| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Mobility Management konference 1. IntroduktionNotatet beskriver indtryk fra ECOMM 98 konferencen i Nottingham, hvor temaet var "Mobility Management, Changing Travel Behaviour through Innovation and Local Partnerships". Konferencen havde ca. 200 deltagere fra en række europæiske lande samt fra USA og Canada. ECOMM står for "European Conference on Mobility Management" og var den anden konference i serien. Den første blev afholdt i Amsterdam i 1997, og den tredje skal afholdes i Münster i april 1999. Mobility Management handler kort sagt om at påvirke og begrænse efterspørgslen efter transport gennem lokalt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og andre organisationer. Målet er især at begrænse biltrafikken og fremme andre og mere miljøvenlige transportformer gennem overvejende bløde virkemidler og frivillige ordninger. Nogen præcis definition af Mobility Management findes endnu ikke, men det inkluderer blandt andet såkaldte pendlerplaner eller transportplaner for virksomheder, jf. nedenfor. Der er i de seneste år igangsat en lang række initiativer forskellige steder i Europa under overskriften Mobility Management. To EU projekter, MOMENTUM og MOSAIC, har virket som ramme og baggrund for en del lokale og regionale initiativer om Mobility Management samt for afholdelse af ECOMM konferencerne. De primære aktører befinder sig dog på det lokale og regionale niveau, og der foregår mange flere beslægtede aktiviteter uden for rammerne af disse EU projekter, herunder også enkelte i Danmark (se næste afsnit). I USA har der gennem en længere årrække og i noget større stil været arbejdet med den samme type initiativer under betegnelser som "Travel Demand Management", "Ridesharing", "Trip Reduction Plans" mv. Ved ECOMM 98 blev der fremlagt en lang række eksempler på Mobility Management i praksis. Målet med konferencen var dels at udbrede kendskabet til Mobility Management og dels at drøfte erfaringer og resultater fra de konkrete initiativer, der foregår inden for området. Der arbejdes også på at etablere en mere permanent platform for indsamling og formidling af information om Mobility Management i Europa, den såkaldte EPOMM (se bilag 2). Som nævnt findes der indtil videre ikke nogen entydig definition af Mobility Management. Professor Peter Jones fra Manchester University påpegede ved konferencen, at der er tale om et ret så nyt koncept, som er under hastig udbredelse, både geografisk og hvad angår de emner som bliver inddraget. Derfor er det pt. ikke aktuelt at tilstræbe en alt for rigid definition og afgrænsning. Peter Jones fremhæver dog især fire centrale karakteristika ved Mobility Management ud fra det overordnede mål om at påvirke den enkeltes transportadfærd i mere bæredygtig retning:
Ifølge Jones er det rimeligt at se Mobility Management som et supplement til den fremherskende trafikpolitik og -planlægning, der ofte har fokus på "hårde" midler såsom investeringer i trafikanlæg, lovgivning, tekniske normer, mv. Der eksisterer ikke en dansk term, som umiddelbart svarer til Mobility Management. Man kunne måske oversætte det til "Mobilitetsledelse" (som i "miljøledelse") eller til "Lokale transporttiltag". Også i en dansk sammenhæng kan man opfatte Mobility Management som et muligt supplement til den mere traditionelle trafikplanlægning. Mobility Management kan fx. også ses i sammenhæng med den fysiske planlægning og med virksomheders miljøstyring. Centralt i eksisterende Mobility Management initiativer indgår som nævnt de såkaldte transportplaner for virksomheder eller pendlerplaner, på engelsk kaldet "Green Computer Plans", "Mobility Plans", mm. Disse planer omfatter især tiltag til at påvirke de ansattes bolig-arbejdsstedstransport til de enkelte virksomheder. Fokus er, hvad den pågældende virksomhed kan gøre i samarbejde med medarbejdere, kollektive trafikselskaber, lokale myndigheder mm. Typiske tiltag i disse planer omfatter:
Mangfoldigheden af konkrete tiltag i planerne er dog stor. Der findes også eksempler på, at andet end bolig-arbejdsstedstrafikken inddrages (fx. tjenesterejser, firmabiler, godstransport m.v.). Ved ECOMM 98 blev der præsenteret eksempler på transportplaner for virksomheder, og der blev især givet en række præsentationer af, hvordan lokale og nationale myndigheder søger at fremme udarbejdelsen og implementeringen af sådanne planer. Sigtet med at indføre transportplaner kan dels være specifikke problemer for virksomhederne (mangel på p-pladser, trængsel i myldretiden el. lign) og dels mere generelle mål hos myndighederne (miljømål, trafikbegrænsning, fremme af lokal trafikpolitik, etc.). Transportplaner for virksomheder kan resultere i mærkbare ændringer i transporten til og fra de enkelte virksomheder. I heldigste fald kan både virksomhederne, de ansatte og miljøet vinde ved det - såkaldte win-win-win løsninger. Dette gør denne type tiltag meget attraktive. Det har da også på (overraskende) kort tid vist sig muligt at skabe bred opbakning til at satse på transportplaner mange steder i Europa, herunder ikke mindst i Holland og UK. Der er vel at mærke tale om opbakning, som ofte omfatter både erhvervsliv, medarbejdere, politikere og presse. Samtidig blev der dog på ECOMM 98 også fremlagt interessante eksempler på mindre heldige forsøg, og der blev selvfølgelig stillet spørgsmålstegn ved, om de forventede win-win-win strategier nu også kan realiseres i praksis. Et af de store emner i debatten om Mobility Management er således, om det rent faktisk er muligt ad den vej at opnå (og registrere) mere markante omlægninger i transportmønstrene og dermed miljømæssige forbedringer. Det gælder både på den enkelte virksomheds niveau og på mere overordnet "systemniveau". Mobility Management retter sig umiddelbart mod at påvirke lokalt, og derfor kan overordnede systemændringer være svære at spore eller være længe om at slå igennem. De fleste initiativer og projekter er af så ny dato, at resultaterne endnu ikke er vurderet, det være sig på lavere eller højere niveauer. Dette kan man se som en væsentlig begrænsning ved ECOMM 98 konferencen - ret få konkrete resultater at vise frem. Det blev også klart ved ECOMM 98, at der ligger store udfordringer i at skulle dokumentere konkret målelige resultater. Hvis man forestiller sig, at idéen skal udbygges så kraftigt, at det bliver muligt at dokumentere mærkbare og varige resultater på systemniveau, vil indsatsen hurtigt kunne blive meget tids- og mandskabskrævende. Man kan derfor heller ikke ud fra den viden som foreligger i dag afgøre, om Mobility Management vil udgøre et slagkraftigt og omkostningseffektivt instrument til at realisere overordnede miljømæssige mål. Alt i alt må man dog sige, at der med Mobility Management er tale om en meget interessant ny udvikling inden for transport- og miljøpolitikken, som fortjener interesse og opmærksomhed også i en dansk sammenhæng. Hvilken rolle Mobility Management og transportplaner for virksomheder vil spille på længere sigt er endnu ikke til at afgøre. Denne rapport omtaler primært de i vore øjne mest interessante eksempler på forsøg og erfaringer med fremme af Mobility Management, som blev præsenteret ved ECOMM 98. I kapitel 2 nævnes en række beslægtede aktiviteter i Danmark. I kapitel 3 omtales meget kort forskellige nationale initiativer til at fremme Mobility Management. I kapitel 4 gennemgås tre konkrete engelske eksempler på virksomhedsniveau:
I kapitel 5 gennemgås konkrete lokale og regionale programmer
I kapitel 6 ses specielt på informations- og markedsføringsaspektet af Mobility Management. I kapitel 7 omtales måling af resultater og evaluering. Kapitel 8 er en kort sammenfatning. Bilag 1 opregner en række begreber, organisationer, forkortelser mm inden for området. Bilag 2 er en kort omtale af et særligt europæisk initiativ, den såkaldte "European Platform of Mobility Management (EPOMM)". Bilag 3 er kopi af konferencerapportens indholdsfortegnelse. |