[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

5. Vurdering af affaldsplanernes realisering

• 5.1 Sammenligning af affaldsplaner og -regulativer for husstande
  • 5.1.1 Obligatoriske ordninger for husstande
  • 5.1.2 Fremtidige obligatoriske ordninger for husstande
  • 5.1.3 Ikke-obligatoriske ordninger for husstande
• 5.2 Sammenligning af affaldsplaner og -regulativer for erhverv
  • 5.2.1 Obligatoriske ordninger for erhverv
  • 5.2.2 Fremtidige obligatoriske ordninger for erhverv
  • 5.2.3 Ikke-obligatoriske ordninger for erhverv

I dette kapitel samles op på, hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet med at etablere de ordninger, de har planlagt i deres affaldsplaner. Det undersøges således i hvilket omfang kommunerne pr. 1. marts 1998 har etableret regulativfastsatte ordninger for de affaldsfraktioner, som de har planlagt ifølge deres affaldsplaner.

To år til planlægningsperiodens udløb
Den kortsigtede planlægningsperiode i affaldsplanerne omfatter initiativer, der vil blive iværksat i perioden 1996 til år 2000. Selvom der for nogle affaldsfraktioner ikke er etableret helt så mange regulativfastsatte ordninger som der angives i affaldsplanerne, kan kommunerne således endnu nå at etablere ordningerne inden planperiodens udløb.

Forskellige antal planer og regulativer
Gennemgangen omfatter affaldsplaner fra 217 kommuner og regulativer fra alle 275 kommuner. Det er således ikke muligt at sammenligne antallet af ordninger fra affaldsplaner og -regulativer direkte og derfor er antallet omregnet til procent. Herved er det muligt at foretage en procentvis sammenligning af affaldsplaner og -regulativer. Rendan har sandsynligvis ikke modtaget samtlige kommunale affaldsregulativer.

Sådan læses tabellerne
Tabellerne 27-32 er todelte. Den første del om affaldsplaner (kolonnerne 2-5) omfatter alle ordninger, dvs. både kommuner med regulativfastsatte og ikke-regulativfastsatte ordninger. I den anden del om affaldsregulativer omfatter de to første kolonner (kolonnerne 6-7) kun kommuner med regulativfastsatte ordninger. De to sidste kolonner (kolonnerne 8-9) illustrerer det samlede antal kommuner med regulativfastsatte ordninger og kommuner, hvor det er muligt at aflevere affaldsfraktionen på genbrugsstation.

5.1 Sammenligning af affaldsplaner og -regulativer for husstande I dette afsnit gennemgås kommunernes realisering af de i affaldsplanernes formulerede målsætninger for husholdningsaffald set i forhold til de kommunale regulativer. Gennemgangen består af tre dele. I afsnit 5.1.1 gennemgås de ordninger, som kommunerne pr. 1. januar 1996 havde pligt til at etablere. Derefter gennemgås i afsnit 5.1.2 de ordninger, som kommunerne siden 1996 er blevet pålagt at etablere. Endelig gennemgås i afsnit 5.1.3 de ikke-obligatoriske ordninger.

5.1.1 Obligatoriske ordninger for husstande I tabel 27 sammenstilles antallet af ordninger opgjort i affaldsplanerne med antallet af regulativer for husstande pr. 1. marts 1998.

Tabel 27
Sammenligning af obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne og -regulativerne

Obligatoriske ordninger for husstande
Ses der på de obligatoriske ordninger for husstande, der dækker fraktionerne dagrenovation, aviser og ugeblade, glas og flasker samt farligt affald er tendensen, at hovedparten af kommuner opfylder kravene om regulativfastsatte ordninger.

Antallet af regulativfastsatte ordninger er generelt lidt lavere end antallet af ordninger ifølge kommunernes affaldsplaner. Sammenlignes affaldsplanernes ordninger med samtlige ordninger i 1998 (dvs. regulativer og genbrugsstationer) er disse to størrelser næsten ens for alle fraktioner.

