[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

4. Status over kommunale affaldsregulativer

• 4.1 Renovationsgebyrer og affaldsordningernes betalingsform
  • 4.1.1 Betalingsform for de enkelte affaldsfraktioner
• 4.2 Affaldsordninger for husstande
  • 4.2.1 Organisk affald fra husstande
  • 4.2.2 Øvrige ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande
• 4.3 Affaldsordninger for erhverv
  • 4.3.1 Obligatoriske affaldsordninger for erhverv
  • 4.3.2 Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv
  • 4.4 Sammenligning af affaldsregulativerne fra 1991 og 1998

I dette kapitel gøres status over de kommunale affaldsregulativer. Først gennemgås hvilke betalingsformer, der er for de forskellige affaldsfraktioner og dernæst gøres status over omfanget af regulativfastsatte ordninger for affaldsfraktionerne. Vægten i kapitlet er lagt på gennemgangen af ordningerne. Antallet af regulativfastsatte ordninger bliver afslutningsvist sammenlignet med den tilsvarende statusopgørelse over regulativfastsatte affaldsordninger, som Rendan gennemførte i 1991-92.

4.1 Renovationsgebyrer og affaldsordningernes betalingsform I dette afsnit gennemgås betalingsformerne for bortskaffelse af affald. I afsnit 4.1.1 beskrives hvordan betalingsmåden er sammensat på fraktionsniveau. Det bliver således opgjort, hvorvidt udgifterne til bortskaffelse af de enkelte fraktioner er dækket af kommunens renovationsgebyr, eller om der er særskilt betaling til kommunen eller vognmanden.

4.1.1 Betalingsform for de enkelte affaldsfraktioner

I det følgende gennemgås betalingsformen for de enkelte affaldsfraktioner fordelt på henholdsvis husstande og erhverv. Registreringen af betalingsformen er opdelt i 3 forskellige former.

• Bortskaffelsen finansieres gennem kommunens renovationsgebyr.
• Der er særskilt betaling til kommunen for bortskaffelsen.
• Der er særskilt betaling til transportør/anlæg for bortskaffelsen.

Gennemgangen er baseret på de kommunale affaldsregulativers oplysninger om betalingsformen for de enkelte affaldsfraktioner.

Betalingsformerne for husstande og erhverv er opgjort i tabel 18 og 19. Antallet af betalingsformer for en fraktion overstiger i nogle tilfælde antallet af kommuner med en ordning for fraktionen. Dette skyldes, at en fraktion kan være nævnt i flere regulativer for den samme kommune, hvorfor betalingsformen er registreret flere gange. En anden forklaring er, at en fraktion som fx plast i nogle kommuner er opdelt på forskellige plasttyper, hvorfor betalingsformen er registreret for dem alle.

Når det ikke er muligt at undgå dobbeltregistrering skyldes det, at en kommune kan have flere betalingsformer for samme fraktion. Eksempelvis kan der være et regulativ for papir og pap fra erhverv med en mængdegrænse på 100 kg/måned. Det er obligatorisk for virksomheder, som overstiger mængdegrænsen, at tilslutte sig en indsamlingsordning, hvor der er særskilt betaling til transportør/modtageanlæg. Virksomheder med under 100 kg/måned kan imidlertid vælge en anden løsning, hvor der er en anden betalingsform (fx genbrugsstation).

Disse forhold bevirker, at det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning af antallet af affaldsordninger og antallet af betalingsformer for de enkelte fraktioner.

Betaling for husstande
I tabel 18 er betalingsformerne for private husstande vist. Som det fremgår, sker betalingen for hovedparten af affaldsordningerne for husstande over kommunens renovationsgebyr.

Betaling til transportør/anlæg er ikke almindelig praksis for husholdningsaffald. Alligevel optræder denne betalingsform relativt ofte, især for fraktionerne bygge- og anlægsaffald samt jern og metal. Dette skyldes, at disse fraktioner generelt er beskrevet i regulativer, der gælder for både husstande og erhverv.

Tabel 18
Betalingsformer for husstande

Betaling for erhverv
Betalingsformerne for erhverv fremgår af tabel 19. Som det fremgår betaler erhverv oftest særskilt til transportør/anlæg for bortskaffelsen af deres affald. Dog er der en relativ stor del af affaldsordningerne, der finansieres over kommunernes renovationsgebyr. Som det fremgår drejer det sig typisk de ordninger, der både omfatter private husstande og erhverv og som både husstande og erhverv betaler til.

