[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

6 Interviews

6.1 Metode og interviewparter
6.2 Valg af interviewparter
6.3 Kommuner
6.4 Affaldsselskaber
6.5 Virksomheder
6.6 Transportør
6.7 Relationer mellem aktørerne

6.1 Metode og interviewparter

Der er gennemført 16 interviews med forskellige kommuner, affaldsselskaber og virksomheder samt en transportør.

Målet har været, at afdække de typiske forhold, holdninger og motiver, der præger de forskellige aktører, set i forhold til virksomhedernes motiver og barrierer for at sortere papir, pap og plast til genanvendelse. Interviewene er derfor gennemført med interviewparter med forskellig størrelse, beliggenhed, arbejdsopgaver og niveau for affaldsbehandling.

Interviewgrundlag

Interviewene er gennemført som åbne interviews af en varighed på 1-3 timer. Denne interviewform er valgt, da den giver en dybtgående forståelse af subjektive valg, holdninger og incitamenter for affaldssortering eller mangel på samme. Åbne interviews sikrer uddybende svar vedrørende adfærd, årsager og værdier samt tillader åbenhed overfor nye informationer. Da denne metode er forholdsvis ressource- og tidskrævende er antallet af interviews begrænset til i alt 16 stk.

Ved denne metode opnås ikke samme statistiske sikkerhed og bredde som ved udsendelse af et større antal spørgeskemaer. Til gengæld giver interviewformen et dybere indblik i de forhold, der har betydning for aktørernes handlinger på området.

Interviewene viser de forhold og personlige holdninger, som præger netop de aktører, der er interviewet og resultatet er dermed ikke repræsentativt for alle kommuner, affaldsselskaber, virksomheder og transportører.

Spørgeguides

For at sikre grundige, ensartede og strukturerede interviews er der udarbejdet tre spørgeguides:

1. Kommunernes rolle ved genanvendelse af erhvervsaffald
2. Virksomhedernes håndtering af erhvervsaffald
3. Affaldsselskabets rolle ved genanvendelse af erhvervsaffald

Spørgeguidene er udviklet udfra projektets problemanalyse og tager udgangspunkt i de opstillede problemer i problemtræet. Således behandler spørgeguidene områder som relationerne mellem kommune, affaldsselskab, virksomhed og transportør samt takster og gebyrer, regler for affaldssortering, vejledning og kontrol samt motivation og barrierer for at sortere til genanvendelse.

Alle interviews er foretaget hos den interviewede part og deltagelse i interviewene har været frivilligt. For at sikre størst mulig åbenhed er de interviewede aktører anonyme i afrapporteringen.

Efter hvert interview har den interviewede aktør godkendt et referat fra interviewet. Indholdet i referaterne er derefter bearbejdet i arbejdsgruppen, og de væsentligste forhold er refereret i et sammendrag for hver aktørgruppe (kommuner, affaldsselskaber, virksomheder og transportør). Beslutningen om hvilke forhold der er væsentlige at fremhæve samt de konklusioner der drages, står derfor for arbejdsgruppens regning.

6.2 Valg af interviewparter

I undersøgelsen er 4 kommuner, 3 affaldsselskaber, 8 virksomheder og en transportør interviewet.

For at undgå risiko for at interviewene præges af regionale forskelle, er det valgt at sprede interviewene geografisk. Interviewene er foretaget i fire egne af landet:

• Region nord-vest
• Region syd-vest
• Region midt
• Region øst

I hver region er der gennemført interviews med én kommune, to virksomheder i denne kommune samt det affaldsselskab, som kommunen eventuelt er interessent i. Herved er det muligt at vurdere, om alle parter opfatter håndteringen af erhvervsaffald ens.

For interviews med kommuner og affaldsselskaber har kriteriet været, at interviewe en medarbejder, der varetager anvisning af affald og dertil hørende opgaver.

Hos virksomhederne har målet været, at interviewe den person, der er ansvarlig for affaldsbehandlingen samt den person, der i praksis varetager affaldshåndteringen. I flere tilfælde dækker samme person dog begge funktioner.

Der er gennemført interviews hos fire kommuner af forskellig størrelse, der repræsenterer forskellige metoder til varetagelse og anvisning af erhvervsaffald.

De største kommuner er fravalgt, idet disse allerede er repræsenteret igennem arbejdsgruppen og følgegruppen for projektet.

Tabel 6.1
De fire interviewede kommuner. Ved angivelse af antal virksomheder, er alle virksomhedstyper medtaget uanset størrelse (Rendan 1998, Affaldsinfo)

link til tabel

De fire kommuner repræsenterer de mest typiske løsninger for varetagelse af anvisningsopgaven i kommunerne.

Kommune nr. 1 og 2 repræsenterer en meget stor gruppe af kommuner, der har et udbredt samarbejde med affaldsselskabet, og som deler opgaven vedrørende anvisning af erhvervsaffald med affaldsselskabet.

