, Stockholm 1994.

/7.5/ Kjallmann A. et al: Avveckling av bly och kvicksilver. Naturvårdsverket, Stockholm 1994.

/7.6/ Havenstrøm G., Bjørnstad S.L.: Assessment of Possibilities for Reducing the Use of Lead - summary of experiences from the Nordic Countries. Nordiske seminar- og arbejdsrapporter

1992:581. Nordisk Ministerråd, København 1992.

/7.7/ Opportunities and Costs of substituting Lead. TemaNord

1995:565. Nordisk Ministerråd, København 1995.

/7.8/ Smith K.: Use and Substitutes Analysis for Lead and Cadmium Products in Municipal Solid Waste. U.S. EPA, Office of Toxic Substances, Washington, 1990.
 

Bilag 1

Tabel 1
Andre kendte anvendelser af metallisk bly

Tabel 2
Andre kendte anvendelser af bly som kemisk forbindelse