Når nogle ordninger for fraktioner som plast og bygge- og anlægsaffald er registreret som værende finansieret over kommunens renovationsgebyr skyldes det oftest, at de pågældende kommuner har et regulativ for genbrugsstationer, hvoraf det fremgår at mindre erhvervsvirksomheder kan benytte genbrugsstationen.

Tabel 19
Betalingsformer for erhverv

4.2 Affaldsordninger for husstande

I dette afsnit gøres status over kommunale affaldsregulativer og affaldsordninger. Kommunernes regulativer omfatter i princippet alle etablerede affaldsordninger. Opgørelsen over regulativfastsatte affaldsordninger giver således et billede af, hvor langt kommunerne pr. 1. marts 1998 er kommet med implementeringen af de nye affaldsordninger, som de i henhold til deres anden generations affaldsplaner har planlagt at etablere.

Opgørelsen baserer sig på oplysningerne i de affaldsregulativer, som kommunerne har fremsendt til Rendan. Alligevel har det sandsynligvis ikke været muligt at registrere alle affaldsordninger. Det er der to grunde til:

• Nogle kommuner har ikke fremsendt alle deres regulativer.
• Nogle affaldsordninger eksisterer uden at der er udarbejdet regulativer herfor.

Husstande og erhverv
I lighed med forrige kapitel gennemgås først affaldsordninger for husstande opdelt i de obligatoriske og ikke-obligatoriske ordninger. Herefter gennemgås ordninger for erhverv, ligeledes opdelt i obligatoriske og ikke-obligatoriske ordninger. Obligatoriske ordninger er ordninger, som kommunerne i henhold til gældende love og bekendtgørelser pr. 1. januar 1996 var pligtige til at etablere. Ikke-obligatoriske ordninger er ordninger, som kommunen frivilligt kan etablere.

Oplysninger om regulativfastsatte ordninger er baseret på registreringer fra kommunernes affaldsregulativer. Oplysningerne er kvalitetssikret ved hjælp af Videncenter for Affaldsminimering og Genanvendelse´s database om kommunernes affaldshåndtering (i det følgende benævnt "Kommunedatabasen"). Oplysningerne om regulativfastsatte ordninger suppleres således med oplysninger, om hvor mange kommuner, der modtager den pågældende fraktion på deres genbrugsstation. Dermed er det forsøgt at tage højde for problemet med, at ikke alle kommunale affaldsordninger er regulativfastsatte.

Tabel 20 viser antallet af obligatoriske ordninger for private husstande pr. 1. marts 1998.

Sådan læses tabellen
Tabellens kolonne 2-4 viser antallet af kommuner med en regulativfastsat ordning. Disse ordninger er opdelt på hente- og bringeordninger i tredje og fjerde kolonne. I femte kolonne er opgjort det antal kommuner, hvor det er muligt at aflevere affaldsfraktionen på den kommunale genbrugsstation. Den sidste kolonne beskriver det samlede antal kommuner med en regulativfastsat ordning eller en genbrugsstationsordning. Kommunerne er kun medregnet én gang, selvom mange både har en regulativfastsat ordning og en bringeordning til genbrugsstation.

Tabel 20
Obligatoriske affaldsordninger for husstande jf. de kommunale regulativer

Note: Når summen af hente- og bringeordninger for nogle fraktioner er mindre end det samlede antal ordninger skyldes det, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning.

Dagrenovation
Ifølge tabellen har 264 kommuner en ordning for dagrenovation. I alle tilfælde er der tale om en henteordning. Kun kommuner med byer med over 1.000 indbyggere er forpligtet til at etablere en ordning for dagrenovation. Alligevel må det formodes, at alle 275 danske kommuner har en ordning for dagrenovationsaffald. Ifølge tabellen "mangler" der en dagrenovationsordning i 11 kommuner, men dette skyldes, at kommunerne ikke har fremsendt deres regulativer for dagrenovation.

Glas og flasker
Kravet om indsamling af glas (og aviser/ugeblade) fra husstande omfatter kommuner med samlede bebyggelser med mere end 2.000 husstande (jf. bekendtgørelse nr. 881 fra 1987 og 299 fra 1997). Det er 121 kommuner i Danmark, der falder ind under dette kriterium. Disse kommuner er vist i bilag 1.

