Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

2 Sammendrag

Nærværende rapport kortlægger en række barrierer for øget genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald og opstiller handlemuligheder for, hvordan barriererne kan overvindes eller mindskes.

Baggrunden for projektet er, at der genanvendes en mindre del af det forbrændingsegnede erhvervsaffald end forventet i forbindelse med regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Endvidere er de samlede mængder affald til forbrænding steget væsentligt mere end forventet.

Projektet er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Carl Bro as i samarbejde med medarbejdere fra Aalborg Kommune og I/S Reno Nord, som har udgjort projektets arbejdsgruppe. Endvidere har en følgegruppe med repræsentanter fra den danske affalds- og genanvendelsesbranche bidraget med konstruktiv kritik.

Specielt indenfor handel, kontor og institutioner er genanvendelsen ikke steget så kraftigt som forventet i regeringens handlingsplan. Disse virksomhedstyper producerer som enkeltvirksomheder forholdsvis små mængder genanvendeligt affald, men tilsammen producerer de mange mindre virksomheder en stor del af det genanvendelige affald, eksempelvis i form af kontoraffald og transportemballage.

Hovedvægten i projektet er derfor lagt på mindre virksomheder specielt indenfor handel, kontor og institutioner. Samtidig forkuseres på de umiddelbare let-genanvendelige affaldsfraktioner papir, pap og plast, der stadig kasseres i større mængder til forbrænding.

2.1 Metode

Projektet er bygget op over en problemanalysemetode der kaldes Logical Framework Approach (LFA-metoden). Metoden anvendes til at beskrive og systematisere sammenhænge mellem årsager og effekter, og ved systematisk brug af metoden tages der højde for de mange forskellige forhold, der har betydning for et projekts succes.

Mulige årsager til, hvorfor der ikke genanvendes så meget erhvervsaffald som forventet beskrives i et problemtræ, hvor årsagerne beskrives mere detaljeret jo mere forgrenet træet bliver.

Aktørerne vedrørende genanvendelse af affald og deres indbyrdes forhold er desuden kortlagt i en aktøranalyse, hvorefter det er valgt at lægge vægt på relationerne mellem kommuner, affaldsselskaber, virksomheder og transportører.

På baggrund af de opstillede årsager i problemtræet er der gennemført dybdegående interviews med fagfolk fra 4 kommuner, 8 virksomheder, 3 affaldsselskaber og 1 transportør fordelt over hele landet.

Ved interviewene er der lagt vægt på at få kortlagt aktørernes holdninger, motiver og barrierer for at tage initiativer til øget genanvendelse af erhvervsaffald. På grund af det begrænsede antal interviews er undersøgelsen ikke statistisk dokumenteret, men må betragtes som et bud på de forhold, der kan have betydning blandt aktørerne.

Udfra de gennemførte interviews er årsagerne i problemtræet prioriteret og en række årsager er udvalgt for det videre projektarbejde. Problemtræet er herefter "vendt" til et måltræ, hvor problemerne vendes til positive, ønskværdige mål.

Udfra måltræet opstilles en række handlemuligheder for hvordan stat, kommuner og affaldsselskaber kan medvirke til at mindske eller fjerne barriererne for øget genanvendelse.

2.2 Interviews og barrierer

Problemanalysen og de gennemførte interviews viser en lang række barrierer for genanvendelse af erhvervsaffald. I det følgende fremhæves en række udvalgte barrierer og holdninger, som har været gennemgående for de interviewede aktører.

Interviewene har vist, at virksomhederne generelt ikke har fokus på erhvervsaffald og at mange ikke kender de kommunale krav til sortering. Selvom økonomi angives som en væsentlig grund til at sortere til genanvendelse, er omkostninger til affaldsbortskaffelse ikke så høje, at virksomhederne overvejer at ændre de eksisterende systemer. Derudover kan pladsforhold og begrænsede ressourcer til at undersøge genanvendelsesmuligheder have betydning for, at virksomhederne ikke har igangsat sortering til genanvendelse.

Virksomhederne har oftest ikke mødt direkte krav om sortering fra kommunerne. Virksomhederne ønsker generelt en mere aktiv og opsøgende kommune og angiver, at mere kontrol og vejledning vil fremme genanvendelsen.

Interviewene har endvidere vist, at forholdsvis mange virksomheder indenfor detailhandelen og den finansielle sektor er del af en kædeordning, der udstikker retningslinier for sorteringen og i varierende omfang også varetager affaldshåndteringen.

Interviewene blandt medarbejdere i kommunerne viste, at den politiske interesse for erhvervsaffald generelt er lav, og at kommunerne ikke har afsat ressourcer til anvisning af erhvervsaffald.

Til trods for at 3 ud af 4 kommuner har udsendt informationsmateriale til virksomhederne erkendes det, at virksomhedernes kendskab til sorteringskravene er begrænset, og at det kræver personlig henvendelse at få virksomhederne til at sortere. Det er en meget ressourcekrævende opgave, hvilket kan være årsag til at kommunerne generelt ønsker en aktiv indsats fra affaldsselskaber og transportører.

En anden årsag kan være, at man i kommunerne har begrænset viden om sortering og afsætning af affald, hvilket begrænser miljøtilsynsmedarbejdernes muligheder og motivation for at inddrage affald i miljøtilsynet.

Endelig angiver flere af de interviewede, at kontrol på forbrændingsanlæg vil være en effektiv metode til at fremme genanvendelsen. Kun en af kommunerne har dog overfor forbrændingsanlægget udtrykt ønske om kontrol.

