[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald

5 Aktøranalyse

5.1 Virksomheder
5.2 Staten
5.3 Kommuner
5.4 Affaldsselskaber
5.5 Transportører
5.6 Oparbejdningsvirksomheder
5.7 Forbrugere

For at kunne vurdere årsagerne til at der ikke genanvendes tilstrækkeligt erhvervsaffald er det væsentligt at fastlægge, hvilke aktører der har indflydelse på omfanget af genanvendelse. Dette afsnit beskriver hvilke hovedfunktioner de væsentligste aktører varetager i forbindelse med genanvendelse af erhvervsaffald samt aktørernes indbyrdes relationer.

Forholdet mellem aktørerne vises i figur 5.1, hvor pilene i hovedtræk viser, hvordan aktørerne påvirker hinanden. I nogle tilfælde drejer det sig om tovejsrelationer (f.eks. kundeforhold), mens det i andre tilfælde drejer sig om envejsrelationer (f.eks. regulativkrav fra kommuner til virksomheder). De kraftige pile angiver hvilke aktør-relationer, der er prioriteret højest i dette projekt.

Som beskrevet i kapitel 4 fokuseres der i dette projekt primært på de mindre virksomheder samt virksomheder inden for handel, kontor og institutioner, fordi det vurderes at potentialet for øget genanvendelse af papir, pap og plast er størst i disse virksomheder.

Figur 5.1
Aktørerne og deres indbyrdes relationer i forhold til genanvendelse af erhvervsaffald. De kraftige pile angiver hvilke relationer, der er vægtet højest i projektet.

 (10 Kb)

I det følgende gennemgås de enkelte aktørgrupper.

5.1 Virksomheder

De centrale aktører er affaldsproducenterne, dvs. virksomhederne. Alle virksomheder er i princippet relevante, idet alle virksomheder producerer affald.

Der er meget stor forskel på virksomheder og på deres affaldsproduktion. På større virksomheder er der ofte ansat personale til at varetage funktioner omkring affaldsbortskaffelse. På mindre virksomheder kan affaldsbortskaffelsen være en mindre opgave blandt mange andre opgaver eller en opgave, der er pålagt viceværten, rengøringsfirmaet eller lignende.

Med hensyn til papir, pap og plast produceres en stor del af dette hos de mindre virksomheder samt hos virksomheder inden for handel, kontor og institutioner. Disse virksomheder er ofte kendetegnet ved, at have begrænsede personaleressourcer til opgaver som affaldsbortskaffelse og begrænset plads til affaldssortering.

Mange virksomheder er tilknyttet en kommunal dagrenovationsordning. Mindre virksomheder, der kun har affald svarende til en sæk eller beholder om ugen, bortskaffer derfor ofte alt affald via dagrenovationen. Samme type virksomheder benytter ofte de kommunale genbrugspladser til det genanvendelige affald.

5.2 Staten

Staten præger primært området via lovkrav rettet mod kommunerne. Regeringens målsætning skal udmøntes i kommunale affaldsplaner, mens de konkrete ordninger skal vedtages i kommunale regulativer. Staten fører ikke tilsyn med, om kommunerne overholder lovkravene. Denne opgave er overladt til tilsynsrådet. Staten holder sig dog ajour med status for kommunernes tilsynsarbejde i form af en årlig tilsynsberetning, som kommunerne fremsender til Miljøstyrelsen.

Herudover beslutter staten størrelse og omfang af affaldsafgiften på affald til forbrænding og deponering samt eventuelle tilskud til udvikling af genanvendelsesteknologier og lignende.

Staten (i form af Miljø- og Energiministeren) har mulighed for at indgå aftaler med forskellige brancheforeninger med det formål, at øge genanvendelsen. Initiativet for transportemballager er eksempelvis baseret på en sådan aftale. Staten har sjældent direkte kontakt til virksomhederne.

5.3 Kommuner

Overfor virksomhederne står kommunerne, der er pålagt at anvise bortskaffelsesmuligheder og stille sorteringskrav til samtlige virksomheder. Kommunerne er desuden pålagt at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder de kommunale krav.

Som for virksomhederne er der også stor forskel på kommunerne. De store kommuner har ofte affaldskonsulenter eller særlige afdelinger til at varetage affaldsområdet, mens affald i en række mindre kommuner er én blandt mange opgaver hos en enkelt medarbejder.

Udover tilsyn med affaldsbortskaffelse er kommunerne forpligtet til at føre tilsyn med miljøforholdene på en række større virksomheder eller særlige virksomhedstyper i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Kommunerne varetager ofte indsamlingsordninger for husholdningsaffald samt farligt affald og madaffald fra storkøkkener enten ved kommunale eller udliciterede ordninger.

Det dagrenovationslignende affald fra erhverv indsamles oftest gennem kommunale ordninger, og i mange kommuner er virksomhederne pålagt tilslutning til dagrenovationsindsamlingen.

De fleste kommuner har vedtaget anvisningsordninger for pap, papir og plast, mens enkelte kommuner har etableret indsamlingsordninger for papir og pap med benyttelsespligt for virksomhederne.

5.4 Affaldsselskaber

Kommunerne er som regel medejere af de affaldsselskaber, der står for drift af forbrændings- og deponeringsanlæg. Herudover varetager nogle affaldsselskaber andre driftsopgaver for interessentkommunerne såsom drift af genbrugspladser, modtagestationer for farligt affald og indsamlingsordninger.

