[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

8 Mål og handlemuligheder

8.1 Virksomhederne sorterer til genanvendelse
8.2 Fokus på affaldssortering i virksomhederne
8.3 God kommunal information
8.4 Høj prioritet i kommunen
8.5 Der følges op på fejlsortering
8.6 Virksomhederne ønsker sortering
8.7 Der er økonomi i genanvendelse
8.8 Kommuner følger op på sorteringskrav
8.9 Afsætning til forbrænding koster tilstrækkeligt
8.10 Katalog over handlemuligheder

På baggrund af de årsager og barrierer der i problemtræet er udpeget som væsentlige, er der udarbejdet et måltræ. I måltræet er årsagerne og barriererne sprogligt "vendt" til formuleringer, der indeholder positive og ønskværdige tilstande.

Det samlede måltræ er vist i bilag 2, mens måltræet i dette kapitel beskrives i deltræer svarende til deltræerne i kapitel 7.

De opstillede mål danner udgangspunkt for en række handlemuligheder for at overvinde eller mindske barriererne for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald. Initiativerne beskrives i forlængelse af hvert delmåltræ, og sidst i kapitlet samles mål og handlemuligheder i et skema.

De foreslåede initiativer er baseret på de gennemførte interviews samt arbejdsgruppens viden og erfaringer. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til politiske og administrative muligheder for at gennemføre de foreslåede initiativer. Forslagene skal derfor betragtes som et katalog over handlemuligheder, der kan arbejdes videre med.

8.1 Virksomhederne sorterer til genanvendelse

Betingelsen for at målene i regeringens handlingsplan for genanvendelse af erhvervsaffald kan opfyldes er, at virksomhederne sorterer mere affald. Dette kræver, at virksomhederne fokuserer mere på affaldshåndteringen og reelt ønsker, at påbegynde eller udbygge sorteringen af affald til genanvendelse.

8.2 Fokus på affaldssortering i virksomhederne

 (10 Kb)

Der er behov for, at virksomhederne bliver mere opmærksomme på affaldsbortskaffelsen. Dette kan eksempelvis sikres ved en bedre kommunal information til virksomhederne.

En god kommunal information kræver, at informationen er konkret og rettet mod de relevante medarbejdere på virksomhederne. Handlemuligheder på dette område beskrives under afsnit 8.3.

Medarbejderne på virksomhederne har i et vist omfang deres viden om sortering af affald fra information rettet mod husholdningerne. Det vil derfor være relevant med en informationskampagne om, at sortering af affald på arbejdspladsen er lige så vigtig som sortering i husholdningen. En sådan informationskampagne kan rettes mod den del af befolkningen, der færdes på arbejdspladser og kan med fordel ske i generelle medier som radio, TV, aviser osv. Derudover kan målrettet information gennemføres overfor uddannelsesinstitutioner som specialarbejderskoler, tekniske skoler og folkeskoler.

Forståelsen for at forbrændingsegnet erhvervsaffald også er en del af miljøproblematikken kan fremmes ved, at medarbejderne i de kommunale miljøtilsyn i højere grad diskuterer affald med virksomhederne eller henviser til en affaldskonsulent i forbindelse med de traditionelle miljøtilsyn. Denne indsats vil dog kun tilgodese den mindre del af virksomhederne, der er omfattet af det traditionelle kommunale tilsyn og vil kræve, at kommunerne beslutter, at affald skal inddrages mere aktivt i miljøtilsynet på lige fod med eksempelvis farligt affald, luftforurening og udledning af spildevand.

Ifølge bekendtgørelsen om "Visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab" skal der i de grønne regnskaber redegøres for væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer i det omfang de indgår i virksomhedens affald. Affaldsmængder uden forurenende stoffer til genanvendelse skal således ikke angives. En mulighed for at fremme virksomhedernes opmærksomhed overfor affald er at ændre bekendtgørelsen således, at der også skal redegøres for bortskaffelse af affald uden forurenende stoffer.

