Kommunale affaldsplaner og -regulativer
2.
Lovgivning
Med "Bekendtgørelse nr. 428 af 19. juni 1987 om kommunernes plan for
bortskaffelse af affald" blev det bestemt, at kommunerne hvert fjerde år skulle
udarbejde en affaldsplan. Den første generation af affaldsplaner skulle sendes til
godkendelse i amtsrådene senest 1. maj 1989 og herefter skulle planerne revideres én
gang i løbet af hver valgperiode. I "Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om
bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" blev kravene til
affaldsplanernes indhold kraftigt udvidet samtidig med at tidsfristen for udarbejdelsen af
anden generation af affaldsplaner blev sat til den 1. januar 1996. Herefter skal der
udarbejdes nye affaldsplaner hvert fjerde år, således at den kommende tredje generation
af affaldsplaner træder i kraft den 1. januar 2000. I dette kapitel vil den lovgivning,
der gælder i forhold til de nuværende og de kommende affaldsplaner blive beskrevet.
Kapitlet er opbygget således, at lovkrav til de nuværende anden generations
affaldsplaner først gennemgås (afsnit 2.1). Herefter opridses de ændringer, der er sket
siden og derfor gælder i forhold til kommende affaldsplaner (afsnit 2.2). Den beskrevne
lovgivning omhandler dels kravene til kommunernes affaldsplaner og dels kravene til
kommunernes affaldsregulativer. I kapitlet er der også et afsnit om lovgivning og andre
tiltag, der skønnes at have væsentlig betydning for den fremtidige affaldsbortskaffelse
(afsnit 2.3). Kapitlet afsluttes med et afsnit, hvor EU-lovgivningen med hensyn til
affaldsplanlægning beskrives (afsnit 2.4).
2.1 Affaldslovgivning pr. 1. januar 1996
Miljøbeskyttelsesloven
Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse
Den kommunale affaldsplanlægning tager udgangspunkt i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6.
Planlægningen er udviklet efter rammestyringsprincippet, hvilket betyder, at
miljøministeren fastsætter de overordnede rammer. Indenfor disse rammer udarbejder
kommunalbestyrelsen en plan for bortskaffelsen af affaldet i kommunen (jf. §47, stk. 2).
Miljøministeren kan bestemme, at den kommunale affaldsplan skal erstattes af en
fælleskommunal plan (jf. §47, stk. 4).
Kommunen skal udstede et eller flere affaldsregulativer, hvori de detaljerede regler
for kommunens etablerede indsamlings- og anvisningsordninger er beskrevet.
Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og
registrering af affald
Med bekendtgørelsen blev "Rådets direktiv 91/156/EØF om affald" implementeret
og bekendtgørelse nr. 131 er således i overensstemmelse med dette direktiv.
Bekendtgørelsen omfatter bortskaffelse af alt affald, der ikke er omfattet af andre
regler (som fx olie- og kemikalieaffald og restprodukter fra røggasrensning).
Bekendtgørelsen ændrer de administrative forhold omkring affaldsplanlægning, idet
amtsrådene ikke længere skal godkende affaldsplaner, men blot vurdere, om kommunens plan
er i overensstemmelse med regionplanen. Kan amtsrådet og kommunen ikke opnå enighed i en
sag, bliver denne afgjort af Miljøministeren.
Bekendtgørelsen indeholder de nærmere bestemmelser for indhold og udformning af
affaldsplaner samt tidsfrister. Kommunerne skal hvert fjerde år (første gang 1. januar
1996) udarbejde en 12-årig plan for den kommunale affaldsbortskaffelse, som indeholder:
- en strategidel, der redegør for kommunens overordnede målsætninger på
affaldsområdet,
- en kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen,
- en kortsigtet, detaljeret plan, der dækker de første 4 år,
- en langsigtet plan, der dækker den resterende planperiode.
