[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

1. Indledning

• 1.1 Formål
• 1.2 Indhold og metode
• 1.3 Begrebsdefinitioner
• 1.4 Rapportopbygning
• 1.5 Projektets udførelse
• 1.6 Sammenfatning
• 1.7 English summery

1.1 Formål Den 1. januar 1996 skulle kommunerne i henhold til "bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" have vedtaget en samlet plan for håndtering af affald.

Dette projekts formål har været at kortlægge de kommunale affaldsplaner og -regulativer og deres betydning for den fremtidige affaldshåndtering i Danmark, herunder at registrere:

• eksisterende og planlagte ordninger i affaldsplanerne,
• eksisterende ordninger i affaldsregulativerne,
• organisering af affaldsordningerne,
• kommunernes organisering i affaldsselskaber,
• nuværende og planlagte genanvendelse målt i procent og ton,
• behandlingskapaciteter på forbrændingsanlæg og lossepladser.

Ved at sammenholde omfanget af ordninger i affaldsplanerne (1996-97) med omfanget af regulativfastsatte ordninger (1998) er det undersøgt, hvor langt kommunerne i dag er nået i arbejdet med virkeliggørelse af affaldsplanerne.

1.2 Indhold og metode I projektet gennemgås de kommunale affaldsplaner og -regulativer. Gennemgangen omfatter som udgangspunkt vedtagne affaldsplaner og -regulativer. Udkast til affaldsplaner er medtaget, hvis en endelig affaldsplan ikke foreligger. Det betyder, at affaldsplanerne på nogle punkter kan være ændret i den vedtagne plan i forhold til udkastet.

Store forskelle i affaldsplaner og -regulativer
De kommunale affaldsplaner og -regulativer er meget forskellige i omfang og udformning til trods for de relativt detaljerede krav til indholdet, der er i "bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" samt "Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald".

Ingen kvalitativ vurdering
Affaldsplanerne og -regulativerne varierer betydeligt med hensyn til tidspunkt for vedtagelse og med hensyn til detaljeringsgrad. Det skal understreges, at der ikke er foretaget en kvalitativ vurdering af affaldsordningerne. Ordninger med samme betegnelser kan variere betydeligt med hensyn til effektivitet, indsamlingsfrekvens, indsamlede mængder m.m. Det er ikke registreret, om ordningerne dækker hele kommunen eller kun et begrænset område.

Dataregistrering
Til registrering af oplysningerne fra affaldsplanerne og -regulativerne er der opbygget en registreringsdatabase i EDB-programmet Access.

Fra affaldsplanerne er eksisterende og planlagte affaldsordninger registreret. Det er registreret hvem ordningerne omfatter (husstande eller erhverv) samt om der er tale om en indsamlings- (hente/bringe) eller en anvisningsordning. Derudover er der registreret oplysninger om kommunernes eksisterende affaldsmængder fordelt på behandlingsformer samt forventningerne til udviklingen i affaldsmængderne i fremtiden. Endelig er der fra affaldsplanerne registreret kommunernes oplysninger om behandlingskapaciteter på forbrændingsanlæg og lossepladser.

Fra affaldsregulativerne er omfanget af eksisterende regulativfastsatte ordninger i kommunerne registreret. Derudover er betalingsformen for de enkelte affaldsordninger registreret.

Indsamling af datamateriale
Rendan har i august og december 1997 skriftligt henvendt sig til alle landets kommuner med anmodning om at få tilsendt gældende affaldsplaner og -regulativer. I januar 1998 er kommuner, hvorfra der ikke var modtaget fyldestgørende materiale, blevet rykket telefonisk.

Indsamlingen af regulativer har været vanskeliggjort af, at mange kommuner i perioden har været i gang med at revidere deres affaldsregulativer. Dette skyldes nye krav om etablering af affaldsordninger i "bekendtgørelse nr. 299 om affald". Alligevel indgår i undersøgelsen regulativer fra alle 275 kommuner i Danmark.