Dagrenovation
Det formodes, at alle kommuner har en ordning for dagrenovation. Når der for 11 kommuner ikke er registreret en dagrenovationsordning skyldes det, at de ikke har tilsendt deres regulativ for dagrenovation til Rendan.

Glas og flasker
121 kommuner er omfattet af pligten til at etablere en regulativfastsat indsamlingsordning for glas og flasker, da antallet af private husstande er over 2000 (jf. bekendtgørelse nr. 881 fra 1987 og 299 fra 1997). 8 af disse kommuner (7%) har ikke opfyldt bekendtgørelsens krav. I 4 af de 8 kommuner kan glas og flasker dog afleveres på den kommunale genbrugsstation.

I alt har 33 kommuner (12%) pr. 1. marts 1998 ikke et regulativ for glas og flasker. Medregnes kommuner, hvor det er muligt af aflevere glas på den kommunale genbrugsstation, har 95% af kommunerne dog en ordning for glas og flasker. Dermed mangler 2% af kommunerne at etablere en ordning for at nå op på de 97%, der var planlagt ifølge affaldsplanerne.

Aviser og ugeblade
121 kommuner er omfattet af pligten til at udarbejde et regulativ for aviser og ugeblade, da antallet af private husstande til stadighed er over 2000 (jf. bekendtgørelse nr. 881 fra 1987 og 299 fra 1997). 8 af disse kommuner (7%) har ikke opfyldt bekendtgørelsens krav, men i 5 af de 8 kommuner kan aviser og ugeblade dog afleveres på den kommunale genbrugsstation.

I alt 35 kommuner, svarende til 13% af 275 kommuner, har pr 1. marts 1998 ikke udarbejdet et regulativ, der omfatter aviser og ugeblade. 8 af disse 35 kommuner er forpligtet til at etablere en ordning i henhold til husstandskriteriet. 87% af kommunerne har en regulativfastsat ordning for aviser og ugeblade. Medregnes de ikke-regulativfastsatte ordninger kommer procentsatsen op på 95.

Farligt affald
Kommunerne er forpligtet til at etablere en indsamlingsordning for farligt affald (jf. bekendtgørelse nr. 804 fra 1989 og 299 fra 1997). 249 kommuner (91%) har et regulativ for farligt affald. Medregnes ikke-regulativfastsatte ordninger kommer procenten op på 96. Dermed eksisterer der flere ordninger for farligt affald end beskrevet i affaldsplanerne. 4% af kommunerne opfylder ikke kravet i bekendtgørelse nr. 804 om, at der skal etableres en indsamlingsordning for olie- og kemikalieaffald fra private.

5.1.2 Fremtidige obligatoriske ordninger for husstande

Fremtidige obligatoriske ordninger for husstande
Kommunerne er efter affaldsplanernes færdiggørelse blevet pålagt at vedtage regulativer om:

• CFC-holdige kølemøbler (skulle fastsætte senest 1. januar 1997 og træde i kraft senest 1. juli 1997)
• Elektriske og elektroniske produkter (krav forventes i nær fremtid)

Tabel 28
Sammenligning af fremtidige obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne og -regulativerne

Kølemøbler
Af regulativerne fremgår det, at 88 kommuner (32%) pr. 1. marts 1998 har udarbejdet et regulativ for CFC-holdige kølemøbler. Medregnes samtlige ordninger har 93% af kommunerne en ordning for kølemøbler. Dette er langt flere ordninger end beskrevet i affaldsplanerne.

Elektriske og elektroniske produkter
Ses der på ordningen for elektriske og elektroniske produkter, som kommunerne fremover forventes at blive forpligtet til at udarbejde regulativer for, kan det konstateres, at 34% af kommunerne har eller forventer at indføre en ordning. Kun 10% af kommunerne har pr. 1. marts 1998 et regulativ for elektriske og elektroniske produkter. Medregnes samtlige ordninger har 43% af kommunerne en ordning for elektriske og elektroniske produkter.

