[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

9 Statslige handlemuligheder

9.1 Tilskudsordning for affaldskonsulenter
9.2 Landsdækkende uddannelses- og informationsprogram
9.3 Opfølgning på regulativer for erhvervsaffald
9.4 Nemme ordninger for mindre virksomheder
9.5 Kontrol på forbrændingsanlæg

De tidligere kapitler har vist, at forholdene omkring genanvendelse af erhvervsaffald er komplekse, og at der findes mange forskellige barrierer for øget genanvendelse. Tilsvarende er der i kapitel 8 opstillet flere forskellige handlemuligheder til at overvinde eller mindske effekten af disse barrierer.

På baggrund af de gennemførte interviews samt diskussioner i projektets arbejdsgruppe og følgegruppe træder følgende 3 handlemuligheder frem som centrale i forhold til det overordnede mål om at øge virksomhedernes sortering af affald til genanvendelse:

Centrale handlemuligheder

• opsøgende vejledning og direkte kontakt til virksomhederne
• nemme ordninger for mindre virksomheder
• kontrol på forbrændingsanlæg

I forhold til disse handlemuligheder er kommunerne de centrale aktører, der umiddelbart kan gennemføre initiativerne. Derudover kan affaldsselskaberne og transportørerne spille en rolle.

Projektet har vist, at der i kommuner og affaldsselskaber findes en række barrierer for at igangsætte sådanne initiativer. Dette kapitel tager derfor udgangspunkt i statens muligheder for at overvinde disse barrierer eller mindske deres effekt i forhold til de 3 centrale handlemuligheder.

Statslige initiativer kan være vedtagelse af bekendtgørelseskrav eller politiske udmeldinger. Det kan også være udsendelse af cirkulærer eller vejledninger, og det kan være tilskud til konkrete aktiviteter. I nogle tilfælde vil de beskrevne forslag betyde, at kommunernes kompetence på konkrete områder begrænses.

Handlemulighederne skal ikke betragtes som eneste og endegyldige løsninger, men derimod som debatoplæg med forslag til, hvordan der kan skabes bedre forudsætninger for øget genanvendelse af erhvervsaffald. Handlemulighedernes effekter - f.eks. ved ansættelse af en affaldskonsulent - er ikke dokumenterede, og før igangsætning af en række af initiativerne bør der udføres mere tilbundsgående undersøgelser.

Beskrivelsen af de valgte handlemuligheder tager udgangspunkt i LFA-metodens struktur for projektplanlægning, der er baseret på en projektmatrix med oplysninger om "mål, resultater, aktiviteter, inputs og kritiske forudsætninger". Da initiativerne i dette projekt er forholdsvis komplekse, beskrives de enkelte handlemuligheder dog i tekst fremfor den skematiske model i projektmatricen fra LFA-metoden.

Tre strategier for opsøgende vejledning og kontakt

Statens handlemuligheder med hensyn til "opsøgende vejledning" kan baseres på 3 forskellige strategier, der kan anvendes alene eller kombineres:

• tilskud til affaldskonsulentordning
• information og uddannelse af affaldskonsulenter og de kommunale miljøtilsyn
• krav om opfølgning af regulativ for erhvervsaffald

9.1 Tilskudsordning for affaldskonsulenter

Nogle kommuner og affaldsselskaber har allerede etableret en konsulentfunktion for erhvervsaffald, mens andre kommuner og affaldsselskaber har besluttet iværksættelse af en affaldskonsulentfunktion uden at afsætte ressourcer til opgaven. En lang række kommuner har ikke planlagt at øge indsatsen på erhvervsaffaldsområdet med en konsulent.

I projektet er der lokaliseret et behov for mere opsøgende vejledning overfor virksomhederne. Opsøgende vejledning og kontakt til virksomhederne er ressourcekrævende. Det antages derfor, at kommunernes indsats overfor virksomhederne kan fremmes ved at etablere en tilskudsordning til ansættelse af erhvervsaffaldskonsulenter.