For at sikre at transportørerne kan tilbyde alle sorteringsordninger, kan kommunerne stille krav om at transportører, der kører affald til forbrænding fra erhvervsvirksomheder også skal kunne afhente papir, pap og plast til genanvendelse - enten selv eller i samarbejde med andre.

I de fleste kommuner er regulativet for erhvervsaffald baseret på anvisningsordninger, hvor der ikke kan stilles den slags konkrete krav til transportørerne. Det vil derfor være nødvendigt, at kommunerne ændrer deres systemer fra anvisningsordninger til indsamlingsordninger, hvor der gennem aftaler med transportørerne kan stilles sådanne krav. Alternativt kan det indarbejdes i affaldsbekendtgørelsen, at alle transportører af erhvervsaffald skal kunne tilbyde ordninger for pap, papir og plast til genanvendelse.

Hvis kommunerne stiller synlige krav til virksomhederne, vil transportørernes grundlag for genbrugsordninger vokse. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne er bevidste om, at minimumsgrænserne for sortering af affald til genanvendelse kan være afgørende for, om der er kundegrundlag for eksempelvis ruteindsamlinger. Initiativer i forhold til mere synlige krav beskrives under afsnit 8.8.

Det vil ligeledes være virkningsfuldt, hvis transportørerne påtaler fejlsortering overfor virksomhederne, så virksomhederne oplever en opfølgning, hvis sortering ikke udføres korrekt. Handlemuligheder på dette område beskrives under afsnit 8.5.

8.3 God kommunal information

En effektiv information kræver opfølgning med feedback eller direkte kontakt til virksomhederne. Det kan være breve, der kræver et svar fra virksomheden (f.eks. med krav om anmeldelse af affald), telefonisk kontakt eller besøg på virksomheden - f.eks. af en affaldskonsulent.

Selvom kommunen fastholder, at miljøtilsynet har kontakten til virksomhederne, vil det være hensigtsmæssigt at afsætte ressourcer til en affaldskonsulent, fordi der skal varetages kontakt til de virksomheder, der ikke er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn. Samtidig har medarbejderne i miljøtilsynet brug for en person med særlig ekspertise til at bistå med viden om sortering og afsætning.

En affaldskonsulent kan enten være tilknyttet kommunen eller affaldsselskabet. Uanset hvor konsulenten er ansat bør vejledning af virksomhederne være en væsentlig opgave.

Hvis konsulenten er ansat ved et affaldsselskab vil det ofte være hensigtsmæssigt at konsulenten - i tæt samarbejde med kommunens miljøtilsyn - varetager tilsynet med de virksomheder, der ikke er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn. Det er dog vigtigt at fastholde, at det er kommunen, der har det endelige ansvar for håndhævelse af sorteringskravene. Samtidig bør kontrollen med, hvorvidt de virksomheder der er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn overholder sorteringskravene, fastholdes hos det kommunale miljøtilsyn.

For at sikre en effektiv opsøgning overfor virksomhederne er det ligeledes vigtigt, at kommunerne får identificeret alle relevante virksomheder, og at informationen rettes mod de rigtige medarbejdere på virksomhederne.

Identifikation af alle virksomheder kræver et godt virksomhedsregister. De eksisterende virksomhedsregistre er ikke opdaterede. Det er vigtigt, at et nyt eller revideret register omfatter en pålidelig brancheregistrering, således at kommunerne har et godt grundlag for at målrette indsatsen mod bestemte virksomhedstyper.

Etablering af konsulentfunktioner kan fremmes ved en statslig tilskudsordning. Mindre kommuner kan gå sammen om en konsulentfunktion - f.eks. via et affaldsselskab.

For at sikre at midlerne anvendes til opsøgende vejledning af virksomheder vedrørende affald, bør tilskudsordningen ledsages af krav til konsulentens aktiviteter.

En tilskudsordning vil betyde, at kommunerne sætter fokus på området for at få del i tilskuddet samtidig med, at den viden og erfaring der opnås ved ordningen efterfølgende vil kunne indgå i kommunens affalds- og miljøaktiviteter.