Den kortsigtede plan skal indeholde:
- en detaljeret plan for bortskaffelsen af affald, herunder genanvendelige materialer, i
kommunen,
- en redegørelse for planlagt import af affald til deponering eller forbrænding,
- en redegørelse for, hvilke behandlingsanlæg, der planlægges anvendt samt hvor store
mængder affald, der forventes tilført de enkelte anlæg i planperioden,
- en tidsplan for, hvornår de enkelte initiativer iværksættes,
- en detaljeret redegørelse for planens økonomiske konsekvenser for kommunalbestyrelsens
budget og gebyrernes størrelse.
Den langsigtede plan skal indeholde en overordnet redegørelse for kommunalbestyrelsens
planer for affaldsbortskaffelsen. Desuden skal den langsigtede plan redegøre for behovet
for etablering af yderligere lossepladser og forbrændingskapacitet på baggrund af de
forventede tilførte affaldsmængder sammenholdt med anlæggenes kapacitet og levetid.
Den pligt, som Miljøbeskyttelsesloven fra 1991 indførte med hensyn til kommunens
udarbejdelse af regulativer for samtlige typer affald, der frembringes i kommunen,
udmøntes i bekendtgørelsen, der således omfatter regler for indsamlingsordninger,
anvisningsordninger samt for transportørregulativer. Bekendtgørelsen indeholder de
nærmere bestemmelser for indholdet og udformningen af regulativerne.
Der skal udarbejdes regulativer for indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse
samt bortskaffelsesmuligheder for affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte indsamlingsordninger for dagrenovation
fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder, institutioner,
kantiner og restauranter i bebyggelser med til stadighed eller periodisk mere end 1.000
indbyggere. Desuden pålægges kommunalbestyrelsen en anvisningspligt, dvs. en pligt til
at anvise bortskaffelsesmulighed for alt affald, der bliver frembragt i kommunen. Undtaget
fra dette er dog homogene biprodukter. Slutteligt er borgere, grundejere og virksomheder
forpligtet til at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste bortskaffelsesmuligheder.
"Bekendtgørelse nr. 131 om bortskaffelse, planlægning og registrering" er
siden 1993 ændret to gange - først ved "Bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 om
bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" og senest ved
"Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald". Sidstnævnte
bekendtgørelse beskrives i afsnit 2.2.
Vejledning til affaldsbekendtgørelsen
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994 om bortskaffelse, planlægning og
registrering af affald
Miljøstyrelsen udarbejdede denne vejledning til bekendtgørelse nr. 131. Vejledningen
giver et bidrag til fortolkningen og anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen. Således
gennemgår vejledningen bl.a. regulativpligten og forholdet til de tre
genanvendelsesbekendtgørelser (nr. 881, nr. 882 og nr. 883 af 11. december 1986).
Genanvendelige materialer fra husstande
Bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af
genanvendelige materialer og produkter fra private husstande med tilhørende cirkulære
nr. 4 af 9. januar 1987
Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen senest 1. januar 1990 at iværksætte
indsamling af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i
bebyggelser med mere end 2.000 husstande. Bekendtgørelsen giver desuden
kommunalbestyrelsen hjemmel til at etablere ordninger for andre genanvendelige materialer
og produkter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre sådanne ordninger frivillige eller
obligatoriske.
Genanvendelige materialer fra erhverv
Bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af
genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder med tilhørende cirkulære
nr. 31 af 23. december 1986
Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen senest 1. januar 1990, at iværksætte
indsamling af papir-, karton- og papmaterialer og produkter heraf fra
erhvervsvirksomheder.
Madaffald
Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald
fra storkøkkener med tilhørende cirkulære nr. 30 af 23. december 1986
Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen senest 1. januar 1990 at iværksætte
indsamling af madaffald fra storkøkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge.
Indsamlingen skal ske med henblik på oparbejdning til dyrefoder eller lignende.
Virksomhederne har pligt til at benytte ordningen.