Tilskuddets størrelse kan eksempelvis beregnes udfra kommunernes indbyggertal, og kan ydes til hele eller dele af lønudgifterne til en konsulent i en periode.

Målet er at sikre mere opsøgende vejledning overfor virksomhederne gennem ansættelse af en affaldskonsulent.

Resultatet vil være en kraftig vejledningsindsats overfor virksomheder i hele landet i tilskudsperioden. Den øgede fokus på erhvervsaffald - både politisk og i praksis - vil få betydning også efter tilskudsperioden samtidig med, at det kommunale miljøtilsyn via samarbejdet med affaldskonsulenten vil opnå en større viden og forståelse for affaldsområdet.

Herudover vil kommunerne få opbygget en konkret viden om affaldsproduktion og -behandling, som vil være værdifuld for planlægning af den fortsatte indsats på erhvervsaffaldsområdet.

Endelig må det forventes, at en lang række kommuner vil fastholde konsulentfunktionen efter at tilskudsperioden er udløbet.

Det forudsættes, at tilskudsordningen administreres fra centralt hold, mens kommunerne er tilskudsmodtagere og dermed ansvarlige for, at tilskuddet anvendes som fastlagt i betingelserne.

Det kan være hensigtsmæssigt, at især mindre kommuner samler opgaven i et affaldsselskab eller et andet samarbejde. I givet fald er det vigtigt, at kommunerne er involveret som garant for, at opgaven udføres efter hensigten og for at sikre et tæt samarbejde mellem affaldskonsulent og det kommunale miljøtilsyn.

Gennemførelse af tilskudsordningen kræver, at der afsættes ressourcer til at fastlægge kriterier, informere kommunerne, behandle ansøgninger og evaluere ordningen ved hjælp af afrapporteringer fra tilskudsmodtagerne.

For at sikre en velfungerende ordning bør eksisterende affaldskonsulenter inddrages i planlægning af ordningens form og indhold.

Effektiviteten af konsulenternes arbejde bør vurderes udfra konkrete succeskriterier.

Det kan eksempelvis kræves, at konsulenten det første år skal:

• have sikret en klar aftale mellem kommune og affaldsselskab om affaldskonsulentens ret og pligt til at føre tilsyn
• have kontaktet eller ført tilsyn med et antal virksomheder
• have modtaget og vurderet udfyldte anmeldelsesskemaer eller spørgeskemaer fra et antal virksomheder
• have gennemført et antal stikprøver på forbrændingsanlæg med den nødvendige opfølgning
• have gennemført et antal møder med de kommunale miljøtilsyn med vejledning i affaldsspørgsmål

Affaldskonsulentens afrapportering bør omfatte beskrivelse af de gennemførte aktiviteter samt opgørelser over den registrerede affaldsbortskaffelse baseret på en standardstruktur. Skitse til en mulig afrapportering af en kommunal affaldskonsulentordning er vist i bilag 3.

Forudsætningen for ordningens succes er, at der fra centralt hold afsættes midler til en effektiv tilskudsordning samt at det sikres, at tilskuddene udnyttes ved systematisk evaluering af aktiviteterne.

Kommuner og affaldsselskaber skal også være interesserede i at oprette en konsulentordning og eventuelt yde den nødvendige egenfinansiering af ordningen. Ligeledes kræves klare retningslinier samt et indgående samarbejde mellem kommunens miljøtilsyn og affaldskonsulenten.

9.2 Landsdækkende uddannelses- og informationsprogram

De kommuner, der allerede har en fungerende affaldskonsulentordning, har opnået stor viden om erhvervsaffald, mens de fleste øvrige kommuner kun har en begrænset erfaring i opsøgende vejledning af virksomheder. Der ses dog en stigende interesse for erhvervsaffald blandt kommunale embedsmænd.

