[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

7 Barrierer

7.1 Virksomhederne sorterer ikke nok til genanvendelse
7.2 Ingen fokus på affaldssortering i virksomhederne
7.3 Ikke tilstrækkelig kommunal information
7.4 Erhvervsaffald har lav prioritet i kommunerne
7.5 Ingen opfølgning på fejlsortering
7.6 Virksomhederne ønsker ikke sortering
7.7 Ingen økonomi i genanvendelse
7.8 Kommunerne håndhæver ikke sorteringskrav
7.9 Afsætning til genanvendelse er for dyrt
7.10 Afsætning til forbrænding er for billigt
7.11 Eksisterende ordninger fungerer ikke

Med udgangspunkt i de gennemførte interviews er mulige barrierer og årsagssammenhænge for øget genanvendelse af erhvervsaffald i det følgende beskrevet. De årsager, der beskrives i problemtræet, er baseret på de gennemførte interviews, arbejdsgruppens viden og erfaringer samt følgegruppens kommentarer.

Problemtræ

Problemtræet tager udgangspunkt i et kerneproblem, mens mulige årsager til kerneproblemet udgør forgreninger i træet. Herved systematiserer problemtræet forskellige årsags- og virkningssammenhænge til kerneproblemet. Målet med problemtræet er ikke at udpege "syndere" eller placere ansvar, men at skitsere de forskellige årsager til, at der ikke genanvendes så meget affald som forventet.

Kerneproblemet og den øverste del af problemtræet med overordnede barrierer for at målsætningerne i regeringens handlingsplan kan opfyldes, er beskrevet i kapitel 4.

Selve problemtræet er vist i bilag 1, hvor 11 deltræer (temaer) er markeret med et tal, der henviser til afsnittene i dette kapitel. I det følgende beskrives deltræerne i detaljer. I beskrivelsen fokuseres på de væsentligste og mest typiske årsager, der er udpeget i problemanalysen og ved de gennemførte interviews. Disse årsager er markeret med en kraftigere ramme.

7.1 Virksomhederne sorterer ikke nok til genanvendelse

 (5 Kb)

3 årsager til at virksomhederne ikke sorterer

Grunden til at virksomhederne ikke sorterer så meget affald til genanvendelse som forventet i regeringens handlingsplan, kan opdeles i 3 hovedårsager:

1. virksomhederne er ikke opmærksomme på affaldsbortskaffelse (afsnit 7.2-7.5)
2. virksomhederne har etableret sorteringssystemer, men de fungerer ikke (afsnit 7.11)
3. virksomhederne ønsker ikke at sortere (afsnit 7.6-7.10)

Interviewene har vist, at virksomhederne generelt beskæftiger sig meget lidt med affald og ofte undlader at sortere, fordi man mener, at det er besværligt eller dyrt. Udviklingen mod større fokus på miljø i virksomhederne sker først og fremmest i de større virksomheder. Udviklingen er endnu ikke så markant i de mindre virksomheder.

De sorteringsordninger der er igangsat fungerer derimod godt og uden problemer. Derfor fokuseres i det følgende på den første og sidste hovedårsag.

7.2 Ingen fokus på affaldssortering i virksomhederne

 (13 Kb)

Det ses klart af de gennemførte interviews, at mange virksomheder ikke har fokus på affaldsbortskaffelse.

Virksomhederne opfatter affald som en restfraktion, der skal bortskaffes og ikke som materialer, der kan have en værdi. Anvendelsen af begrebet "affald" kan dermed i sig selv medvirke til, at virksomhederne ikke overvejer eventuelle muligheder for genanvendelse.

Uklart ansvar

Den manglende opmærksomhed kan også skyldes, at ansvaret for affaldshåndtering ikke er afklaret eller at de personer, der varetager håndteringen ikke har kompetence til ændringer. Virksomheden kan desuden have overladt opgaven til vognmænd, rengøringsfirmaer eller lignende, hvorved opgaven er "ude af egne hænder". Generelt er dette ikke bekræftet via interviewene, hvilket dog kan skyldes, at der ikke er gennemført interviews med helt små virksomheder og virksomheder i udlejningsejendomme.

Interviewene viser til gengæld, at virksomhederne sjældent kender de kommunale sorteringskrav. Information fra kommunerne behandles i afsnit 7.3.

