Mobility Management konference

2. Findes danske eksempler?

De seneste år er der både fra lokal og statslig side sat initiativer i gang, som udspringer af de samme tanker om Mobility Management, der omtales i kapitel 1.

Med den korte beskrivelse af begrebet fra foregående kapitel drejer det sig om aktiviteter, der forsøger at begrænse og påvirke efterspørgslen efter transport ved lokalt samarbejde mellem mange aktører.

I USA omtaler man sådanne initiativer som "Travel Demand Management", hvilket ganske godt udtrykker, at man forsøger at påvirke efterspørgslen. Det modsatte vil være at påvirke udbuddet i form af ny infrastruktur, flere busser, optimering af signalanlæg mv. Traditionelt har trafikplanlægningen fokuseret mere på udbuddet end på efterspørgslen.

Formålet med dette kapitel er at nævne eksempler på danske initiativer, der kan falde ind under den ovenfor nævnte løse beskrivelse og dermed give et indtryk af, hvordan disse tanker reelt kan passe ind i den danske virkelighed.

Rammerne for at arbejde med Mobility Management lignende initiativer i Danmark er ikke nødvendigvis de samme som i andre lande. Det er ikke intentionen her at fortælle om rammerne i andre lande, men i Danmark kan initiativerne for eksempel ske

• som led i den kommunale planlægning (kommuneplaner, trafik- og miljøhandlingsplaner, Agenda 21 arbejde, miljøsamarbejde med virksomheder mv.)
• ved projekter initieret af kollektive trafikselskaber eller
• som led i at udarbejde grønne regnskaber.

De seneste år har puljemidler fra Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet fremmet en bred vifte af lokale projekter, der svarer til de præsenterede initiativer på ECOMM 98.

Følgende eksempler illustrerer mangfoldigheden uden at være dækkende på nogen måde:

• Pendlerplaner (i England kaldet Green Commuter Plans, i Holland kaldet Vervoermanagement plan). Hillerød Kommune gennemfører et pilotprojekt med en arbejdsplads sammen med lokale trafikselskaber og Hillerød Erhvervsråd. Desuden har kommunen oprettet et pendlerkontor, der skal fremme ideen på andre arbejdspladser i kommunen. Københavns og Århus Kommuner har igangsat lignende arbejde for deres egne ansatte, og Horsens Kommune har sat et lignende projekt i gang som i Hillerød. Formålet er at se nøje på de ansattes transportbehov og forsøge at løse disse behov med mindre brug af alenekørsel i bil. Projekterne i både Hillerød og Horsens kommuner er støttet økonomisk af Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt. Desuden er Danmarks Miljøundersøgelser i gang med et tilsvarende pilotprojekt for Miljø- og Energiministeriets institutioner.
• Samkørselsprojekt gennemført i 7 kommuner i Ringkøbing Amt.
• ABC-projektet i Aalborg Kommune, hvor man via kampagner, tilskud, fysiske anlæg mv. forsøgte at påvirke ansatte i virksomheder langs en bestemt rute i byen til i højere grad at benytte cyklen.
• CykelBus'ter-projektet i Århus Kommune, hvor man fandt 175 bilister og med information, gaver, forskellige trafiktilbud og i samarbejde med kollektivt trafikselskab, cykelbutikker samt andre lokale organisationer forsøgte at få dem til at flytte transportvaner væk fra personbilen.
• Carsharing-ideen, som i Danmark startede i Odense og nu har bredt sig til København og Århus, er også forsøgt etableret i nogle landkommuner i Nordjylland. Formålet er at lade efterspørgslen styre ens brug af personbilen ved at dele biler med andre og derved undgå unødige ture, "fordi man jo alligevel har bilen stående".

Forskellige forsøg med fleksibel kollektiv trafikbetjening. For eksempel bybustaxi i Holstebro, hvor man har erstattet den liniebundne bybustrafik i weekender og om aftenen med et mere efterspørgselsstyret udbud. Her arbejder man sammen med et lokalt taxifirma, der tager imod bestillinger på kørsel og kun kører efter behov.