Papir fra institutioner
Cirkulære nr. 116 af 20. juli 1987 om indsamling af papiraffald fra offentlige
institutioner og kontorer
Cirkulæret fastslår, at kommunalbestyrelser, statsinstitutioner, amtsråd og
Hovedstadsrådet[2] senest 1. januar
1988 skulle iværksætte indsamling af genanvendeligt papiraffald fra egne institutioner
med mere end 100 kg genanvendeligt papiraffald pr. måned med henblik på genanvendelse.
Olie- og kemikalieaffald
Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald
Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen senest 1. januar 1991 at etablere
indsamlings- eller afleveringsordninger for olie- og kemikalieaffald fra virksomheder,
institutioner og private husholdninger. Virksomheder, hvor der fremkommer olie- og
kemikalieaffald, har anmeldelsespligt overfor kommunalbestyrelsen.
Olie- og kemikalieaffald fra erhverv
Cirkulære nr. 190 af 25. september 1990 om kommunale indsamlingsordninger for
olie- og kemikalieaffald fra erhvervsvirksomheder
Cirkulæret pålægger kommunalbestyrelsen at etablere indsamlingsordninger i form af
afhentningsordninger for olie- og kemikalieaffald fra virksomheder. Dette skulle ske med
virkning fra 1. januar 1991.
Vejledning om olie- og kemikalieaffald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1991 om olie- og kemikalie affald
Af vejledningen fremgår, at der skal etableres ordninger, således at private let kan
aflevere eller få indsamlet olie- og kemikalieaffald.
2.2 Lovændringer med betydning for de kommende
affaldsplaner og -regulativer I dette afsnit beskrives de ændringer i
affaldslovgivningen, der har betydning for kommunernes udarbejdelse af regulativer og
tredje generations affaldsplaner.
Miljøbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 om miljøbeskyttelse
Den række af tilføjelser og ændringer, der er foretaget i forhold til
miljøbeskyttelsesloven fra 1991, er senest sammenskrevet i denne lovbekendtgørelse. Der
er ikke siden sket ændringer i Miljøbeskyttelsesloven i forhold til kommunernes
affaldsplaner og -regulativer.
Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Bekendtgørelsen implementerer en række af Rådets direktiver m.v. på affaldsområdet.
En vigtig ny tilføjelse i bekendtgørelsen er, at begrebet "bortskaffelse"
konsekvent er erstattet af det bredere dækkende begreb "håndtering".
Med hensyn til kommunernes affaldsplanlægning og udarbejdelse af affaldsregulativer,
er der i bekendtgørelsen sket nogle få ændringer i forhold til de to foregående
bekendtgørelser.
Tidligere skulle kommunalbestyrelsen kun indsende dele af den samlede affaldsplan til
de berørte amtsråd, mens det for fremtiden er hele den samlede plan, der skal indsendes.
Den kortsigtede plan skal som hidtil indeholde en detaljeret plan for håndteringen af
affald, mens tilføjelsen "genanvendelige materialer" er blevet fjernet i den
nye bekendtgørelse. I "bekendtgørelse nr. 581 om bortskaffelse, planlægning og
registrering af affald" fra 1996 blev der foretaget en tilføjelse til indholdet af
den kortsigtede plan, der nu også skal omfatte en redegørelse for initiativer til
forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald. Denne tilføjelse videreføres med denne
bekendtgørelse.
"Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald",
"cirkulære nr. 116 af 20. juli 1987 om indsamling af papiraffald fra offentlige
institutioner og kontorer", "bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om
kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra private
husstande" samt "bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale
indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder" er
indskrevet i den nye bekendtgørelse. "Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986
om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener" er således som den eneste af
de tre "genanvendelsesbekendtgørelser" opretholdt selvstændigt.