Status pr. 1. marts 1998
I projektet indgår affaldsplaner fra 217 kommuner svarende til 4,5 mio. indbyggere eller 85% af befolkningen i Danmark. I kraft af en telefonisk henvendelse til kommunerne kan det med sikkerhed konstateres, at de resterende 58 kommuner ikke på opgørelsestidspunktet 1. marts 1998 havde en vedtaget affaldsplan. Enkelte af disse har haft et udkast til affaldsplan, som de ikke har ønsket at fremsende. Rendan har efter opgørelsestidspunktet modtaget vedtagne affaldsplaner fra tre af disse kommuner.

1606 regulativer fra 275 kommuner indgår i projektet. Selvom der er regulativer fra alle kommuner, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunerne har fremsendt alle gældende regulativer.

Miljøprojekt 186 og 198
Projektet kan læses i sammenhæng med Miljøprojekt nr.186, 1991, "Kommunale affaldsplaner" og Miljøprojekt nr. 198, 1992, "Kommunale affaldsregulativer".

1.3 Begrebsdefinitioner

Systematiseringen af datamaterialet er foretaget ved brug af følgende definitioner:

Indsamlingsordninger
Indsamlingsordninger er ordninger, der etableres af kommunalbestyrelsen, som ved egen foranstaltning eller på anden vis, fx gennem privatretlige aftaler med transportører, sikrer sig, at opsamlingsudstyr for det omfattende affald tømmes, og at affaldet transporteres og genanvendes i overensstemmelse med regulativets bestemmelser.

Opsamlingsudstyr kan være opstillet hos borgere og virksomheder (affaldsproducenter) eller i passende net, dvs. på pladser, der er tilgængelige for flere virksomheder og borgere.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at ordninger til enhver tid er funktionsduelige.

Den omstændighed, at det er kommunen, der har ansvaret for håndteringen af affaldet bevirker ikke, at det nødvendigvis også er kommunen, der skal forestå gebyropkrævningen i forhold til virksomhederne, selvom det er det mest almindelige.

Indsamlingsordninger adskiller sig fra anvisningsordninger ved at virksomheder, institutioner og hustande ikke kan gøres ansvarlige, hvis affaldet ikke håndteres - herunder afhentes - korrekt, når de til affaldsproducenten fastsatte krav til sortering m.v. er opfyldt. Det skyldes, at det er kommunalbestyrelsen, der har påtaget sig ansvaret for ordningens etablering og funktionsduelighed.

Henteordninger og bringeordninger
En indsamlingsordning kan være organiseret på to forskellige måder:

• Henteordninger, hvor affaldsfraktionen afhentes hos affaldsproducenten eller
• Bringeordning, hvor affaldsproducenten selv bringer affaldet til et opsamlingssted, fx genbrugsstation eller containerø.

I kommuner, hvor der er henteordninger for forskellige affaldsfraktioner, kan der også være bringeordninger for de samme affaldsfraktioner.

Anvisningsordning
Ved anvisningsordninger forstås regulativbestemte ordninger hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen anviser mulighed for bortskaffelse af affaldet. Ved anvisningsordninger er det affaldsproducenten, som er ansvarlig for, at affaldet håndteres efter regulativets bestemmelser.

For genanvendelige materialer gælder det, at virksomheden - hvis regulativet ikke indeholder nærmere angivne miljømæssige betingelser - vil kunne afsætte affaldet til de genanvendelsesformål virksomheden vælger.

Kommunalbestyrelsen er ved anvisningsordninger forpligtet til at sikre, at der er aftagere til affaldet. Dette kan om nødvendigt ske ved at indgå aftale med en eller flere virksomheder, som forpligter sig til at aftage affaldet. Genanvendeligt affald kan virksomheden dog lade håndtere af andre virksomheder eller anlæg, der opfylder nærmere angivne betingelser i regulativet. Kommunen kan således ikke ved anvisningsordninger entydigt styre genanvendeligt affald til bestemte anlæg.

Ved anvisningsordninger betaler affaldsproducenterne typisk direkte til transportør eller modtageanlæg. Kommunen kan dog opkræve gebyrer fra virksomhederne til dækning af kommunens administrationsomkostninger i forbindelse med ordningerne.