Det opsøgende arbejde kan eksempelvis være baseret på krav om, at virksomhederne skal anmelde affaldsproduktion, bortskaffelsesmetode og eventuelt transportør til kommunen. Kommunerne kan udsende et anmeldelsesskema, som virksomhederne efterfølgende returnerer i udfyldt stand. Hvis virksomhederne ikke returnerer skemaet, eller hvis skemaet ikke er tilstrækkeligt udfyldt, bør kommunen kontakte virksomhederne.

Herved får kommunen et godt overblik over virksomhedernes affaldsproduktion og hvilke transportører, der opererer i kommunen. Samtidig tvinges virksomhederne til at forholde sig til affaldsmængderne.

For at systemet kan fungere er det vigtigt, at der følges op på, om virksomhederne har returneret skemaet samt at kommunen har et praktisk edb-system til at håndtere oplysningerne. Man skal være opmærksom på, at håndtering af de mange oplysninger vil være en forholdsvis ressourcekrævende opgave i kommunerne, især i opstartsperioden.

Hvis opgaven med information af virksomheder overlades til en affaldskonsulent i et affaldsselskab, er det vigtigt, at opgaven er klart defineret, og at affaldsselskabet afsætter de nødvendige ressourcer til at gennemføre opgaven. Der bør være klare aftaler mellem kommune og affaldsselskab om ansvars- og kompetencefordeling samt tildeling af ressourcer. Affaldsselskabets kompetence, ansvar og tilsynsforpligtigelser skal være afklaret i selskabets vedtægter.

For at sikre at vejledningsopgaven prioriteres højt, bør affaldskonsulenten så vidt muligt være uafhængig af affaldsselskabets traditionelle driftsopgaver. En effektiv vejledning vil betyde mindre mængder til forbrænding og deponering, og kan dermed betyde dårligere driftsresultat. Vejledning om genanvendelse vil således i nogle tilfælde stå i modsætning til ønsket om en god driftsøkonomi.

8.4 Høj prioritet i kommunen

 (9 Kb)

Flere kommunale initiativer vedrørende erhvervsaffald kræver, at kommunerne prioriterer området højere end tilfældet er i dag i mange kommuner.

Den politiske interesse for erhvervsaffald kan fremmes ved, at det fra centralt hold klart signaleres overfor kommunerne og deres politikere, at genanvendelse af erhvervsaffald skal opprioriteres. De mest effektive signaler vil være tilskudsordninger til ansættelse af affaldskonsulenter samt krav i affaldsbekendtgørelsen om, at kommunerne skal følge op på regulativer om erhvervsaffald.

De ansatte i kommuner og affaldsselskaber har sjældent tid til at sætte sig ind i større afrapporteringer. De eksisterende miljøvurderinger af genbrugspapir i forhold til nyt papir foreslås synliggjort ved udsendelse af kortfattet informationsmateriale til kommuner og affaldsselskaber eller f.eks. via Internettet.

Udover at en informationskampagne om genbrugspapirets miljømæssige fordele vil hæve vidensniveauet hos kommunens og affaldsselskabets ansatte, kan materialet bruges som udgangspunkt for information af virksomhederne.

Samtidig kan barriererne for anvendelse af genbrugspapir i eksempelvis printere og kopimaskiner undersøges fra centralt hold, og der kan lægges pres på leverandører af genbrugspapir og kontormaskiner for at få eventuelle problemer løst.

Miljøstyrelsen kan ligeledes få udarbejdet et vejledningsmateriale, der beskriver de forhold, der har betydning for affaldssortering på virksomhederne såsom afsætningsmuligheder samt ideer til, hvordan virksomhederne motiveres til at sortere affald.

Vejledningsmaterialet kan også indeholde oplysninger om, hvordan landsdækkende ordninger - som f.eks. affaldshåndtering gennem kædebutikker - fungerer. Herved kan kommunerne hurtigt få overblik over "kædeordninger" i kommunen, og dermed sikre, at ordningerne overholder de kommunale krav. Samtidig kan kæderne spare ressourcer til besvarelse af spørgsmål fra mange kommuner.