Kommune nr. 3 repræsenterer de kommuner, der på trods af medlemskab af et affaldsselskab selv varetager alle administrative opgaver vedrørende affald. Samtidig repræsenterer kommunen de kommuner, hvor kontrol og vejledning vedrørende erhvervsaffald primært varetages af miljøtilsynet.

Kommune nr. 4 repræsenterer de kommuner, der igennem en længere periode har prioriteret anvisning af erhvervsaffald højt ved at afsætte ressourcer til en erhvervsaffaldskonsulentordning. Det har tidligere primært drejet sig om de store kommuner, men nu har en række mellemstore kommuner igangsat lignende ordninger.

Alle fire kommuner har vedtaget anvisning af papir, pap og plast til genanvendelse. To kommuner tillader virksomhederne at levere affaldet til genbrugspladserne, mens de to øvrige kommuner forbeholder retten til at bruge genbrugspladserne til husholdningerne.

Alle forespurgte kommuner har været positive overfor at deltage i interviewene uanset om kommunerne har prioriteret anvisning af erhvervsaffald højt eller ej.

Affaldsselskaber

Der er gennemført interviews med de tre affaldsselskaber, som de interviewede kommuner er medlem af. I tabel 6.2 er disse selskaber vist med samme nummer, som den tilhørende kommune.

Tabel 6.2
Interviewede affaldsselskaber. Ved angivelse af antal virksomheder, er alle virksomhedstyper medtaget uanset størrelse (Rendan 1998, Affaldsinfo).

link til tabel

De interviewede affaldsselskaber repræsenterer to yderpunkter vedrørende arbejdsdelingen mellem affaldsselskab og kommune. Det ene selskab varetager næsten udelukkende affaldsbehandling, mens de to øvrige selskaber varetager en lang række administrative opgaver for kommunerne. Mellem disse yderpunkter findes forskellige andre løsninger, der ikke er repræsenteret i denne undersøgelse.

Alle tre affaldsselskaber har ansvaret for forbrænding samt deponering af affald og driver genbrugspladser for kommunerne, hvilket er typisk for de fleste affaldsselskaber i Danmark. To affaldsselskaber varetager også sortering og afsætning af papir og glas, hvilket også ofte varetages af affaldsselskaberne.

Alle forespurgte affaldsselskaber har været positive overfor at deltage i interviewet uanset, om anvisning af erhvervsaffald har været prioriteret højt i selskabet eller ej.

Virksomheder

Interviews af virksomheder er koncentreret om små og mellemstore virksomheder indenfor handel, kontor og institutioner. En enkelt produktionsvirksomhed og et sygehus er dog også interviewet. Ligeledes er både virksomheder, der på nuværende tidspunkt sorterer affald samt virksomheder, der kan forbedre affaldssorteringen interviewet.

Ca. 30 virksomheder har været kontaktet pr. telefon med henblik på gennemførelse af de i alt 8 interviews. Ofte har de virksomheder som ikke sorterer erhvervsaffald ikke været interesseret i at deltage i undersøgelsen - enten fordi de mente, at de ikke havde tilstrækkelige mængder affald til at være interessante (ofte kontor- og mindre handelsvirksomheder), eller fordi de ikke havde en person, der varetog affaldshåndteringen og som kunne deltage i et interview. Her blev affaldsbortskaffelsen typisk varetaget af rengøringspersonale, bude eller chauffører.

Således har de interviewede virksomheder ofte allerede beskæftiget sig med affaldssortering i en eller anden form. Da det overordnede mål med undersøgelsen har været, at kortlægge barrierer for at sortere affald til genanvendelse, er der ud af de 30 kontaktede virksomheder frasorteret nogle virksomheder, hvor det allerede ved den telefoniske kontakt fremgik, at affaldssorteringen var for effektiv til, at virksomheden kunne være relevant for projektet.

En stor del af de kontaktede virksomheder var med i en kædeordning, hvor affaldet bortskaffes via et centralt lager eller hovedkontor, der også udstikker retningslinierne for affaldssorteringen. Det har typisk været den finansielle sektor, supermarkeder samt tøjbutikker og lignende med store mængder af pap, papir og plast, typisk i form at kontoraffald eller transportemballage. I undersøgelsen er et supermarked, en bank og et centralt lager medtaget for at dække denne vinkel af affaldshåndteringen.

I tabel 6.3 er de interviewede virksomheder og deres behandling af papir, pap og plast anført.

Tabel 6.3
Interviewede virksomheder. De med * markerede virksomheder deltager i en central affaldsbehandling for en virksomhedskæde.

link til tabel

Transportør

Der er gennemført et interview med en større transportør med det formål at få kortlagt transportørens rolle i forhold til genanvendelse af erhvervsaffald. Herudover afdækkes transportørens erfaringer med virksomhedernes motiver for genanvendelse og kommunernes initiativer i forhold til erhvervsaffald.

