[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

 

Mobility Management konference

3. Initiativer på nationalt og internationalt niveau

3.1 USA
3.2 Holland
3.3 England
3.4 Italien
3.5 EU

I det følgende gives en meget kort oversigt over Mobility Management i en række lande. Oversigten bygger på præsentationer ved ECOMM 98 samt forfatternes eksisterende viden.

3.1 USA

Ideen med transportplaner for virksomheder stammer fra USA.

De tiltag, som indgår i transportplaner, kategoriseres i USA under betegnelsen Travel Demand Management eller TDM tiltag og kan desuden indgå i andre sammenhænge end virksomhedsplaner.

Oprindelig opstod ideen i forbindelse med udvidelser af kontorbyggeri i de stærkt trafikerede storbyområder i USA. Byggetilladelser i sådanne områder blev i nogle tilfælde gjort betinget af, at virksomheden tog initiativ til at begrænse behovet for vejareal og parkering, fx. gennem organiseret samkørsel. Senere blev ideen taget op i forbindelse med oliekriserne i 70erne, hvor der var behov for rationering af benzinforbruget.

Mest udbredt er virksomhedsplanerne blevet i forbindelse med luftkvalitetsplanlægningen i USA. Først i Los Angeles og siden i andre storbyer er større virksomheder blevet pålagt at udarbejde transportplaner, som reducerer omfanget af solokørsel i bil til fordel for andre transportformer.

I de såkaldte Clean Air Act Amendments fra 1990 blev udarbejdelse af virksomhedsplaner gjort obligatorisk i de 12 mest forurenede storbyområder i USA. Kravene omfattede virksomheder med mere end 100 ansatte. Der blev fastlagt specifikke mål, som virksomhederne skulle planlægge efter. Målene gjaldt den gennemsnitlige belægning i de biler, der blev benyttet til de ansattes pendling i myldretiden mellem kl. 6 og 10. Desuden blev der fastlagt procedurer for udformning af spørgeskemaer til de ansatte, indrapportering til myndighederne mv.

I dag er alle krav om at udarbejde transportplaner afskaffet ved lov. Dette skyldes blandt andet kritik mod ordningerne for ikke at være omkostningseffektive i forhold til at opnå luftkvalitetsmål. Et andet kritikpunkt har været bureaukratiet i forbindelse med planerne. Begge dele er stadig omdiskuterede spørgsmål.

Nogle steder er initiativet fortsat på frivillig basis. Visse virksomheder fastholder en række TDM-tiltag som led i deres personalepolitik, styring af arealanvendelse og lignende. I Los Angeles er virksomhedsplanerne opretholdt som tiltag i en periode, efter at de er afskaffet formelt, nu ikke længere som et krav, men som en mulighed for virksomhederne i forbindelse med opfyldelse af deres miljøkrav. Foreløbige undersøgelser tyder på, at den frivillige ordning har været mindre effektiv til at påvirke transportadfærden end de obligatoriske ordninger var.

3.2 Holland

Det hollandske trafikministerium omtalte i den nationale trafikplan fra 1990 transportplaner for virksomheder som et af mange initiativer. Det førte til, at ministeriet i 1991 igangsatte 7 demonstrationsprojekter. Initiativerne gennemførtes for at mindske trængsels- og miljøproblemer.

I dag er det nationale mål for år 2000, at 42 procent af alle virksomheder med over 50 ansatte skal have implementeret en transportplan, heraf 80 procent af alle virksomheder med over 500 ansatte. I den vestlige del af Holland, Randstad regionen, har 4,5 procent af de ønskede virksomheder ved udgangen af 1997 implementeret en transportplan, og yderligere 8 procent er begyndt arbejdet.

Der er ingen lov, der giver påbud om at udarbejde en transportplan. Derimod yder trafikministeriet økonomisk bistand til regionale enheder, der via opsøgende arbejde, information og direkte konsulentbistand hjælper virksomhederne. Staten støtter med ca.14 mio. gylden om året.

Fra statens side lægges stor vægt på information, erfaringsudveksling og koordinering. Det meste af dette arbejde udføres af de regionale enheder, der formelt er placeret i den hollandske pendant til de danske amter. Trafikministeriet står for den nationale koordinering af initiativerne og arrangerer blandt andet årlige møder for alle koordinatorer af transportplaner. I 1997 deltog 400-500 personer. Desuden evalueres initiativerne ved en landsdækkende database, der via de regionale enheder indsamler informationer om hver enkelt virksomhed, der er i kontakt med de regionale enheder (se beskrivelse i kapitel 7.3).