Endelig kan et sådant materiale eventuelt indeholde en affaldsbørslignende funktion.

Fra centralt hold kan der tages initiativ til et landsdækkende uddannelsesprogram for de medarbejdere, der skal rådgive og motivere virksomhederne i sortering af erhvervsaffald. En sådan undervisning af affaldskonsulenter vil samtidig give mulighed for erfaringsudveksling og vidensdeling.

På nuværende tidspunkt stilles ingen krav - udover udarbejdelse af regulativer - til kommunernes indsats på erhvervsaffaldsområdet, og der er således ingen konsekvenser, hvis kommunerne vælger at nedprioritere området.

Indenfor andre områder stilles der mere konkrete krav til kommunernes indsats. Kommunerne skal eksempelvis hvert år indsende en opgørelse over miljøindsatsen (tilsynsberetning) til Miljøstyrelsen. Herudfra vurderer Miljøstyrelsen om kommunerne har udført tilstrækkeligt miljøtilsyn. Hvis det ikke er tilfældet, kan Miljøstyrelsen henvende sig til kommunen eller i værste fald offentliggøre navnet på den pågældende kommune.

Tilsvarende kan der fra centralt hold defineres mål for indsatsen for erhvervsaffald og på samme måde tage kontakt til de kommuner, som ikke opfylder målene.

For at kommunerne kan måle egen fremgang i genanvendelsen af erhvervsaffald vil det være oplagt, at ISAG bringes til at kunne håndtere data om affald til genanvendelse på kommuneniveau.

Samtidig kan en reduktion af affaldsmængden til forbrænding anvendes som succeskriterie. Man kan allerede i dag ved hjælp af ISAG (med en vis usikkerhed) foretage en sammenligning af affaldsmængder til forbrænding fra år til år i den enkelte kommune.

En anden måde at registrere forbedringer i affaldssortering på er stikprøvekontrol af mængden af genanvendelsesegnet affald på forbrændingsanlægget. Ved at affaldet med mellemrum kontrolleres på forbrændingsanlægget fås en indikation af, hvorvidt virksomhedernes sortering bliver bedre. Det er vigtigt at sikre, at sådanne stikprøver udtages efter offentliggjorte objektive kriterier, således at det ikke kan antydes at nogle vognmænd oftere tages ud til kontrol end andre.

Vanskeligheder med at lokalisere nye lossepladser har været medvirkende til, at der på lossepladserne er stor interesse for at sikre, at pladsernes kapacitet udnyttes optimalt, og at der kun håndteres affald, der ikke kan behandles andre steder. Tilsvarende må det forventes, at forbrændingsanlæggenes interesse for genanvendelse kan fremmes ved at vanskeliggøre udvidelse af forbrændingskapaciteten.

En sådan metode vil dog have et langsigtet perspektiv og være behæftet med stor usikkerhed om det faktiske forbrændingsbehov. Samtidig kan det resultere i en uønsket oplagring af forbrændingsegnet affald som på sigt kan nødvendiggøre deponering af affaldet.

En anden mulighed er, at der fra centralt hold ved den kommende affaldsplanlægning udmeldes en målsætning for reduktion af affald til forbrænding svarende til udmeldingen fra den sidste planlægningsrunde om reduktion af mængderne til deponi.

8.5 Der følges op på fejlsortering

Øget opmærksomhed på affaldsbortskaffelsen kan opnås i virksomhederne, hvis transportører påtaler, når et læs affald indeholder så meget genanvendeligt affald, at det burde være frasorteret til genanvendelse.

Hvis affaldet kontrolleres på forbrændingsanlægget - enten ved stikprøvekontrol eller ved løbende kontrol på et kontrolbånd, hvor alt affald kontrolleres - vil transportørerne få en mere aktiv rolle med at påtale fejlsortering overfor virksomheden. Manglende frasortering af genanvendeligt affald kan udløse et gebyr, som transportøren må sende videre til affaldsproducenten. Herved fremmes dialogen mellem transportør og affaldsproducent. Samtidig bør kommunen rette kontakt til producenten med henblik på vejledning i korrekt sortering.