5.1.3 Ikke-obligatoriske ordninger for husstande

Ikke-obligatoriske ordninger for husstande
Den generelle tendens i sammenligningen af ikke-obligatoriske ordninger i affaldsplaner og -regulativer er, som det fremgår af tabel 29, at kommunerne procentvis har etableret flere regulativfastsatte ordninger end de har beskrevet i affaldsplanerne. Dette billede forstærkes, når man dertil lægger ordninger, hvor affaldsfraktionerne kan afleveres på genbrugsstation.

Tabel 29
Sammenligning af ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne og -regulativerne

5.2 Sammenligning af affaldsplaner og -regulativer for erhverv I det følgende afsnit sammenlignes antallet af ordninger for erhverv opgjort i affaldsplanerne med antallet af regulativfastsatte ordninger som kommunerne havde etableret pr. 1. marts 1998. Afsnit 5.2.1 gennemgår de ordninger, som kommunerne var forpligtet til at etablere pr. 1. januar 1996. Derefter gennemgår afsnit 5.2.2 de affaldsfraktioner, som kommunerne efter 1. januar 1996 er blevet pålagt at udarbejde regulativfastsatte ordninger for. Endelig gennemgår afsnit 5.2.3 de ikke-obligatoriske ordninger.

5.2.1 Obligatoriske ordninger for erhverv I tabel 30 er affaldsplaner og -regulativer sammenlignet i forhold til de obligatoriske ordninger for erhverv.

Tabel 30
Sammenligning af obligatoriske ordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne og —regulativerne

Obligatoriske ordninger for erhverv
De obligatoriske ordninger for erhverv dækker fraktionerne papir og pap, farligt affald samt madaffald. Hovedparten af kommunerne har etableret regulativfastsatte ordninger for disse fraktioner.

Antallet af regulativfastsatte ordninger for erhvervsaffaldet pr. 1. marts 1998 er generelt lidt højere end opgørelsen fra affaldsplanerne. Dette skyldes, at affaldsplanerne har været mere uddybende omkring ordningerne for husstande i forhold til ordningerne for erhverv. Samtidig er mange af ordningerne for erhverv først etableret indenfor det sidste år, hvor kommunerne har vedtaget mange nye regulativer for erhvervsaffald.

Papir og pap
259 kommuner (94% af de 275 kommuner) har pr. 1. marts 1998 en regulativfastsat ordning for papir og pap. Medregnes kommuner, hvor det er tilladt for erhverv at aflevere papir og pap på den kommunale genbrugsstation, har 266 kommuner (97%) en ordning papir og pap. Dette tal er langt højere end antallet af ordninger beskrevet i kommunernes affaldsplaner.

I 1996 var kommunerne forpligtet til at etablere indsamlingsordninger for papir og pap (jf. bekendtgørelse nr. 882 fra 1986). Blandt de 153 kommuner, der ifølge affaldsplanerne havde en ordning i 1996, var det kun 74, der havde indsamlingsordninger for papir og pap. 66% af de 217 kommuner opfyldte således ikke bekendtgørelsens krav i 1996. Bekendtgørelsen er blevet ændret siden og nu er det tilstrækkeligt at etablere en anvisningsordning for papir og pap (jf. bekendtgørelse nr. 299 fra 1997). Som det fremgår af tabel 30 er det i 1998 kun få kommuner, der ikke har mindst en anvisningsordning ordning for papir og pap, selvom ikke alle ordninger er regulativfastsatte.

Madaffald
50 kommuner svarende til 18% ud af 275 kommuner har pr. 1. marts 1998 ikke udarbejdet et regulativ, der omfatter madaffald. Ikke alle kommuner har storkøkkener, som frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge. Der er 7% flere regulativfastsatte ordninger for madaffald end beskrevet i affaldsplanerne.

