[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

6. Inspiration til udarbejdelse af fremtidige affaldsplaner

• 6.1 Strategier og målsætninger
• 6.2 Kortlægning
• 6.3 Kortsigtet plan
• 6.4 Langsigtet plan
• 6.5 Borgerdeltagelse og formidling

I dette kapitel beskrives interessante elementer fra kommunernes affaldsplaner. Kapitlet har til formål at give inspiration til kommuner og affaldsselskaber, når disse i år 2000 skal færdiggøre tredje generations affaldsplaner.

Der gennemgås konkrete eksempler fra affaldsplanernes strategier og målsætninger, kortlægninger samt kort- og langsigtede planer. Afslutningsvist vil der blive fokuseret på affaldsplanernes formidling.

Det skal understreges, at de gennemgåede eksempler ingen forbindelse har til kommende udmelding fra regeringen eller til tidligere handlingsplaner på affaldsområdet.

6.1 Strategier og målsætninger

Alle 217 affaldsplaner indeholder en strategidel med målsætninger for den fremtidige affaldshåndtering i kommunen, men der er betydelige forskelle med hensyn til hvor meget, der er gjort ud af målsætningerne og beskrivelserne af midler til opfyldelse af affaldsplanernes målsætninger.

Strategidelen tager generelt udgangspunkt i Regereringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse, idet der refereres til handlingsplanens affaldsbehandlingshierarki samt de procentvise målsætninger for genanvendelse, forbrænding og deponering.

Typiske målsætninger er at minimere affaldsmængderne, at se på affaldets sammensætning samt at opfylde de gældende arbejdsmiljøkrav. Få affaldsplaner bevæger sig meget ud over regeringens målsætninger ved at opstille egne strategier. I det følgende gives dog et par eksempler på kommuner, der har formuleret egne visioner i affaldsplanernes strategidel.

Alternativ til procent fordeling på behandlingsformer
I affaldsplanen for VEGA (Vallensbæk, Høje Tåstrup og Albertslund) opstilles to overvejelser om mål og midler:

• Der skal ikke igangsættes ordninger uden der er en klar miljømæssig eller økonomisk effekt af den pågældende ordning.
• Det er ikke i sig selv et mål at opnå en bestemt procentfordeling på de forskellige behandlingsformer.

I stedet for den nationale handlingsplans procentmålsætninger er der i VEGA’s strategi stillet forslag om, at der tages udgangspunkt i et katalog, som opstiller mål for hvad der skal ske med hver affalds- og materialetype. Af konkrete eksempler kan nævnes: "Der må max. være 3 vægtprocent glas i affaldssækken fra private husstande" eller "der må max. være 5 vægtprocent genanvendeligt pap i den brændbare restaffaldsfraktion fra erhvervsvirksomheder".

Forebyggende indsats
I VEGA har i affaldsplanens strategidel fokuseret på en forebyggende indsats. Bl.a. pointeres det, at en renere sammensætning af affaldet kræver, at affaldsplanlægningen koordineres med indsatsen for renere teknologi. Ligeledes fremhæves det, at en nedbringelse af affaldsmængderne forudsætter en intensiv informationsindsats og en mere offensiv påvirkning af affaldsproducenterne, der skal blive mere bevidste om deres affaldsproduktion.

Miljøbelastende stoffer
Et andet initiativ er, at fjerne miljøbelastende stoffer fra affaldet. Som konkrete eksempler nævnes elektronikaffald, NiCd-batterier, PVC og CFC-holdige produkter.

Øget brug af virksomhedstilsyn
I Frederiksværk Kommunes affaldsplan anfører kommunen, at den ved fremtidige virksomhedstilsyn i højere grad vil fokusere på mængder, sammensætning og bortskaffelse af affaldet. Nedbringelsen af affaldsmængderne og anvendelsen af renere teknologi vil dels blive styrket gennem øget information og vejledning, dels ved at fastsætte vilkår herom i miljøgodkendelser og endelig ved at udstede påbud.

Grønne indkøb
De fleste affaldsplaner opererer med målsætninger om øget genanvendelse. Middelfart Kommune vil imidlertid også bidrage til at sikre afsætningsmarkedet for genanvendelige materialer. Dette sker ved at kommunen i størst mulig udstrækning vil anvende genbrugsprodukter på de kommunale virksomheder og institutioner.