Der er registreret 242 kommuner med regulativfastsatte indsamlingsordninger for glas og flasker fra husstande. Bringeordninger er den mest udbredte indsamlingsform for denne fraktion. 150 kommuner har en bringeordning, mens 91 kommuner har en henteordning.

Af de 33 kommuner, der ikke har regulativfastsatte indsamlingsordninger for glas og flasker, har 19 kommuner genbrugsstationer, hvor det er muligt at aflevere glas og flasker. Det faktiske antal kommuner med bringeordninger kommer dermed op på 169. 14 kommuner har ingen ordning.

Blandt de 121 kommuner, der er omfattet af pligten til at etablere en regulativfastsat indsamlingsordning for glas og flasker, er der 8 kommuner (7%), der ikke har et regulativ for glas og flasker. Disse kommuner opfylder således ikke kravet i bekendtgørelsen. I 4 af disse er det dog muligt at aflevere glas og flasker på den kommunale genbrugsstation.

Aviser og ugeblade
Ifølge de kommunale regulativer er der 240 kommuner med ordninger for aviser og ugeblade fra private husstande. For denne fraktion har 148 kommuner etableret henteordninger, mens 91 kommuner udelukkende har bringeordninger. Rendan har ikke oplysninger om regulativfastsatte indsamlingsordninger fra de resterende 35 kommuner. 21 af disse 35 kommuner har ifølge Kommunedatabasen genbrugsstationer, hvor det er muligt at aflevere aviser og ugeblade. Det faktiske antal kommuner med bringeordninger kommer dermed op på 112. 14 kommuner har ingen ordning.

Blandt de 121 kommuner, der er omfattet af pligten til at udarbejde et regulativ for aviser og ugeblade, er der 8 kommuner (7%), der ikke har et regulativ. I 4 af disse kommuner kan aviser og ugeblade dog afleveres på den kommunale genbrugsstation.

Farligt affald
249 kommuner har en indsamlingsordning for farligt affald. Bringeordninger er langt den mest udbredte indsamlingsform for denne affaldstype, idet 207 kommuner benytter sig af bringeordninger. 42 kommuner har organiseret indsamlingen som henteordning. Rendan har ikke kunnet registrere indsamlingsordninger for farligt affald i 26 kommuner. I 14 af disse kommuner er det ifølge Kommunedatabasen muligt at aflevere farligt affald på genbrugsstationen. Dermed kommer det samlede antal bringeordninger op på 221. 12 kommuner har ingen ordning.

4.2.1 Organisk affald fra husstande Organisk affald fra husstande omfatter organisk dagrenovationsaffald og haveaffald. Det organiske dagrenovationsaffald kan enten hjemmekomposteres eller kommunen kan etablere en indsamlingsordning, hvor affaldet bioforgasses eller komposteres centralt. Tabel 21 viser en oversigt over regulativfastsatte ordninger for organisk affald fra husstande.

Tabel 21
Affaldsordninger for organisk affald fra husstande jf. de kommunale regulativer

Organisk dagrenovation
Ifølge de kommunale regulativer har 62 kommuner en særskilt indsamlingsordning for organisk dagrenovationsaffald. I alle kommuner er der tale om henteordninger ved husstanden.

Hjemmekompostering
I stedet for at indsamle det organiske affald gør flere kommuner en indsats for at få borgerne til at hjemmekompostere. Antallet af kommuner, der ifølge deres affaldsplan aktivt tilskynder til hjemmekompostering fremgik af forrige kapitel. Tabel 21 viser alle kommuner, der via deres regulativ tillader hjemmekompostering. Som det fremgår er dette tilfældet i 169 kommuner. Flere kommuner tillader sandsynligvis hjemmekompostering, uden at det er regulativfastsat.

Haveaffald
223 kommuner har regulativfastsatte indsamlingsordninger for haveaffald fra husstande. I 96 kommuner er indsamlingen organiseret som en henteordning. Ved henteordninger afhentes haveaffaldet ofte sammen med storskrald. I 127 kommuner er der bringeordninger for haveaffald, hvor haveaffaldet kan afleveres på en genbrugsstation eller direkte på kommunens komposteringsanlæg. Der er ingen regulativfastsat ordning for haveaffald i 52 kommuner. I 35 af de 52 kommuner er det ifølge Kommunedatabasen muligt at aflevere haveaffaldet på kommunens genbrugsstation. Det faktiske antal bringeordninger kommer dermed op på 162. 17 kommuner har ingen ordning for haveaffald.

