Kommunale affaldsplaner og -regulativer
3.
Status for kommunale affaldsplaner
3.1 Indledning I dette kapitel gøres status for
kommunernes affaldsplaner. Oplysninger om indsamlings- og anvisningsordninger for
husstande og erhverv og beskrivelse af hvem ordningerne omfatter og hvordan de er
organiseret stammer udelukkende fra oplysninger indeholdt i affaldsplanerne. Resultaterne
af gennemgangen sammenlignes med resultaterne fra undersøgelsen af affaldsplaner i
1990/91. I kapitlet gennemgås endvidere kommunernes affaldsmængder samt
affaldsprognoser. Affaldsmængderne er opgjort på erhvervsmæssig kilde. Endelig
beskrives kommunernes oplysninger om fremtidige behandlingskapaciteter.
3.2 Status over vedtagne og godkendte affaldsplaner Af
tabel 1 fremgår det, at 241 kommuner pr. 1. januar 1991 havde en vedtaget affaldsplan
(første generation affaldsplan). Pr. 1. marts 1998 havde Rendan modtaget affaldsplaner
gældende for 217 ud af Danmarks 275 kommuner. Heraf var 198 affaldsplaner godkendte, mens
de 19 forelå i udkastform.
Kun 32 kommuner havde vedtaget affaldsplanen ved den i lovgivningen fastsatte tidsfrist
pr. 1. januar 1996. Nedenstående liste på kommuneniveau findes i bilag 1.
58 kommuner (21%) har ikke kunnet fremsende en godkendt affaldsplan eller et udkast til
Rendan. De kommuner, der mangler at udarbejde affaldsplaner, forventer for størstedelens
vedkommende at blive færdige i 1998, men ca. 10 kommuner har meddelt, at de ikke
forventer at udarbejde en affaldsplan i denne omgang.
Tabel 1
Status over vedtagne og godkendte affaldsplaner. Landsoversigt pr. 1. marts 1998.
Amtskommune |
Kommuner i alt |
Affaldsplaner (89/90) |
Affaldsplaner 1996-98 |
Mangler |
Vedtaget pr. 1.1.96 |
Vedtaget pr. 1.3.98 |
I udkast |
Kbh. Kommune |
1 |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
Frb. Kommune |
1 |
1 |
0 |
0 |
1 |
0 |
Københavns amt |
18 |
16 |
2 |
1 |
15 |
1 |
Frederiksborg |
19 |
19 |
9 |
0 |
9 |
1 |
Roskilde |
11 |
10 |
2 |
0 |
8 |
1 |
Vestsjælland |
23 |
22 |
4 |
0 |
18 |
1 |
Storstrøm |
24 |
24 |
9 |
2 |
15 |
0 |
Bornholm |
5 |
0 |
0 |
0 |
0 |
5 |
Fyn |
32 |
29 |
5 |
11 |
25 |
2 |
Sønderjylland |
23 |
15 |
10 |
2 |
12 |
1 |
Ribe |
14 |
12 |
3 |
1 |
6 |
5 |
Vejle |
16 |
16 |
3 |
4 |
12 |
1 |
Ringkøbing |
18 |
15 |
0 |
0 |
18 |
0 |
Århus |
26 |
26 |
2 |
3 |
24 |
0 |
Viborg |
17 |
15 |
7 |
4 |
10 |
0 |
Nordjylland |
27 |
20 |
2 |
4 |
25 |
0 |
Hele landet |
275 |
241 |
58 |
32 |
198 |
19 |
3.2.1 Planperiode, ikraftrædelses- og kortlægningsår
Af tabel 2 fremgår det, hvilken planperiode de 217 registrerede affaldsplaner dækker.
Tabel 2
Affaldsplanernes planperioder
Antal kommuner |
Planperiode |
1 |
1994-2005 |
81 |
1996-2007 |
114 |
1996-2008 |
7 |
1997-2007 |
9 |
1997-2008 |
4 |
1997-2009 |
1 |
1998-2009 |
1996-2008 er den planperiode, der hyppigst er anvendt i affaldsplanerne. Ca. 42% af
kommunernes affaldsplaner dækker denne periode, mens ca. 30% af affaldsplanerne dækker
perioden 1996-2007.
3.2.2 Bekendtgørelser nr. 131, 581 og 299 Af tabel 3
fremgår det, hvilke bekendtgørelser, de 217 registrerede affaldsplaner er udarbejdet
efter. Formelt set skulle planerne udarbejdes i henhold til bekendtgørelse 131 fra 1993,
da denne bekendtgørelse fastsætter tidsfristen for udarbejdelsen af kommunale
affaldsplaner pr. 1. januar 1996.
Tabel 3
Affaldsplaner udarbejdet efter bekendtgørelse
Bekendtgørelse |
Antal kommuner |
Fremgår ikke |
3 |
Bekendtgørelse nr. 131 |
192 |
Bekendtgørelse nr. 581 |
15 |
Bekendtgørelse nr. 299 |
7 |
Næsten 90% af kommunerne har udarbejdet affaldsplanerne efter bekendtgørelse 131.
3.2.3 Strategi, kortlægning og planlægning
Stort set alle 217 affaldsplaner overholder de formelle krav om, at affaldsplanen skal
indeholde:
- Strategidel,
- Kortlægningsdel,
- Kortsigtet plan,
- Langsigtet plan.
De enkelte dele varierer betydeligt i kvalitet og omfang. Det er således ikke alle
kommuner, der opfylder bekendtgørelsens krav til den langsigtede plan, bl.a. om
opgørelser af kapacitet på forbrændingsanlæg og lossepladser (se afsnit 3.9).
Strategidel
Alle 217 affaldsplaner indeholder en strategi/målsætning for kommunens fremtidige
affaldshåndtering.
Kortlægningsdel
Bortset fra to affaldsplaner indeholder alle affaldsplaner en kortlægningsdel, som
beskriver kommunens eksisterende affaldsordninger og øvrige forhold på affaldsområdet.
Tabel 4 viser, at 1995 er det kortlægningsår kommunerne oftest har benyttet ved
beskrivelsen af deres nuværende affaldssystem[5].
Tabel 4
Kortlægningsår
År |
Antal kommuner |
1993 |
2 |
1994 |
68 |
1995 |
108 |
1996 |
28 |
1997 |
1 |
Kortsigtet plan
Alle affaldsplaner indeholder en kortsigtet plan, der beskriver kommunens planlagte
aktiviteter og tiltag i den kommende 4-års periode.
Langsigtet plan
Den langsigtede plan skal primært relatere sig til behandlingsanlæg for affald og
forholde sig til kapacitetsbehovene i den kommende 12-års periode.
Alle affaldsplaner bortset fra 3 indeholder en langsigtet plan, som beskriver kommunens
planlagte aktiviteter og tiltag. Den langsigtede plan er generelt underprioriteret og
fylder sjældent over _ side.
3.2.4 Hvem har udarbejdet affaldsplanen? I tabel 5 er
det opgjort, hvem der har udarbejdet affaldsplanerne. Der er taget udgangspunkt i, at
kommunerne altid selv indgår i udarbejdelse af affaldsplanen. Alligevel har det for nogle
affaldsplaner været svært at vurdere, om kommunen har deltaget i arbejdet, eller om
affaldsselskabet eller konsulenten alene har udarbejdet planen.
Tabel 5
Hvem udarbejder affaldsplanen?
Hvem har udarbejdet affaldsplanen? |
Antal |
Kommunen udarbejder selv planen |
49 |
Kommunen i samarbejde med affaldsselskab |
72 |
Kommunen i samarbejde med ekstern rådgiver |
37 |
Kommunen i samarbejde med ekstern rådgiver og affaldsselskab
|
59 |
23% af kommunerne forestår selv udarbejdelsen af affaldsplanerne. I 33% af
affaldsplanerne har kommuner og affaldsselskaber samarbejdet om udarbejdelsen. 17% af
kommunerne anvender en ekstern rådgiver ved udarbejdelsen, mens 27% af affaldsplanerne er
udarbejdet med hjælp af både affaldsselskab og ekstern rådgiver. Dette svarer i procent
til, at 60% af planerne er udarbejdet med bistand fra kommunens affaldsselskab og 44% er
udarbejdet med bistand fra eksterne konsulenter.