Ifølge "bekendtgørelse nr. 581" skulle kommunalbestyrelsen
iværksætte indsamling af papir, karton, papmaterialer og produkter heraf samt
transportemballage fra erhvervsvirksomheder. Denne pligt er ophævet med den nye
bekendtgørelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan vælge, om der skal iværksættes en
indsamlingsordning for dette affald - samt fraktionerne ståltromler og transportemballage
af plast - eller om fraktionerne skal anvises til genanvendelse. Både indsamlings- og
anvisningsordninger skal tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af det
genanvendelige affald udnyttes til genanvendelse. Der er i bekendtgørelsen indført en
undtagelsesbestemmelse om, at erhvervsvirksomheder samt offentlige og private
institutioner er fritaget fra at benytte kommunalt fastsatte anvisningsordninger, når det
drejer sig om affald i form af dokumenter med fortrolige oplysninger.
I bekendtgørelsen præciseres det, at homogene biprodukter er undtaget fra kommunens
anvisning, med mindre der er tale om farligt affald.
Stop for deponering af brændbart affald
Aftale og cirkulære om stop for deponering af forbrændingsegnet affald
Miljø- og energiministeren, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg
Kommuner indgik i 1994 en aftale om at stoppe deponeringen af forbrændingsegnet affald.
Årsagen til dette var, at deponeringen af organisk og brændbart affald medfører en
række miljømæssige problemer, bl.a. belastning med drivhusgasser, risiko for
grundvandsforurening og forringelse af kystnære landskaber. Desuden sker der ved
deponering ingen ressourceudnyttelse. Aftaleparterne var derfor enige om, at deponering
kun bør anvendes, når der ikke er andre mere egnede behandlingsmuligheder og at
deponeringen af forbrændingsegnet affald, herunder organisk affald, skulle stoppes.
På baggrund af aftalen blev "Cirkulære nr. 93 af 21. juni 1995 om kommunale
regulativer om forbrændingsegnet affald" udstedt. Heraf fremgår det bl.a., at
kommunerne inden 1. januar 1996 skulle udarbejde og vedtage regulativer om sortering og
forbrænding af forbrændingsegnet affald. Desuden fastslår cirkulæret, at kommunerne
kan anvise forbrændingsegnet affald (undtaget let fordærveligt affald som fx
dagrenovation) til midlertidig oplagring i højest et år. Regulativerne skulle træde i
kraft senest 1. januar 1997.
Af "Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald" fremgår det, at
Miljøstyrelsen kan dispensere fra den 1-årige frist ved midlertidig oplagring af affald,
hvis der opstår midlertidige kapacitetsproblemer på forbrændingsanlæggene.
Bygge- og anlægsaffald
Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om kommunale regulativer om sortering af bygge-
og anlægsaffald med henblik på genanvendelse
Cirkulæret fastsætter bestemmelser om kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde og
vedtage regulativer om sortering og anvisning af bygge- og anlægsaffald samt anmeldelse
af mængder heraf. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte bestemmelser om kildesortering ved
bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald, når den samlede affaldsmængde fra det
pågældende bygge- og anlægsarbejde overstiger 1 ton.
Bestemmelserne skulle fastsættes senest 1. januar 1996 med ikrafttrædelse senest 1.
januar 1997.
NiCd-batterier
Bekendtgørelse nr. 93 af 22. februar 1996 om indsamling af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) og godtgørelse til
indsamling og bortskaffelse til genanvendelse
Ifølge bekendtgørelsen kan der ydes tilskud til private og offentlige virksomheder,
foreninger, kommuner m.v., der indsamler og afleverer/forestår aflevering af lukkede
nikkel-cadmium-batterier til genanvendelse.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at have modtagefaciliteter (kommunale
modtagepladser) for lukkede nikkel-cadmium-batterier.
Blyakkumulatorer
Bekendtgørelse nr. 91 af 22. februar 1996 om indsamling af blyakkumulatorer og
tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse
Der kan ydes tilskud til private og offentlige virksomheder, der forestår indsamling af
blyakkumulatorer i Danmark. Virksomheder, der modtager tilskud er bl.a. forpligtet til at
etablere en indsamlingsordning, der geografisk som minimum dækker et amt.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at have modtagefaciliteter (kommunale
modtagepladser) for blyakkumulatorer.