For at sikre et højt videns- og erfaringsniveau i alle kommuner anbefales et landsdækkende uddannelsesprogram samt lettilgængelig information f.eks. via Internettet.

Opgaven kan udbydes til virksomheder eller organisationer, der kan varetage uddannelsesprogrammet, udvikle og opdatere en Internetside samt vejlede affaldskonsulenter. Programmet bør udformes i tæt samarbejde med de affaldskonsulenter, der allerede har konkret erfaring i vejledning af virksomheder.

Projektet har vist, at følgende emner kan være relevante i uddannelses- og informationsprogrammet:

• afsætningsmuligheder for genanvendeligt affald
• beskrivelse af typisk affaldsproduktion og muligheder for genanvendelse i forskellige brancher
• forslag til sorteringsordninger hos ensartede virksomhedstyper
• beskrivelse af eksisterende kædeordninger
• anmeldelsesordninger for virksomheder og håndtering af de registrerede oplysninger
• arbejdsdeling mellem miljøtilsynet og et eventuelt affaldsselskab
• metoder til kontrol på forbrændingsanlæg
• juridisk grundlag for kommunale ordninger og takstopkrævning for virksomheder
• samarbejde med transportørerne

Uddannelsen kan f.eks. bestå af et eller to internatkurser, der anvendes til at introducere arbejdsmetoder, skabe kontakter mellem affaldskonsulenter samt undervise i brugen af informationssystemet på Internettet. Fjernundervisning eller lokal undervisning kan anvendes, men giver dog mindre mulighed for erfaringsudveksling og etablering af kontakter. Undervisningen kan f.eks. gennemføres i samarbejde med Den Kommunale Højskole.

Kursisterne bør indgå i et løbende opdateringsprogram med henblik på erfaringsudveksling samt evaluering af undervisningens relevans og eventuelle mangler. Dette opdateringsprogram kan etableres som en del af informationssystemet.

Informationssystemet skal opbygges og løbende vedligeholdes med ny viden og konsulenternes erfaringer på området. Det er derfor vigtigt, at de ansvarlige for informationsprogrammet har tæt kontakt til affaldskonsulenterne. Desuden foreslås en åben mulighed for erfaringsudveksling over Internettet med en newsgroup-lignende funktion.

Oprettelse og vedligeholdelse af informationssystemet kan tilskudsfinansieres, være delvist brugerbetalt eller være del af en tilskudsordning for affaldskonsulenter.

Udover et informationssystem om affaldssortering og -behandling vil det være relevant med et centralt og opdateret virksomhedsregister således, at kommunerne har mulighed for at få overblik over hvilke virksomheder, der skal kontaktes.

Målet med et landsdækkende uddannelses- og informationsprogram for erhvervsaffald er at øge de kommunale medarbejderes viden samt inspirere kommunerne til at igangsætte eller udbygge aktiviteterne på området.

Resultatet af et uddannelses- og informationsprogram forventes at være, at kommunerne kan yde kvalificeret rådgivning til virksomhederne og få oprettet rutiner og procedurer til målrettet at arbejde mod øget genanvendelse af erhvervsaffald.

Som en sekundær effekt vil erhvervsvirksomheder også kunne bruge Internetsiden til information om affaldssortering.

Staten vil være ansvarlig for at igangsætte uddannelsesprogrammet og Internetsiden samt eventuelt for hel eller delvis finansiering.

Kommuner og eksisterende affaldskonsulenter bør inddrages ved planlægning og evt. evaluering af uddannelses- og informationsprogrammet.

Før informationsprogrammet etableres vil det være relevant at gennemføre en behovsundersøgelse. Derudover skal informationsprogrammet etableres og vedligeholdes. Det er ligeledes vigtigt, at kommuner, affaldsselskaber og andre interessenter informeres om programmets eksistens.