Sammenlignes med tilsvarende data fra miljøprojekt nr. 186 er der sket en markant
tilbagegang i antallet af kommuner, der selv udarbejder affaldsplanen, fra 39% i 1990 til
23% i 1998. Denne udvikling kan ses i sammenhæng med det forhold, at stadig flere
kommuner deltager i fælleskommunale samarbejder, som det fremgår af næste afsnit.
3.3 Organiseret samarbejde på affaldsområdet I dag
deltager 270 kommuner i et fælleskommunalt samarbejde på affaldsområdet.
Affaldssamarbejdet er meget forskelligt i udformning og karakter. Vi har derfor valgt at
skelne mellem to former for affaldssamarbejder, et generelt affaldssamarbejde og et olie-
og kemikalieaffaldssamarbejde.
Generelt samarbejde
Ved et generelt affaldssamarbejde forstås et kommunalt samarbejde med en fælles
bestyrelse, der oftest har til opgave at forestå behandlingen af affald fra
interessentkommunerne. Der findes i dag 34 sådanne affaldssamarbejder (maj 98).
Affaldssamarbejdets opgaver omfatter andet end de rent driftsmæssige aktiviteter med
affaldsbehandlingen. Fx assisterer samarbejdet kommunerne i forbindelse med udarbejdelse
af regulativer eller affaldsplaner, eller koordinerer affaldsordningerne i
interessentkommunerne. Ifølge miljøprojekt nr.186 deltog 172 ud af 241 kommuner i et
sådant samarbejde i 1991. I dag er tallet 230 ud af de 275 kommuner. Det svarer til en
stigning i "organisationsgraden" fra 71% til 84%.
I disse tal indgår ikke fælleskommunale samarbejder, der har rent driftsmæssig
karakter. Disse kendetegnes ved at knytte sig til en enkelt aktivitet, fx drift af et
behandlingsanlæg eller formidling af affald til behandlingsanlæg.
Olie- og kemikalie affaldssamarbejder
Ved olie- og kemikalieaffaldssamarbejder forstås et samarbejde, hvor kommuner er gået
sammen om at etablere en modtagestation for olie- og kemikalieaffald, hvor affaldet
sorteres og forbehandles, inden det bliver leveret videre til oparbejdning eller
bortskaffelse. Der er i dag 194 kommuner, der deltager i et olie- og
kemikalieaffaldssamarbejde. Hertil kommer 10 kommuner, der har aftale om levering af
affald til modtagestationer uden at deltage formelt i samarbejdet.
3.4 Vedtagne og planlagte ordninger i affaldsplaner
Gennemgang af affaldsordningerne i affaldsplanerne sker med udgangspunkt i de lovkrav, der
var gældende pr. 1. januar 1996. Lovkravene, som er beskrevet i kapitel 2, indebar, at
kommunerne var forpligtet til at etablere ordninger for følgende affaldsfraktioner:
Lovpligtige ordninger for husstande:
- Indsamling af dagrenovationsaffald
- Indsamling af aviser og ugeblade
- Indsamling af glasemballage
- Indsamling af farligt affald
I dag skal kommunerne endvidere etablere særskilte indsamlingsordninger for
CFC-holdige kølemøbler. Derudover forventes det, at kommunerne i nær fremtid pålægges
at etablere ordninger for elektriske og elektroniske produkter.
Lovpligtige ordninger for erhverv:
- Indsamlingsordning for papir og pap
- Indsamlingsordning for farligt affald.
- Indsamlingsordning for madaffald fra storkøkkener
Derudover er det i dag lovpligtigt at etablere særskilte indsamlings- eller
anvisningsordninger for kølemøbler, transportemballageplast og ståltromler. Samtidig er
kravene til papir- og papindsamlingen ændret således, at kommunerne i dag frit kan
vælge mellem at etablere indsamlingsordninger eller anvisningsordninger.
Som tidligere nævnt er der ved registreringen ikke foretaget nogen kvalitativ
vurdering af de enkelte affaldsordninger. Dvs. at ordninger, der er kategoriseret ens, kan
variere betydeligt med hensyn til indsamlingsfrekvens, effektivitet, indsamlede mængder
m.m.
3.5 Affaldsordninger for husstande Gennemgangen er
opdelt således, at de obligatoriske ordninger for de private husstande beskrives først,
dvs. ordninger for dagrenovation, glas og flasker, aviser og ugeblade samt farligt affald.
Derefter gennemgås den organiske fraktion af husholdningsaffaldet, dvs. ordninger for
organisk dagrenovation, hjemmekompostering og haveaffald. Sidst i afsnittet gennemgås de
resterende ordninger.
3.5.1 Obligatoriske ordninger for husstande Tabel 6
viser antallet af vedtagne og planlagte obligatoriske ordninger i de 217 affaldsplaner for
private husstande.
Sådan læses tabellen
Tabellen er delt op i to dele, hvor den første del viser status for de ordninger
kommunerne har beskrevet i deres affaldsplaner. "Eksisterende ordninger" er de
ordninger kommunerne har beskrevet i affaldsplanernes kortlægningsdel.
"Planlagte" og "overvejede" ordninger er de ordninger kommunerne i
deres kortsigtede plan har skrevet, at de vil indføre inden år 2000. Ordninger der
overvejes er mindre bindende, idet kommunerne i affaldsplanerne kun har lovet at
undersøge mulighederne for at indføre ordningen.
Tabellens anden del viser forventede og planlagte ordninger, dvs. det antal ordninger,
der kan forventes at være i de 217 kommuner efter den kortsigtede planperiode.
Ordningerne er opdelt i hente- og bringeordninger.
Tabel 6
Obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne
Fraktion |
Ordninger ifølge, affaldsplanerne |
Eksisterende og planlagte ordninger |
Eksisterende ordninger |
Planlagte ordninger |
Ordning overvejes |
Samlede ordninger |
Henteordning |
Bringeordning |
Dagrenovation |
214 |
0 |
0 |
214 |
214 |
0 |
Glas og flasker |
204 |
1 |
0 |
205 |
94 |
109 |
Aviser og ugeblade |
209 |
2 |
1 |
211 |
135 |
74 |
Farligt affald |
205 |
1 |
3 |
206 |
48 |
152 |
Note: Når summen af hente- og bringeordninger for nogle fraktioner er mindre end det
samlede antal eksisterende og planlagte ordninger skyldes det, at det ikke i alle
tilfælde har været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning.
Dagrenovation
Det fremgår, at 214 ud af 217 kommuner har vedtaget en ordning for dagrenovation. Alle
ordninger er henteordninger. I tre affaldsplaner er der ikke beskrevet en ordning for
dagrenovation.
Glas og flasker
Kravet om indsamling af glas samt aviser/ugeblade fra husstande omfatter kommuner med mere
end 2.000 husstande. Det er kun 121 kommuner i Danmark, der falder ind under dette
kriterium. Kommunerne er oplistet i bilag 2.
Der er registeret 204 kommuner med ordninger for glas og flasker. Derudover planlægger
1 kommune at etablere en ny bringeordning. I alt 205 kommuner har eller planlægger
således i henhold til deres affaldsplan at etablere en ordning for glas og flasker. Af
disse er 94 henteordninger ved husstanden, mens 109 er bringeordninger. Som det fremgår
er der en lille overvægt af bringeordninger. Generelt for de forskellige ordninger
gælder, at kommuner med henteordninger ved husstanden ofte samtidig har bringeordninger.
Af de 94 henteordninger er 32 helt eller delvist baseret på frivillige organisationer. Af
de 109 bringeordninger er 14 baseret på frivillige organisationer. 12 kommuner har ikke i
deres affaldsplan beskrevet en ordning for glas og flasker.
Aviser og ugeblade
Der er registreret 209 kommuner med en ordning for aviser og ugeblade. Dertil kommer, at 2
kommuner planlægger at indføre en bringeordning, mens 1 kommune overvejer at etablere en
henteordning. Af i alt 211 eksisterende og planlagte ordninger for aviser og ugeblade er
135 henteordninger ved husstanden, mens 74 er bringeordninger til containere placeret i
passende net eller til genbrugsstationer. For 2 ordninger har det ikke været muligt at
se, om der er tale om en hente- eller bringeordning. I disse tal indgår, at 2 kommuner,
der har bringeordninger, vil ændre disse til henteordninger. Af de 135 henteordninger er
63 baseret på frivillige organisationer. Af de 75 bringeordninger er 11 baseret på
frivillige organisationer. 6 kommuner har således ingen indsamlingsordning for aviser og
ugeblade.