Kølemøbler
Cirkulære nr. 132 af 13. juni 1996 om kommunale regulativer om bortskaffelse af
CFC-holdige kølemøbler
Cirkulæret fastsætter bestemmelser om kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde et
eller flere regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler samt fastsætte
bestemmelser om anvisnings- eller indsamlingsordninger. Regulativer om bortskaffelse af
CFC-holdige kølemøbler skulle været udarbejdet 1. januar 1997 og ordningerne skulle
være igangsat 1. juli 1997.
Anden lovgivning/tiltag med betydning for affaldsbortskaffelsen og -planlægningen
Transportemballage
Aftale om genanvendelse af transportemballage af 16. august 1994
Aftalen er indgået mellem Miljøministeriet og Dansk Industri og har til formål at øge
genanvendelsen af transportemballage. Aftalen omfatter alle former for transportemballage,
der har bestemmelsessted i erhvervsvirksomheder i Danmark - undtaget er dog
transportemballage omfattet af "bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om
bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald".
Kommunernes Landsforening har udarbejdet et standardregulativ som bistand til de
enkelte kommuners udarbejdelse af et regulativ for erhvervsaffald. Dansk Industri har
udarbejdet beskrivelser af specifikationer for de genanvendelige materialer, der kan danne
baggrund for affaldsregulativer om fraktioneret indsamling. Dansk Industri støtter
således i samarbejde med Kommunernes Landsforening indførelsen af affaldsregulativer,
der pålægger erhvervsvirksomhederne at foretage kildesortering.
Aftalen trådte i kraft 16. august 1994.
Dæk
Aftale mellem organisationerne og miljø- og energiministeren om
tilbagetagningsordning for kasserede dæk af 20. februar 1995
Aftalen har til formål at sikre indsamling og miljømæssig forsvarlig oparbejdning af
kasserede dæk fra personbiler og pålægger forhandlere, indsamlingsvirksomheder og
oparbejdningsvirksomheder en indsamlings- og oparbejdningspligt. Forbrugeren kan således
vederlagsfrit aflevere brugte dæk til forhandleren.
Aftalen er gældende indtil 31. december 1999.
I forlængelse af aftalen udstedte Miljøstyrelsen "Bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til bortskaffelse af dæk", som senest blev ændret 4. september 1996.
Miljøstyrelsen forbereder en ændring af bekendtgørelsen, således at alle former for
dæk til motorkøretøjer vil være omfattet af denne.
Affaldsafgift
Affaldsafgift
De seneste ændringer af affaldsafgiften er sket i 1997, hvorefter der nu er tre takster
for affaldsafgifterne: Affald til forbrænding med el- og varmeudnyttelse 210 kr./ton,
affald til anden forbrænding 260 kr./ton og for affald til deponering 335 kr./ton.
Slam og kompost
Bekendtgørelse nr. 528 af 20. juni 1997 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt
spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål
I bekendtgørelsen stilles krav til prøvetagning og analysehyppighed af spildevandsslam
og komposteret affald. Fra den 1. juli 1997 skal der analyseres for indhold af fire
miljøfremmede organiske stoffer.
Biomasseaffald
Bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald
Bekendtgørelsen fastsætter regler for håndtering af træaffald og andet fast
biomasseaffald ved forbrænding eller ved afsætning til virksomheder, der producerer
brændselspiller eller -briketter. Biomasseaffald, der ikke er optaget i bekendtgørelsens
bilag, skal bortskaffes i henhold til bestemmelser i kommunale affaldsregulativer eller
efter konkret anvisning fra kommunen.
Affaldsdeponering
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om affaldsdeponering
Vejledningen erstatter Miljøstyrelsens tidligere vejledning nr. 4/1982 om
affaldsdeponering. Som noget nyt tager vejledningen udgangspunkt i en miljøpolitisk
målsætning om, at enhver generation skal tage vare på sit eget affald, så det ikke
udgør en miljømæssig trussel for kommende generationer.