4.2.2 Øvrige ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande

Ud over de obligatoriske indsamlingsordninger og ordninger for organisk affald, har de fleste kommuner indsamlingsordninger for yderligere en række affaldsfraktioner fra husstande. Nogle af disse ordninger er kun etableret i en mindre kreds af kommuner, mens fraktioner som pap, storskrald, jern og metal samt bygge- og anlægsaffald indsamles i flertallet af kommuner. Antallet af regulativfastsatte ordninger for de ikke-obligatoriske affaldsfraktioner er vist i tabel 22.

Tabel 22
Affaldsordninger for ikke-obligatoriske affaldsfraktioner fra husstande jf. de kommunale regulativer

Note: Når summen af hente- og bringeordninger for nogle fraktioner er mindre end det samlede antal ordninger skyldes det, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning.

Pap
201 kommuner har en indsamlingsordning for pap fra husstande. Heraf har 99 henteordning og 99 har bringeordning. 74 kommuner har ingen regulativfastsat ordning for pap. Ifølge Kommunedatabasen har 47 af disse kommuner dog genbrugsstationer, hvor det er muligt at aflevere pap. Dermed har 146 kommuner bringeordninger, mens 27 kommuner ingen ordning har for pap.

Storskrald
Henteordninger for storskrald omfatter traditionelt indbo og andre større genstande. I dag er storskraldsindsamlingen i de fleste kommuner udvidet til at omfatte flere genanvendelige fraktioner, oftest haveaffald, jern- og metal, pap m.m. 230 kommuner har en ordning for storskrald. Heraf har 138 henteordning og 92 har bringeordning. 45 kommuner har ingen regulativfastsat ordning for storskrald, men i 28 af disse kommuner er det ifølge Kommunedatabasen muligt at aflevere brændbart/ikke-brændbart affald på den kommunale genbrugsstation. Dermed kommer det reelle antal kommuner med bringeordning op på 120, mens 17 kommuner ingen ordning har for storskrald.

Kviksølvholdige lyskilder
Det er kun 10 kommuner, der har regulativfastsatte ordninger for indsamling af kviksølvholdige lyskilder. Dette er dog ikke ensbetydende med at kommunerne ikke indsamler denne fraktion. 104 kommuner modtager ifølge Kommunedatabasen kviksølvholdige lyskilder på deres genbrugsstation. I alt har 114 kommuner således en bringeordning for denne affaldsfraktion.

Kølemøbler
88 kommuner har regulativfastsatte ordninger for kølemøbler. 82 kommuner har organiseret indsamlingen som en bringeordning til genbrugsstation, mens 6 kommuner har henteordning for kølemøbler. Hertil skal lægges yderligere 107 kommuner, der ifølge Kommunedatabasen modtager kølemøbler og andre CFC-holdige produkter på deres genbrugsstationer. Disse ordninger er ikke regulativfastsatte. Hvis det antages, at alle kommuner der indsamler storskrald også indsamler kølemøbler, kommer det samlede antal kommuner med indsamlingsordninger for kølemøbler op på i alt 257, mens 18 kommuner ingen ordning har.

Elektriske og elektroniske produkter
27 kommuner har en regulativfastsat ordning for elektriske og elektroniske produkter. Kun 1 kommune har en henteordning, mens 26 har bringeordninger. Elektriske og elektroniske produkter er endnu et eksempel på en affaldsfraktion, hvor kun et fåtal af de kommunale indsamlingsordninger er regulativfastsat. Der er ifølge Kommunedatabasen 92 kommuner, der indsamler elektronikaffald via genbrugsstation uden at have det fastsat dette i et affaldsregulativ. 119 kommuner har dermed indsamling af elektronikskrot, mens 156 kommuner ingen ordning har.

Aluminium
Der er ingen kommuner, der har regulativfastsat indsamling af aluminium fra husstande. Der er ifølge Kommunedatabasen 8 kommuner, der indsamler aluminium via genbrugsstation uden at have det fastsat i et affaldsregulativ.