Den valgte transportør er en af de større på markedet og varetager indsamling af affald til både genanvendelse, forbrænding og deponering. Den interviewede varetager salg og vejledning af virksomheder i et område, der dækker 10-20 kommuner.

6.3 Kommuner

Tre af de fire interviewede kommuner er medlem af et affaldsselskab. De to af kommunerne har overladt de fleste opgaver vedrørende affald til affaldsselskabet, mens den 3. kommune selv varetager administrationen på affaldsområdet.

Prioritering og motiver

Interviewene med de 4 kommuner viste, at der er stor forskel på prioriteringen af erhvervsaffaldsopgaven i kommunerne. Den kommune, der ikke er med i et affaldsselskab har ansat en erhvervsaffaldskonsulent, mens de 3 øvrige kommuner, der alle er med i et affaldsselskab, ikke har afsat ekstra ressourcer til opgaven.

Der er i 3 kommuner udsendt materiale om de generelle sorteringskrav til virksomhederne, men ingen af kommunerne har prioriteret opfølgning af sorteringskravene for papir, pap og plast. Enten har kommunen prioriteret det affald, der kommer på lossepladsen eller også har kommunen kun kontakt til de virksomheder, der er omfattet af det traditionelle miljøtilsyn, og dermed ikke til en stor del af de virksomheder, der producerer papir-, pap- og plastaffald.

I forbindelse med miljøtilsyn opprioriterer kommunerne generelt initiativer, der har en direkte miljøgevinst (reduktion af affald til deponering, sikker håndtering af farligt affald osv.).

Samtidig gælder det for alle 4 kommuner, at politikerne ikke interesserer sig for området, og at forvaltningen skal overbevise dem om behovet for initiativer. På den baggrund er det logisk, at de væsentligste motiver for igangsætning af initiativer for erhvervsaffald angives at være lovkrav og regeringens handlingsplan.

Det angives fra alle kommuner, at det tager tid og kræver ressourcer at få større fokus på sortering og genanvendelse af affald. Det gælder både de personer, der driver losseplads og forbrændingsanlæg samt det kommunale miljøtilsyn, der skal føre tilsyn og vejlede om erhvervsaffald.

Affaldsselskaberne

Der er stor forskel på samarbejdet med affaldsselskaberne, men det er kendetegnende, at alle kommuner, der er med i et affaldsselskab ønsker, at affaldsselskabet bidrager med flere ressourcer til anvisning af erhvervsaffald. Desuden angiver alle kommuner et behov for at samarbejde med andre kommuner om anvisning af erhvervsaffald.

Samtidig angiver alle kommuner, at kontrol på forbrændingsanlæg vil være et vigtigt redskab for at øge genanvendelsen af erhvervsaffald. Men kun én af kommunerne har diskuteret dette spørgsmål med affaldsselskabet - uden resultat.

Ordninger for virksomheder

I flere kommuner tilbydes virksomhederne gratis aflevering af sorteret papir, pap og plast på genbrugspladserne. Alligevel har man i kommunerne det indtryk, at virksomhederne ikke udnytter tilbuddet i særlig stort omfang. Det tyder på, at mange virksomheder skal tilbydes mere end billige ordninger for at igangsætte sortering.

I 3 kommuner mener man alligevel, at virksomhederne bør have mulighed for at levere genanvendeligt affald på genbrugspladsen.

Samtidig mener man i alle kommuner, at mange virksomheder - især de mindre - ikke kender til kommunens sorteringskrav, skønt der i 3 ud af 4 kommuner er udsendt informationsmateriale til virksomhederne. Det bekræftes af, at man i alle 4 kommuner mener, at der skal direkte kontakt til virksomhederne - eksempelvis ved en affaldskonsulent - før der sker noget.

Transportører

I alle kommuner mener man, at transportørerne har en vigtig rolle med hensyn til at vejlede virksomhederne i sortering, og at det er meget forskelligt, hvor godt transportørerne udfylder den rolle.

I alle kommuner angives, at det bedste værktøj til at sikre, at transportører vejleder virksomhederne i sortering vil være kontrol på modtageanlæggene. Afvisning af affald på anlægget er meget effektivt, men indebærer dog den risiko, at nogle transportører kan vælge at levere affaldet til andre anlæg. To af de interviewede mener, at kommunen har meget begrænsede muligheder for at kontrollere om dette sker, og at det derfor er vigtigt, at alle anlæg gennemfører den samme kontrol.

Registrering af erhvervsaffald

Kommunerne har meget forskellige holdninger til registrering af erhvervsaffald. To kommuner har valgt at igangsætte en registrering af affaldsbortskaffelsen på virksomhedsniveau ved indberetning fra transportørerne, mens de 2 øvrige kommuner mener, at en sådan registrering koster for mange ressourcer i forhold til gevinsten ved at registrere. Man foretrækker dermed et ufuldstændigt datagrundlag for at bruge ressourcerne på andre opgaver.