Vejledningen indeholder generelle anvisninger på anlæggelse, drift og efterbehandling
af et deponeringsanlæg. Desuden defineres en ny strategi for drift af deponeringsanlæg,
herunder overgangen fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse, accept af affald til
deponering samt introduktion af tre typer deponeringsenheder.
Det bemærkes i vejledningens forord, at der ved redaktionens afslutning pågår et
arbejde med at udarbejde et fælles EU-direktiv for affaldsdeponering. Selvom vejledningen
lægger sig tæt op af principperne i forslaget til direktivet (fra 5. marts 1997), må
det forventes, at der sker ændringer/tilføjelser til vejledningen, når det endelige
direktiv foreligger.
Elektriske og elektroniske produkter
Forslag til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og
elektroniske produkter
Miljøstyrelsen sendte udkast til ovenstående bekendtgørelse i høring fra juni til
september 1997. Udkastet indeholdt bestemmelser om, hvordan elektronikaffald skal
håndteres, herunder regler om anvisning, indsamling og oparbejdning.
Bekendtgørelsen er p.t. (april 1998) stadig under udarbejdelse.
Erhvervsaffald
Debatoplæg om erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme
Miljøstyrelsen sendte i juli 1997 et debatoplæg om erhvervsaffald i høring. I oplægget
beskrives den hidtidige indsats overfor affaldet, de væsentligste udfordringer i dag i
forhold til erhvervsaffaldet samt en række konkrete initiativer. Der skal bl.a. sættes
fokus på brancher med farligt og miljøbelastende affald, de nationale krav til
håndtering og behandling af det miljøbelastende affald, affaldsafgiften, større krav
til virksomhederne ved kapitel 5-godkendelser, bedre afsætningsmuligheder for affald,
styrkelse af udvikling af nye genvindingsteknologier samt øget genanvendelse af det
affald, der i dag tilføres forbrændingsanlæggene.
Transportemballageplast
Vejledning om genanvendelse af transportemballager af plast
Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 36, stk. 2 skal kommunerne iværksætte
genanvendelsesordninger for transportemballage af plast fra erhvervsvirksomheder senest 1.
juli 1998. Miljøstyrelsen fremsendte i slutningen af december 1997 en kopi af
ovenstående vejledning til kommunerne til orientering. Der lægges i
affaldsbekendtgørelsen op til, at genanvendelsesordningerne organiseres som
anvisningsordninger, men kommunerne kan frit vælge i stedet at etablere
indsamlingsordninger. Med vejledningen får kommunerne et arbejdsredskab til etablering af
genanvendelsesordningerne, hvad enten de vælger den ene eller den anden type ordning.
Klinisk risikoaffald
Forslag til vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald
Miljøstyrelsen sendte i januar 1998 ovennævnte vejledning i høring. Betegnelserne
"klinisk risikoaffald" og "vævsaffald" erstatter den tidligere
anvendte betegnelse "specielt sygehusaffald" og anvendes her, idet vejledningen
har en bredere anvendelse end selve sygehussektoren. Ifølge høringsudkastet skal
kommunalbestyrelsen udarbejde et regulativ for håndtering af klinisk risikoaffald, hvor i
der fastsættes detaljerede bestemmelser for at sikre en miljømæssig forsvarlig
håndtering af dette affald. Desuden nævnes, at der kan etableres en fælles
indsamlingsordning for klinisk risikoaffald og andet farligt affald.