Mulighederne for kontrol på forbrændingsanlæg behandles også under afsnit 8.8.

En anden mulighed er deklarering af affald. Transportør og producent deklarerer på forhånd affaldet, som derved køres udenom den almindelige kontrol. Et sådant deklarationssystem kan indeholde en erklæring om, at containeren ikke indholder genanvendeligt affald over en fastsat mængde. I bilag 5 ses et eksempel på en indholdsdeklaration for forbrændingsegnet affald fra I/S Vestforbrænding m.fl.

For at sikre effektiviteten af en deklarationsordning bør systemet udbygges med kontrol og sanktioner f.eks. i form af gebyrer ved forkert sortering.

8.6 Virksomhederne ønsker sortering

Udover at virksomhederne bliver mere opmærksomme på affaldsbortskaffelsen er det også nødvendigt, at virksomhederne i praksis er motiverede for at etablere sortering til genanvendelse. Et væsentligt incitament vil være økonomiske fordele ved sortering og genanvendelse. Handlemuligheder indenfor dette område behandles under afsnit 8.7.

En anden vigtig forudsætning for at virksomhederne bliver opmærksomme på at de skal sortere til genanvendelse er, at kommunerne stiller synlige krav om sortering. Mulige initiativer indenfor dette område behandles under afsnit 8.8.

Specielt for mindre virksomheder bør det være nemt at igangsætte sortering til genanvendelse, og det vil være en fordel, at ordningerne ligner de ordninger med indsamling og brug af genbrugspladser, som kendes fra husholdningerne. En anden mulighed er fælles opsamlingspladser for flere virksomheder, hvor affaldet kan afleveres på samme måde som ved små genbrugsstationer for husholdninger.

For større virksomheder er det vigtigt, at virksomhederne vejledes individuelt om sorteringskrav, udstyr og afsætningsmuligheder.

For en række kædevirksomheder varetager hovedkontoret affaldshåndteringen, idet affaldet afhentes samtidig med, at der leveres varer. Denne løsning er nem for virksomhederne, der hverken skal udvikle et sorteringssystem eller have særlige opbevaringsfaciliteter til affaldet. Samtidig kan kæderne opnå bedre priser for affaldet til genanvendelse som følge af store mængder. Kædernes regler om affaldssortering lever normalt op til kommunernes krav, og langt de fleste kommuner accepterer derfor ordningerne.

Som beskrevet i afsnit 8.4 vil det en være en fordel med en samlet landsdækkende vurdering af kædernes sorteringsordninger.

For mange virksomheder er det vigtigt, at en sorteringsordning ikke er for pladskrævende. Disse virksomheder vil foretrække, at affaldet afhentes i så få fraktioner som muligt ved f.eks., at pap og papir afhentes sammen, og at blandet plast kan afsættes til genbrug.

8.7 Der er økonomi i genanvendelse

Virksomhedernes interesse for at sortere erhvervsaffald vil vokse, jo større økonomisk gevinst der er ved genanvendelse.

Generelt er det dog vanskeligt at regulere priserne for papir til genanvendelse, da de danske priser i høj grad styres af verdensmarkedspriserne.

En mulighed for at regulere forbruget er dog at lægge en afgift på anvendelse af nyt papir på samme måde som der eksempelvis er afgift på nye flasker. Genbrugsflasker eller papir fremstillet af genbrugsfibre vil så være friholdt for afgift.

Et alternativ er at yde tilskud til genanvendelsesindustrien, eksempelvis i form at tilskud til udviklingsprojekter. Ved at fremme den tekniske udvikling indenfor genanvendelse af papir, pap og plast vil der muligvis kunne opnås en større rentabilitet eller øgede muligheder for at genanvende blandede fraktioner af eksempelvis plast. En sådan tilskudsordning findes allerede med tilskudsordningen for Affald og genanvendelse.

En anden mulighed er at forøge afgiften på affald til forbrænding, hvorved den økonomiske gevinst ved at sortere til genanvendelse øges.

