Mobility Management konferenc 4. Konkrete eksempler på transportplaner4.1 Boots Company, Nottingham, England 4.1 Boots Company, Nottingham, England På konferencens sidste dag var der mulighed for et virksomhedsbesøg i Boots Company, som i samarbejde med Nottingham City Council har udarbejdet en transportplan for virksomheden. Kontaktpersonen for besøget på virksomheden var Gordon Davies, der er ansvarlig for Boots Commuter Plan. Boots Company indeholder en række forskellige virksomheder placeret over hele verden. Blandt andet produceres medicin samt helse- og skønhedsprodukter, men virksomheden er mest kendt i offentligheden i kraft af de ca. 1.200 butikker i England, som sælger helse- og skønhedsprodukter, der distribueres fra Nottingham. I Nottingham ligger hovedsædet sammen med en række produktions- og distributionsfaciliteter i et industriområde på et 3.000 acres stort areal. Her arbejder ca. 6.500 ansatte. Desuden har firmaet kontorarealer med ca. 1.500 ansatte i centrum af Nottingham. Firmaet oplevede i begyndelsen af 90'erne voksende kødannelser af ansatte på vej til og fra arbejde, og det var en af årsagerne til, at de i slutningen af 1995 gennemførte en transportvaneundersøgelse. Hele 86 procent af de ansatte svarede. Et af svarene viste, at ca. 750 af de ansatte var indstillet på at indgå i samkørselsordninger. Sammen med Nottingham City Council gennemførtes analyser af muligt indhold i en transportplan, som blev vedtaget i august 1996. Planen indeholdt følgende mål og indsatser:
Fordelingen på transportmidler til og fra arbejde viser, at i dag kommer 63 procent af de ansatte alene i bil mod 70 procent i 1995. Målet er at reducere andelen til under 50 procent. 8 procent kommer som samkørere, hvilket er den væsentligste ændring, 6 procent kommer på cykel, 20 procent med bus og 3 procent til fods. Firmaet vil fortsætte indsatsen og forventer fremover også at tage fat på distributionskørslen til dens butikker, øvrig varetransport og erhvervsrejser. Arbejdet med transportplanen udføres på deltid af 3 ansatte i firmaets ejendomsforvaltning. 4.2 Southampton University Hospital, England Dette eksempel blev præsenteret af en trafikingeniør fra Southampton City Council sammen med hospitalets ansvarlige person for deres transportplan. Det er valgt her at referere præsentationen med dens egen lidt usædvanlige, men illustrative fremstillingsform passende til hospitalsmiljøet. Scenen Hospitalet har ca. 1.000 sengepladser, fødeafdelinger og uddannelsesfunktioner. Det ligger i udkanten af Southampton by, der har ca. 200.000 indbyggere. De første dele af hospitalet blev bygget i starten af 1900-tallet, og hospitalet er nu klemt inde blandt boliger. Vejudbygningen svarer til et boligområde og er derfor dårligt gearet til at klare biltrafikken fra de ca. 6.000 ansatte og de mange besøgende. De seneste år er de interne adgangsveje i stigende grad blevet blokeret af parkeringssøgende trafik. Det samme var til dels gældende for enkelte veje lige uden for hospitalets område. Der findes kun én adgangsvej, og denne har på en hverdag en trafik på over 10.000 køretøjer. Hospitalsområdet har 2.000 p-pladser, men gængse kapacitetsberegninger vurderer, at det giver et underskud på ca. 700 pladser i forhold til behovet. Effekterne I myldretiderne, som efterhånden har udviklet sig til fire gange om dagen, har det ført til lange kødannelser, blokering af adgang for udrykningskøretøjer, 20-30 skriftlige klager om måneden inklusive klager fra naboer samt op til to timers søgning efter en p-plads. Diagnosen Symptomerne var:
Normalt burde et hospital være stedet, der kurerer, men i dette tilfælde bidrog hospitalet til en ny tilstand:
Den normale behandling er: Traditionelt ville man kurere ved at bygge flere p-pladser, men kommunen sagde STOP! Risikoen for at skabe yderligere pres på vejnettet samt meget høj pris for at anlægge parkering i et i forvejen tætbebygget område gjorde, at andre behandlingsmetoder burde findes. Den alternative behandling er: Måske benytte en relativt dårligt testet metode, nemlig at kontrollere efterspørgslen og presset på p-pladser? Udvikling af nyt interessefællesskab Både hospitalet og kommunen indså, at ingen enkelt part kunne tackle problemet og sikre en evig helbredelse for den komplekse sygdomssituation. Derfor blev både de regionale vejmyndigheder, de ansatte, patienter, studerende, lokale beboere samt lokale cyklistgrupper involveret. Det lykkedes samtidig at få statslige penge til at støtte projektet, og med bistand fra de lokale parter blev der skruet et projekt sammen til 99.000 £. Udvikling af lægemidler Det blev hurtigt klart, at ingen enkeltstående initiativer var tilstrækkelige. I stedet var der brug for en række sammenhængende midler, som måske hver for sig ikke havde megen effekt. Følgende blev valgt:
Brug af lægemidlerne Hospitalet har indtil nu bidraget med følgende:
Southampton City Council har indtil nu bidraget med følgende:
Den resulterende transportplan for hospitalet bærer titlen "A Second Prescription for Parking Pain 1997-2000" (en anden recept for parkeringssmerter 1997-2000). Medicinens effekt Konklusionen er, at anfald af BRSP og HRSP er faldet! De konstaterede problemer med kødannelser samt irritation af naboer er reduceret kraftigt, på trods af at antallet af behandlede patienter på hospitalet er fordoblet. De foreløbige resultater viser desuden, at 12% af de tidligere bilister har skiftet transportmiddel, samt at 8% af de ansatte cykler mod 2 % i byen som helhed. Planen vil blive ajourført løbende, da hospitalet forudser, at de tidligere problemer vil komme igen, når biltrafikken vokser. 4.3 Heathrow lufthavn, London, England Heathrow lufthavn er Europas travleste med ca. 57 mio. passagerer om året. Lufthavnen dækker et område på ca. 1.200 hektar ( 12 mio. m2) med i alt ca. 56.000 ansatte, heraf ca. 3.500 ansatte i BAA Heathrow, som ejer og driver selve lufthavnen. Resten er ansat i andre af de ca. 350 virksomheder, der er lokaliseret i området. BAA Heathrow var den første virksomhed i England, der begyndte at arbejde med en integreret transportpolitik for både sine ansatte og for anden trafik til og fra området. I 1992 afholdtes det første seminar om kollektiv trafik i området omkring lufthavnen med en række interessenter. Det førte i 1994 til oprettelsen af "Heathrow Transport Area Forum" med deltagelse af regionale og lokale myndigheder, en række kollektive trafikselskaber og operatører, cyklist- og miljøorganisationer, samt den britiske pendant til Dansk Industri ud over BAA Heathrow selv. Baggrunden var en erkendelse af, at kun en fælles indsats med alle disse parter ville kunne føre til ændringer i transportmønsteret mod mere brug af kollektiv transport og mindre brug af personbilen. Dette forum har den administrerende direktør for BAA Heathrow som formand. Som led i samarbejdet er der nedsat 7 arbejdsgrupper, der arbejder med emner som lokal bustransport, togtransport til lufthavnen, cykel- og fodgængertrafik, fokus på transportbehov (forsøg på at ændre folks adfærd) og ny teknologi (emner som rejseplanlæggere på edb, realtidsinformation til kollektiv rejsende mv.). BAA Heathrow anser det at sikre gode adgangsforhold for passagerer og ansatte som en vigtig del af deres strategi for at fastholde positionen som en ledende international lufthavn. Derfor har de opstillet en transportpolitik, der blandt andet indeholder følgende elementer:
Desuden har virksomheden opstillet et charter for kollektiv trafik. Her opstilles en strategi med initiativer, som bliver forfulgt for at få øget den kollektive trafiks andel af rejser til lufthavnsområdet. Blandt de allerede gennemførte initiativer er betaling af en busbane på en motorvej til lufthavnen (udgift på 1,3 mio. pund), betaling af nye busruter til at betjene især ansattes transport til lufthavnen og fri transport internt i lufthavnsområdet til ansatte. En del af disse projekter er finansieret gennem en oprettet transportfond, der får pengene fra en øget afgift på parkeringspladser. I alt 1,25 mio. pund om året tilføres på denne måde investeringer i kollektiv trafik. Det nedsatte transportforum er stedet, hvor der træffes beslutninger om brug af disse penge. Eksemplet Heathrow lufthavn viser behovet for og nytten af at etablere et samarbejdsforum med alle parter, der har interesse i et bestemt geografisk område. Desuden viser det, at private virksomheder åbenbart kan motiveres til at investere i ændringer af transportmønstre. |