Styringsmidler i affaldshåndteringen
Svendborg Kommune beskriver i sin affaldsplan en differentieret takstpolitik som et væsentligt styringsmiddel til at påvirke affaldsproducenterne. Et andet styringsmiddel har kommunen i kraft af sin funktion som tilsynsførende miljømyndighed. Kommunen vil fremover i højere grad fungere som servicepartner over for virksomhederne frem for udelukkende at optræde som kontrollerende miljømyndighed.

Erhvervsaffalds konsulentordning og lokal affaldsbørs
I I/S Alssunds affaldsplan beskrives mulighederne for at fremme affaldsminimering og øge kildesorteringen af erhvervsaffald gennem etablering af en erhvervsaffaldskonsulentordning. I den forbindelse vil I/S Alssund undersøge muligheden for at etablere en affalds- eller genbrugsbørs.

Miljøledelse i affaldshåndteringen
I affaldsplanen for Reno Djurs I/S beskrives miljøledelse som et vigtig led i kommunernes strategi. Kommunerne vil sikre, at miljøbelastning ved indsamling og behandling af affald begrænses, ved bl.a. at indføre miljøledelse i forbindelse med drift af affaldsordninger og -anlæg. Ved udbud af indsamlingsordninger m.v. vil der blive stillet krav til de miljø- og arbejdsmiljømæssige vilkår.

6.2 Kortlægning Problemer med opgørelse af affaldsmængder
Affaldsplanernes kortlægningsdel afspejler hvilke informationer kommuner-
ne har til rådighed om de eksisterende forhold. Opgørelse af affaldsmængder, kilder og behandlingsformer er områder, hvor mange kommuner og affaldsselskaber tilsyneladende har haft problemer med at foretage en præcis kortlægning. Dette tyder på, at der er behov for at udvikle effektive registreringssystemer, så der opnås et bedre overblik over affaldsstrømmene i kommuner og affaldsselskaber.

Virksomhedsbesøg betaler sig
I affaldsplanen fra Renordvest I/S beskrives affaldsselskabets erhvervsaffaldsindsats. Tilsynsførende fra kommunerne samt affaldskonsulenter fra Renordvest besøger virksomhederne og giver individuel rådgivning om korrekt affaldsbehandling. Renordvest besøger altid nye virksomheder, ligesom de arrangerer kurser for boligforeninger og erhvervsvirksomheder m.fl. Renordvest mener, at kurserne er et godt værktøj for virksomhedernes miljøledelse og de skaber motivation for renere teknologi og affaldsminimering. Indsatsen har bl.a. medført, at affaldsmængderne til deponering er faldet fra ca. 21.000 ton i 1990 til ca. 4.600 ton i 1996.

Speciel ordning for kommunale institutioner
Allerød Kommune har ifølge deres affaldsplan startet en speciel ordning for kommunale institutioner, herunder også idrætsanlæg. Ordningen betyder, at den enkelte institution skal foretage en optimal udsortering af samtlige genanvendelsesmaterialer. Der er tale om en udvidet ordning i forhold til den ordning almindelige husstande er omfattet af. Materialerne indsamles en gang om måneden.
Tværsektorielt samarbejde
Et eksempel på tværsektorielt samarbejde er Aalborg Kommune, som ifølge deres affaldsplan har nedsat en arbejdsgruppe, der skulle beskrive mulighederne for at integrere rådgivning om affaldsbortskaffelse i kommunens energicenter. Målet er at sikre en mere miljørigtig affaldsbortskaffelse og øge genanvendelsesprocenten.

Affaldsselskabernes kortlægning
I mange tilfælde er det affaldsselskaberne, der udarbejder en samlet plan for alle interessentkommuner. Det er der indlysende rationaliseringsfordele ved. Ulempen er imidlertid, at affaldsplanerne ikke altid får den detaljeringsgrad, der kræves i affaldsbekendtgørelsen. Eksempelvis er affaldsmængderne ofte ikke er fordelt på kommuneniveau.

Fremtidig kortlægning
I forbindelse med kortlægningen i næste generation af affaldsplanerne bør kommunerne først og fremmest arbejde på at få bedre styr på affaldsmængderne. Det drejer sig både om de store mængder, men set i lyset af udviklingen på affaldsområdet vil det samtidig være tilrådeligt, at der også bliver sat fokus på de mere specielle fraktioner, således at mængderne af f.eks. elektronikaffald, batterier, transportemballageplast m.m. kan udlæses af planerne.