Farligt affald
205 kommuner har etableret en ordning for farligt affald. Der indføres 1 ny henteordning,
mens 3 henteordninger overvejes. Af de i alt 206 eksisterende og planlagte ordninger er 48
henteordninger ved husstanden. 152 ordninger er bringeordninger. For 6 ordninger har det
ikke været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning. 11 kommuner har
ingen indsamlingsordning for farligt affald.
3.5.2 Organisk affald fra husstande Den organiske
fraktion af husholdningsaffaldet fra de private husstande omfatter ordninger for organisk
dagrenovation, haveaffald og hjemmekompostering. Tabel 7 viser antallet af vedtagne og
planlagte ordninger for organisk affald for private husstande i henhold til de 217
affaldsplaner.
Tabel 7
Affaldsordninger for organisk affald for husstande ifølge affaldsplanerne
Fraktion |
Ordninger ifølge affaldsplanerne |
Eksisterende og planlagte ordninger |
Eksisterende ordninger |
Planlagte ordninger |
Ordning overvejes |
Samlede ordninger |
Hente- ordning |
Bringe- ordning |
Organisk dagrenovation |
34 |
2 |
29 |
36 |
36 |
0 |
Hjemmekompostering |
71 |
38 |
26 |
109 |
- |
- |
Haveaffald |
178 |
3 |
3 |
181 |
78 |
103 |
Organisk dagrenovation
Den organiske dagrenovation består af madaffald fra husholdningerne. Affaldet behandles i
biogasanlæg eller på komposteringsanlæg. I affaldsplanerne er der registeret 34
kommuner med en ordning for organisk dagrenovation. To kommuner planlægger at indføre en
ordning, mens 29 overvejer. Alle de 36 eksisterende og planlagte ordninger er
henteordninger.
Hjemmekompostering
Hjemmekompostering er tilladt i flere end i de 71 kommuner, der er registreret i tabellen.
De 71 kommuner er imidlertid kendetegnet ved, at de ifølge planerne aktivt støtter op
omkring en ordning for hjemmekompostering, enten i form af uddeling af gratis
kompostbeholdere, salg af billige kompostbeholdere eller ved refusion i renovationstaksten
ved hjemmekompostering. Yderligere 38 kommuner har planlagt at bakke aktivt op om
hjemmekompostering, mens 26 kommuner overvejer at gøre det. 1 enkelt kommune vil
indstille sin støtte. I alt er der 109 eksisterende og planlagte ordninger for
hjemmekompostering.
Haveaffald
178 kommuner har en ordning for haveaffald. 3 kommuner planlægger at indføre en ordning
for haveaffald fordelt på 2 bringeordninger og 1 henteordning. Yderligere 3 kommuner
overvejer at indføre en ordning for haveaffald.
3.5.3 Øvrige ikke-obligatoriske affaldsordninger for
husstande Tabel 8 viser status for eksisterende og planlagte ordninger for husstande,
som kommunerne ikke havde pligt til at etablere i 1996.
Tabel 8
Ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne
Fraktion |
Ordninger ifølge affaldsplanerne |
Eksisterende og planlagte ordninger |
Eksisterende ordninger |
Planlagte ordninger |
Ordning overvejes |
Samlede ordninger |
Hente- ordning |
Bringe- ordning |
Storskrald |
179 |
2 |
6 |
181 |
120 |
61 |
Jern og metal |
79 |
0 |
0 |
79 |
50 |
29 |
Kølemøbler |
54 |
62 |
22 |
116 |
26 |
36 |
Plast |
23 |
1 |
11 |
21 |
14 |
7 |
Elektronikaffald |
26 |
48 |
34 |
74 |
17 |
32 |
Kviksølvholdige lyskilder |
20 |
20 |
15 |
40 |
16 |
12 |
Tøj |
31 |
0 |
0 |
31 |
22 |
9 |
Pap |
55 |
3 |
1 |
57 |
50 |
7 |
Aluminium |
0 |
0 |
21 |
0 |
0 |
0 |
Bygge- og anlægsaffald |
34 |
0 |
0 |
34 |
11 |
23 |
Note: Når summen af hente- og bringeordninger for nogle fraktioner er mindre end det
samlede antal eksisterende og planlagte ordninger skyldes det, at det ikke i alle
tilfælde har været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning.
Storskrald
179 kommuner har etableret en ordning for storskrald. Der er planlagt 2 nye henteordninger
for denne affaldsfraktion. 6 ordninger overvejes. Af de i alt 181 eksisterende og
planlagte ordninger er 120 henteordninger, mens 61 er bringeordninger. Det bemærkes, at
det i størstedelen af kommunerne med henteordninger også vil være muligt for borgerne
at bringe storskrald til en kommunal genbrugsstation. Mange kommuner har ringeordninger,
hvor borgerne kan bestille afhentning af storskraldet.
Flere kommuner indsamler sammen med storskrald forskellige kildesorterede
genanvendelige affaldsfraktioner som fx aviser og ugeblade, pap, glas og flasker, jern og
metal m.m.
Jern og metal
79 kommuner har en ordning for jern og metal. Heraf er 50 henteordninger mens 29 er
bringeordninger.
Kølemøbler
54 kommuner har etableret en ordning for kølemøbler, mens 62 kommuner ifølge
affaldsplanerne planlægger at indføre en ordning. Ud af de i alt 116 eksisterende og
planlagte ordninger er 26 henteordninger, mens 36 er bringeordninger. 32 kommuner vil
etablere indsamlingsordninger, men præciserer ikke, om der er tale om hente- eller
bringeordninger. For 22 kommuner fremgår det ikke, hvordan indsamlingen foregår/skal
foregå. 22 kommuner overvejer at indføre en ordning for kølemøbler.
Plast
23 kommuner har en ordning for plast. 3 af disse ordninger ophører, mens der indføres 1
ny bringeordning. 11 kommuner overvejer at indføre en indsamlingsordning for plast for
private husstande. Ud af de fremtidige 21 ordninger er 14 henteordninger, mens 7 er
bringeordninger.
Elektriske og elektroniske produkter
26 kommuner har etableret en ordning for elektriske og elektroniske pro-
dukter, mens 48 kommuner ifølge deres affaldsplan planlægger at indføre en ordning. 34
kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de i alt 74 eksisterende og planlagte
ordninger er 17 henteordninger mens 32 er bringeordninger. For 25 ordninger fremgår den
fremtidige indsamlingsform ikke af affaldsplanen.
Kviksølvholdige Lyskilder
20 kommuner har etableret en ordning for kviksølvholdige lyskilder, mens
20 kommuner planlægger at indføre en ordning og 15 kommuner overvejer at indføre en ny
ordning. Af de i alt 40 eksisterende og planlagte ordninger er de 16 henteordninger, mens
12 er bringeordninger. For 12 ordninger fremgår indsamlingsformen ikke af affaldsplanen.
Tøj
31 kommuner har en ordning for indsamling af tøj. De 22 er henteordninger ved husstanden,
mens 9 er bringeordninger til genbrugsstation eller lignende.
Pap
55 kommuner har en ordning for indsamling af pap. 1 af disse ordninger ophører, mens der
indføres 3 nye ordninger. En kommune overvejer at indføre en ordning. Ud af i alt 57
fremtidige ordninger er 50 henteordninger, mens 7 er bringeordninger.
Aluminium
21 kommuner overvejer at indføre en ordning for aluminium. Heraf vil 13 være
henteordninger mens 1 vil være bringeordning. Organiseringen fremgår ikke for 7 af de
ordninger der overvejes.
Bygge- og anlægsaffald
34 kommuner har en ordning for bygge og anlægsaffald, heraf er 11 henteordninger, mens 23
er bringeordninger.
3.6 Ordninger for erhverv
3.6.1 Obligatoriske affaldsordninger for erhverv I
tabel 9 vises antallet af vedtagne og planlagte obligatoriske ordninger i de 217
affaldsplaner for erhverv. Erhverv omfatter i gennemgangen alle former for erhverv,
herunder offentlige institutioner.