Plast
75 kommuner har regulativfastsatte indsamlingsordninger for plast fra husstande. 8 af disse har organiseret indsamlingen som henteordninger, mens 67 har bringeordninger. Yderligere 42 kommuner har ifølge Kommunedatabasen en ordning for plast. Når disse ikke-regulativfastsatte ordninger medregnes, kommer det samlede antal ordninger op på 117.

Jern og metal
107 kommuner har i deres regulativer indsamlingsordninger for jern og metal. 21 er organiseret som henteordninger, mens de øvrige 86 kommuner har bringeordninger. Ifølge Kommunedatabasen er der 126 kommuner — ud over de 107 - der modtager jern og metal på deres genbrugsstationer. Dermed har mindst 233 kommuner indsamlingsordninger for jern og metal fra husstande. 42 kommuner har ingen ordning.

Batterier/akkumulatorer
Der er kun 25 kommuner, der har regulativfastsatte indsamlingsordninger for batterier og akkumulatorer fra husstande. I alle tilfælde er der tale om bringeordninger. Ud over de 25 er det ifølge Kommunedatabasen i 165 kommuner muligt at aflevere batterier og akkumulatorer på kommunens genbrugsstation. Således har i alt 190 kommuner ordninger for batterier og akkumulatorer. 85 kommuner har ingen særskilt ordning for batterier. En del af disse kommuner indsamler formodentlig batterier sammen med farligt affald.

Bygge- og anlægsaffald
110 kommuner har regulativfastsatte indsamlingsordninger for bygge- og anlægsaffald fra husstande. 103 af disse er bringeordninger til genbrugsstation, mens kun 7 er henteordninger. Ud over de regulativfastsatte ordninger er der ifølge Kommunedatabasen 125 kommuner hvor det er muligt at aflevere bygge- og anlægsaffald på kommunens genbrugsstation. Dermed er der i alt 236 kommunale ordninger for bygge- og anlægsaffald fra husstande. 39 kommuner har ingen ordning.

Tøj og sko
Der er i 30 kommuner regulativfastsatte indsamlingsordninger for tøj og sko. 5 af disse er henteordninger og de øvrige 25 er bringeordninger. Derudover er det dog ifølge Kommunedatabasen i 163 kommuner muligt at aflevere tøj på kommunens genbrugsstation. Det samlede antal kommunale ordninger kommer dermed op på 193. 78 kommuner har ingen ordninger for tøj, men der kan i disse kommuner være frivillige organisationer, der varetager indsamlingen af tøj.

4.3 Affaldsordninger for erhverv

4.3.1 Obligatoriske affaldsordninger for erhverv Tabel 23 viser antallet af ordninger for de affaldsfraktioner fra erhverv, som kommunerne pr. 1. januar 1996 havde pligt til at etablere en ordning for.

Hvis en kommune har både indsamlings- og anvisningsordning for en fraktion vil begge ordninger være medtaget i tabellen. Dette skyldes, at der ofte vil være tale om forskellige ordninger for forskellige typer eller størrelser af erhverv. Derfor er summen af indsamlings- og anvisningsordninger større end det anførte antal kommuner med en regulativfastsat ordning.

Tabel 23
Obligatoriske affaldsordninger for erhverv jf. de kommunale regulativer

Papir og pap
259 kommuner har etableret en ordning for papir og pap fra erhverv. 192 kommuner har etableret indsamlingsordninger, hvoraf 129 af disse er organiseret som henteordninger og 63 som bringeordninger. I praksis omfatter bringeordninger oftest mindre erhvervsvirksomheder, der kan aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstation. 154 kommuner har etableret anvisningsordninger for papir og pap fra erhverv. 16 kommuner har ikke en regulativfastsat ordning for papir og pap, men ifølge Kommunedatabasen er det i 7 af disse kommuner tilladt for erhverv at aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstation. Således er der kun 9 kommuner, der ikke har en ordning for papir og pap.

Farligt affald
246 kommuner har regulativfastsatte ordninger for farligt affald fra erhverv. I 214 af disse er der indsamlingsordninger, hvoraf de 152 er henteordninger og 62 er bringeordninger til genbrugsstation. 143 kommuner har anvisningsordning for farligt affald. I 29 kommuner er der ingen regulativfastsat ordning, men ifølge Kommunedatabasen er det i 9 af kommunerne tilladt for erhverv at aflevere mindre mængder farligt affald på kommunens genbrugsstation. 20 kommuner har ingen ordning for farligt affald fra erhverv.