Forurenet jord
Betænkning om forurenet jord med tilhørende lovudkast
Miljø- og energiministeren nedsatte i 1994 "Jordforureningsudvalget", der
skulle undersøge mulighederne for en mere overskuelig og sammenhængende regulering af
jordforureningsområdet. I marts 1996 udkom udvalgets "Betænkning om forurenet
jord". Som opfølgning af denne er der blevet udført et større analyse- og
udviklingsarbejde samt foretaget faglige vurderinger, som har resulteret i fem udkast til
vejledninger: "Vejledning i kortlægning af jordforurening og kilder hertil",
"Vejledning om prøvetagning og analyse af jord", "Vejledning om oprydning
af benzin- og olieforurenede grunde", "Vejledning om oprydning af forurenede
lokaliteter" og "Rådgivning af beboere i let forurenede områder".
Derudover har arbejdet ført til "Udkast til forslag til lov om forurenet jord"
og "Udkast til forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse"
(konsekvensændringer i anledning af lov om forurenet jord), som begge var i høring frem
til 6. marts 1998. I lovforslagene fastsættes 1. januar 1999 som ikrafttrædelsesdato for
lovene.
Vedtages lovforslaget om forurenet jord vil det få den betydning for kommunerne, at de
ligesom i dag skal bistå amtskommunerne med forureningskortlægningen. Kommunerne skal i
højere grad end tidligere bistå i forhold til at udpege arealer med følsom
arealanvendelse. Desuden kan kommunerne overtage amternes rådgivning af beboere.
Kommunerne skal også behandle anmeldelser om flytning af jord fra kortlagte områder og
tage stilling til, hvad der skal ske med forurenet jord, som skal bortskaffes. Der
forventes en mindre stigning i antallet af påbud til forurenere.
Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende miljøbeskyttelsesloven fremgår det,
at kommunerne ikke får nye opgaver i forlængelse af de ændringer, der foreslås i
udkastet til loven.
Affald 21
Affald 21
I forlængelse af miljø- og energiministerens affaldsredegørelse fra februar 1998
besluttede Folketinget, at regeringen skulle udarbejde en handlingsplan. Denne har fået
titlen "Affald 21" og skulle have været færdig 1. april 1998. På grund af
folketingsvalget er den dog blevet udskudt til efteråret 1998.
2.3 EU-lovgivning
Affald
Rådets direktiv 75/442/EØF om affald, ændret ved direktiverne 91/156/EØF og
91/692/EØF
Direktivet udgør den juridiske ramme for forebyggelse, håndtering og bortskaffelse af
affald, som fastsat i EF-strategien for affaldsforvaltning.
Ifølge direktivets art. 7 skal medlemsstaterne udarbejde en eller flere planer for
håndtering af affald. Disse skal omfatte:
- arten, mængden og oprindelsen af det affald, der skal nyttiggøres eller som skal
bortskaffes,
- de almindelige tekniske forskrifter,
- alle særlige bestemmelser vedrørende specielt affald,
- de områder eller anlæg, der er egnede til bortskaffelsen,
Derudover kan i planerne fx anføres:
- de fysiske eller juridiske personer, der har beføjelse til at håndtere affald,
- en vurdering af omkostninger ved nyttiggørelses- og bortskaffelsesforanstaltninger,
- egnede foranstaltninger, hvorved der tilskyndes til at rationalisere indsamling,
sortering og behandling af affaldet,
Medlemsstaterne kan desuden træffe foranstaltninger, der hindrer transport af affald,
der ikke er i overensstemmelse med deres vedtagne planer for affaldshåndtering.
Medlemsstaterne skal hvert tredie år (første gang 1. april 1995, dækkende årene
1995-1997) fremsende en rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet til
Kommissionen. Disse rapporter danner grundlaget for en sammenfattende rapport, som
Kommissionen udarbejder.
Batterier og akkumulatorer
Rådets direktiv 91/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige
stoffer
Medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at batterier og akkumulatorer mærkes og
indsamles særskilt, således at nyttiggørelse og kontrolleret bortskaffelse sikres. For
at tilskynde til særskilt indsamling og genanvendelse kan medlemsstaterne tage
økonomiske instrumenter, som fx iværksættelse af et pantsystem, i anvendelse.