Antallet af deltagere i uddannelsesprogrammet vil vise programmets succes. Derudover bør undervisningens effektivitet undersøges gennem en evaluering af uddannelsesforløbet.

Internetsidens succes kan dels måles gennem antallet af besøg på siden og dels indeholde mulighed for, at brugerne direkte kan kommentere indholdet og komme med forslag til nye initiativer.

Endelig bør programmets succes kunne måles i øget genanvendelse og mindre affaldsmængder til forbrænding.

Forudsætningen for programmets succes er, at det indrettes efter kommunernes konkrete behov samt, at det ikke bliver for dyrt for kommunerne at deltage.

9.3 Opfølgning på regulativer for erhvervsaffald

Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse har 94% af landets kommuner vedtaget et regulativ for erhvervsaffald (Rendan 1998, Kommunale affaldsplaner og -regulativer). En del kommuner har desuden udsendt generel information til virksomhederne, men mange kommuner har ikke brugt ressourcer på at følge informationen op.

Selvom der i affaldsbekendtgørelsen er fastlagt en generel kommunal tilsynspligt tyder alt på, at mange kommuner ikke opfatter pligten som et krav om systematisk opfølgning på sorteringskravene.

Dette kan modvirkes ved konkrete bekendtgørelseskrav om opfølgning på erhvervsaffaldsregulativerne.

Konkrete krav om opfølgning kan f.eks. være:

• anmeldelsesordning for alt erhvervsaffald
• årlig handlingsplan for kontakt til virksomheder. Handlingsplanen indrapporteres til Miljøstyrelsen
• kontakt til et antal virksomheder afhængig af kommunestørrelse
• konkret registrering og afrapportering af genanvendelsen af erhvervsaffald

Anmeldelsesordningen kan igangsættes efter samme principper som for farligt affald. Det vil dog være nødvendigt, at staten stiller vejledning til rådighed med f.eks. standardiserede anmeldelsesskemaer og struktur for registrering af oplysningerne.

I bilag 4 ses som eksempel det anmeldelsesskema, der anvendes i Aalborg Kommune til anmeldelse af produceret og bortskaffet affald til deponering, forbrænding og genanvendelse.

En handlingsplan bør redegøre for hvordan og med hvilke ressourcer, kommunen forventer at følge op overfor virksomhederne. Handlingsplanen kan eventuelt indgå i de kommunale affaldsplaner eller udformes udfra et standardskema.

Generelt er det vigtigt, at opfølgningskravene og kommunernes pligt til at indberette om opfølgningen er fleksibel, da kommunerne har forskellige arbejdsmetoder, og nogle kommuner allerede er i gang med en opfølgning.

Efter en fastsat periode bør der gennemføres en evaluering af kommunernes indsats på erhvervsaffaldsområdet og tages kontakt til de kommuner, der ikke har gennemført den krævede opfølgning.

For at sikre at kommunerne følger op på regulativerne i den nærmeste fremtid, bør kravene udmeldes sammen med de generelle krav til de kommunale affaldsplaner for år 2000 til 2012.

Målet med et krav i affaldsbekendtgørelsen om opfølgning på regulativkravene er at sikre, at kommunerne afsætter ressourcer til en systematisk indsats således, at affaldsregulativernes sorteringskrav kendes og følges af virksomhederne.

Resultatet af opfølgning på regulativerne forventes at være, at flere virksomheder igangsætter sortering til genanvendelse.

Kravene om opfølgning i affaldsbekendtgørelsen skal vedtages i folketinget, mens kommunerne skal udføre opgaven og synliggøre deres indsats med f.eks. mål, handlingsplaner og afrapportering om opfølgning.

Som det første bør der igangsættes en ændring af affaldsbekendtgørelsen. Derudover bør der udarbejdes et vejledningsmateriale til kommunerne. Endelig vil der være behov for vurdering og evaluering af de indsendte mål og handlingsplaner.