Tabel 9
Obligatoriske affaldsordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne
Fraktion |
Ordninger ifølge affaldsplanerne |
Eksisterende og planlagte ordninger |
Eksisterende ordninger |
Planlagte ordninger |
Ordning overvejes |
Samlede ordninger |
Hente- ordning |
Bringe- ordning |
Anvisnings- ordning |
Papir og pap |
153 |
4 |
1 |
157 |
69 |
5 |
93 |
Farligt affald |
188 |
1 |
1 |
189 |
65 |
10 |
114 |
Olie- og benzinudskillere |
20 |
0 |
0 |
20 |
20 |
0 |
0 |
Madaffald |
163 |
2 |
0 |
165 |
127 |
- |
40 |
Note: Når summen af hente-, bringe- og anvisningsordninger for nogle fraktioner er
højere end det samlede antal ordninger skyldes det, at nogle kommuner er medregnet to
gange, idet indsamlingsformen for erhverv og institutioner har været forskellig.
Papir og pap
153 kommuner har etableret en ordning for papir og pap, mens 4 kommuner ifølge deres
affaldsplan planlægger at indføre en ordning. 1 kommuner overvejer at indføre en
ordning. Af i alt 157 eksisterende og planlagte ordninger er 74 indsamlingsordninger,
heraf er 69 henteordninger og 5 bringeordninger. 93 kommuner har en anvisningsordning. Det
skal bemærkes, at kommunerne tælles med to gange i tabellen, når der er forskellig
indsamlingsform for erhverv og institutioner.
201 kommuner har ikke etableret indsamlingsordninger for papir og pap selvom dette var
lovpligtigt ved tidspunktet for færdiggørelse af affaldsplanerne. 60 kommuner ud af 217
har ud fra oplysningerne i affaldsplanerne hverken etableret indsamlings- eller
anvisningsordninger for papir og pap fra erhverv.
Farligt affald
188 kommuner har en ordning for farligt affald. 1 ny ordning planlægges indført. 1
indsamlingsordning for farligt affald overvejes. Af de i alt 189 eksisterende og planlagte
ordninger for farligt affald er 75 indsamlingsordninger, 10 bringeordninger og 65
henteordninger. 114 kommuner har anvisningsordninger. 20 kommuner har en særskilt
beskrevet ordning for olie- og benzinudskillere. Alle 20 ordninger er henteordninger.
Madaffald
Madaffald er her defineret som kasseret mad fra storkøkkener og kasserede fødevarer og
spiselige råvarer fra fremstillingsvirksomheder og detailhandel, eksempelvis fra
brødfabrikker, supermarkeder etc. Senest 1. januar 1990 skulle kommunerne have etableret
indsamling af madaffald fra storkøkkener, der producerer mere end 100 kg madaffald om
ugen. 163 kommuner har etableret en ordning for madaffald, 2 kommuner planlægger at
indføre en ordning. Af de i alt 165 vedtagne og planlagte ordninger for madaffald er 127
indsamlingsordninger, mens 40 ordninger er anvisningsordninger.
3.6.2 Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv
Tabel 10 viser antallet af ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv. Kølemøbler,
plast og ståltromler er affaldstyper, som kommunalbestyrelsen ikke var forpligtet til at
have en indsamlingsordning for på tidspunktet for affaldsplanernes færdiggørelse pr. 1.
januar 1996. Efter bekendtgørelse nr. 299 om affald er kommunalbestyrelsen forpligtet til
at etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for disse fraktioner.
Tabel 10
Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne
Fraktion |
Ordninger ifølge affaldsplanerne |
Eksisterende og planlagte ordninger |
Eksisterende ordninger |
Planlagte ordninger |
Ordning overvejes |
Samlede ordninger |
Hente- ordning |
Bringe- ordning |
Anvisnings- ordning |
Kølemøbler |
11 |
25 |
17 |
36 |
3 |
13 |
3 |
Plast |
41 |
11 |
2 |
52 |
17 |
0 |
33 |
Ståltromler |
0 |
6 |
1 |
6 |
6 |
0 |
0 |
Elektronikaffald |
9 |
29 |
17 |
38 |
8 |
13 |
2 |
Aluminium |
0 |
0 |
6 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Bygge- og anlægsaffald |
142 |
18 |
0 |
160 |
2 |
3 |
152 |
Dagrenovation |
110 |
1 |
0 |
111 |
111 |
0 |
0 |
Glas og flasker |
47 |
0 |
2 |
47 |
13 |
3 |
31 |
Jern og metal |
53 |
5 |
0 |
58 |
1 |
4 |
52 |
Klinisk risikoaffald |
172 |
2 |
0 |
174 |
128 |
1 |
44 |
Kviksølvholdige lyskilder |
15 |
13 |
7 |
28 |
14 |
4 |
1 |
Konsulentordning |
- |
41 |
19 |
49 |
- |
- |
- |
Note: Når summen af hente-, bringe- og anvisningsordninger for nogle fraktioner adskiller
sig fra det samlede antal vedtagne og planlagte ordninger skyldes det, at det ikke i alle
tilfælde har været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning.
Kølemøbler
11 kommuner har en ordning for kølemøbler, mens yderligere 25 kommuner planlægger at
indføre en ordning. 17 kommuner overvejer en ordning. Af de i alt 36 eksisterende og
planlagte ordninger for kølemøbler er 16 indsamlingsordninger heraf 3 henteordninger og
13 bringeordninger. 3 ordninger er anvisningsordninger. For 17 af ordningerne fremgår
organiseringen ikke.
Plast
41 kommuner har etableret en ordning for plast, mens 11 kommuner planlægger at indføre
en ordning. 2 kommuner overvejer at indføre en ordning for plast. Af de i alt 57
ordninger for plast er 17 indsamlingsordninger i form af henteordninger, mens 33 er
anvisningsordninger.
Ståltromler
Ingen kommuner har ifølge affaldsplanerne en ordning for ståltromler. 6 kommuner
planlægger at indføre en ordning, mens 1 kommune overvejer at indføre en ordning. Af de
6 planlagte ordninger er alle indsamlingsordninger i form af henteordninger.
Elektriske og elektroniske produkter
9 kommuner har en ordning for elektriske og elektroniske produkter, mens
29 kommuner planlægger at indføre en ordning. 17 kommuner overvejer at indføre en
ordning. Af de i alt 38 eksisterende og planlagte ordninger er 21 indsamlingsordninger,
heraf 8 henteordninger mens 13 er bringeordninger. 2 ordninger er organiseret som
anvisningsordninger. For 15 ordninger fremgår organiseringsformen ikke af affaldsplanen.
Et udkast til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og
elektroniske produkter forventes i nær fremtid at blive vedtaget. I udkastet til
bekendtgørelsen forpligtes kommunalbestyrelsen til at etablere indsamlings- eller
anvisningsordninger for elektriske og elektroniske produkter fra erhverv.
Aluminium
6 kommuner overvejer at indføre en indsamlings- eller anvisningsordning for aluminium.
Det fremgår ikke hvordan ordningerne forventes organiseret.
Bygge- og anlægsaffald
140 kommuner har etableret en ordning for bygge- og anlægsaffald, mens 18 kommuner
planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 158 eksisterende og planlagte ordninger er
4 indsamlingsordninger, heraf 2 henteordninger og 2 bringeordninger. Langt hovedparten af
ordningerne er anvisningsordninger, nemlig 151. For 3 ordninger fremgår organiseringen
ikke af affaldsplanen.
Dagrenovationslignende affald fra erhverv
110 kommuner har en ordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv.
1 kommune planlægger at indføre en ordning. Alle 111 ordninger er indsamlingsordninger i
form af henteordninger.
Glas og flasker
47 kommuner har ifølge affaldsplanerne en ordning for glas og flasker fra erhverv. 2
kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de 47 ordninger for glas og flasker er 16
indsamlingsordninger, heraf er 13 henteordninger, mens 3 er bringeordninger. 31 ordninger
er organiseret som anvisningsordninger.
Jern og metal
53 kommuner har en særskilt ordning for jern og metal og yderligere 5 kommuner
planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 58 eksisterende og planlagte ordninger er
5 organiseret som indsamlingsordninger, heraf 1 henteordning og 4 bringeordninger. Langt
den overvejende del af ordningerne - nemlig 54 - er organiseret som anvisningsordninger.