Begrænset viden om affald fra husholdningerne

Fra husholdningerne er de ansatte på virksomhederne vant til at spare på el, vand og varme, og er bevidste om såvel den økonomiske som den miljømæssige gevinst herved. For affald er der ikke en økonomisk gevinst forbundet med øget sortering i hjemmet, og de ansatte er dermed ikke bevidste om, at der kan være mulighed for optimeringer af affaldsbehandlingen i virksomheden.

Ikke et krav i grønne regnskaber

Interviewene har vist, at virksomhedernes manglende opmærksomhed på affald også kan skyldes, at der ikke fokuseres på affald ved generelle miljøtiltag. Dette understøttes af, at kravene i bekendtgørelsen om "Visse virksomheders pligt til at udarbejde grønne regnskaber" ikke omfatter opgørelser over de samlede affaldsmængder og bortskaffelsesmetoder, så længe affaldet ikke indeholder forurenende stoffer. Virksomhederne behøver således ikke redegøre for de affaldsmængder, der leveres til genanvendelse.

Affald drøftes ikke ved miljøtilsyn

Samtidig er det først inden for de seneste år, at krav til affaldsbortskaffelse og genanvendelse er indarbejdet i virksomhedernes miljøgodkendelser. Traditionelt har de kommunale miljøtilsyn lagt størst vægt på områder som spildevandsudledning, luftemission og farligt affald. De virksomheder der har haft kontakt med kommunen angiver, at håndtering af almindeligt erhvervsaffald ikke er drøftet, når kommunen har kontaktet virksomheden.

Manglende kundegrundlag

Indsamling af papir, pap og plast fra mindre virksomheder vil ofte kun være relevant i form af en ruteindsamling. Det kræver, at transportøren har komprimatorbiler men også, at der er et tilstrækkeligt stort kundegrundlag. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt kundegrundlag kan det forventes, at specielt mindre transportører ikke er interesserede i at vejlede i sortering til genanvendelse, da det kan betyde afgivelse af opgaver til andre. I nogle egne af landet kan problemet med manglende kundegrundlag være relevant selv for større transportører.

Dyre ordninger kan ikke sælges

Selv for transportører der tilbyder indsamling af affald til genanvendelse bekræfter interviewene, at det er vanskeligt at "sælge" ordninger, hvis de ikke medfører en direkte besparelse for virksomheden.

Ingen synlige krav

Transportørerne har svært ved at overbevise virksomhederne om, at de skal sortere, hvis kommunernes sorteringskrav ikke er tilstrækkeligt synlige. En stor del af kommunerne følger ikke op på kravene ved besøg på virksomheden eller ved udsendelse af anmeldelsesskemaer, der tvinger virksomhederne til at forholde sig til affaldsbortskaffelsen.

Mulige årsager til at virksomhederne ikke oplever krav fra myndighederne behandles i afsnit 7.8.

Risiko for afvisning

Risikoen for afvisning ved et genanvendelsesanlæg kan også have betydning for, at transportøren ikke vejleder til øget sortering. Afvisning på grund af fejlsortering betyder større regning og dermed utilfredshed hos kunden, selvom det reelt er kunden der har fejlsorteret. Da denne årsag ikke er bekræftet gennem interviewene, behandles den ikke yderligere i projektet.

Mulige årsager til at transportørerne ikke påtaler fejlsortering er beskrevet i afsnit 7.5.

7.3 Ikke tilstrækkelig kommunal information

 (8 Kb)

Virksomhederne kender ikke kravene

Interviewene har vist, at virksomhederne generelt ikke kender kommunernes sorteringskrav. Selvom flere kommuner har udsendt information til virksomhederne, er man i mange virksomheder ikke klar over, at virksomheden er omfattet af sorteringskrav. En del af de interviewede virksomheder synes, at de får for lidt information fra kommunen.

Virksomhedsregister mangler

Samtidig mangler kommunerne et opdateret centralt virksomhedsregister, og har derved svært ved at få overblik over, hvilke virksomheder og brancher, der er repræsenteret i kommunen.

Affaldsselskabet får opgaven

Mange kommuner ønsker at overlade informationsopgaven til affaldsselskabet. Interviewene viser, at nogle kommuner presser på overfor affaldsselskabet for at få ansat en erhvervsaffaldskonsulent. Ofte har selskabet accepteret opgaven, men har ikke afsat ekstra ressourcer, hvorved opgaven i praksis nedprioriteres i forhold til mere driftsorienterede opgaver.