Affaldsfraktioner
De affaldsfraktioner og -ordninger, der behandles i projektet for henholdsvis husholdninger og erhverv, fremgår af nedenstående oversigt.

Affaldsfraktioner fra husstande og erhverv

1.4 Rapportopbygning

Kapitel 2
I kapitel 2 redegøres for gældende og planlagt fremtidig lovgivning i Danmark og EU med hensyn til affaldsplanlægning og affaldshåndtering.

Kapitel 3
I kapitel 3 gennemgås resultaterne fra registreringerne af kommunernes affaldsplaner. Kommunernes indsamlings- og anvisningsordninger for husstande og erhverv gennemgås med beskrivelse af hvem ordningerne omfatter og hvordan de er organiseret. I kapitlet gennemgås endvidere kommunernes affaldsmængder og affaldsprognoser. Affaldsmængderne er opgjort efter erhvervsmæssig kilde. Endelig redegøres for kommunernes oplysninger om fremtidige behandlingskapaciteter.

Kapitel 4
I kapitel 4 gennemgås resultaterne fra registreringerne af kommunernes affaldsregulativer. Kommunernes regulativfastsatte indsamlings- og anvisningsordninger for husstande og erhverv gennemgås og det beskrives, hvem ordningerne omfatter og hvordan de er organiseret. Det beskrives også, hvorledes de kommunale renovationsgebyrer er fastsat og hvordan betalingsformen for de enkelte affaldsordninger foregår.

Kapitel 5
I kapitel 5 sammenholdes resultaterne fra gennemgangen af affaldsplanerne og -regulativerne og det vurderes, hvor langt kommunerne er kommet med at realisere deres planer. Det undersøges således, om kommunerne har etableret regulativfastsatte ordninger svarende til det, der er planlagt i affaldsplanerne.

Kapitel 6
I kapitel 6 samles op på interessante elementer i kommunernes affaldsplaner fx kommuner, der har tænkt utraditionelt eller lavet nye spændende tiltag. Dette kapitel skal ses som inspiration for kommuner og affaldsselskaber ved udarbejdelsen af fremtidige affaldsplaner.

1.5 Projektets udførelse Projektet er gennemført i perioden fra medio 1997 til medio 1998 i et samarbejde mellem Reno-Sam og Rendan. Projektet har været ledet af Reno-Sam, som har forestået kapitel 2 vedrørende lovgivning. Rendan har forestået de øvrige kapitler i projektet.

Projektet har været overvåget af en følgegruppe bestående af:

Allan Kjersgaard, Miljøstyrelsen (formand) ^[1]
Peter Kjær Madsen, Miljøstyrelsen
Niels Remtoft, Kommunernes Landsforening
Helle Poulsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune
Dorte Hvid-Jacobsen, Frederiksberg kommune
Hans Wismer, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne
Ole Morten Petersen, Reno-Sam (projektleder)

Alle takkes for gode råd og vejledning ved arbejdet.

Projektet er udført af Ole Morten Petersen og Lisbeth Andersen fra Reno-Sam og Anders Faber, Anders Christiansen, Henrik Jacobsen, Henrik Korsbæk og Thomas Emil Hansen fra Rendan.

1.6 Sammenfatning

Projektets formål har været at kortlægge de kommunale affaldsplaner og -regulativer og deres betydning for den fremtidige affaldshåndtering i Danmark, herunder at registrere:

• eksisterende og planlagte ordninger i affaldsplanerne,
• eksisterende ordninger i affaldsregulativerne,
• organisering af affaldsordningerne,
• kommunernes organisering i affaldsselskaber,
• nuværende og planlagt genanvendelse målt i procent og ton,
• behandlingskapaciteter på forbrændingsanlæg og lossepladser.