Klinisk risikoaffald
Klinisk risikoaffald er betegnelsen for det, der tidligere blev betegnet specielt
sygehusaffald. 172 kommuner har etableret en ordning for klinisk risikoaffald, mens 2
kommuner planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 174 eksisterende og planlagte
ordninger er 129 indsamlingsordninger i form af 128 henteordninger og 1 bringeordning. 44
kommuner har organiseret ordningen som anvisningsordning.
Kviksølvholdige lyskilder
Kviksølvholdige lyskilder er en del af affaldskategorien farligt affald. 15 kommuner har
i affaldsplanerne omtalt en særskilt ordning for denne affaldsfraktion. 13 kommuner
planlægger at indføre en ordning, mens 7 kommuner overvejer at indføre en ordning. Af
de i alt 28 eksisterende og planlagte ordninger er 18 organiseret som
indsamlingsordninger, heraf er 14 henteordninger og 4 er bringeordninger. 1 ordning er
organiseret som anvisningsordning. For 9 ordninger fremgår organiseringen ikke.
Affaldskonsulent
8 kommuner har ifølge affaldsplanerne etableret en affaldskonsulentordning for erhverv.
Samtidig planlægger andre 41 kommuner at etablere en sådan ordning. En affaldskonsulent
er oftest ansat i et affaldsselskab, hvor denne har til opgave at opsøge og vejlede
virksomhederne omkring håndteringen af deres affald.
3.7 Sammenligning af affaldsplanerne i 1991 og 1998 I
dette afsnit sammenlignes resultaterne af ovenstående gennemgang af de kommunale
affaldsordninger i affaldsplanerne fra 1996-98 med resultaterne fra den tilsvarende
gennemgang af kommunale affaldsplaner, der blev foretaget i 1990-91.
Som det fremgår af tabel 11 og 12 er det langt fra muligt, at tegne den tidsmæssige
udvikling for alle fraktioner. Det skyldes, at nærværende projekt omfatter langt flere
fraktioner end undersøgelsen fra 1991. Det vil derfor først efter en gennemgang af
næste generation af affaldsplaner (efter år 2000) være muligt at skitsere en udvikling
for disse fraktioner.
Af tabellerne 11 og 12 fremgår det, at det ikke er lige mange affaldsplaner, der
ligger til grund for undersøgelserne i 1991 og i 1998. I 1991 var grundlaget 241 planer,
mens der i 1998 kun var 217. Derved kan antallet af ordninger ikke direkte sammenlignes.
For at imødekomme dette problem er antallet af ordninger omregnet til procent af
henholdsvis 241 og 217 affaldsplaner.
Sådan læses tabellerne
Tabel 11 viser udviklingen i antallet af kommunale ordninger for 7 affaldsfraktioner. I
tabellen er antallet af eksisterende ordninger i henholdsvis 1991 og 1998 sammenstillet.
Ved ligeledes at sammenstille antallet af eksisterende planer i 1998 med eksisterende og
planlagte ordninger i 1991 er det samtidig muligt at vurdere, i hvor høj grad kommunerne
har indfriet målsætningerne i deres affaldsplaner fra 1991.
Tabel 11
Affaldsordninger for husstande i 1990 og 1998 ifølge affaldsplanerne
Fraktioner |
Affaldsplaner 1990-91 (241
affaldsplaner) |
Affaldsplaner 1996-98 (217
affaldsplaner) |
Eksisterende ordninger |
Eksisterende og planlagte
ordninger |
Eksisterende ordninger |
Eksisterende og planlagte
ordninger |
Antal |
% af 241 planer |
Antal |
% af 241 planer |
Antal |
% af 217 planer |
Antal |
% af 217 planer |
Glas og flasker |
171 |
71% |
234 |
97% |
204 |
94% |
205 |
94% |
Aviser og ugeblade |
166 |
69% |
237 |
98% |
209 |
96% |
211 |
97% |
Storskrald |
190 |
79% |
227 |
94% |
179 |
82% |
181 |
83% |
Haveaffald |
166 |
69% |
216 |
90% |
178 |
82% |
181 |
83% |
Farligt affald |
185 |
77% |
211 |
88% |
205 |
94% |
206 |
95% |
Organisk dagrenovation |
14 |
6% |
112 |
46% |
34 |
16% |
36 |
17% |
Hjemmekompostering |
18 |
7% |
163 |
68% |
72 |
33% |
109 |
50% |
Dagrenovation |
- |
- |
- |
- |
214 |
99% |
214 |
99% |
Kviksølvholdige lyskilder |
- |
- |
- |
- |
20 |
19% |
40 |
18% |
Kølemøbler |
- |
- |
- |
- |
54 |
25% |
116 |
53% |
Elektronikaffald |
- |
- |
- |
- |
26 |
12% |
74 |
34% |
Aluminium |
- |
- |
- |
- |
0 |
0% |
0 |
0% |
Plast |
- |
- |
- |
- |
23 |
11% |
21 |
10% |
Jern og metal |
- |
- |
- |
- |
79 |
36% |
79 |
36% |
Tøj |
- |
- |
- |
- |
31 |
14% |
31 |
14% |
Pap |
- |
- |
- |
- |
55 |
25% |
57 |
26% |
Bygge- og anlægsaffald |
- |
- |
- |
- |
34 |
16% |
34 |
16% |
Fremgang for alle ordninger
I forhold til de 7 affaldsfraktioner fra husholdninger, der blev undersøgt i 1991,
fremgår det, at der for alle fraktioners vedkommende er etableret flere ordninger i
forhold til 1991. Glas er steget fra 71% til 94%, aviser og ugeblade er steget fra 69% til
96% mens farligt affald er steget fra 77% til 94%. Det betyder, at stort set alle kommuner
har en ordning for disse fraktioner. Udbredelsen af ordninger for storskrald og haveaffald
er også vokset en smule, og er i dag for begge fraktioners vedkommende godt 80%. Hvad
angår det organiske dagrenovationsaffald, så samles dette ifølge affaldsplanerne i dag
ind i 16% af kommunerne mod 6% i 1991. 33% af kommunerne har gjort en aktiv indsats for at
fremme hjemmekompostering, mod kun 7% i 1991. Som tidligere nævnt er hjemmekompostering
dog tilladt i mere end 33% af kommunerne.
Øvrige fraktioner
De "nye" fraktioner, som ikke var med i undersøgelsen fra 1991, er
bortset fra dagrenovationsaffald alle mindre udbredte end de "gamle"
fraktioner. Dagrenovation indsamles sandsynligvis i alle kommuner, selvom ordningen ikke
direkte er beskrevet i 3 af affaldsplanerne. For de andre fraktioner ligger udbredelsen
mellem 0 og 36%.
Planernes opfyldelse
Ser man på om kommunerne har opfyldt de målsætninger, som de opstillede i
affaldsplanerne fra 1990-91, kan det konstateres, at der er oprettet kommunale ordninger
for fraktionerne glas, aviser og farligt affald i stort set alle kommuner, hvilket svarer
til de målsætninger, der blev opstillet i de gamle affaldsplaner. Ordninger for
storskrald og haveaffald forefindes i 82% af kommunerne, hvilket ligger lidt under det
bebudede niveau på 90-95%. Værre ser det ud med det organiske dagrenovationsaffald, hvor
46% af kommunerne i 1990-91 planlagde at etablere en ordning. Dette er dog i henhold til
affaldsplanernes kortlægningsdel kun fuldført i 16% af kommunerne. For
hjemmekomposteringens vedkommende er det med 33% kun halvdelen af de forventede kommuner,
der har gjort en indsats for at fremme borgernes hjemmekompostering. Hjemmekompostering er
dog tilladt i flere kommuner end de 33%. Tallet siger alligevel noget om ordningens
udbredelse, da det må formodes, at langt flere borgere hjemmekomposterer i kommuner, hvor
kommunen har tilbudt billige eller gratis kompostbeholdere, eller giver nedslag i
renovationsgebyret, i forhold til kommuner uden støtte til hjemmekompostering.