Muligheder for øget genanvendelse

I alle kommuner mener man, at økonomi og muligheden for at komme nemt af med affaldet er det vigtigste for virksomhederne. De interviewede mener ikke, at krav overfor virksomhederne alene har den store betydning. For at kravene kan slå igennem skal de følges op af direkte kontakt til virksomhederne.

I alle 4 kommuner mener man derfor, at direkte kontakt til virksomhederne samt kontrol på modtageanlæggene er de initiativer, der vil have den største effekt i forhold til at øge genanvendelsen af erhvervsaffald. Derudover foreslås adgang til genbrugspladserne samt eventuelt nemme afhentningsordninger for virksomheder af samme type.

6.4 Affaldsselskaber

To af de interviewede selskaber varetager affaldsplanlægning, udarbejdelse af regulativer, information m.m. i en afdeling, der også varetager opgaver vedrørende indsamlingsordninger og miljøforhold på modtageanlæggene. I det 3. selskab varetages registrering af affald og vejledning af virksomheder i en særlig kundefunktion. Selskaberne ledes i alle 3 tilfælde af en direktør, der primært beskæftiger sig med drift af anlæg og som varetager kontakten til bestyrelsen.

Prioritering og motiver

Interviewene viser, at de to affaldsselskaber principielt gerne vil varetage opgaver med anvisning af erhvervsaffald. I det ene tilfælde har kommunerne dog måttet presse på, for at få selskabet til at tage initiativer på området. Det 3. selskab mener derimod, at det hører til kommunernes domæne. Selskabet har dog alligevel accepteret et kommunalt ønske om at varetage vejledning af virksomhederne.

I de to selskaber, der varetager anvisningsopgaver er der alligevel uklarhed om, hvem der skal varetage opgaver vedrørende eksempelvis kontrol af, om virksomhederne overholder sorteringskravene. Det er tydeligt, at man i samarbejdet mellem kommune og affaldsselskab ikke har diskuteret emnet til bunds.

I praksis prioriteres anvisningsopgaven i alle 3 selskaber lavere end opgaver i forbindelse med drift af anlæg og indsamlingsordninger. Dette bekræftes af, at alle selskaber har vedtaget initiativer for erhvervsaffald uden samtidig at tilføre ekstra ressourcer.

I to selskaber oplever de interviewede, at det tager tid at flytte holdninger hos driftspersonalet. Eksempelvis har det taget tid, at få medarbejderne til at kontrollere for forbrændingsegnet affald på lossepladsen. Det samme vil gælde kontrol for genanvendeligt affald på forbrændingsanlægget. Men ingen af de to selskaber har endnu overvejet, om man ønsker en sådan kontrol.

I det 3. selskab mener den interviewede ikke, at der er behov for yderligere kontrol. Der sorteres allerede tilstrækkeligt.

Det blev fremført i det ene selskab, at miljøfordelen ved at genanvende papiraffald primært skyldes, at forbrændingsanlægget har for lille kapacitet, og at der er problemer med at afsætte varmen. Hvis kapacitet og varmeafsætning var tilstrækkelig, ville det kunne diskuteres, om der reelt var en miljøgevinst forbundet med genanvendelse af papir. Denne holdning bekræftes i et andet interview, hvor man i kommunen lagde vægt på, at forbrændingsanlæggenes positive medvirken til øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald vil være svær at sikre, hvis der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet.

Strategi for erhvervsaffald

De 2 selskaber, der varetager anvisningsopgaver for erhvervsaffald, har valgt hver sin strategi. Det ene selskab er ved at etablere et registreringssystem og udarbejde en affaldshåndbog, som virksomhederne kan abonnere på. Først derefter vil selskabet være parat til et systematisk opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Dette selskab ønsker at varetage alle opgaver indenfor registrering, information og kontrol.

Det andet selskab har ikke planlagt informationsmateriale eller et registreringssystem for erhvervsaffald. Selskabet har i stedet formelt vedtaget en erhvervsaffaldskonsulentfunktion baseret på det princip, at konsulenten udelukkende skal vejlede virksomhederne i øget genanvendelse. Kontrol og registrering skal varetages af kommunerne.

Det 3. selskab har accepteret at vejlede virksomheder, men gør det kun, hvis virksomhederne henvender sig.

Information og kontakt med virksomheder

Alle 3 selskaber opfatter information om egne ordninger som en opgave for selskabet, men er mere uklare med hensyn til information om erhvervsaffald. Det ene selskab har i forbindelse med stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald udsendt en vejledning til de transportører, der benytter selskabets anlæg, mens de 2 øvrige mener, at information til de enkelte virksomheder bør udsendes af kommunen (evt. efter forarbejde af affaldsselskabet).