Affaldsselskaberne er oftest dannet ved etablering af et forbrændingsanlæg eller et deponeringsanlæg, og deres hovedopgave har derfor traditionelt været at varetage drift af anlæg til bortskaffelse af affald. Selskaberne skal "hvile i sig selv", hvorfor en af succesparametrene er en stabil og sammenhængende driftsøkonomi.

I nogle tilfælde varetager affaldsselskabet selv driften af deponeringsanlægget, mens selskabet har indgået aftale med et forbrændingsanlæg, der er ejet af andre parter (varmeværker, elselskaber eller andre affaldsselskaber).

Der er stor forskel på, hvor mange andre opgaver affaldsselskaberne varetager for kommunerne. I nogle tilfælde er næsten alle affaldsopgaver overladt til affaldsselskabet inklusiv udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer. I andre tilfælde varetager selskabet stort set kun driftsopgaver. Hvis affaldsplaner og regulativer er overladt til affaldsselskabet, er det dog stadig kommunalbestyrelserne, der er ansvarlige og skal vedtage planer og regulativer.

Affaldsselskabernes forbrændings- og deponeringsanlæg har desuden et delvist kundeforhold med transportørerne. Før 1990 kunne transportørerne frit vælge forbrændings- og deponeringsanlæg, hvilket gav priskonkurrence på området. Siden 1990 har transportørerne pligt til at benytte de anlæg, som kommunerne anviser til, hvilket dog endnu ikke er slået helt igennem. Udfra affaldsanmeldelserne i Aalborg Kommune ses, at en mindre mængde affald stadig køres til andre anlæg. (Aalborg Kommune 1998, Affaldsanmeldelser fra Aalborg Kommune 1994-1997)

5.5 Transportører

Transportørerne spiller den mest direkte rolle overfor virksomhederne, idet de udlejer eller sælger containere til virksomhederne, tømmer dem og leverer affaldet til modtageanlæggene.

Transportører er et bredt begreb, der spænder over mindre virksomheder, der kun beskæftiger sig med transport af affald som en af mange transportopgaver til større renovations- eller miljøservicevirksomheder, der også varetager rådgivning af virksomhederne og afsætning til genanvendelse.

Nogle af disse virksomheder er specialiserede i en særlig affaldstype, mens andre virksomheder varetager transport af alle affaldstyper.

Udviklingen går mod virksomheder, der varetager både rådgivning og afsætning til genanvendelse, mens de mindre virksomheder, der blot varetager affaldstransport uden at forholde sig til, hvor affaldet skal leveres får mindre betydning. Det betyder, at et stigende antal virksomheder har kontakt med en transportør, der aktivt rådgiver til fordel for genanvendelse. Men der er stadig mange virksomheder, hvis eneste kontakt med affaldstransportøren er den rutinemæssige afhentning af affald.

Uanset virksomhedstype skal alle affaldstransportører ifølge lovgivningen registreres hos kommunerne. Kommunerne kan desuden kræve, at transportørerne skal oplyse de indsamlede affaldsmængder for hver enkelt virksomhed. Endelig kan kommunerne ved indsamlingsordninger indgå aftaler, der fastlægger mere detaljerede krav til transportørerne.

I Aalborg Kommune er der i 1998 registreret ca. 170 affaldstransportører. De 6 største (med over 100 kunder) kører affald for ca. 60% af samtlige virksomheder i kommunen, mens ca. 15% af virksomhederne benytter transportører med mindre end 25 kunder i kommunen. (Aalborg Kommune, 1998)

5.6 Oparbejdningsvirksomheder

Oparbejdningsvirksomheder er oftest private virksomheder, der (f.eks. via transportører) køber genanvendeligt affald af virksomhederne og sælger det i forarbejdet form til de egentlige produktionsvirksomheder. Nogle oparbejdningsvirksomheder varetager desuden selv indsamling af det genanvendelige affald.

Genanvendelsesbranchen er ikke omfattet af direkte myndighedskrav til hvor meget affald og hvilke affaldstyper, der skal genanvendes. Omvendt giver myndighederne ikke nogen sikkerhed for mængder, priser eller afsætningsmuligheder.

Nogle kommuner stiller dog krav til kvaliteten af genanvendelsen hos oparbejdningsvirksomhederne i forbindelse med anvisning til genanvendelse og indgår i den forbindelse aftaler med oparbejdningsanlæg herom.

I dette projekt er det valgt at lægge mindre vægt på oparbejdningsvirksomhederne, der oftest ikke direkte har kontakt til virksomhederne vedrørende affald til genanvendelse.

5.7 Forbrugere

Forbrugere kan have indflydelse på de priser, som oparbejdningsvirksomhederne kan få for deres produkter gennem de priser, som forbrugerne er villige til at betale for returprodukterne. Produktionsvirksomhederne har indflydelse på hvilken kvalitet, der kræves af oparbejdningsvirksomhedernes produkter, og disse kvalitetskrav har igen indflydelse på sorteringskravene til virksomhederne. For især pap og papir er priser og kvalitetskrav dog ofte bestemt af verdensmarkedet.

Forbrugerne som aktørgruppe er nedprioriteret i projektet, da forbrugerne i forhold til de øvrige aktører kun indirekte har indflydelse på virksomhedernes affaldshåndtering.