For at kunne vurdere effekten af kommunernes initiativer bør der opstilles klare succeskriterier for, hvordan kommunerne skal følge op på regulativerne. Succeskriterierne kan i høj grad være de samme som for tilskudsordningen (afsnit 9.1), og den samme form for afrapportering kan anvendes.

Kravene bør være enkle og fleksible, og der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til udarbejdelse af en vejledning samt evaluering af handlingsplaner og afrapportering. Samtidig kræver systematisk opfølgning på sorteringskravene, at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer f.eks. til opsøgende kontakt til virksomhederne.

9.4 Nemme ordninger for mindre virksomheder

De store virksomheder har meget forskellig affaldsproduktion og kræver individuelle løsninger. De mindre virksomheder indenfor handel, kontor og institutioner har mere ensartede affaldsmængder, og kan med fordel tilbydes enkle og generelle løsninger.

Ofte har de mindre virksomheder inden for handel, kontor og institutioner så små affaldsmængder at de, selvom de er omfattet af sorteringskravene, ikke er særlig interessante for de private transportører. Disse virksomheder producerer dog tilsammen en betydelig andel af det genanvendelige affald.

For de mindre virksomheder er det vigtigt, at sortering af pap, papir og plast er nemt at igangsætte og udføre, og det må ikke kræve meget plads. Det vil samtidig være en fordel, hvis systemerne ligner de systemer, som de ansatte i forvejen kender fra husholdningerne.

Da det for de private transportører er svært at sikre et tilstrækkeligt kundepotentiale blandt disse virksomhedstyper, vil det være en fordel, at ordningerne etableres af kommunerne eksempelvis ved en udbygning af de eksisterende ordninger for husholdninger.

Staten kan sikre igangsætning af sådanne ordninger ved at fastlægge krav i affaldsbekendtgørelsen om, at kommunerne skal indføre ordninger for mindre virksomheder.

Det vil være en fordel, at ordningerne finansieres som abonnementsordninger, hvor virksomhederne kan betale en fast afgift for at være tilknyttet en ordning, der dermed kan benyttes frit. Fordelen herved kan understøttes af at fastholde mængdebaseret afregning for affald til forbrænding og deponering.

Hvis ordningerne finansieres som for husholdninger med en fast afgift - f.eks. baseret på ejendomsværdien - skal det juridiske grundlag for takstfastsættelse afklares.

Hvis der stilles krav i affaldsbekendtgørelsen om, at kommunerne skal tilbyde ordninger med benyttelsespligt, skal der fastlægges klare retningslinier for hvilke virksomhedstyper, der skal være omfattet af ordningerne. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt med en mængdegrænse for benyttelsespligt til ordningen - f.eks. 25-100 kg papir om måneden.

Benyttelsespligten kan desuden suppleres med retten til dispensation, hvis virksomheden overfor kommunen kan dokumentere, at man allerede har en acceptabel genbrugsordning.

Med udgangspunkt i de typiske ordninger for husholdninger kan foreslås følgende mulige ordninger for mindre virksomheder primært inden for handel, kontor og institutioner:

• genbrugspladser - enten frit som for husholdninger eller ved en frivillig abonnementsordning med "adgangskort"
• papircontainere og kuber
• fælles containerpladser i industrikvarterer
• abonnementsservice på små ballepressere
• indsamling i opstillede beholdere fra adressen
• indsamling fra fortov

Virksomheder i f.eks. tætte byområder kan gives mulighed for at benytte de opstillede papirkuber og -containere frit. Alternativt kan virksomhederne enkeltvis eller i grupper tilbydes en container til papir, der betales særskilt, men som tømmes i rute med de opstillede kuber og containere for husholdninger.

Målet med de nemme ordninger for mindre virksomheder er at sikre, at virksomheder med begrænsede affaldsmængder har et lettilgængeligt alternativ til at bortskaffe alt affald til forbrænding.