Ingen af selskaberne udfører systematisk opsøgende vejledning overfor virksomhederne. I det selskab, hvor der er vedtaget en erhvervsaffaldskonsulentordning, er der gennemført besøg på et mindre antal virksomheder, men da afdelingen ikke har fået tilført ekstra ressourcer til opgaven, kommer andre opgaver næsten altid før konsulentopgaven.

Virksomhederne henvender sig sjældent til selskaberne. I det ene tilfælde har den interviewede ca. 2 telefoniske henvendelser om ugen - primært fra produktionsvirksomheder. I det andet selskab modtages henvendelser kun sjældent fra virksomheder og da næsten kun om prisforhold. I det 3. selskab kendte den interviewede ikke antallet af henvendelser.

Metoder til øget genanvendelse

I 2 selskaber mener de interviewede, at de mest effektive metoder til øget genanvendelse af erhvervsaffald vil være øget kontrol på forbrændingsanlæggene samt systematisk opsøgende vejledning overfor virksomhederne.

I det ene selskab mener den interviewede, at det vil kræve et krav i affaldsbekendtgørelsen eller politisk nytænkning i affaldsselskabet før der bliver taget fat på disse opgaver. I det andet selskab nævnes, at de begrænsede ressourcer i selskabet nødvendiggør en højere prioritering af erhvervsaffald, hvis der skal tages initiativer på området.

I det 3. selskab mener den interviewede, at der ikke er behov for yderligere initiativer på området. På anlægget henvises rene læs papir til genanvendelse, men derudover har virksomhederne generelt styr på sorteringen.

6.5 Virksomheder

Seks af de interviewede virksomheder har en form for sortering af pap, papir eller plast til genanvendelse, mens et tilsvarende antal virksomheder har mulighed for at forbedre sorteringen.

Prioritering og motiver

Interviewene viser, at affald er et lavprioritetsområde, og at virksomhederne generelt ikke har fokus på affaldsproduktionen. Affaldet opfattes ikke som et problem, men omvendt er virksomhederne heller ikke opmærksomme på, at der kan være et potentiale for forbedringer og eventuelt besparelser.

For de virksomheder der har en form for affaldssortering har økonomien været det styrende element. Således angiver flere virksomheder, at hvis der kunne opnås besparelser ved øget sortering, ville sorteringen være mere omfattende. Flere virksomheder angiver dog også lovgivning og miljøforbedringer som argumenter for at sortere. Blandt de virksomheder, der ikke sorterer erhvervsaffald, er den generelle holdning, at hvis de blev præsenteret for direkte krav om sortering ville de selvfølgelig indføre sortering.

Der er ingen af de interviewede virksomheder, der bevidst har fravalgt at sortere erhvervsaffald. De virksomheder der ikke sorterer tilstrækkeligt, er simpelthen ikke opmærksomme på, at muligheden foreligger eller at de har pligt til at sortere affaldet. Virksomhederne har ganske enkelt ikke beskæftiget sig med affaldsbortskaffelse.

Virksomhederne betragter ikke affald som en del af miljøproblematikken. 7 virksomheder angiver, at de har foretaget forbedringer på miljøområdet, men ingen af virksomhederne har foretaget forbedringer specielt for affald. Denne opfattelse understøttes af, at når kommunerne har besøgt virksomhederne er affald ikke blevet diskuteret. De fleste virksomheder ved, at kommunen har nogle regler for erhvervsaffald, men de færreste kender de præcise retningslinier.

Økonomi

Mange virksomheder er ikke bevidste om, at udgifterne til affaldsbortskaffelse er delt på eksempelvis containerleje, transport, tømning og affaldsafgift. Virksomhederne ser samlet på udgifterne til bortskaffelse af affald. Herved forholder virksomhederne sig eksempelvis ikke til affaldsafgiften og til, om containere og afhentningshyppighed svarer til det faktiske behov.

Ligeledes er flere virksomheder ikke opmærksomme på, at der er anført mængder på regningerne for affaldshåndtering. Mange virksomheder registrerer derfor ikke om deres affaldsmængder er stigende, men udelukkende om de samlede udgifter stiger. Herved bliver eventuelt stigende udgifter virksomhedens eneste motiv for selv at revurdere affaldssorteringen.

Ansvar

Affaldshåndteringen ligger typisk i en form for servicefunktion, der også varetager andre miljørelaterede opgaver som f.eks. vand- og energistyring. På de fleste virksomheder er det overordnede ansvar for håndtering af erhvervsaffald klart placeret. Ofte er personen med det overordnede ansvar også inddraget i den praktiske håndtering af affaldet. I fem tilfælde har personen med det overordnede ansvar kendskab til de udgifter, der er forbundet hermed.

Kommunerne

Halvdelen af de interviewede virksomheder har en del af deres viden om affaldshåndtering fra kommunen. Ingen virksomheder har dog oplevet direkte krav fra kommunen.