217 affaldsplaner
Der indgår affaldsplaner fra 217 kommuner i projektet. 198 affaldsplaner var godkendte af kommunalbestyrelsen, mens 19 affaldsplaner var i udkastform. 58 kommuner (21%) havde endnu ikke en færdig affaldsplan. Heraf har 10 kommuner oplyst, at de ikke agter at udarbejde en affaldsplan i denne omgang.

Affaldsplanerne skulle ifølge affaldsbekendtgørelsen være godkendt i kommunerne pr. 1. januar 1996. Kun 32 af samtlige kommuner (12%) havde en godkendt affaldsplan på denne dato. Resultaterne af kortlægningen er sammenfattet i nedenstående oversigt.

Status for kommunernes affaldsplaner

Der er betydelig forskel i detaljeringsgraden på de forskellige affaldsplaner. Dette kan illustreres ved, at nogle affaldsplaner omfatter flere hundrede sider, mens 3 kommuner i deres affaldsplan fx ikke har beskrevet en indsamlingsordning for dagrenovationsaffald. Hovedparten af planerne opfylder dog de formelle krav til indhold, idet planerne indeholder en strategidel, en kortlægningsdel samt en kort- og langsigtet plan. Af nedenstående oversigt fremgår det dog, at 2 kommuner mangler en kortlægningsdel mens 3 kommuner mangler en langsigtet plan.

Status for indhold i de 217 affaldsplaner

959 forskellige regulativer
Rendan har modtaget affaldsregulativer fra alle kommuner - i alt 1606 regulativer. 114 regulativer er fællesregulativer, der gælder for flere kommuner og som derfor formelt set er regnet med for hver kommune. I alt har Rendan registreret 959 forskellige regulativer.

Kommunerne har i 1998 betydelig flere regulativfastsatte affaldsordninger end ved sidste undersøgelse af regulativerne i 1992. Der er dog generelt ikke etableret regulativer for helt så mange ordninger, som kommunerne i deres første og anden generation affaldsplaner har planlagt at etablere. Hvis man medregner de ordninger, hvor det er muligt at aflevere affaldet på kommunernes genbrugsstationer, kommer antallet af kommunale affaldsordninger - regulativfastsatte og ikke-regulativfastsatte - imidlertid i det store hele op på det antal kommunerne har planlagt i deres affaldsplaner.

Obligatoriske ordninger for husstande
Ser man på fraktionsniveau har stort set alle kommuner i dag etableret indsamlingsordninger for dagrenovation, farligt affald, papir og pap samt glas og flasker fra husstande, hvilket var obligatorisk ved affaldsplanernes formelle tidsfrist 1/1 1996. Tilsvarende er der i næsten alle kommuner en ordning for kølemøbler, som i dag er blevet obligatorisk at indsamle til særlig oparbejdning. De fleste registrerede ordninger for køleskabe er bringeordninger til genbrugsstation, hvor kun 1/3 af kommunerne har regulativfastsat disse ordninger.

Obligatoriske ordninger for erhverv
For erhverv har næsten alle kommuner i dag etableret ordninger for papir og pap samt farligt affald, hvilket var obligatorisk ved affaldsplanernes formelle tidsfrist 1/1 1996. Hovedparten af kommunerne har etableret en ordning for madaffald fra storkøkkener.

De nye obligatoriske ordninger for bygge- og anlægsaffald, plast samt kølemøbler er ligeledes etableret i hovedparten af kommunerne. Derimod er det næsten ingen kommuner, der endnu har etableret en ordning for ståltromler.

Stigende deltagelse i affaldsselskaber
Gennemgangen af affaldsplanerne viser, at organisationsgraden på affaldsområdet har været stigende i forhold til sidste gennemgang af affaldsplaner i 1991. I 1998 deltager 84% af alle kommuner i et affaldsselskab mod 71% i 1991. Derudover deltager 71% af kommunerne i dag i et samarbejde omkring en fælleskommunal modtagestation.

Stigende affaldsmængder og mere genanvendelse
En gennemgang af kommunernes affaldsmængder i kortlægningdelen sammenholdt med kommunernes prognoser for fremtidige affaldsmængder viser, at kommunerne forventer stigende affaldsmængder fra 1994 til år 2000. Samtidig vil andelen af affald til genanvendelse stige fra 52% til 59%.

