Mobility Management konference

8 Konklusion og perspektiver

I det følgende trækkes få pointer op fra konferencen, og der gives forslag til det videre arbejde med Mobility Management:

• Mobility Management er i hastig fremvækst i en række lande i Europa, særlig i Holland, UK og Tyskland; nogle steder drevet fra oven, andre steder fra neden. Indtil videre har de skandinaviske lande ikke markeret sig specifikt på området, men som det tidligere er nævnt, eksisterer også lignende initiativer i Danmark.
• Mobility Management er et bredt område uden nogen helt præcis emnemæssig og institutionel afgrænsning. Det tværgående aspekt har tilsyneladende medvirket til at skabe dynamik og fornyelse på området i nogle af de lande, hvor det er taget op med skabelse af nye "partnerships" osv.
• Mobility Management tiltag indført inden for rammerne af transportplaner for virksomheder har i en række enkelte tilfælde vist sig at kunne understøtte markante omlægninger i transportadfærd, herunder reduktion i bilbrug og øget anvendelse af transportformer som cykling og gang. Sådanne resultater er ikke blot opnået i USA, men i de seneste år også i lande som UK og Holland, der ligner Danmark mere.
• Mange steder er det på kort tid lykkedes at skabe en bred positiv holdning om transportplaner. Andre typer Mobility Management tiltag (fx. omkring markedsføring af alternativer til bil) har ligeledes vist at kunne have markante effekter på folks viden og holdninger. De vigtigste nøgleord bag succes’erne synes som oftest at være engagement, opbakning, lokalt partnerskab og klare rammer.
• De initiativer, som er taget i udlandet og de delvis gunstige resultater som er opnået, skal ses på baggrund af som oftest langt mere alvorlige trængselsmæssige, miljømæssige og økonomiske problemer både på virksomheds- og systemniveau.
• Det står tilbage at vise, om der igennem Mobility Management tiltag kan opnås målelige (og mere permanente) resultater i en større trafik- og miljømæssig sammenhæng. Der er fx. ikke umiddelbart baggrund for at hævde, at transportplaner alene vil være et slagkraftigt instrument til at begrænse trafikken og forbedre miljøet i en dansk kontekst. Det vil naturligvis afhænge af i hvilken sammenhæng initiativet realiseres, for eksempel kan man forestille sig, at kraftige ændringer af befordringsfradrag giver helt nye perspektiver for transportplaner for virksomheder.
• Samtidig viser udenlandske erfaringer, at det kan være ressourcekrævende at arbejde aktivt med at påvirke transportadfærden gennem Mobility Management initiativer. Det må dog pointeres, at omkostningen må ses i forhold til alternativet. Hvis målet er at mindske trængslen på et overfyldt vejnet, kan MM måske være et billigere alternativ end anlæg af nye veje. Dette har tidligere hollandske analyser peget på.
• Mobility Management tiltag kan på den ene side ikke stå alene som løsning på generelle trafikale og miljømæssige problemer, men må ses som et element i mere samlede forsøg på at påvirke såvel bløde som hårde aspekter af transporten. På den anden side vil nationale regulerende tiltag næppe kunne fungere, hvis der ikke samtidig arbejdes lokalt på at skabe gode muligheder for alternativer til alenekørsel i bil. Mobility Management kan være en del af disse muligheder.

Derfor bør det alt i alt hilses velkomment, hvis der fra virksomheders og lokale myndigheders side tages initiativer til at igangsætte Mobility Management aktiviteter, som det forventeligt vil ske i stigende grad i den kommende tid. Det kan for eksempel være i de næste generationer af kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner.

Det kan i den forbindelse være formålstjenligt at koordinere indsatsen, så ikke alle går i gang med for eksempel at udvikle de samme Mobility Management koncepter og målemetoder fra grunden.

I Danmark kan der desuden være behov for at klarlægge, hvilke roller forskellige nationale, regionale og kommunale myndigheder kan have for at fremme initiativerne. Den danske planlov, skatte- og afgiftslovgivning, vej- og trafikplanlægning mv. giver andre forudsætninger end i udlandet. Det kan være nyttigt at få belyst potentialerne og måske også restriktionerne. Herved kan eventuelle barrierer (lovgivning, økonomi, organisering mv.) blive fremhævet, og der kan måske blive basis for forsøg, hvor disse barrierer fjernes.