Resultatet af de nemme ordninger forventes at være, at en række virksomheder, der ikke tidligere har sorteret affald, vil finde det fordelagtigt at frasortere papir, pap og plast. Denne effekt vil kunne opnås uden at kommunerne skal bruge væsentlige ressourcer på vejledning udover den generelle information om ordningens eksistens og benyttelsespligt.

Samtidig vil tilknytning af de mindre virksomheder til eksisterende ordninger for husholdninger sikre høj effektivitet og dermed billige ordninger.

Ændringer i affaldsbekendtgørelsen skal vedtages politisk, og der skal udarbejdes en vejledning for, hvorledes kommunerne kan varetage ordninger for mindre virksomheder.

Kommunerne skal være ansvarlige for indførelse af de lettilgængelige ordninger for mindre virksomheder. Kommunerne skal således fastlægge krav, form og indhold af de valgte ordninger samt vedtage takster for virksomhedernes deltagelse.

Affaldsbekendtgørelsen skal ændres og der skal sikres vejledning til kommunerne samt opfølgning på ordningerne.

Det primære succeskriterie er øgede affaldsmængder til genanvendelse. Succesen kan ikke måles på de kommunalt indsamlede mængder, men på den samlede mængde erhvervsaffald til genanvendelse, idet ordningen har til formål at få flere virksomheder til at sortere - ikke at tage eksisterende kunder fra private transportører.

Kommunerne kan desuden ved frivillige ordninger registrere ordningens succes udfra antallet af tilmeldte virksomheder.

For at en sådan abonnementsordning kan få succes er det vigtigt, at udgifterne ved at tilslutte sig ikke udgør en barriere for mindre virksomheder. Samtidig kræves at ordningen er simpel, og at sorteringskravene er overskuelige således, at der f.eks. kun skal sorteres plast i en fraktion.

9.5 Kontrol på forbrændingsanlæg

De fleste forbrændingsanlæg udfører en form for kontrol af det leverede affald, men i langt de fleste tilfælde registreres kun affald, der ikke er forbrændingsegnet (farligt affald, metal, for store emner osv.). Genanvendeligt affald registreres kun sjældent på forbrændingsanlæggene.

På Kolding Affaldskraftvarmeværk har man i januar 1998 gennemført en undersøgelse af det affald, der blev leveret til forbrænding. Undersøgelsen viste, at ca. 5% (vægt-%) af det leverede affald var egnet til genanvendelse. Anlægget har efterfølgende indført løbende kontrol med hensyn til genanvendeligt affald. Begrundelsen for indførsel af denne kontrol er, at anlægget har begrænset kapacitet og derfor må gøre en indsats for at mindske mængderne gennem eksempelvis genanvendelse.

Da mange forbrændingsanlæg ikke umiddelbart vil være interesseret i at indføre kontrol af genanvendeligt affald, bør kontrollen indføres efter samme princip som stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald.

Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald er efter bekendtgørelseskrav vedtaget i de kommunale regulativer. Det er altså kommunernes ansvar at sikre, at virksomhederne ikke leverer forbrændingsegnet affald til lossepladserne, men det er i langt de fleste tilfælde i praksis sikret ved, at affaldsselskaberne udfører kontrol på deponeringsanlæggene.

Det vil være kommunernes ansvarsområde at tage stilling til, hvordan kontrollen udføres. Til den opgave vil det være en hjælp til kommunerne, hvis der i en vejledning foreslås grænseværdier for genanvendeligt affald i den brændbare fraktion og/eller grænser for, hvornår virksomhederne skal sortere til genanvendelse.

Kontrollen kan suppleres med mulighed for, at virksomhederne skriver under på en affaldsdeklaration, der bl.a. omfatter, at affaldet ikke indeholder genanvendeligt affald. Herved går læsset udenom den almindelige kontrol. Deklareret affald bør dog underkastes stikprøvekontrol for at sikre, at deklarationerne overholdes.