I andre tilfælde har opgaven ikke været diskuteret mellem kommune og affaldsselskab. Affaldsselskaberne er dannet som driftsselskaber, der varetager opgaver i forbindelse med egne anlæg og indsamlingsordninger. Det er derfor ikke naturligt for selskaberne, at varetage information vedrørende affald, der ikke skal håndteres af selskabet.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at der sker en udvikling blandt affaldsselskaberne, og at en række selskaber påtager sig opgaver inden for information og vejledning. Nogle selskaber har desuden ansat affaldskonsulenter eller forventer at gøre det.

7.4 Erhvervsaffald har lav prioritet i kommunerne

 (11 Kb)

Kommunens opfølgning er ikke tilstrækkelig

Mange kommuner følger ikke tilstrækkeligt op på den generelle information. En personlig henvendelse i form af besøg eller telefonisk kontakt har langt større effekt end udsendelse af informationsmateriale, men kommunerne prioriterer generelt erhvervsaffald lavt, og der er ikke ressourcer til det nødvendige opsøgende arbejde over for virksomhederne.

Lav politisk interesse

Den politiske interesse er primært rettet mod husholdningsaffald, og manglen på politisk interesse for erhvervsaffald er en vigtig årsag til, at der i nogle kommuner afsættes meget få ressourcer til opgaver vedrørende erhvervsaffald. Interviewene viser, at kommunernes initiativer for erhvervsaffald primært sker på baggrund af lovkrav.

Tvivl om, hvorvidt genanvendelse er en fordel

I nogle kommuner er der tvivl om, hvorvidt genanvendelse af pap, papir og plast er bedre end forbrænding. Tvivlen kan have mange årsager, men kan blandt andet skyldes mangelfuldt kendskab til de miljøundersøgelser, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet på området.

Forureningsrisiko prioriteres højst

En anden årsag til, at der ikke fokuseres så meget på erhvervsaffald er, at de fleste kommuner prioriterer den konkrete forureningsrisiko vedrørende f.eks. farligt affald, spildevandsudledninger og luftemissioner højere end genanvendelse af erhvervsaffald. Tilsvarende prioriteres forlængelse af lossepladsens levetid ofte højere end mindre mængder til forbrændingsanlægget.

Manglende viden

En anden barriere er, at de kommunale miljøtilsyn ikke har tilstrækkelig viden om erhvervsaffald, da det er en forholdsvis ny opgave, som ikke tidligere har været en del af de kommunale miljøtilsyns arbejdsområder.

Ingen sanktioner overfor kommunerne

Endelig kan det have betydning, at kommunerne ikke oplever sanktioner fra overordnede myndigheder, hvis erhvervsaffald nedprioriteres. Som eksempel på konsekvenser ved manglende indsats fra kommunal side indenfor et andet område kan nævnes kommunernes årlige tilsynsrapport, der danner udgangspunkt for Miljøstyrelsens offentliggørelse af de kommuner, der ikke har udført et tilstrækkeligt antal miljøtilsyn.

Ingen målbare kriterier

Det kan også have betydning, at succes (i form af genbrugsprocent) i mange kommuner ikke kan måles for erhvervsaffald på samme måde som for husholdningsaffald. Der er dog stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer kortlægningen af erhvervsaffald. Nogle kommuner har store ambitioner på området, mens andre kommuner ikke mener, at det er vigtigt.

7.5 Ingen opfølgning på fejlsortering

Ingen kontrol på forbrændingsanlæg

En væsentlig årsag til, at transportørerne ikke påtaler fejlsortering overfor kunderne er, at der ikke udføres kontrol på forbrændingsanlægget. Transportøren skal derfor ikke stå til ansvar for, hvad affaldet indeholder, og har ikke nogen begrundelse for at bede virksomhederne om at sortere bedre. Dette forhold er klart bekræftet af interviewene, hvor flere aktører angav, at øget kontrol ville give bedre sortering.

Andre årsager er at kommunerne ikke følger op på om transportørerne overholder kravet om, at de skal have kendskab til indholdet af det affald der transporteres samt at transportørerne risikerer at miste kunder ved påtale om fejlsortering.

Endelig gør praktiske forhold og arbejdsmiljøkrav det vanskeligt, og i nogle tilfælde umuligt for chaufførerne at kontrollere indholdet i containerne, og dermed registrere fejlsorteringer ved afhentning på virksomhederne.