Medlemsstaterne skal udarbejde programmer med henblik på bl.a. gradvist at nedbringe
mængden af brugte batterier og akkumulatorer i husholdningsaffald. De første programmer
skulle være udarbejdet 18. marts 1993 og være gældende i en periode på fire år.
Farligt affald
Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald
I direktivet defineres "farligt affald" og der fastsættes en række krav til
bl.a. indsamling, transport, midlertidig oplagring samt kontrol af farligt affald.
De kompetente myndigheder skal, enten separat eller som en del af deres almindelige
planer for affaldshåndtering, udarbejde og offentliggøre planer for håndtering af
farligt affald.
Transportforordningen
Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og
kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab
Forordningen omfatter alt affald og regulerer affaldstransporter indenfor EU samt
transporter til ikke-medlemsstater. Anmeldelse til og godkendelse fra de kompetente
myndigheder skal ske, inden transporterne finder sted.
Miljøstyrelsen har med "Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og
eksport af affald" suppleret bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93.
Heraf fremgår det bl.a., at Miljøstyrelsen er den danske kompetente myndighed i forhold
til forordningen.
Emballage og emballageaffald
Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald
I direktivet defineres "emballage" og "emballageaffald".
Medlemstaterne kan fremme genbrugssystemer for emballager, der kan genbruges på en
miljømæssigt fornuftig måde. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at
sikre, at minimum 50 vægtprocent og maksimum 65 vægtprocent af emballageaffaldet
genanvendes[3]. Inden for rammerne af
dette generelle mål skal mellem 25 vægtprocent som et minimum og 45 vægtprocent som et
maksimum af samtlige de materialer, der indgår i emballageaffaldet, genvindes[4] med et minimum på 15 vægtprocent for
hvert emballagemateriale. Medlemsstaterne kan gå videre end disse mål, hvis de har
tilstrækkelig genanvendelses- og genvindingskapacitet. Dog må dette ikke give anledning
til forvridning på det indre marked eller være til hindring for, at andre medlemsstater
kan opfylde direktivet.
Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at der indføres
systemer til sikring af tilbagetagning og/eller indsamling af brugt emballage og/eller
emballageaffald. Dette skal ske med henblik på, at den brugte emballage eller
emballageaffaldet håndteres på den mest hensigtsmæssige måde. Dvs. at emballagen
genbruges eller genanvendes, herunder genvinding af indsamlet emballage og/eller
emballageaffald.
Medlemsstaterne skal i deres affaldsplaner redegøre for håndtering af emballage og
emballageaffald.
Direktiv om deponering af affald
Forslag til Rådets direktiv om deponering af affald
Ifølge det sidste forslag til direktivet af 26. marts 1998 er direktivets formål at
begrænse miljøbelastningen fra affaldsdeponier, herunder især forurening af
overfladevand, grundvand, jordbund og luft samt det globale miljø, herunder
drivhuseffekten samt de heraf følgende risici for menneskers sundhed. I forlængelse
heraf skal direktivet sikre høje standarder for affaldsdeponering i EU og fremme
forebyggelsen af affaldsdannelse gennem genvinding og genanvendelse af affald. Mere
specifikt omhandler direktivet bl.a. omkostningsfastsættelse ved deponering,
forbehandling inden deponering samt godkendelsesprocedurer for deponeringsanlæg.
Direktivet forventes vedtaget i løbet af 1998.
[2] Hovedstadsrådet blev nedlagt med udgangen af 1989.
[Tilbage i tekst]
[3] Begrebet "genanvendelse" dækker i denne
sammenhæng over både genanvendelse og energiudnyttelse. Hvis direktivet skulle være
oversat i dag havde man i stedet for genanvendelse anvendt begrebet
"nyttiggørelse". [Tilbage i tekst]
[4] I stedet for begrebet "genvinding"
anvendes i dag begrebet "materialegenvinding". [Tilbage i tekst]
|