Olie- og benzinudskillere
Tømning af olie- og benzinudskillere udgør en del af den samlede ordning for farligt affald. 87 kommuner har særskilt nævnt denne tømningsordning i deres regulativer. I 58 kommuner er der etableret en indsamlingsordning, mens 24 kommuner har en anvisningsordning for affaldet. Ved anvisningsordninger skal affaldsproducenten anvende en godkendt tranportør til at tømme udskilleren og transportere affaldet.

Madaffald fra storkøkkener
225 kommuner har regulativfastsatte ordninger for madaffald fra storkøkkener.194 har indsamlingsordninger, mens 42 har anvisningsordninger. Når ikke alle kommuner har en ordning for madaffald er en del af forklaringen, at der ikke i alle kommuner er virksomheder, der genererer over 100 kg madaffald om ugen.

4.3.2 Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv

I tabel 24 fremgår omfanget af ikke-lovpligtige affaldsordninger for erhverv. Mange af ordningerne er ikke deciderede erhvervsaffaldsordninger, men erhvervsvirksomheder er dog omfattet af en regulativfastsat ordning for husstande.

Tabel 24
Affaldsordninger for øvrige affaldsfraktioner fra erhverv jf. de kommunale regulativer

Dagrenovationslignende affald
I 231 kommuner er der en regulativfastsat ordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv. I 227 af disse kommuner er der en indsamlingsordning, hvor affaldet oftest indsamles sammen med dagrenovationsaffald fra private husstande. 37 kommuner har en anvisningsordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv.

Glas og flasker
195 kommuner har en regulativfastsat ordning for glas og flasker fra erhverv. I 135 kommuner er der tale om indsamlingsordninger, hvoraf de 53 er henteordninger og 82 er bringeordninger til kuber eller genbrugsstation. 123 kommuner har anvisningsordninger for glas og flasker. 80 kommuner har ingen regulativfastsat ordning for glas og flasker, men ifølge Kommunedatabasen er det i 41 af disse tilladt for erhverv at bringe glas og flasker til en kommunal genbrugsstation. Således er der 39 kommuner, der ingen ordning har for glas og flasker fra erhverv.

Storskrald
131 kommuner har en regulativfastsat ordning for storskrald fra erhverv. 115 af disse er indsamlingsordninger, hvoraf 53 er henteordninger og 62 er bringeordninger. 26 kommuner har anvisningsordninger. Indsamlingsordninger for storskrald for erhverv omfatter typisk aflevering af affaldet på kommunens genbrugsstation. Ud over de 131 kommuner er det ifølge Kommunedatabasen i 79 kommuner tilladt for erhverv at aflevere storskrald på kommunens genbrugsstation. I 65 kommuner er der ingen ordning for storskrald fra erhverv.

Haveaffald
184 kommuner har en regulativfastsat ordning for haveaffald fra erhverv. 114 er indsamlingsordninger, hvoraf 51 er organiseret som henteordninger og 63 som bringeordninger. 105 kommuner har anvisningsordninger for haveaffald fra erhverv. Indsamling af haveaffald for erhverv omfatter typisk aflevering af affaldet på kommunens genbrugsstation. Blandt de 91 kommuner, der ikke har en regulativfastsat ordning, er det ifølge Kommunedatabasen tilladt for erhverv i 44 kommuner at aflevere haveaffald på kommunens genbrugsstation. 47 kommuner har ingen ordning for haveaffald fra erhverv.

Kviksølvholdige lyskilder
46 kommuner har regulativfastsatte ordninger for kviksølvholdige lyskilder fra erhverv. Kun 8 kommuner har indsamlingsordninger i form af bringeordninger, mens 38 kommuner har anvisningsordninger. Derudover er det i 64 kommuner ifølge Kommunedatabasen tilladt for erhverv at aflevere kviksølvholdige lyskilder på kommunens genbrugsstation. Dermed kommer det samlede antal ordninger op på 110, mens 165 kommuner ikke har en særskilt ordning for kviksølvholdige lyskilder. Disse kommuner indsamler muligvis lyskilderne sammen med farligt affald.