7.6 Virksomhederne ønsker ikke sortering

 (13 Kb)

Virksomhederne har ikke overvejet sortering

Det er sjældent at virksomheder direkte har valgt ikke at sortere til genanvendelse. Interviewene viser, at når virksomheder ikke sorterer til genanvendelse skyldes det oftest, at de slet ikke har overvejet sortering. Virksomheden opfatter oftest ikke udgifterne til bortskaffelse af erhvervsaffald som høje, og har dermed ikke økonomisk incitament til at igangsætte en sortering (se afsnit 7.7). En anden typisk årsag er, at virksomhederne ikke har oplevet krav om sortering fra myndighederne (se afsnit 7.8).

Tvivl om miljømæssig effekt

Virksomhederne kan også mene, at sortering ikke har miljømæssig effekt eller være overbevist om, at alt affaldet alligevel brændes. Dette forhold er dog ikke bekræftet af de interviewede virksomheder.

Sortering er besværligt

En anden væsentlig årsag er, at man i virksomhederne umiddelbart vurderer, at sortering er for besværligt - enten på grund af pladsmangel eller fordi mange ansatte skal inddrages ved øget sortering. Det første gælder primært butikker og andre servicevirksomheder i centrum af byerne, mens problemet med at mange ansatte skal inddrages er relevant f.eks. ved sortering af papir fra kontorer.

Sortering kræver en indsats

Samtidig kræver det en del planlægning at opstarte et nyt sorteringssystem. En af de interviewede virksomheder havde opgivet at frasortere pap, da virksomheden efter flere forgæves forsøg ikke kunne fremskaffe oplysninger om en komprimator.

7.7 Ingen økonomi i genanvendelse

Ofte vil omkostninger til sortering på virksomheden og afsætning til genanvendelse være dyrere end at bortskaffe det blandede affald til forbrænding. Omkostningerne ved afsætning til genanvendelse og forbrænding beskrives i afsnit 7.9 og 7.10.

Sortering er dyrt

De økonomiske konsekvenser kan deles op i sorteringsomkostninger, afsætning til genanvendelse og afsætning til forbrænding. Selvom papir som regel kan afsættes til en lavere omkostning til genanvendelse end til forbrænding, vil sortering alligevel i nogle tilfælde blive dyrere, da det kan kræve flere containere og flere tømninger. Samtidig vil igangsætning af en sorteringsordning betyde øget tidsforbrug både ved planlægning, og når de ansatte skal sættes ind i de nye sorteringsregler.

I forbindelse med implementering af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er der gennemført en økonomisk konsekvensvurdering. Interviews med 663 virksomheder viste, at hovedparten af virksomhederne ikke blev økonomisk påvirket af regulativet. Således oplevede kun 20% af de interviewede virksomheder omkostningsforøgelser til affaldsbortskaffelse ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet. (Rendan 1998, Kommunale affaldsplaner og -regulativer)

7.8 Kommunerne håndhæver ikke sorteringskrav

Regulativ men ikke opfølgning

De fleste kommuner har vedtaget et regulativ, der fastsætter krav om sortering til genanvendelse, men interviewene har vist, at mange kommuner ikke har afsat tilstrækkelige ressourcer til at informere og følge op overfor virksomhederne.

Juridisk kompliceret grundlag

Ligeledes er det juridiske grundlag for opfølgning og håndhævelse kompliceret. Det kan være svært for kommunerne at håndtere forskellen på anvisningsordninger og indsamlingsordninger, fordi begge begreber er nye i forhold til de traditionelle kommunale ordninger med benyttelsespligt. I praksis er årsagen dog mindre væsentlig, fordi de færreste kommuner har fulgt så meget op på sorteringskravene, at det har været nødvendigt at håndhæve kravene.

Håndhævelse overlades til miljøtilsynet

Opgaven med håndhævelse af sorteringskravene er ofte overladt til miljøtilsynet, hvilket normalt begrænser opfølgningen til de virksomheder, som det kommunale miljøtilsyn i forvejen har kontakt til. Miljøtilsynet varetager traditionelt tilsyn vedrørende forureningsforhold på en mindre del af virksomhederne - oftest produktionsvirksomheder. Da miljøtilsynet som regel ikke har fået tilført ekstra ressourcer, tages der sjældent initiativer over for de mange virksomheder, der ikke er omfattet af de traditionelle miljøtilsyn, skønt de producerer en stor del af det genanvendelige papir, pap og plast.

Hertil kommer at tilsynsopgaven for affald er meget forskellig fra miljøtilsynets øvrige opgaver. Det er således en barriere, at kommunens miljøtilsyn ikke har den fornødne viden om sortering og afsætning, og derfor ikke er motiverede for at påtage sig den ekstra opgave.