Farligt affald
26 kommuner svarende til 9% af kommunerne har pr. 1. marts 1998 ikke en regulativfastsat ordning for farligt affald. Der er flere regulativfastsatte ordninger end målsætningen i affaldsplanerne.

5.2.2 Fremtidige obligatoriske ordninger for erhverv

Fremtidige obligatoriske ordninger for erhverv
Kommunerne skal, jf. kapitel 2, fremover udarbejde og vedtage regulativer om:

• Bygge- og anlægsaffald (skulle være vedtaget senest 1. januar 1996 og trådt i kraft senest 1. januar 1997)
• CFC-holdige kølemøbler (skulle være vedtaget senest 1. januar 1997 og trådt i kraft senest 1. juli 1997)
• Transportemballageaffald af plast (skulle være vedtaget senest 1. januar 1998 og trådt i kraft senest 1. juli 1998)
• Ståltromler (skulle være vedtaget senest 1. januar 1998 og trådt i kraft senest 1. juli 1998)
• Elektriske og elektroniske produkter (forventes)

Tabel 31
Sammenligning af fremtidige obligatoriske ordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne og -regulativerne

Bygge- og anlægsaffald
Kravet om, at kommunerne skal udarbejde regulativer omfattende bygge- og anlægsaffald gælder for alle bygge- og anlægsarbejder, hvor der frembringes over 1 ton affald. 207 kommuner (75) har et regulativ for bygge- og anlægsaffald 1. marts 1998. Medregnes bringeordninger til genbrugsstation har 91% af kommunerne en ordning for bygge- og anlægsaffald. Dette er væsentlig flere kommuner end de 73%, der ifølge affaldsplanerne planlagde en sådan ordning.

Kølemøbler
129 kommuner (47%) har en regulativfastsat ordning for CFC-holdige kølemøbler pr. 1. marts 1998. Medregnes bringeordninger til genbrugsstation har 71% af kommunerne en ordning for kølemøbler for erhverv. Dette er betydelig flere kommuner end de 17%, der havde omtalt en ordning i deres affaldsplaner.

Plast
Det fremgår af tabel 31, at 209 kommuner (76%) har et regulativ for plast. Samlet set har 78% af kommunerne en ordning for plast pr. 1. marts 1998. Dette er betydeligt flere end de 26% af kommunerne, der har beskrevet en ordning i deres affaldsplaner. Det bemærkes, at der i registreringerne ikke er skelnet imellem transportemballageplast og øvrigt plast.

Ståltromler
Det fremgår af tabel 31, at 20 kommuner (7%) har en regulativfastsat ordning for ståltromler pr. 1. marts 1998. Ståltromler kan dog være omfattet af kommunens ordning for jern og metal. 64% af kommunerne har ifølge tabel 32 en regulativfastsat ordning for jern og metal.

Elektriske og elektroniske Produkter
Det forventes, at kommunerne fremover bliver forpligtet til at udarbejde regulativer for elektriske og elektroniske produkter. Kun 29% af kommunerne har pr. 1. marts 1998 en regulativfastsat ordning for elektriske og elektroniske produkter. Medregnes bringeordninger til genbrugsstation har 49% af kommunerne dog en ordning for elektriske og elektroniske produkter fra erhverv. Dette er væsentlig flere end de 18% af kommunerne, der i deres affaldsplan planlagde at etablere en ordning for denne fraktion.

5.2.3 Ikke-obligatoriske ordninger for erhverv

Tabel 32
Sammenligning af ikke-obligatoriske ordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne og -regulativerne

Ikke-obligatoriske ordninger for erhverv
Den generelle tendens i sammenligningen af ikke-obligatoriske ordninger i affaldsplaner og -regulativer er, at kommunerne har udarbejdet langt flere regulativfastsatte ordninger, end det har været planlagt i henhold til affaldsplanerne. Kun for klinisk risikoaffald er antallet af regulativfastsatte ordninger lavere (74% i forhold til 80%).

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]