Tabel 12
Affaldsordninger for erhverv i 1990 og 1998 ifølge affaldsplanerne
Fraktioner |
Affaldsplaner 1990-91 (241
affaldsplaner) |
Affaldsplaner 1996-98 (217
affaldsplaner) |
Eksisterende ordninger |
Eksisterende og planlagte
ordninger |
Eksisterende ordninger |
Eksisterende og planlagte
ordninger |
Antal |
% af 241 planer |
Antal |
% af 241 planer |
Antal |
% af 217 planer |
Antal |
% af 217 planer |
Papir og pap fra offentlige institutioner |
129 |
54% |
202 |
84% |
- |
- |
- |
- |
Papir og pap fra handel og kontor |
55 |
23% |
206 |
85% |
- |
- |
- |
- |
Papir og pap fra industri |
49 |
20% |
207 |
86% |
- |
- |
- |
- |
Øvrige genanvendelige fraktioner fra industri |
33 |
14% |
162 |
67% |
- |
- |
- |
- |
Papir og pap |
- |
- |
- |
- |
153 |
71% |
157 |
72% |
Klinisk risikoaffald |
152 |
63% |
152 |
63% |
172 |
79% |
174 |
80% |
Madaffald |
56 |
23% |
186 |
77% |
163 |
74% |
165 |
75% |
Farligt affald |
- |
- |
- |
- |
188 |
87% |
189 |
87% |
Olie- og benzinudskillere |
- |
- |
- |
- |
20 |
9% |
20 |
9% |
Bygge- og anlægsaffald |
- |
- |
- |
- |
142 |
65% |
160 |
73% |
Plast |
- |
- |
- |
- |
41 |
19% |
52 |
24% |
Ståltromler |
- |
- |
- |
- |
0 |
0% |
6 |
3% |
Kølemøbler |
- |
- |
- |
- |
11 |
5% |
36 |
17% |
Dagrenovationslignende affald |
- |
- |
- |
- |
110 |
51% |
111 |
51% |
Elektronikaffald |
- |
- |
- |
- |
9 |
4% |
38 |
18% |
Kviksølvholdige lyskilder |
- |
- |
- |
- |
15 |
7% |
28 |
13% |
Glas og flasker |
- |
- |
- |
- |
47 |
22% |
47 |
22% |
Jern og metal |
- |
- |
- |
- |
53 |
24% |
58 |
27% |
Aluminium |
- |
- |
- |
- |
0 |
0% |
0 |
0% |
Erhvervsaffaldskonsulent |
- |
- |
- |
- |
8 |
4% |
49 |
23% |
Tre fraktioner kan sammenlignes
Som det fremgår af tabel 12 er det for erhvervsaffald kun for tre fraktioners vedkommende
muligt at se en udvikling over tid mellem første og anden generation af affaldsplaner.
Det drejer sig om papir og pap (som er differentieret på flere kilder i 1991), klinisk
risikoaffald og madaffald fra storkøkkener.
Det fremgår, at alle tre ordninger har vundet større udbredelse i perioden mellem de
to affaldsplaner. Således har 70-80% af kommunerne en ordning for de tre fraktioner. Det
kunne på baggrund af de første affaldsplaner forventes, at flere kommuner havde
etableret ordninger for papir og pap.
Øvrige fraktioner
For de øvrige fraktioner er der ikke foretaget nogen opgørelse af ordningernes
udbredelse i gennemgangen af affaldsplaner i 1991. Som det fremgår er ordninger for
fraktionerne farligt affald (87%) og bygge- og anlægsaffald (65%) de mest udbredte.
Dernæst kommer ordninger for dagrenovationslignende affald (51%). For øvrige fraktioner
er der oprettet ordninger i max 25% af kommunerne. Det skal bemærkes, at hovedparten af
affaldsplanerne ikke har nået at tage højde for, at der i dag er lovmæssige krav til
etablering af ordninger for fraktionerne transportemballageplast, ståltromler og
kølemøbler. I henhold til affaldsplanerne er det fraktionerne kølemøbler og
elektronikskrot, som kommunerne især planlægger at etablere nye ordninger for. Ligeledes
kan der forventes en udbredelse i anvendelsen af erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og
affaldsselskaber.
3.8 Affaldsmængder Der stilles i bekendtgørelse nr.
131 krav om, at affaldsplanerne skal indeholde opgørelser over affald, der produceres i
kommunen angivet som mængder og opdelt på kildetyper, affaldstyper, behandlingsformer og
materialefraktioner.
I dette afsnit redegøres for affaldsplanernes oplysninger om affaldsmængder. De
kortlagte affaldsmængder og kommunernes prognoser over fremtidige affaldsmængder
sammenholdes med ISAG´s landsopgørelser (1994) samt med regeringens målsætninger for
år 2000.
3.8.1 Affaldsmængder ifølge affaldsplanerne Affaldsmængder
fra 152 kommuner og prognoser fra 118 kommuner
Der er oplysninger om kommunernes affaldsmængder i 152 affaldsplaner, omfattende 205
kommuner og 4,4 mio. indbyggere. De opgjorte affaldsmængder vedrører i de fleste
tilfælde året 1994.
91 affaldsplaner, omfattende 118 kommuner og 3,6 mio. indbyggere, indeholder prognose
for affaldsmængder efter den kortsigtede planlægningsperiode, dvs. omkring år 2000. 13
planer, omfattende 13 kommuner, indeholder tillige prognose for affaldsmængder efter den
lange planlægningsperiode, dvs. omkring år 2008. Prognosen for affaldsmængder efter den
langsigtede plan er ikke behandlet yderligere i dette projekt, pga. det spinkle
datagrundlag.
Ingen oplysninger fra 12 kommuner
I affaldsplaner fra 12 kommuner er der ingen oplysninger om affaldsmængder.
Forskel på genanvendelse og oparbejdning
Affaldsmængderne er opdelt på kilder og på behandlingsformer. Det skal bemærkes, at
der i den følgende gennemgang opereres med begrebet "oparbejdning" i stedet for
"genanvendelse". Det skyldes, at affaldsmængder der leveres til
oparbejdningsvirksomheder ikke er lig med de genanvendte mængder, da der ved
oparbejdningen udsorteres affald til deponering og forbrænding, som ikke kan genanvendes.
De genanvendte mængder er derfor mindre end de oparbejdede mængder.
3.8.2 Affaldsmængder i 1994 Tabel 13 viser
affaldsmængder i 1994 opgjort ud fra affaldsplanernes kortlægningsdel. Det er ikke
muligt at opdele affaldsmængderne på kilde og/eller behandlingsform for alle
affaldsplaners vedkommende. Det fremgår af kolonnen og rækken "ikke fordelt".
Samtidig har det kun i begrænset omfang været muligt for kommunerne at opgøre
affaldsmængder på kilderne "handel og kontor", "fremstilling" og
"institutioner". Til gengæld har hovedparten af kommunerne underopdelt affald
fra husholdninger i "dagrenovation", "haveaffald" og
"storskrald", selvom dette ikke er et krav i bekendtgørelsen.
Tabel 13
Affaldsmængder i 1994 ifølge affaldsplanernes kortlægningsdel for
205 kommuner
De totale kortlagte affaldsmængder på omkring 6,9 mio. ton (jf. note til tabel 13)
svarer til 77% af de ca. 9 mio. ton affald, der ifølge ISAG blev genereret i Danmark i
1994 fra de i tabellen anførte kilder. De 205 kommuner dækker med deres 4.425.085
indbyggere omkring 87% af befolkningen. Dette betyder, at med mindre de resterende 70
kommuner har en relativ større affaldsproduktion end de øvrige kommuner, bliver der
enten registreret for høje affaldsmængder gennem ISAG eller også har kommunerne ikke
registreret de totale affaldsmængder.
I tabel 14 er de registrerede affaldsmængder i ISAG for de tilsvarende kilder opgjort.
Som det fremgår har ISAG i faktiske tal og i procent regnet med væsentlig større
mængder bygge- og anlægsaffald og affald fra rensningsanlæg. Mængdemæssigt er der i
ISAG også registreret større mængder husholdningsaffald og erhvervsaffald. Procentvist
udgør disse kilder dog en større andel af de affaldsmængder kommunerne har registreret.
Tabel 14
Affaldsmængder år 1994 ifølge ISAG (udvalgte affaldskilder)
For behandlingsformer for affaldet viser tabel 13 og 14 en god overensstemmelse mellem
ISAG´s fordeling og kommunernes fordeling. Andelen af affald til oparbejdning er begge
steder 52%. Af de affaldsmængder kommunerne har registreret går en lidt større andel
til forbrænding og en lidt mindre andel til deponering end ISAG´s tal viser.