6.3 Kortsigtet plan

Udgangspunkt i miljømål
Det er kun få kommuner, der i den kortsigtede plan beskriver hvilke miljømæssige fordele kommunen forventer at opnå ved de forskellige initiativer. En undtagelse er Esbjerg Kommune, der på baggrund af den indsamlede mængde papir fra husholdninger har beregnet, at der gennemsnitlig kun indsamles 50% af potentialet i forhold til sammensætningen og antallet af husstande. Der bliver derfor i affaldsplanen opstillet mål om at få indsamlet minimum 1.000 ton mere pr. år. Det er beregnet, at den papirmængde, der fjernes fra forbrændingsanlægget i Haderslev, vil kunne erstattes af ca. 1.400 ton blandet affald, som ellers skulle midlertidig oplagres.

Information, vejledning og kontrol
I den kortsigtede affaldsplan forventer flere kommuner, at tage initiativer til at forbedre informationsindsatsen overfor affaldsproducenterne. Aalborg Kommune har fx besluttet at anvende følgende informationsmetoder over for erhvervsvirksomheder:

• Direkte information: Breve og informationsmaterialer rettet mod specifikke brancher og virksomheder.
• Fagblade: I forbindelse med nye ordninger, ændringer, kampagner m.v. skal der fremover annonceres i fagblade, så de berørte parter orienteres.
• Vejledning og rådgivning af virksomheder.
• Udgivelse og distribution af en affaldshåndbog med information om de kommunale ordninger, korrekt håndtering af de forskellige fraktioner, oplysninger om modtageanlæg samt lister over registrerede transportører m.v.
• Gennemgang af samtlige virksomheder inden 1999 for at sikre korrekt affaldsbortskaffelse. Oplysningerne registreres i kommunens miljøadministrationssystem.
• Stigende brug af gebyr på modtageanlæg, hvis der er mangelfuld sortering af affaldet.
• I den kortsigtede planperiode vil Aalborg Kommune arbejde for, at affaldet sorteres bedre, således at genanvendelige materialer ikke forbrændes og således at brændbare og genanvendelige materialer ikke deponeres. Dette skal bl.a. ske ved et tættere samarbejde mellem kommunen og Reno-Nord om kontrol af modtaget affald på den kontrollerede losseplads og på forbrændingsanlægget.

Kolding Kommune
Kolding Kommune har bl.a. et mål om at påvirke borgernes adfærd og skabe forståelse for nødvendigheden af at løse problemerne omkring affald. Kommunen vil derfor udarbejde en informationsplan med følgende indhold:

• Formål med informationsindsatsen.
• Konkretisering af det ønskede budskab.
• Målgruppeanalyse.
• Mediestrategi.
• Effektevaluering.

Initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald
Egebjerg Kommune har som en af de få kommuner oplyst, at den har udarbejdet sin affaldsplan efter bekendtgørelsen nr. 299. Som et nyt krav til affaldsplaner udarbejdet efter denne bekendtgørelse skal planen indeholde en redegørelse for initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald.

Kommunen har redegjort for følgende initiativer ud over de eksisterende kommunale ordninger for genanvendelse emballageaffald:

• Kommunen tilslutter sig Modtagestation Fyn’s kommende anvisning for genanvendeligt transportemballage i form af ståltromler.
• Informationsmateriale skal opfordre til at benytte de eksisterende ordninger for emballageaffald.
• På baggrund af vejledningen om transportemballageaffald skal der tages stilling til yderligere initiativer i planperioden.
• Nye krav til emballageaffald skal indarbejdes i gældende regulativer.
• Der skal udarbejdes en liste over godkendte behandlere af transportemballageaffald i form af plast, træ, papir og pap, som udleveres i forbindelse med rådgivning og tilsyn.

6.4 Langsigtet plan Den langsigtede plan dækker den kommende 12-årige periode og skal især beskæftige sig med kommunalbestyrelsens overordnede og langsigtede målsætninger m.v.

Den langsigtede plan er generelt den del af affaldsplanen kommunerne har haft sværest ved. I enkelte affaldsplaner er den langsigtede plan således sammenskrevet med den kortsigtede plan. I det følgende gennemgås et par eksempler fra de langsigtede planer.

Sekundære råmaterialer
Kalundborg Kommune vil i den langsigtede planlægningsperiode fastlægge kvantitative mål for, hvor stor en del af de sekundære råmaterialer, der skal bruges i kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Elektronikskrot
Aalborg Kommune vil i den langsigtede planlægningsperiode sikre, at alt elektronikskrot udskilles fra affaldsstrømmen, således at de genanvendelige dele ikke ender på lossepladser og forbrændingsanlæg i fremtiden.