Mange af de interviewede virksomheder ønsker en tættere dialog med kommunen og mener, at kommunerne bør være mere aktive og opsøgende, hvis affaldssorteringen skal fremmes. En virksomhed mener at kommunen ikke har noget med erhvervsaffald at gøre, men kun beskæftiger sig med dagrenovation.

Ligeledes mener flere virksomheder, at kommunens informationsmateriale er for omfattende og i stedet bør have mere karakter af checklister. Flere virksomheder har fremhævet energikonsulentordningerne som velfungerende og en god model for motivering af virksomhederne.

Et andet spørgsmål er, hvorvidt kommunens information altid når den rigtige modtager på virksomheden. De interviewede personer mener dog, at al relevant information vil blive videregivet til dem.

Transportører

Fem virksomheder har en del af deres viden om affaldshåndtering fra transportøren, mens 6 virksomheder angiver, at de ikke har fået direkte vejledning om sortering af erhvervsaffald.

Virksomhederne er generelt meget trofaste overfor transportørerne og har haft de samme transportører i mange år. Virksomhederne stiller ikke store krav til service og vejledning fra transportørerne. Ligeledes er virksomhederne gennemgående tilfredse med det udstyr, som transportøren stiller til rådighed. Alligevel udtrykker flere virksomheder ønske om mere vejledning vedrørende sortering af erhvervsaffald.

Hvis virksomhederne skulle skifte transportør ville det oftest være på grund af et økonomisk mere fordelagtigt tilbud.

Kædevirksomheder

Tre af de interviewede virksomheder er del af en virksomhedskæde, som fastlægger retningslinierne for affaldssorteringen og eventuelt også håndterer affaldet. Hvis en kædevirksomhed modtager en henvendelse vedrørende affaldsbehandling, vil den typisk blive ekspederet videre til hovedkontoret.

Telefoniske henvendelser til en række virksomheder viste, at denne form for central styring af affaldsmængderne er udbredt indenfor den finansielle sektor, supermarkeder, tøjforhandlere og lignende. Da kæderne ofte er landsdækkende og omfatter mange virksomheder og butikker, må det antages, at der håndteres store affaldsmængder på denne måde. Det generelle indtryk fra interviewene og de telefoniske henvendelser var, at kæderne havde en høj grad af affaldssortering.

Genbrugspladserne

Flere af virksomhederne benytter jævnligt kommunens genbrugsplads til aflevering af f.eks. batterier og lysstofrør. De fraktioner, der afleveres på genbrugspladsen er typisk affaldstyper, som der har været fokus på fra dagrenovationsområdet. Ingen af de interviewede virksomheder afleverede pap, papir eller plast på genbrugspladsen. Mange virksomheder angiver, at de får en god service og vejledning på genbrugspladserne.

6.6 Transportør

Den interviewede person varetager kontakten til private kunder i en større transportørvirksomhed, inden for et område, der dækker 10-20 kommuner. I det følgende betegnes den interviewede person som "konsulenten".

Forholdet til virksomhederne

Konsulenten vurderer, at det stadig kun er 25% af virksomhederne (de store) der har styr på sorteringen af affald. Blandt de virksomheder, der ikke har igangsat sortering til genanvendelse retter transportørens opmærksomhed sig især mod de mindre produktionsvirksomheder med mellem 25 og 30 m3 affald om måneden.

Detailhandelen og kontorer er mindre interessante, fordi mange virksomheder allerede har styr på affaldet eller har for lidt plads til sortering. Kontorvirksomheder er for svære at sælge genbrugsordninger til, fordi de ofte synes, at det er for besværligt at sortere. Desuden vælger en del kontorvirksomheder at definere alt papir som fortroligt for dermed at undgå at sortere.

Konsulenten har erfaring for, at virksomhederne umiddelbart kun vælger en sorteringsordning, hvis det medfører besparelser. I mange tilfælde kan sorteringen gennemføres uden øgede omkostninger, men også uden væsentlige besparelser. I disse tilfælde fravælger over halvdelen stadig at sortere, fordi det er for besværligt.

Ordninger

De virksomheder som har tilstrækkeligt genanvendeligt affald til storcontainere har allerede en ordning. Konsulenten forventer derfor, at nye kunder for indsamling af papir, pap og plast først og fremmest har brug for ordninger baseret på mindre containere og ruteindsamling i komprimatorbil. Samtidig er der ofte længere transportafstand til oparbejdningsanlæg end til forbrændingsanlæg. Begge dele kræver derfor et større kundegrundlag, før ordningen kan sættes i gang.

Den interviewede vurderer, at ca. 80% af alle transportører kan tilbyde genbrugsordninger for papir og pap, men de mindre transportører kan have problemer med at gøre ordningerne økonomisk rentable på grund af lange transportafstande til oparbejdningsanlæg.