Affaldet kontrolleres ikke

En anden væsentlig årsag er, at kommunerne ikke er opmærksomme på, at affaldet ikke er sorteret korrekt. Forbrændingsanlæggene kontrollerer ikke for fejlsorteringer, fordi kommunerne ikke har stillet krav om kontrol, eller fordi anlæggene ikke har haft tradition for at varetage en sådan kontrolopgave.

Anlæggene ønsker ikke mindre affald

Endelig kan en årsag være, at forbrændingsanlæggene ikke ønsker mindre affaldsmængder, fordi man har rigelig forbrændingskapacitet. Det er dog oftest ikke tilfældet i øjeblikket, og nogle få forbrændingsanlæg kontrollerer for genanvendeligt affald netop med begrundelse i anlæggets begrænsede forbrændingskapacitet.

Uklar opgavefordeling

Interviewene har vist, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber ofte er uklar. Mange kommuner ønsker, at affaldsselskaberne via en affaldskonsulent følger op på sorteringskravene overfor virksomhederne, men hvis det ikke er klart aftalt i kontrakten mellem kommune og affaldsselskab, har affaldsselskaberne ikke kompetence til at håndhæve sorteringskravene, og kan således ikke varetage opgaven.

7.9 Afsætning til genanvendelse er for dyrt

Selvom vigende priser for affald til genanvendelse kan være en væsentlig barriere for virksomhedernes sortering, er området ikke medtaget i interviewene, idet området - især for papir og pap - er præget af den internationale prisudvikling og dermed svært at påvirke nationalt. Problematikken med, at det er forholdsvist dyrt at bortskaffe det genanvendelige affald er således nedprioriteret i projektet.

Lave afsætningspriser

Afsætningspriser for affald til genanvendelse præges også af afsætningspriserne for returprodukter. Lave afsætningspriser skyldes mangelfuld afsætning af returprodukter - enten på grund af ringe kvalitet eller fordi forbrugerne foretrækker "nye" produkter. I nogle tilfælde er priserne styret af verdensmarkedet, mens andre priser er mere lokalt bestemt.

Genanvendelsesteknologi er ikke tilstrækkelig udviklet

Endelig kan årsagen også være, at genanvendelsesteknologien på nogle områder ikke er tilstrækkeligt udviklet. Eksempelvis er der et behov for afsætningsmuligheder for blandede affaldsprodukter, fordi mange virksomheder ikke har plads eller økonomi til at sortere i mange fraktioner. F.eks. vil sortering i flere plasttyper i de fleste virksomheder være uoverkommeligt, mens en blandet plastfraktion kunne være en praktisk mulighed. Men i Danmark findes endnu ikke en sikker og prismæssig acceptabel afsætningsmulighed for blandet plast.

7.10 Afsætning til forbrænding er for billigt

Hvis man ser bort fra behandlingsprisen på forbrændingsanlæggene, påvirkes omkostningerne af affaldsafgiften og eventuelle sorteringsgebyrer.

Ingen sorteringsgebyrer

Der opkræves sorteringsgebyr på en række anlæg, men interviewene har vist, at gebyrerne ofte kun opkræves på affald, der på grund af størrelse eller indhold giver tekniske problemer på forbrændingsanlægget.

At der ikke opkræves gebyrer ved genanvendeligt affald skyldes, at anlæggene ikke er interesserede i at frasortere genanvendeligt affald, eller at det kan være svært at opdage fejlsorteringer - eksempelvis i blandede læs fra komprimatorvogne.

Affald kan ikke sorteres

Endelig er det også en væsentlig årsag, at det ofte er umuligt at frasortere affald til genanvendelse, når det har være blandet sammen med andet affald. Samtidig må eventuelle gebyrer ikke være større end de faktiske omkostninger ved sortering, hvilket kan vanskeliggøre fastsættelse af tilstrækkeligt høje gebyrer.

7.11 Eksisterende ordninger fungerer ikke

Der kan også være tilfælde, hvor virksomheden har investeret i et sorteringssystem, men hvor systemet ikke fungerer. Der er eksempler på papirindsamling på kontorer, hvor en del af det indsamlede papir har så ringe kvalitet, at det ikke kan leveres til genanvendelse. Der er også eksempler på genbrugsordninger der ikke benyttes, fordi det er for besværligt at sortere eller håndtere affald. Denne årsag er ikke medtaget som typisk eller væsentlig, idet ingen af de interviewede virksomheder har kunnet bekræfte problemstillingen.