[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

Indledning

Landbrugets tilpasning ved regulering

I relation til vurderinger af reguleringer overfor landbrugets anvendelse af kvælstof er det væsentligt at have kendskab til landmændenes muligheder for tilpasning til reguleringerne, f.eks. mulighederne for at erstatte reguleret kvælstofanvendelse med andre indsatsfaktorer. Ved anvendelse af økonomiske styringsmidler, f.eks. afgifter på kunstgødning, kommer disse muligheder til udtryk ved det omfang, i hvilket det kan betale sig at anvende andre indsatsfaktorer (f.eks. for at øge udnyttelsen af husdyrgødning), fordi disse faktorer er blevet billigere i forhold til kunstgødningskvælstof. Ved anvendelse af regelstyring, f.eks. skærpede kvælstofnormer, er tilpasningsmulighederne ligeledes afgørende for, i hvilket omfang der kan foretages tilpasninger af de øvrige indsatsfaktorer (f.eks. ændret fodertildeling eller faktorer, som kan øge udnyttelsen af husdyrgødning), så reguleringens betydning for indtjeningen bliver mindst muligt. Tilpasningsmekanismerne på bedrifterne er i stor udstrækning de samme ved de to former for regulering. I begge tilfælde afspejler mekanismerne de økonomiske muligheder for at substituere indkøbt kvælstof med andre indsatsfaktorer; hvis substitution er for besværlig/bekostelig vil der være lille eller ingen tilpasning – omvendt, hvis substitution er behæftet med små omkostninger, kan der forventes et større omfang af tilpasning [4].

VMP II

Nogle af de væsentligste elementer i Vandmiljøplan II er netop reduktion af kvælstofnormerne med 10%, og krav om øget udnyttelse af husdyrgødning, hvilket også implicit er en skærpelse af kvælstofnormerne på husdyrbrugene. Tilsammen forventes disse to elementer at bidrage med godt halvdelen (dvs. godt 20.000 tons) af planens samlede effekt på kvælstofudvaskningen i Danmark. Hensyntagen til mulighederne for tilpasning er således afgørende for vurderingen af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af Vandmiljøplan II.

Jordbundsbetingede forskelle i produktions-sammensætning…

Det er i den forbindelse relevant at undersøge de økonomiske substitutionsmuligheder i relation til landbrugets gødningsanvendelse, herunder om substitutionsmulighederne afhænger af bl.a. jordbundsforholdene. Netop jordbundsforholdene betragtes normalt som en af de drivende faktorer bag den geografiske specialisering i dansk landbrug (med overvejende planteproduktion i de østlige regioner og overvejende husdyrproduktion i de vestlige regioner), idet især kvægproduktion kan siges at have komparative fordele på sandede jorder i Jylland, mens ren planteproduktion er mest rentabel på lerjord. Jordbundsforholdene har således betydning for landmændenes produktionsadfærd i form af deres valg af afgrøder og husdyr.

…høstudbytter og faktorindsatser

I dækningsbidragskalkuler [5] eller regnskabsstatistikker for landbruget [6] fremgår desuden, at såvel høstudbytter som faktorindsatser pr. hektar som hovedregel kan forventes at være højere på lerjorder end på sandjord, navnlig når sandjorden ikke vandes, hvilket i øvrigt er forklaringen på den ovennævnte geografiske specialisering i landbruget. På mere aggregerede niveauer indebærer de ovennævnte regionale forskelle i bedrifternes produktionssammensætning også forskelle i den gennemsnitlige dyrkningsintensitet. F.eks. må bedrifter, hvor stor en del af kornarealet udgøres af vinterhvede forventes at have højere udbytteniveauer og faktorindsatser pr. ha for korndyrkningen end bedrifter, hvor en stor del af kornarealet udgøres af f.eks. vårbyg.

Analysens fokus

I forbindelse med vurderinger af tiltag overfor landbrugets anvendelse af kvælstof og den tilknyttede miljøbelastning er det naturligvis væsentligt, at tage højde for de nævnte geografiske forskelle i bedrifternes udgangssituation (produktionsstruktur og dyrkningsintensitet), som forskellene i jordbonitet giver anledning til. Det gælder for såvel bedriftsorienterede vurderinger som for mere overordnede vurderinger, f.eks. på sektor- eller regionalt niveau.

Udover at tage hensyn til udgangsniveauer for produktionsintensitet og –sammensætning ved vurdering af forskellige reguleringer er det imidlertid også vigtigt at tage hensyn til eventuelle jordtypebetingede forskelle i bedrifternes adfærdsreaktioner – forhold som kan afspejle forskelle i de tekniske og økonomiske muligheder for at tilpasse sig til reguleringen f.eks. via substitution mellem indsatsfaktorerne.

Analysens formål

SJFI's landbrugssektormodel (ESMERALDA) har tidligere været anvendt i forbindelse med kvantitative vurderinger af forskellige former for regulering af landbrugets kvælstofforbrug, dog kun med begrænset hensyntagen til adfærdsmæssige forskelle på forskellige jordtyper. Nærværende studie har til formål at undersøge omfanget af jordtypebetingede adfærdsforskelle i landbruget med fokus på gødningsanvendelsen og dermed mulighederne for at substituere kunstgødning med andre indsatsfaktorer, og derigennem bane vejen for mere nuancerede aggregerede analyser af sammenhængene mellem landbrugets økonomiske rammebetingelser (herunder kvælstofregulering) og erhvervets gødningsforbrug.

Fokus på priselasticiteten

Det er i analysen valgt at fokusere på økonometrisk bestemte egenpriselasticiteter på landbrugsbedrifternes handelsgødningsefterspørgsel [7] og i den forbindelse undersøge, om disse adfærdsparametre udviser signifikante forskelle, afhængig af om de repræsenterer landbrugsproduktion på hhv. sand- eller lerjord.

Priselasticiteternes størrelse er udtryk for mulighederne for at substituere kunstgødning med andre indsatsfaktorer - jo større priselasticitet, jo bedre tilpasningsmuligheder. Umiddelbart kan priselasticiteter anvendes til vurdering af ændrede prisforhold (f.eks. som følge af en afgift), men som nævnt indledningsvis er det overvejende de samme tilpasningsmekanismer, der gør sig gældende ved regelstyring, og priselasticiteterne kan derfor også tages som udtryk for mulighederne for at tilpasse sig til regelstyring.

Indhold i delstudiet

I det følgende kapitel gives en teoretisk indgang til beskrivelsen af produktionsadfærden på forskellige jordtyper herunder en beskrivelse af nogle af de væsentligste tilpasninger, der kan forventes ved en ændring i prisen på en indsatsfaktor, f.eks. kvælstofgødning. Dernæst præsenteres den valgte analysemetode, efterfulgt af analysernes resultater samt en diskussion af analysens resultater og perspektiver, inden der afslutningsvis drages nogle konklusioner af undersøgelsen.

[4] I et mere overordnet perspektiv kan det dog tænkes, at forskellige reguleringsinstrumenters langsigtede påvirkning af bl.a. landbrugssektorens strukturelle udvikling kan være forskellig – afhængigt af, hvorledes disse instrumenter udformes. Dette aspekt er diskuteret i del c af nærværende rapport.

[5] f.eks. Landbrugets Rådgivningscenter (1997)

[6] f.eks. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Instituts serie B-statistik

[7] Egenpriselasticiteten repræsenterer gødningsefterspørgslens følsomhed overfor ændringer i gødningsprisen, udtrykt ved den procentvise ændring i den efterspurgte mængde som følge af én procent stigning i prisen.