3.8.3 Affaldsmængder i år 2000
Tabel 15 viser affaldsmængderne år 2000 i henhold til den kortsigtede
planlægningsdel i kommunernes affaldsplaner. 91 affaldsplaner, omfattende 118 kommuner,
har en prognose over affaldsmængder omkring år 2000.
Tabel 15
Affaldsmængder år 2000 ifølge den kortsigtede plan for 118
kommuner
Forventninger til affaldsmængder fordelt på kilder
Figur 1 viser kommunernes forventninger til affaldsmængder fordelt på kilder i henhold
til affaldsplanernes kortsigtede plan, sammenholdt med forventningerne i regeringens
Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97. Det er især bemærkelsesværdigt, at
kommunerne forventer relativt større affaldsmængder fra erhverv, mens slam fra
rensningsanlæg er 2_ gang højere i handlingsplanen end i kommunernes opgørelse.
Fordelingen skal tages med et stort forbehold, da den omfatter under halvdelen af landets
kommuner, hvoraf mange jf. tabel 14, ikke har fordelt deres affaldsmængder på kilder.
Figur 1
Affaldsmængder fordelt på kilder i år 2000. Sammenligning af affaldsplanernes
kortsigtede plan med regeringens prognose i Handlingsplan for Affald og Genanvendelse
1993-97
Forventninger til affaldsmængder fordelt på behandlingsformer
Figur 2 viser kommunernes forventninger til affaldsmængder fordelt på behandlingsformer
i henhold til affaldsplanernes kortsigtede plan, sammenholdt med forventningerne i
regeringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97. Kommunerne forventer, at
59% af affaldet går til oparbejdning, mens regeringens målsætning var 54%. Dette er
ikke overraskende, idet de seneste års affaldsstatistikker fra ISAG viser, at regeringens
målsætning for genanvendelse allerede blev opfyldt i 1994. Til gengæld er det
interessant, at kommunerne kun forventer at deponere halvt så meget som prognosen i
regeringens handlingsplan forudså. Igen må der knyttes det forbehold til resultatet, at
oplysningerne stammer fra under halvdelen af landets kommuner.
Figur 2
Affaldsmængder fordelt på behandlingsformer i år 2000. Sammenligning af
affaldsplanernes kortsigtede plan med regeringens prognose i Handlingsplan for Affald og
Genanvendelse 1993-97
Udviklingen i affaldsbehandlingen
I kun 70 affaldsplaner omfattende 92 kommuner er foretaget en fordeling af affaldsmængder
på behandlingsformer i både kortlægningsåret samt i prognoseåret. I figur 3 er de 92
kommuners forventninger til udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1994 til år 2000
sammenholdt med regeringens målsætning fra Handlingsplan for Affald og Genanvendelse
1993-97.
Som det fremgår af figur 3 er kommunernes forventninger til den fremtidige fordeling
af affaldet på behandlingsformer i overensstemmelse med regeringens målsætninger.
Mængder til genanvendelse (oparbejdning) vil i år 2000 ligge på 53%, mens regeringens
mål er 54%. Kommunernes forventninger til deponering er helt nede på 10% af de samlede
affaldsmængder mod regeringens prognose på 16%. Til gengæld forventer kommunerne, at
37% af affaldsmængderne vil gå til forbrænding, hvilket er noget mere end forudset i
handlingsplanen.
Figur 3
Kommunernes forventede udvikling i affaldsbehandlingen ifølge 70 affaldsplaner
sammenholdt med Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97
Udvikling i affaldsmængder
I 89 affaldsplaner er der opgjort de samlede affaldsmængder i 1994 og år 2000. Det er
på den baggrund muligt at tegne et billede af kommunernes forventninger til den
fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Resultatet er vist i figur 4, hvor den enkelte
kommunes forventning til den procentvise udvikling i affaldsmængderne fremgår. Den
affaldsplan med størst forventet fald i affaldsmængderne er vist længst til venstre,
mens affaldsplanen med den største stigning er vist længst til højre. De 89
affaldsplaner fordeler sig således, at der i 21 planer forventes et fald i
affaldsmængderne som følge af de initiativer til affaldsminimering, som kommunerne
iværksætter i den kortsigtede planperiode. I 3 affaldsplaner forventes uændrede
affaldsmængder, mens 65 planer kalkulerer med stigende affaldsmængder.
Som yderpoler kan nævnes, at én affaldsplan forventes et fald i affaldsmængderne på
29%, mens en anden forventer en stigning i på 35%. Sidstnævnte skyldes dog
hovedsageligt, at den hidtidige registrering af erhvervsaffaldsmængderne ikke har været
fyldestgørende.
Regnet ud i vægt kalkulerer affaldsplanerne under ét med en stigning i
affaldsmængderne på 4,5% fra år 1994-2000.
Figur 4
Den forventede vækst i affaldsmængderne år 1994-2000
3.9 Behandlingskapaciteter I bekendtgørelse nr. 131
stilles krav om, at affaldsplanernes langsigtede plan redegører for behovet for
etablering af yderligere deponerings- og forbrændingskapacitet på baggrund af de
forventede tilførte mængder af affald sammenholdt med anlæggenes levetid.
På den baggrund er affaldsplanerne blevet gennemgået med henblik på at opgøre
behandlingskapaciteter for forbrændingsanlæg og lossepladser.
3.9.1 Forbrændingskapacitet Der er i Danmark 32
anlæg, der forbrænder blandet affald. Behandlingskapaciteterne på 6 af disse anlæg er
ikke beskrevet i affaldsplanerne fra deres beliggenhedskommuner. Disse anlæg er: REFA,
I/S Nordforbrænding, Knudmoseværket, Vestfyns Forbrændingsanlæg, I/S Kraftvarmeværk
Thisted og I/S Fynsværket. Sidstnævnte anlæg var ikke idriftsat ved affaldsplanernes
deadline pr. 1. januar 1996.
For de resterende 26 anlæg er der i affaldsplanerne redegjort for deres kapacitet
og/eller de modtagne mængder. Tabel 16 viser affaldsplanernes oplysninger om kapaciteter
på forbrændingsanlæggene. Som det fremgår er der oplysninger om de modtagne
affaldsmængder på 21 forbrændingsanlæg, mens der er oplysninger om kapacitet på 20
anlæg.
Affaldsplanernes oplysninger om fremtidige forbrændingskapaciteter er meget
begrænsede. Kun I/S KARA og VEGA I/S har oplyst om forbrændingskapaciteten i 1997 og den
er uforandret i forhold til de i tabellen viste tal fra henholdsvis 1994 og 1995.
Tabel 16
Forbrændingskapaciteter ifølge affaldsplanerne
Anlægsnavn |
År |
Modtaget (ton) |
Kapacitet (ton) |
AVØ I/S |
1994 |
30.715 |
34.000 |
AVV |
1994 |
49.000 |
50.000 |
BOFA |
1996 |
20.252 |
- |
Grenå Kommunale Forbrændingsanlæg |
1994 |
19.900 |
22.000 |
Haderslev Kraftvarmeværk |
1996 |
- |
350.000 |
Hadsund Bys Fjernvarmeværk |
1994 |
8.613 |
17.500 |
Hammel Fjernvarme A.m.b.a. |
1996 |
- |
20.000 |
Horsens Kraftvarmeværk |
1996 |
41.700 |
- |
I/S Amagerforbrænding |
1995 |
300.000 |
320.000 |
I/S FASAN |
1996 |
- |
90.000 |
I/S Fælles Forbrænding |
1994 |
18.000 |
- |
I/S KARA |
1994 |
146.400 |
150.000 |
I/S KAVO |
1995 |
- |
70.000 |
I/S Reno Syd |
1994 |
40.020 |
55.000 |
I/S Reno-Nord |
1994 |
130.271 |
135.000 |
I/S Vestforbrænding |
1995 |
325.000 |
328.000 |
Kolding Affaldsvarmeværk |
1995 |
40.723 |
- |
Måbjergværket |
1994 |
130.000 |
150.000 |
Nyborg Forbrænding |
1994 |
9.900 |
- |
Skagen Forbrænding |
1993 |
12.223 |
12.500 |
Svendborg Kommunes Forbrændingsanlæg |
1995 |
30.000 |
30.000 |
Sønderborg Kraftvarmeværk I/S |
1996 |
- |
55.000 |
VEGA I/S |
1995 |
42.600 |
50.000 |
Vejen Kraftvarmeværk |
1995 |
35.219 |
- |
Århus Nord |
1995 |
122.629 |
130.000 |
Års Varmeværk |
1995 |
50.200 |
52.000 |
REFA |
Ikke oplyst i affaldsplanen |
I/S Nordforbrænding |
Ikke oplyst i affaldsplanen |
Knudmoseværket |
Ikke oplyst i affaldsplanen |
Vestfyns Forbrændingsanlæg |
Ikke oplyst i affaldsplanen |
I/S Kraftvarmeværk Thisted |
Ikke oplyst i affaldsplanen |
I/S Fynsværket |
Ikke idriftsat på
opgørelsestidspunktet |
I alt |
- |
1.603.365 |
2.121.000 |
3.9.2 Deponeringskapacitet
Rendan har i alt registreret 125 anlæg i Danmark, der deponerer affald. Tallet
omfatter både lossepladser og fyldpladser.
