[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

10 Diskussion

10.1 LFA-metoden
10.2 Forskellige handlemuligheder
10.3 Forudsætninger
10.4 Potentiale for nye initiativer

Udgangspunktet for dette projekt har været de stigende affaldsmængder, der i disse år leveres til forbrænding.

Stigningen skyldes først og fremmest den økonomiske vækst, der har resulteret i øget produktion og forbrug med stigende affaldsmængder fra både husholdninger og erhverv som resultat.

Det har været regeringens hensigt, at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og stigende affaldsproduktion bl.a. ved at øge genanvendelsen. Men de stigende affaldsmængder til forbrænding viser, at det endnu ikke er lykkedes. Flere forbrændingsanlæg har problemer med utilstrækkelig forbrændingskapacitet og der arbejdes med muligheder som mellemdeponering af forbrændingsegnet affald og udvidelse af forbrændingskapaciteten.

Der har hidtil været stor politisk interesse og fokus på genanvendelse af husholdningsaffald, men erhvervsaffaldet (ekskl. roejord og affald fra kraftvarmeværker) udgør 67% af de samlede affaldsmængder (Miljøstyrelsen 1997, Orientering nr. 13). For at opnå en reduktion - eller blot en reduceret stigning - i affaldsmængderne til forbrænding kræves det, at der også sættes fokus på erhvervsaffaldet.

Genanvendelsen af erhvervsaffald er steget kraftigt i de senere år - især for bygge- og anlægsaffald samt produktionsaffald. Affaldsafgiften har haft en åbenbar virkning på genanvendelsen af det affald, der er nemt at frasortere og som findes i så store mængder, at den økonomiske fordel ved at frasortere til genanvendelse er tydelig for den enkelte virksomhed (Miljøstyrelsen 1997, Arbejdsrapport nr. 96).

På mindre virksomheder og specielt for de affaldstyper, der er vanskelige at frasortere, er der stadig et potentiale for at øge genanvendelsen. Det gælder eksempelvis kontoraffald og transportemballage som papir, pap og plast, der udgør en væsentlig del af affaldet på mange små og mellemstore virksomheder.

Dette projekt har beskæftiget sig med mulighederne for at øge genanvendelsen af netop denne type affald. Projektet beskæftiger sig ikke med hvor store mængder erhvervsaffald, der kan genanvendes, men hvorfor virksomhederne ikke sorterer til genanvendelse, og hvordan genanvendelsen kan øges.

10.1 LFA-metoden

Problemstillingen med, hvorfor der ikke genanvendes så meget erhvervsaffald som forventet er kompleks med mange forskellige aktører. LFA-metodens problemtræ har været særdeles velegnet til at beskrive og strukturere den meget komplekse problemstilling.

Metoden har dermed sikret, at projektforløbet kunne målrettes, og at de opstillede handlemuligheder er baseret på en grundig problemanalyse. LFA-metoden kan således anbefales til styring af andre projekter med en vis kompleksitet og detaljeringsniveau.

10.2 Forskellige handlemuligheder

Analysen af hvorfor der ikke genanvendes så meget forbrændingsegnet erhvervsaffald som forventet har vist, at mange forskellige og komplekse forhold har betydning for virksomhedernes sortering af erhvervsaffald. Der er mange indgangsvinkler til at få mindsket barriererne for øget genanvendelse, og der er i projektet opstillet en lang række forskellige handlemuligheder.

Problemanalysen har vist, at der er et udtalt behov for bedre information af virksomhederne, nemme ordninger for mindre virksomheder samt kontrol med det affald, der afleveres på forbrændingsanlæggene.

De fleste handlemuligheder har kommuner og affaldsselskaber som centrale aktører. Da projektet har vist, at der netop hos kommuner og affaldsselskaber findes en række barrierer for at kunne løse opgaverne, er der opstillet 5 forslag til statslige initiativer, der kan overvinde eller reducere effekten af barriererne.

Forslagene kan betragtes enkeltvist, men i mange tilfælde vil forslagene supplere hinanden og til dels være forudsætninger for hinanden. F.eks. vil effekten af kontrol på forbrændingsanlæg være afhængig af, hvor meget der gøres ud af opsøgende vejledning overfor de virksomheder, der har fejlsorteret.

Ligeledes vil mere konkrete bekendtgørelseskrav om opfølgning på erhvervsaffaldsregulativet have større effekt, hvis kommunerne og affaldsselskaberne tilbydes information og mulighed for erfaringsudveksling i forbindelse med opgaven.

10.3 Forudsætninger

Der er ikke i projektet taget stilling til de politiske og administrative muligheder for at gennemføre de enkelte forslag. Før en handlemulighed kan realiseres, vil det ofte være nødvendigt med eksempelvis afstemning med andre aktiviteter på området, politisk afklaring og høring blandt relevante aktører.

Da kvaliteten og effektiviteten af opsøgning, vejledning og kontrol ofte hænger tæt sammen med de tildelte ressourcer, vil de forskellige handlemuligheders effektivitet naturligvis også hænge sammen med hvor mange ressourcer, der afsættes fra centralt hold, i kommunerne samt hos affaldsselskaberne til opgaverne.

De opstillede handlemuligheder er baseret på viden og erfaringer blandt en række erfarne affaldsfolk fra forskellige områder af affalds- og genanvendelsesbranchen (projektets arbejdsgruppe og følgegruppe) samt på interviews med udvalgte aktører. Projektet indeholder derfor ikke statistisk dokumentation for forslagenes effektivitet. Det vil således i de fleste tilfælde være relevant at foretage mere uddybende undersøgelser, før en række handlemuligheder iværksættes.

Projektets handlemuligheder kan derfor ikke betragtes som færdige forslag til, hvad staten, kommunerne eller de øvrige aktører kan gøre for at øge genanvendelsen af erhvervsaffald, men skal snarere ses som et katalog af ideer, der kan arbejdes videre med.

10.4 Potentiale for nye initiativer

Projektets problemanalyse har kortlagt mange og komplekse barrierer for øget genanvendelse af erhvervsaffald. Det gælder økonomi, manglende viden, interesse eller tid samt uafklarede ansvarsfordelinger og uopfyldte forventninger mellem de forskellige aktører.

Det har dog samtidig vist sig, at der findes stor viden, mange erfaringer og ikke mindst ideer til forbedringer i de virksomheder, kommuner og affaldsselskaber der beskæftiger sig med håndtering af erhvervsaffald.

Dette projekt kan dermed anvendes som inspiration blandt alle aktører på området til arbejdet med at øge genanvendelsen af erhvervsaffald. Ideer kan videreudvikles, nye forslag kan opstilles og forslag, der viser sig at være urealistiske kan aflives.

Opgaven er kompliceret og præges af forskellige og ofte modsatrettede interesser, men til gengæld er der også mange muligheder for at medvirke til, at udviklingen mod stadig større affaldsmængder til forbrænding vendes til fordel for øget genanvendelse.