Kølemøbler
129 kommuner har regulativfastsat en ordning for kølemøbler for erhverv. I 65 kommuner er der tale om indsamlingsordninger, hvoraf de 14 er henteordninger og 51 er bringeordninger. 70 kommuner har anvisningsordning for kølemøbler fra erhverv. Derudover er det ifølge Kommunedatabasen i 66 kommuner tilladt for erhverv at aflevere kølemøbler på kommunens genbrugsstation. I alt har 195 kommuner ordninger for kølemøbler for erhverv, mens 80 kommuner ikke har.

Elektriske og elektroniske produkter
I 80 kommuner er der regulativfastsatte ordninger for elektriske og elektroniske produkter fra erhverv. 12 kommuner har indsamlingsordninger, hvoraf 2 er henteordninger og 10 er bringeordninger. I 68 kommuner er der etableret anvisningsordninger. Derudover er det ifølge Kommunedatabasen muligt for erhvervsvirksomheder i 55 kommuner at aflevere elektriske og elektroniske produkter på kommunens genbrugsstation. Således kommer det samlede antal ordninger op på 135, mens 140 kommuner ingen ordning har.

Aluminium
Der er ingen kommuner, der har regulativfastsatte affaldsordninger for aluminium fra erhverv. Ifølge Kommunedatabasen er det muligt for erhverv i 1 kommune at aflevere elektriske og elektroniske produkter på kommunens genbrugsstation.

Plast
Fraktionen plast omfatter alle former for plast, herunder transportemballageplast. 209 kommuner har regulativfastsatte ordninger for plast fra erhverv. 73 af disse er indsamlingsordninger, hvoraf de 64 er organiseret som henteordninger og 9 som bringeordninger. 157 kommuner har anvisningsordninger for plast fra erhverv. Udover de 209 kommuner er det ifølge Kommunedatabasen tilladt for erhvervsvirksomheder at aflevere plast på kommunens genbrugsstation i 5 kommuner. Dermed har i alt 214 kommuner en ordning for plast fra erhverv, mens 61 kommuner ikke har nogen ordning.

Jern og metal
176 kommuner har en regulativfastsat ordning for jern og metal fra erhverv. 48 af disse har indsamlingsordninger, hvoraf de 27 er henteordninger og 21 er bringeordninger. 155 kommuner har anvisningsordninger. Udover de 176 kommuner er det ifølge Kommunedatabasen tilladt for erhvervsvirksomheder at aflevere jern og metal på kommunens genbrugsstation i 50 kommuner. Således har i alt 226 kommuner en ordning for jern og metal fra erhverv. 49 kommuner har ingen ordning.

Batterier/akkumulatorer
I 66 kommuner er der en regulativfastsat ordning for batterier og akkumulatorer. I 35 kommuner er der indsamlingsordninger, hvoraf de 20 er organiseret som henteordninger og 15 som bringeordninger. 45 kommuner har anvisningsordninger for batterier og akkumulatorer for erhverv. Ud over de 66 kommuner er det ifølge Kommunedatabasen tilladt for erhverv at aflevere batterier og akkumulatorer på den kommunale genbrugsstation i 106 kommuner. Dermed har i alt 174 kommuner en særskilt ordning for batterier/akkumulatorer fra erhverv, mens 101 kommuner ikke har. Disse kommuner kan dog i praksis indsamle batterier/akkumulatorer sammen med det øvrige farlige affald.

Klinisk risikoaffald
204 kommuner har en regulativfastsat ordning for klinisk risikoaffald. I 180 kommuner er der en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald, hvoraf 178 har henteordninger og 2 har bringeordninger. 46 kommuner har en anvisningsordning.

Bygge- og anlægsaffald
I 207 kommuner er der etableret en regulativfastsat ordning for bygge- og anlægsaffald. 12 kommuner har indsamlingsordninger, hvoraf 6 er henteordninger og 6 er bringeordninger. 191 kommuner har anvisningsordninger. Derudover er det ifølge Kommunedatabasen i 168 kommuner tilladt for erhverv at aflevere mindre mængder bygge- og anlægsaffald på den kommunale genbrugsstation. Dermed kommer det samlede antal ordninger op på 249. 26 kommuner har ingen ordning for bygge- og anlægsaffald fra erhverv.

Ståltromler
20 kommuner har etableret en regulativfastsat ordning for ståltromler for erhverv. 1 kommune har en indsamlingsordning, mens de resterende 19 har anvisningsordninger.