98 af disse anlæg er hjemhørende i kommuner, der har udarbejdet affaldsplaner.
Restkapaciteten for 45 deponeringsanlæg er ikke nævnt i hjemstedskommunens
affaldsplan, selvom kommunerne har lavet en affaldsplan.
For 53 deponeringsanlæg er oplysninger om modtagne affaldsmængder og/eller
restkapaciteten oplyst i en affaldsplan fra hjemstedskommunen eller hjemstedskommunes
affaldsselskab. I ét tilfælde er restlevetiden for et anlæg oplyst selvom
hjemstedskommunen ikke har lavet en affaldsplan. Dette skyldes, at anlægget er beskrevet
i en affaldsplan fra en nabokommune. Affaldsplanen indeholder et kapitel med oplysninger
om behandlingsanlæg i affaldsselskabets opland.
Affaldsplanernes oplysninger om de i alt 54 deponeringsanlæg er vist i tabel 17.
For 39 af anlæggene har affaldsplanerne oplyst de modtagne affaldsmængder i
kortlægningsåret. I alt er der på disse anlæg modtaget ca. 860.000 ton. 34 anlæg er
forsynet med oplysninger om restkapacitet, som samlet er opgjort til knap 29 mio. m3.
Endelig er der for 29 anlæg oplysninger om den forventede restlevetid.
Det skal understreges, at de i tabellen anførte restkapaciteter ikke nødvendigvis er
kapacitet, der er godkendt af amtet.
I alt 72 deponeringsanlæg er ikke nævnt i kommunernes affaldsplaner. Disse anlæg er
vist i bilag 7.
Tabel 17
Affaldsplanernes oplysninger om deponeringsanlæg
Anlægsnavn |
År |
Modtaget (ton) |
Restkapacitet (m3) |
Restlevetid (år) |
AV Miljø |
1996 |
100.000 |
800.000 |
8 |
AVV- Komposteringsanlæg |
1996 |
2.000 |
- |
- |
BOFA |
1996 |
4.592 |
- |
- |
Bregnebjerggårds Fyldplads |
1993 |
1.463 |
600.000 |
- |
Brosbøl Losseplads |
1996 |
44.000 |
15.000 |
8 |
Byrum Losseplads |
1995 |
1.200 |
- |
- |
Dansk Eternit A/S |
1996 |
- |
- |
9 |
Dybdal Losseplads |
1996 |
- |
100.000 |
- |
Fakse Losseplads |
1995 |
|
1.700.000 |
45 |
Farum Sten- og Gruskompagni´s Fyldplads |
1993 |
1.400 |
9.000.000 |
- |
Fladså Losseplads |
1995 |
- |
- |
5 |
Forlev Miljøanlæg |
1997 |
|
26.000 |
- |
Fredericia Losseplads og Komposteringsanlæg |
1995 |
16.365 |
- |
30 |
Frederiksværk Affaldscenter |
1996 |
- |
200.000 |
- |
Fyldplads Dall Hede ApS |
1994 |
1.411 |
60.000 |
- |
Fyldplads Sellebjerg |
1992 |
- |
43.000 |
15 |
Fyldplads Skærup |
1994 |
- |
275.000 |
50 |
Genbrugs- og fyldpladsen (Terndrup) |
1995 |
269 |
7.000 |
20 |
Glatved Losseplads |
1995 |
86.500 |
4.300.000 |
100 |
Hadsund Kommunes Losseplads |
1994 |
1.972 |
- |
5 |
Helligkilde Losseplads |
1994 |
407 |
23.000 |
- |
Horsens Kommunes Losseplads |
1996 |
- |
1.500.000 |
40 |
I/S Fællesforbrændingens Affalds- og Genbrugscenter |
1994 |
13.400 |
- |
- |
I/S Revas Knuseanlæg |
1994 |
25.000 |
900.000 |
36 |
I/S Skovsted Losseplads |
1988 |
43.062 |
- |
17 |
Kallerup Grusgrav A/S |
1995 |
53.000 |
1.500.000 |
12 |
Kjærgårdsmølle Industrilosseplads |
1994 |
2.705 |
25.000 |
- |
Klintholm Losseplads |
1994 |
37.741 |
- |
- |
Kommunal Fyldplads, Hesteskoen (Aalborg) |
1996 |
- |
- |
11 |
Kontrolleret Losseplads Sdr. Hostrup |
1994 |
12.500 |
500.000 |
40 |
Kontrolleret Losseplads, Pindsmøllevej (Hørning) |
1995 |
3.558 |
- |
- |
Lindholm Fyldplads |
1996 |
- |
6.500 |
1 |
Miljøanlæg Hedeland |
1994 |
105.600 |
681.000 |
- |
Miljøanlæg Køge |
1994 |
6.000 |
275.000 |
- |
Måde Losseplads |
1996 |
- |
1.900.000 |
- |
Naur Losseplads |
1994 |
35.960 |
33.000 |
- |
Odense Nord Losseplads |
1994 |
18.600 |
- |
- |
Ravnshøj Losseplads og Kompostanlæg |
1994 |
18.822 |
- |
30 |
Reno Syv I/S (Feltengård) |
1995 |
30.000 |
- |
40 |
Renovest I/S Losseplads |
1995 |
27.300 |
375.000 |
- |
Rærup Losseplads |
1994 |
27.949 |
80.000 |
4 |
Rønnovholmvej Losseplads |
1996 |
10.000 |
200.000 |
50 |
Skagen Kommunale Genbrug og Affald |
1993 |
5.764 |
150.000 |
23 |
Skodsbøl Deponi |
1996 |
10.000 |
356.000 |
19 |
Skovbo Fyldplads |
1994 |
27 |
- |
- |
Skårup Losseplads |
1994 |
5.635 |
700.000 |
100 |
Stige Ø Losseplads (fyldt op) |
- |
- |
- |
- |
Superfos-Damman |
1995 |
5.000 |
70.000 |
13 |
Ubberup Affaldsdeponi (nedlagt) |
- |
- |
- |
- |
Udholm Fyldplads/Genbrugsplads |
1994 |
692 |
- |
- |
Uggeløse Fyldplads |
1993 |
11.900 |
220.000 |
- |
Ærø Losseplads |
1995 |
- |
100.000 |
20 |
Østdeponis Losseplads |
1995 |
86.000 |
- |
40 |
Ågesholm Fyldplads |
1996 |
141 |
2.100.000 |
50 |
I alt |
- |
857.935 |
28.820.500 |
- |
3.9.3 Affaldsmængder og kapaciteter
Det har været intentionen at sammenholde kommunernes oplysninger om
behandlingskapaciteter på lossepladser og forbrændingsanlæg med faktiske
kapacitetsbehov. På grund af de betydelige "huller" i datamaterialet både hvad
angår opgørelsen af kommunernes affaldsmængder og behandlingskapaciteter er det dog
vurderet, at en sammenligning ikke vil give et anvendeligt resultat. Samtidig
problematiseres en sammenligning af, at de registrerede oplysninger stammer fra
forskellige år. På denne baggrund er der ikke foretaget en sammenligning af
affaldsmængder og behandlingskapaciteter.
[5] Det skal bemærkes, at oplysninger om
affaldsmængder oftest vedrører året 1994. Det skyldes at oplysninger om affaldsmængder
i sagens natur aldrig kan opgøres komplet i det indeværende år. [Tilbage
i tekst] |