3.3 England

I England har der indtil nu ikke været et samlet nationalt initiativ til at fremme Mobility Management eller virksomhedsplaner. Derimod er der en lang række lokale og regionale initiativer i gang inden for Mobility Management. Disse initiativer er især vokset op nedefra eller ved spredning af ideer på tværs mellem regioner/byer.

Det britiske Ministerium for miljø, transport og regionerne har dog netop støttet udgivelsen af en vejledning om transportplaner for virksomheder "Changing journeys to work. An Employers guide to green commuter plans". Vejledningen er udarbejdet af Transport 2000, som er en interesseorganisation inden for miljø og transport. Denne vejledning indgår som inspiration og grundlagsmateriale i en række af de lokale og regionale initiativer.

Den britiske regering har i år fremlagt en hvidbog (redegørelse) om transportpolitikken, det såkaldte "Integrated Transport Policy White Paper". Hvidbogen har været imødeset med betydelig interesse fra mange sider, da det er den første af slagsen i 20 år, og da den forholder sig til en række spørgsmål af betydning for Mobility Management.

Blandt de aktuelle temaer er mulighed for ændringer i reglerne om transportfradrag til støtte for alternativer til bilkørsel samt mulighed for beskatning af arbejdsgiverbetalt parkering.

3.4 Italien

I Italien er der stigende opmærksomhed både omkring trafikkens belastning af luftmiljøet i byerne og dens bidrag til klimaeffekterne. Den italienske regering har i marts 1998 fremlagt et såkaldt dekret (bekendtgørelse) om bæredygtig mobilitet, som retter sig mod såvel efterspørgselssiden som udbudssiden (dvs. teknologisiden) af transporten.

Som led i dekretets initiativer på efterspørgselssiden er det vedtaget, at alle virksomheder med mere end 300 ansatte skal udpege en "mobility manager" med henblik på at optimere bolig-arbejdsstedstrafikken for de ansatte og derigennem begrænse biltrafikken.

Der skal gennemføres undersøgelser af de ansattes rejsevaner og foreslås initiativer til at begrænse biltrafikken, og der skal udarbejdes en plan, som udmøntes i samarbejde med de lokale myndigheder. Disse skal koordinere virksomhedernes aktiviteter i området.

Til dette formål har regeringen afsat 3,5 mio. ECU over de første to år.

Det italienske energiforskningsinstitut ENEA skal understøtte med rådgivning, uddannelse, koordination, internationale kontakter mv.

Regeringen vil også støtte initiativer med carsharing i 7-8 italienske byer, ligesom man vil undersøge mulighederne for "kollektiv taxaer".

3.5 EU

Kommissionen opfatter Mobility Management som et lokalt bidrag til det overordnede mål om sustainable mobility. EU har derfor primært været involveret i Mobility Management gennem støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. Dette gælder primært projekterne MOMENTUM og MOSAIC, som støttes af det 4. rammeprogram for forskning, samt støtte til Car Free Cities-initiativet.

Generaldirektør Wim Blonk i DG VII under transportkommisær Niel Kinnock nævnte på konferencen, at Kommissionen for tiden forbereder en hvidbog som opfølgning på grønbogen om Citizens Network fra 1995. Det forventes, at hvidbogen vil pege på en række initiativer inden for Mobility Management.

Der vil blandt andet blive oprettet en database med oversigt over forskellige initiativer, samt evt. en håndbog om samme emne. Desuden forlød det, at Kommissionen vil gennemføre et studie i, hvordan fradrags- og subsidie-ordninger fungerer i de enkelte lande mht. begrænsning af bilkørselen.

I det 5. rammeprogram for forskning, der ventes at skulle starte op fra udgangen af 1998, vil Mobility Management være et af temaerne. Det vil indgå i det Key Programme Topic, som hedder Sustainable Mobility and Intermodality.

Kommissionen støtter desuden tanken om en europæisk platform for udveksling af information om Mobility Management (EPOMM) (se bilag 2) samt afholdelsen af en ny ECOMM konference i 1999, hvor man blandt andet vil kunne give endelig afrapportering på de igangværende projekter.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]