Transportørens rolle

Det er transportørens konsulent, der sælger nye genbrugsordninger til virksomhederne både ved aktivt opsøgende arbejde og ved almindelig kundepleje. Chaufførerne må ikke vejlede virksomheder i sortering, da det er vigtigt, at kunderne behandles seriøst og professionelt. Chaufførens opgave er derfor udelukkende at tømme containerne og levere affaldet, hvor kunden ønsker det. Ved fejlsortering af affald til genanvendelse skal chaufføren meddele dette til konsulenten, der tager kontakt til virksomheden.

Ved igangsætning af en ny ordning vejleder konsulenten i valg af containere, men ikke i sortering internt på virksomheden, hvilket dog vurderes sjældent at være et problem. Når en genbrugsordning er opstartet, fungerer den som regel udmærket.

Transportøren og kommuner

Transportørerne har ingen myndighed på området. Konsulenten mener derfor, at transportøren er nødt til at køre affaldet til forbrænding, hvis virksomhederne ikke ønsker at sortere til genanvendelse. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne synliggør sorteringskravene overfor virksomhederne enten ved personlig henvendelse eller ved krav til virksomheder om anmeldelse af affald. Generelle pjecer er ifølge konsulenten ikke tilstrækkeligt, da de ofte ikke når frem til de personer, der har med affald at gøre.

Derudover bør modtageanlæggene ifølge den interviewede synliggøre kravene ved takstdifferentiering til fordel for genanvendelse på forbrændingsanlæg og losseplads samt ved kontrol og afvisning af fejlsorteret affald.

Konsulenten angiver, at kun en enkelt kommune i området reelt tager opgaven alvorligt med en fungerende erhvervsaffaldskonsulentordning samt ved stikprøvekontrol på forbrændingsanlæg. De andre kommuner tager enten slet ingen eller meget få initiativer på området. I en kommune er udgiften for at levere affaldet til losseplads eller til genanvendelse den samme.

6.7 Relationer mellem aktørerne

Kommuner og affaldsselskaber

I forbindelse med de gennemførte interviews med kommuner og affaldsselskaber ses det, at kommunerne gerne modtager bistand fra affaldsselskaberne vedrørende anvisning af erhvervsaffald. De kommuner, der er med i et affaldsselskab oplever et behov for samarbejde om at opbygge ekspertise på området og for at få tilført ressourcer til opgaven.

Alle interviewede fra både kommuner og affaldsselskaber er desuden enige om, at det direkte opsøgende arbejde overfor virksomheder er nødvendigt for at øge genanvendelsen af erhvervsaffald.

Alligevel kan det konstateres, at den eneste kommune, der har afsat ekstraressourcer til opgaven, er den kommune, der ikke er med i et affaldsselskab. Selv for den kommune, hvor affaldsselskabet i øvrigt varetager meget få administrative opgaver fra kommunen, har en af grundene til ikke at afsætte ressourcer til opgaven været, at affaldsselskabet burde gøre det.

Samtidig har kun et af affaldsselskaberne reelt afsat ekstra ressourcer til opgaven, skønt 2 affaldsselskaber har en klar beslutning om, at varetage opgaver vedrørende anvisning af erhvervsaffald. Især i den ene kommune forventes det, at affaldsselskabet via en affaldskonsulent tager de nødvendige initiativer samtidig med, at selskabet i praksis ikke har ressourcer til at løse opgaven.

De fleste interviewede fra kommuner og affaldsselskaber er enige om, at kontrol for genanvendeligt affald på forbrændingsanlæggene vil være et meget effektivt middel til at øge genanvendelsen af erhvervsaffald.

Alligevel har spørgsmålet ikke været diskuteret i de interviewede affaldsselskaber, og heller ikke imellem kommuner og affaldsselskab i de 2 selskaber, der varetager opgaver vedrørende anvisning af erhvervsaffald. Kun i det selskab, der ikke varetager opgaver vedrørende anvisning af erhvervsaffald, har kommunen taget spørgsmålet op - uden resultat.

Kommuner og transportører

Interviewene viser, at nogle kommuner og affaldsselskaber satser på, at transportørerne kan varetage formidlingen af kommunens sorteringskrav til en stor del af virksomhederne. Der er holdt møder med transportørerne og udsendt informationsmateriale, som transportørerne kan give til sine kunder. I alle tilfælde har transportørerne vist sig positive og samarbejdsvillige.

Omvendt mener den interviewede transportør, at transportørerne er afhængige af, at kommunerne enten selv tager direkte kontakt til virksomheden eller som minimum forlanger, at virksomhederne skal anmelde deres affald til kommunen.

Det bekræftes af, at de interviewede fra både affaldsselskaber og kommuner er enige om, at mange transportører, på trods af møder og information, ikke vejleder virksomhederne tilstrækkeligt i sortering til genanvendelse.