Fremtidige planer
Ved udarbejdelsen af den langsigtede plan i næste generation af affaldsplaner er det vigtigt, at kommunerne i større udstrækning forholder sig til, om behandlingskapaciteterne i fremtiden er tilstrækkelige. Her er det især vigtigt at vurdere, om kommunens nye initiativer får betydning for kapacitetsbehovene.

6.5 Borgerdeltagelse og formidling

De fleste affaldsplaner nævner ikke borgerinddragelse og bærer heller ikke præg af, at en sådan har fundet sted. Der er dog eksempler på kommuner, der har lagt stor vægt på dialogen med borgere og virksomheder i affaldsplanlægningen.

Offentlighedsfase og spørgeskema
I forbindelse med Helsingør Kommunes udarbejdelse af en affaldsplan blev der gennemført en offentlighedsfase, hvor byrådet udsendte en husstandsomdelt folder med information om affald samt et spørgeskema. Ca. 6.000 husstande besvarede spørgeskemaet. Svarene fra borgerne viste bl.a. at:

• den eksisterende indsamlingsfrekvens for storskrald og haveaffald var tilfredsstillende,
• den ene halvdel af borgerne ønskede et stop for afbrænding af haveaffald, mens den anden halvdel ønskede, at det skulle være tilladt,
• borgerne mente, at kommunen havde et passende antal glas- og papirigloer,
• ordningen for farligt affald blev ikke benyttet af ca. 40% af borgerne, og
• over 60% af besvarelserne indikerede, at genbrugspladsen i Helsingør burde genåbnes.

Besvarelserne viste også, at borgernes kendskab til farligt affald var mangelfuldt og at mange ikke mente, de havde farligt affald.

Spørgeskemaundersøgelsen førte til, at Helsingør Kommune vil etablere flere afleveringssteder for farligt affald. Dette sker i form af farvehandlerordninger samtidig med, at der etableres afleveringssteder ved etageboliger. Kommunen vil sikre, at alle afleveringssteder er bemandet med uddannet personale. Samtidig skal afleveringsstederne synliggøres. Bl.a. vil der blive arbejdet med en form for kommunal "certificering", hvor de enkelte modtagesteder for farligt affald vil få udleveret et skilt eller lignende, som de kan hænge op i vinduet.

Offentlighedsfase og borgermøder
Middelfart Kommune sendte deres planoplæg i offentlig høring i otte uger. Husstandene fik information i form af en omdelt folder med en kort beskrivelse af det foreliggende planoplæg samt en opfordring til at komme med forslag og deltage i et offentligt møde.

Der blev ligeledes afholdt et møde med boligselskaber, daginstitutioner, plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Kommunen mener, at daginstitutionerne og skolerne er vigtige aktører, da disse har mulighed for at præge de kommende affaldsproducenter.

Endelig blev der afholdt et møde med virksomheder i samråd med kommunens erhvervscenter. 89 virksomheder med mere end 5 ansatte blev indbudt. På mødet blev der udtrykt ønske om en mere branchemålrettet kontakt mellem virksomheder og kommunen og virksomhederne efterspurgte mere vejledning og information.

Spørgeskema til borgerne
I/S Reno Syd udsendte i forbindelse med affaldsplanlægningen et spørgeskema til 500 tilfældigt udvalgte borgere for at undersøge deres holdning til affaldsbehandlingen. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blev brugt som en del af grundlaget for den fremtidige affaldsplanlægning. Det blev bl.a. besluttet, at intensivere indsatsen overfor hjemmekompostering samt at effektivisere indsamlingen af papir/pap og glas/flasker.

Pressekontakt
I/S Fællesforbrænding har også haft deres affaldsplan i høring. Gennem dagspressen, lokalradio og husstandsomdelte informationssedler inviterede Fælles Forbrænding til et borgermøde. Borgerne blev opfordret til at rekvirere et eksemplar af affaldsplanen og komme med ideer. Relevante forslag fra borgerne blev indarbejdet i affaldsplanen.

Formidling af affaldsplaner
Der er stor forskel på, hvor meget, der er gjort ud af formidlingen af affaldsplanerne. De fleste affaldsplaner har præg af at være rettet mod politikere og embedsmænd. Eksempler på gode og læsevenlige affaldsplaner finder man i Kolding og Århus kommuner, hvor der er tænkt på det formidlingsmæssige aspekt i både tekst, anvendelsen af farvefotos m.m.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]