I/S Vestforbrænding har sammen med 5 andre forbrændingsanlæg indført en deklarationsordning, der dog ikke omfatter oplysninger om genanvendeligt affald. Deklarationsdokumentet fra I/S Vestforbrænding er vist i bilag 5.

På mange deponeringsanlæg frasorteres forbrændingsegnet affald mod et sorteringsgebyr. Det vil i de fleste tilfælde ikke være muligt at frasortere genanvendeligt affald, der er blandet med brændbart affald. Det er derfor nødvendigt, at konstatering af genanvendeligt affald på forbrændingsanlæg giver anledning til en forebyggende indsats overfor transportører og virksomheder eksempelvis i form af et gebyr.

Et tilstrækkeligt stort gebyr vil være mest effektivt og mindst ressourcekrævende for kommunerne. Gebyrer skal være omkostningsbestemte. Et højt gebyr vil dog helt eller delvist kunne fastsættes på baggrund af en ordning, hvor virksomhederne ved fejlsortering skal have besøg af en affaldskonsulent.

Interviewene har vist, at motivationen for indførelse af kontrol af genanvendeligt affald på forbrændingsanlæggene sandsynligvis ikke vil være så stor som for kontrol af forbrændingsegnet affald på deponeringsanlæg. Det kan derfor være nødvendigt at sikre, at kommunerne fører tilsyn med forbrændingsanlæggene og reagerer, hvis den nødvendige kontrol ikke gennemføres. Det gælder uanset, om anlæggene er kommunalt ejet via affaldsselskaberne eller ejet af elselskaber eller varmeværker.

Det bør derfor fastlægges, hvilke sanktioner kommunerne kan anvende overfor de forbrændingsanlæg, der ikke tager opgaven seriøst.

For at undersøge behovet for kontrol og få erfaringer med forskellige kontrolformer til en vejledning til kommunerne, kan der gennemføres et pilotprojekt med kontrol på eksempelvis 4 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet. Et sådant projekt bør gennemføres i samarbejde med kommunerne, da det er kommunerne der har behov for viden om kontrolmetoder, og som skal følge op på konstaterede fejlsorteringer.

Ved kontrol på forbrændingsanlæg vil virksomhederne opleve konsekvenser ved at levere genanvendeligt affald til forbrænding, og derved motiveres virksomhederne direkte til at frasortere genanvendeligt affald.

Resultatet forventes at være bedre opfølgning overfor de virksomheder, som ikke sorterer affaldet tilstrækkeligt. Samtidig vil transportørerne blive mere aktivt involveret i vejledning af virksomhederne og have større motivation for at sikre, at affaldet er sorteret korrekt.

For at få gennemført krav om kontrol på alle forbrændingsanlæg kræves politisk vedtagelse af ændringer i affaldsbekendtgørelsen. Herudover er kommunerne og affaldsselskaberne vigtige aktører for, at en effektiv kontrol kan indføres.

Udover de nødvendige aktiviteter, der er forbundet med ændringer i affaldsbekendtgørelsen, bør der sikres ressourcer til udarbejdelse af vejledning og evaluering af, om kravet overholdes.

Der bør opstilles klare regler for, hvorledes anlæggene kan udføre kontrollen. Succeskriterier for, hvordan anlæggene opfylder kravene, vil først og fremmest være en reduktion i modtagne affaldsmængder til forbrænding. Derudover kan ordningens succes vises ved, at andelen af registrerede fejlsorteringer falder med tiden.

Forudsætningen for at kontrollen får den ønskede effekt er, at forbrændingsanlæggene tager kontrollen alvorligt og sikrer, at der opkræves gebyrer hos de virksomheder, der ikke sorterer som foreskrevet. Samtidigt er det vigtigt, at kommunerne følger op og informerer de virksomheder, der har fejlsorteret. Denne vejledning af virksomhederne kan med fordel ligge hos en affaldskonsulent.