De fleste kommuner og affaldsselskaber kender dog tilfælde, hvor transportører har vejledt virksomheder i sortering til genanvendelse, hvilket bekræftes af, at nogle af de interviewede virksomheder har modtaget oplysninger fra deres affaldstransportører.

Endelig mener de interviewede, at der findes en gruppe transportører, der ikke kan tilbyde ordninger for bl.a. papir og pap, og fra transportøren oplyses det, at det kan være svært at sikre en tilstrækkelig økonomi i en indsamlingsordning, hvis der ikke er et tilstrækkeligt stort kundegrundlag. Det betyder nødvendigvis, at en gruppe transportører ikke har en forretningsmæssig interesse i at vejlede virksomhederne i sortering til genanvendelse.

Virksomheder og kommuner

Udfra de gennemførte interviews fremgår det, at virksomhederne ønsker mere information og samarbejde med kommunerne. I de fleste tilfælde ved virksomhederne simpelthen ikke, at de skal sortere erhvervsaffald, og selv de virksomheder, der har indført affaldssortering ønsker mere information fra kommunerne.

Dette stemmer overens med kommunernes egen vurdering af, at virksomhederne ikke har tilstrækkelig viden om affaldssortering, og at kommunernes udsendte materiale ikke har den ønskede effekt. Selvom flere kommuner har udsendt materiale om affaldssortering, er reglerne altså ikke synlige nok.

Ingen virksomheder har fået direkte krav om affaldssortering fra kommunen. Alle virksomheder angiver dog, at de selvfølgelig ville sortere, hvis de blev præsenteret for et sådant krav. Dette står i kontrast til kommunernes opfattelse af, at krav ikke har nogen betydning for virksomhedernes sortering. Til gengæld er kommuner og virksomheder enige om, at det økonomiske grundlag er den vigtigste faktor for en effektiv sortering.

Kommunernes opfattelse af, at virksomhederne ikke afleverer papir, pap og plast på genbrugspladserne understøttes af virksomhedsinterviewene. Til gengæld viser interviewene, at halvdelen af virksomhederne jævnligt benytter genbrugspladserne til andre affaldsfraktioner og samtidig mener, at genbrugspladserne er velfungerende og yder en god vejledning.

Virksomheder og transportører

Virksomhederne vurderer generelt, at transportørerne ikke vejleder tilstrækkeligt i sortering og valg af containere. I 6 tilfælde angiver virksomhederne, at de ikke har modtaget vejledning om andre eller nye muligheder for sortering af erhvervsaffald fra transportøren. Omvendt angiver flere virksomheder, at de har en del af deres viden om affaldshåndtering fra transportøren.

Dette modsvarer transportørens angivelse af, at den enkelte chauffør ikke skal vejlede virksomhederne, da denne opgave varetages af transportørens konsulent. Virksomhederne kan således ikke forvente råd og vejledning ved den daglige affaldshåndtering, men kun hvis konsulenten aflægger besøg.

Det fremgår af interviewene, at ikke alle virksomheder kender kommunens krav til affaldssortering. Dette bekræftes af transportørens angivelse af, at det er svært at vejlede virksomhederne, når de ikke er orienteret om kommunens krav, og dermed ikke er motiverede af krav til at indføre en sortering. Transportøren ønsker at kommunerne fremmer opmærksomheden for erhvervsaffald ved at virksomhederne f.eks. skal anmelde affaldsmængderne. Ingen af de interviewede virksomheder har anmeldt erhvervsaffald.

Tilsvarende mener transportøren, at en række virksomheder ikke ønsker at indføre affaldssortering, fordi virksomhederne mener, at det bliver mere besværligt. Denne påstand kan tildels bekræftes af virksomhedsinterviewene, hvor 3 virksomheder forudser, at affaldssortering vil være mere besværlig.

Transportøren angiver endvidere, at affaldsmængderne og dermed også økonomien er afgørende for, om virksomhederne ønsker at igangsætte en affaldssortering. Dette svarer godt til virksomhedernes holdning om, at økonomien er den vigtigste faktor ved affaldssorteringen.

Transportøren angiver, at affaldsmængden er afgørende for om transportøren vurderer, at der er økonomi i at sortere erhvervsaffaldet. Samtidig mener transportøren, at der fortsat er et stort potentiale i produktionsvirksomhederne, men at handels- og kontorvirksomheder ikke er så interessante på grund af små mængder og pladsproblemer.

Dette kan delvist bekræftes af, at de små og mellemstore virksomheder der er interviewet generelt ikke har modtaget forslag om nye sorteringsordninger fra transportøren. En medvirkende årsag til at transportørerne ikke foreslår nye sorteringsordninger kan også være, at nogle af virksomhederne benytter små eller mellemstore vognmænd, der måske slet ikke kan tilbyde sorteringsordninger.