Hos affaldsselskaberne prioriteres vejledning vedrørende sortering af erhvervsaffald oftest lavere end selskabernes traditionelle driftsopgaver, på trods af, at kommunerne forventer en indsats fra affaldsselskabet. Affaldsselskaberne varetager således sjældent opsøgende vejledning og har generelt begrænset kontakt til virksomhederne. Dette skyldes dels manglende ressourcer, men kan også hænge sammen med, at flere af selskaberne mener, at ansvaret for opfølgning overfor virksomhederne er uklart i forhold til kommunerne.

Flere af affaldsselskaberne har angivet, at kontrol på modtageanlæg samt systematisk opsøgende vejledning vil være en effektiv metode til at øge virksomhedernes genanvendelse. Ingen af de interviewede har dog aktuelle planer om at indføre en sådan kontrol.

Set udfra transportørens synsvinkel er der et stort potentiale for at øge genanvendelsen hos mindre produktionsvirksomheder, men mange virksomheder fravælger sortering, fordi det er for besværligt.

Samtidig er det transportørens erfaring, at virksomhederne ikke tager kommunale sorteringskrav alvorligt med mindre kommunerne tager direkte kontakt til virksomhederne i form af besøg eller med krav om anmeldelse af affaldsbortskaffelsen. Kontrol på forbrændingsanlæg og takstdifferentiering vil efter transportørens mening ligeledes være effektivt til at fremme genanvendelsen. Det er samtidig transportørens erfaring, at de fleste kommuner tager meget få initiativer vedrørende erhvervsaffald.

2.3 Mål og handlemuligheder

Udfra interviewene og måltræet har projektets arbejdsgruppe opstillet en række handlemuligheder som stat, kommuner og affaldsselskaber kan overveje for at fremme sorteringen og genanvendelsen af erhvervsaffald. Forslagene skal ikke opfattes som færdige og endegyldige løsninger, men bør betragtes som et idekatalog, hvor ideerne ofte kan supplere hinanden eller er direkte forudsætninger for hinanden.

På baggrund af problemanalysen og de gennemførte interviews er der 3 områder, som synes væsentlige for at fremme genanvendelsen af erhvervsaffald. De 3 områder er:

• kontrol på forbrændingsanlæg
• mere opsøgende vejledning
• nemme ordninger for mindre virksomheder

Blandt de konkrete forslag til handlemuligheder kan desuden nævnes informationskampagne overfor arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, udvidelse af Miljøstyrelsens registreringssystem (ISAG) til at registrere genanvendelse på kommuneniveau samt forhøjede gebyrer ved forbrænding af fortroligt papir.

Gennem interviewene er der lokaliseret en række barrierer blandt aktørerne for at disse handlemuligheder kan gennemføres, og der er derfor opstillet en række forslag til statslige handlemuligheder for at mindske eller fjerne disse barrierer.

Kontrol på forbrændingsanlæg kan f.eks. indføres ved et stop for forbrænding af genanvendeligt affald efter samme princip som det stop for deponering af forbrændingsegnet affald, der blev indført pr. 1. januar 1997. Det er vigtigt, at der følges op på at det affald, der leveres til forbrændingsanlæggene, er sorteret korrekt og at transportøren ved fejlsortering tillægges et gebyr, som kan videregives til affaldsproducenten. Herved skabes dialog om sorteringskravene mellem affaldsproducent og transportør. Samtidigt er det vigtigt, at kommunen orienteres og vejleder virksomheden om korrekt sortering.

Interviewene har vist, at virksomhederne generelt ikke kender mulighederne for og kravene om sortering. Der er behov for mere opsøgende vejledning og bedre dialog mellem affaldsproducent, kommune, transportør og affaldsselskab. For at fremme den opsøgende vejledning kan der fra centralt hold vælges 3 strategier:

• tilskud til kommunal informationsindsats i form af konsulentordninger
• information og uddannelse af affaldskonsulenter og miljøtilsyn
• krav om opfølgning af regulativ for erhvervsaffald

Opsøgende vejledning overfor virksomheder kræver ressourcer. Ved at indføre en tilskudsordning for affaldskonsulenter, vil flere kommuner - eventuelt gennem et affaldsselskab - have mulighed for at etablere en konsulentfunktion. Erhvervsaffaldsområdet vil således blive opprioriteret i kommunerne - både i praksis og politisk - hvilket vil resultere i en mere systematisk og opsøgende vejledning af virksomhederne.

Et højere vidensniveau kan sikres ved et landsdækkende uddannelses- og informationsprogram for affaldskonsulenter og medarbejderne i de kommunale miljøtilsyn. Samtidig anbefales det, at der oprettes en internetside med information om eksempelvis erhvervsaffald og afsætningsmuligheder.

En sidste mulighed er mere konkrete lovkrav om opfølgning på de kommunale sorteringskrav samt krav til kommunerne om afrapportering af indsatsen.

Især de mindre virksomheder har behov for enkle ordninger, der ikke kræver væsentlig planlægning. Det kan f.eks. være relevant at tilslutte de mindre virksomheder til den samme papirindsamling eller afleveringsordning, som gælder for husholdninger med mulighed for dispensation ved dokumenteret brug af anden genbrugsordning. Kommunerne kan frivilligt indføre sådanne ordninger udfra det gældende lovgrundlag, eller ordningerne kan pålægges ved lov.

Projektet har vist, at mange forskellige forhold har indflydelse på genanvendelsen af det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Dette afspejles i de mange opstillede handlemuligheder.

Der er i projektet ikke taget stilling til de politiske og administrative muligheder for at gennemføre de enkelte forslag, og forslagenes forventede effekt er ikke statistisk dokumenteret. Inden iværksættelse af en handlemulighed vil det derfor være relevant med yderligere overvejelser og undersøgelser.

Til gengæld har projektet vist, at trods mange barrierer for øget genanvendelse, er der også stor viden og mange muligheder for at udviklingen kan drejes mod øget genanvendelse af erhvervsaffald.