Endelig kan det økonomiske incitament for mindre virksomheder øges ved, at virksomhederne tilsluttes abonnementsordninger for genanvendelse, hvor der betales et fast gebyr uanset, hvor meget ordningen benyttes. Hvis omkostningerne til bortskaffelse ved forbrænding samtidig fastholdes som mængdeafhængig, vil det for virksomhederne være en fordel at sortere så meget affald som muligt til genanvendelse.

8.8 Kommuner følger op på sorteringskrav

Myndighedskrav

En anden væsentlig årsag for virksomhederne for at igangsætte nye genbrugsordninger er myndighedskrav om sortering, hvilket i de fleste kommuner findes i form af erhvervsaffaldsregulativer. Men mange virksomheder er ikke klar over, at de er omfattet af disse krav, fordi kommunerne ikke følger op på kravene overfor kommunerne.

Opfølgning af regulativkravene kan i kommunerne forbedres ved, at de kommunale miljøtilsyn uddannes og motiveres til at varetage vejledning om erhvervsaffald ved miljøtilsyn. Det kan ske enten ved en affaldskonsulent, eller ved hjælp af vejledningsmateriale og et centralt uddannelsesprogram som beskrevet under afsnit 8.4.

Hvis affaldsselskaberne skal varetage opfølgning på sorteringskravene i regulativerne, skal det klart formuleres i aftalen mellem kommune og affaldsselskab således, at affaldsselskabet får ret og pligt til at udføre tilsynet. Ved denne løsning vil tilsynet med de øvrige miljøforhold blive adskilt og muligheden for at synliggøre, at affald er en del af den samlede miljøproblematik mistes for en række virksomheder. Det er derfor vigtigt, at miljøtilsynet fortsat motiveres og uddannes til at vurdere affaldssortering ved de traditionelle miljøtilsyn.

Ansvaret for tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn kan dog med fordel fastholdes i det kommunale miljøtilsyn, der kan henvise til affaldskonsulenten for uddybende vejledning. Samtidig kan konsulenten varetage kontakten til de virksomheder, der ikke er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn og i øvrigt medvirke til et højere vidensniveau hos det kommunale miljøtilsyn.

For at kunne planlægge en målrettet indsats overfor virksomhederne er det vigtigt med viden om virksomhedernes affaldsproduktion og -bortskaffelse. Kommunerne kan få et bedre indblik i affaldsmængderne ved at transportørerne ved indvejning på forbrændingsanlægget oplyser om affaldsproducenten. Denne form for registrering på producentniveau anvendes eller planlægges allerede for storcontainere på enkelte anlæg.

Ved ruteindsamling er affaldet indsamlet fra en lang række kunder. En mulig registreringsform vil her være vægtregistrering på bilerne, hvilket dog kan være en dyr løsning for transportørerne.

Alternativt kan der indføres et stregkodesystem, hvor chaufføren aflæser en stregkode på hver container, hvorefter oplysningerne overføres til et edb-system på forbrændingsanlægget. Udfra stregkodens oplysninger om containerstørrelse og kunde, kan edb-systemet fordele affaldet på de respektive kunder. Denne metode giver ikke en præcis mængdemæssig opgørelse, da opgørelsen vil være baseret på en gennemsnitlig fyldningsgrad af containerne, men det er til gengæld et forholdsvist enkelt system.

Et sådant system kan gennemføres via ISAG, der i forvejen stiller krav til oplysninger som affaldsfraktion, kilde og oprindelseskommune i forbindelse med indvejningen.

Forbrændingsanlæggene kan gøre opmærksom på fejlsortering ved at indføre løbende kontrol af alt indvejet affald. En sådan kontrol gennemføres allerede på en række anlæg for affald, der ikke er forbrændingsegnet. Det kan dog ikke forventes, at anlæggene umiddelbart er interesserede i at indføre kontrol for genanvendeligt affald, bl.a. fordi mange forbrændingsanlæg ejes af varmeværker eller elselskaber og fungerer som driftsselskaber med krav til økonomiske resultater.