1.7 English summery

The purpose of this project was to survey municipal waste management plans and regulations and their significance for future waste management in Denmark. This included registering:

• both existing and planned schemes for waste management planning
• existing schemes for waste management regulations
• the organization of waste management schemes
• the organization by the municipalities of joint municipal waste companies
• current and planned recycling measured in both percentage and tons
• the treatment capacities of waste incinerators and waste disposal sites.

217 waste management plans
The project covers waste management plans from 217 municipalities. By March 1, 1998, Rendan had received 198 approved waste management plans and 19 waste management plans still in draft form. 58 municipalities (21%) did not yet have a completed plan. Of these 58, 10 reported that they did not intend to draw up a waste management plan at this time.

The waste management plans should in fact have been approved by the municipalities by January 1, 1996. Only 32 of the municipalities (12%) had an approved waste management plan by that date. The results of the survey are summarized in the following overview.

Status of the municipalities’ waste management plans

There are significant differences in the degree of detail among the various waste management plans. This can be illustrated by noting that while some waste management plans are comprised of several hundred pages, the plans of 3 municipalities did not include, for example, a collection scheme for domestic waste. The majority of the plans, however, fulfill the formal requirements for content, in that the plans include a strategy section, a survey section, as well as a short-term and long-term plan. In the overview below, it is apparent that the plans from 2 municipalities lack a survey section, while the plans from 3 municipalities lack a long-term plan section.

Status of the contents of the 217 waste management plans

959 different regulations
Rendan received waste management regulations from all municipalities - 1606 regulations in all. 114 regulations are common regulations that are in force in several municipalities and are therefore formally considered valid for every municipality. Rendan registered 959 different regulations in all.

In 1998, the municipalities had significantly more waste management schemes that had been established via regulation than when these regulations were last studied in 1992. In general, however, regulations have not been established for nearly so many schemes as was planned by the municipalities in their first and second generation waste management plans. If one includes the schemes in which it is possible to deliver waste to the municipalities’ receiving stations, then the number of municipal waste management schemes - both regulated and non-regulated- approaches the total which the municipalities had anticipated in their waste management plans.

Obligatory schemes for households
Today virtually all municipalities have established collection schemes for domestic waste, hazardous waste, paper/cardboard, as well as glass and bottles; these schemes were obligatory by January 1, 1996, the official deadline for the waste management plans. Similarly, almost all municipalities have a scheme for refrigeration equipment which is today obligatory. The majority of the registered schemes for refrigerators are self-delivery schemes at recycling centers; only one third of the municipalities has schemes established by regulation.

Obligatory schemes for industrial waste
With regard to industrial waste, almost all municipalities have schemes for paper and cardboard, as well as hazardous waste; these schemes were also obligatory by January 1, 1996, the official deadline for the waste management plans. Slightly fewer municipalities have a scheme for food waste from commercial and institutional kitchens.

New obligatory schemes for building and construction waste, plastic, and refrigeration equipment have been established in the majority of the municipalities. In contrast, almost no municipalities have a scheme for disposing of steel drums.

Increasing participation in waste disposal enterprises
A review of the waste management plans shows that the degree of organization on the waste management front has increased relative to that of the previous review of waste management plans in 1991. In 1998, 84% of all municipalities participated in a joint municipal waste company versus "only" 71% in 1991. In addition, 71% of the municipalities today participate in joint municipal transfer stations for hazardous waste.

Increasing quantities of waste and more recycling
A review of the quantities of waste given in the survey sections of the municipal plans compared to the municipalities’ prognoses for future quantities of waste shows that the municipalities expect an increase in quantities of waste in the period 1994 to 2000. At the same time, the portion of waste that will be recycled is expected to increase from 52% to 59%.

[1] Allan Kjersgaard har erstattet Peter Kjær Madsen som formand. Peter Kjær Madsen erstattede tidligere Kathrine Bom Hansen.[Tilbage i tekst]

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]