4.4 Sammenligning af affaldsregulativerne fra 1991 og 1998

I dette afsnit sammenlignes resultaterne af ovenstående gennemgang af de regulativfastsatte affaldsordninger i de kommunale affaldsregulativer, der var gældende pr. 1. marts 1998 med resultaterne fra den tilsvarende gennemgang af affaldsregulativer, der blev foretaget i 1991-92.

Det er ikke muligt at tegne den tidsmæssige udvikling for alle regulativfastsatte affaldsordninger, da nærværende projekt omfatter langt flere fraktioner end undersøgelsen fra 1991. Det vil først være muligt at skitsere en udvikling for de "nye" fraktioner ved gennemgangen af næste generation af affaldsplaner efter år 2000.

I 1991 var grundlaget regulativer fra 255 kommuner, mens der i 1998 har været regulativer fra alle 275 kommuner. Derved kan antallet af ordninger ikke direkte sammenlignes. Antallet af ordninger er derfor omregnet til procent af henholdsvis 255 og 275 kommuner.

Tabel 25
Sammenligning af regulativfastsatte affaldsordninger for husstande i 1991 og 1998

Flere ordninger
I forhold til de 8 affaldsfraktioner fra husholdninger, der blev undersøgt i 1991 fremgår det, at der for de 7 fraktioners vedkommende er kommet flere regulativfastsatte ordninger i 1998. Dagrenovation er som den eneste uforandret (96%), men denne ordning var allerede i 1991 regulativfastsat i stort set alle kommuner. Ordninger for glas, aviser, storskrald og haveaffald er steget fra ca. 70% til at være 80-90% i 1998. For farligt affald er der regulativfastsatte ordninger for ca. 91% af kommunerne i 1998 mod 80% i 1991. Hjemmekompostering er i 1998 dækket af regulativer i godt 60% af kommunerne mod ca. 40% i 1991. Endelig er indsamlingsordninger for plast næsten fordoblet fra 15% til 27% af kommunerne.

Øvrige fraktioner
De øvrige fraktioner var ikke med i undersøgelsen fra 1991. Mindst udbredte er batterier, kviksølvholdige lyskilder, elektronikskrot og tøj, som ligger omkring 5-10%. For batterier og lyskilder skyldes det, at disse oftest er omfattet af regulativer for farligt affald, hvorfor der ikke er registreret en selvstændig ordning. Elektronikskrot er en ny fraktion, som kun få kommuner har lavet regulativer for. Tøjindsamling foretages i de fleste kommuner af frivillige organisationer, hvorfor kommunerne sjældent har regulativer for denne fraktion.

Organisk dagrenovation, kølemøbler, jern og metal samt bygge- og anlægsaffald er der regulativfastsatte ordninger for i 20-40% af kommunerne. Blandt de nye fraktioner topper pap med 73%, men oftest er der tale om, at pap indsamles

Tabel 26
Sammenligning af regulativfastsatte affaldsordninger for erhverv i 1991 og 1998

9 fraktioner kan sammenlignes
For erhverv er det muligt at sammenligne mellem 1991 og 1998 for 9 fraktioner. Antallet af regulativfastsatte ordninger for dagrenovationslignende affald er faldet, men faldet kan skyldes vanskeligheder med at gennemskue, om erhverv er omfattet af dagrenovationsordningerne for husholdninger. Tabellen afslører også et fald i antallet af regulativfastsatte ordninger for tømning af olie- og benzinudskillere. Faldet skyldes sandsynligvis, at ordningen oftere er omfattet af regulativer for farligt affald i 1998 end tilfældet var i 1991. De øvrige 7 ordninger er mere udbredte i kommunerne i 1998, end de var i 1991. De største stigninger ses indenfor områderne plast, glas, metal og byggeaffald, mens mindre stigninger ses indenfor områderne papir/pap, madaffald og farligt affald.

Øvrige fraktioner
For de øvrige fraktioner er der ikke foretaget nogen opgørelse af ordningernes udbredelse ved gennemgangen af regulativerne i 1991. Som det fremgår er ordninger for fraktionerne klinisk risikoaffald (74%), haveaffald (67%), storskrald (48%) og kølemøbler (47%) de mest udbredte. For de øvrige fraktioner er der oprettet ordninger i 20-30% af kommunerne. Kun 7% af kommunerne har etableret en regulativfastsat ordning for ståltromler.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]