En anden mulighed er at indføre stikprøvekontrol for at få et overblik over affaldsmængderne og potentialerne for genanvendelse. En stikprøvekontrol vil også give indtryk af eventuelle forbedringer i graden af sortering. Samtidig vil transportører og virksomheder blive opmærksom på, at der er risiko for at blive "opdaget" ved aflevering af genanvendeligt affald på forbrændingsanlæg.

Som forberedelse for at indføre stikprøvekontrol eller løbende kontrol kan der fra centralt hold iværksættes en undersøgelse på udvalgte forbrændingsanlæg i samarbejde med kommunerne og affaldsselskaberne. Herved involveres kommunerne direkte i undersøgelsen og får konkret viden og erfaringer i kontrolmetoder. Undersøgelsen kan f.eks. igangsættes på 4 forbrændingsanlæg i forskellige egne af landet for at opveje eventuelle regionale forskelle.

En anden mulighed er, at der indgås en aftale om stop for forbrænding af genanvendeligt affald efter samme principper som stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald. Ved at indføre en sådan ændring i affaldsbekendtgørelsen har kommunerne ansvaret for, at der ikke forbrændes genanvendeligt affald, idet kommunerne skal vedtage regulativkrav om, at genanvendeligt affald ikke må leveres til forbrænding.

Et stop for forbrænding af genanvendeligt affald vil dog være sværere at håndhæve end stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, da det genanvendelige forbrændingsegnede affald oftest vil være forurenet og derfor ikke kan udsorteres til genanvendelse, når det er leveret på forbrændingsanlægget. Indsatsen bør således rettes mod kildesortering og forebyggelse af, at det genanvendelige affald blandes med ikke-genanvendeligt affald.

8.9 Afsætning til forbrænding koster tilstrækkeligt

Gebyrer ved fejlsortering

En øget omkostning ved aflevering af affald til forbrænding kan betyde bedre mulighed for besparelser ved genanvendelse. Særlige gebyrer ved genanvendeligt affald der leveres til forbrænding, vil dog i højere grad sætte fokus på nødvendigheden af at sortere.

Som før nævnt vil det ofte på grund af forurening være umuligt at udsortere affald fra et blandet læs til genanvendelse, og det er derfor mere effektivt at forebygge fejlsortering med tilpas høje gebyrer. Samtidig bør et gebyr for fejlsortering følges op med vejledning om sorteringskrav og afsætningsmuligheder.

En barriere for fastlæggelse af høje gebyrer er, at beløbene skal være omkostningsbestemte. Udgiften til kontrol alene er ikke velegnet som gebyrtakst, da de læs, der er korrekt sorteret, ikke skal pålægges et gebyr. Samtidig vil beløbets størrelse ved fejlsortering ikke være tilstrækkeligt stort, da affaldet i praksis ikke kan sorteres, men kun kontrolleres.

En mulighed er dog at ansætte en affaldskonsulent, der aflægger besøg hos de virksomheder, der har fejlsorteret. Affaldskonsulentens løn og udgifterne til besøg vil kunne finansieres gennem gebyrer for fejlsortering.

En anden mulighed er at afvise affaldet, hvis det ikke er korrekt sorteret. I så fald er det dog vigtigt at sikre, at affaldet ikke blot leveres til andre mere liberale anlæg.

Nogle virksomheder vælger at bortskaffe alt papir som fortroligt papir til forbrænding. For at undgå misbrug af denne mulighed kan anlæggene indføre særlige rutiner og dermed også særligt høje gebyrer på forbrænding af fortroligt papir.

8.10 Katalog over handlemuligheder

I tabel 8.1 ses en opsummering af de mål og handlemuligheder, der er opstillet under de enkelte måltræer. De enkelte handlemuligheder kan kombineres eller gennemføres uafhængigt af hinanden, ligesom nogle handlemuligheder går igen ved flere mål.

Tabel 8.1
Katalog over handlemuligheder for at mindske barriererne for øget genanvendelse.

link til tabel