[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

Introduktion

Analysens fokus

Gødningstildeling, spredemetoder og transportafstande

Fokus i delstudie B er at analysere overgødskningen og forskellige årsager hertil. Såkaldt overgødskning var et ganske hyppigt fænomen i dansk landbrug for få år tilbage, men der er med de seneste års krav til udnyttelsen af husdyrgødningen sket en positiv drejning af udviklingen ved at der nu er færre arealer der gødes ud over norm (Grant et al, flere årgange). Stadig er der dog arealer, hvor der tilføres gødning ud over hvad der kan benævnes som "godt landmandskab" - dvs. 10-20% over norm (jf. Blicher-Mathiesen og Knudsen, 1998). Overgødskningen optræder fortrinsvis ved, at der er dele af bedrifternes arealer, der modtager for meget gødning i forhold til en grundnorm, der er korrigeret i forhold til jordtype, eftervirkning af husdyrgødning givet året før og udbytteniveau. Årsagerne hertil er mange, men økonomiske årsager vejer tungt. Af redegørelsen i delstudie A fremgår, at der kan være ganske store variationer på bedriftstypernes gødningsadfærd begrundet i økonomiske forhold, der bl.a. kommer til udtryk ved forskellige priselasticiteter. Disse forskelle skyldes bl.a., at bedrifterne har forskellige omkostninger ved at tilpasse sig til ændringer i såvel regelkrav (f.eks. krav om udnyttelse af husdyrgødning og normgødskning) som prisændringer (f.eks. ved afgifter, ændringer i produktpriser). Blandt tilpasningsomkostningerne ved regulering, der retter sig mod gødningsanvendelsen, er sprede- og transportomkostningerne af stor betydning. Derfor foretages en empirisk undersøgelse af sprede- og transportomkostninger inklusive transportafstande i dette delstudie.

Begrebet overgødskning

Effektivt tildelt kvælstof ift. behovet

Begrebet overgødskning defineres i denne forbindelse i forhold til normgødskningen der er defineret i den gældende regulering af anvendelsen af husdyrgødningen (jf. delstudie C). Dvs. at det "tilladte" gødningsniveau defineres ved forholdet mellem det effektivt tildelte kvælstof og afgrødernes behov (normen). Ved effektiv tildeling forstås kvælstof i handelsgødning og nyttevirkningen af husdyrgødningen. Der er i beregningerne anvendt vejledende værdital for nyttevirkningen af kvælstof i husdyrgødning, der er opgjort i Håndbog for Plantedyrkning, 1996.

Gødningsbehovet opgøres som de afgrødespecifikke normer, der opgøres i Plantedirektoratets årlige vejledning for sædskifte- og gødningsplaner og gødningsregnskaber (Plantedirektoratet, div. årgange). I den efterfølgende analyse af overgødskning er tildelt kvælstof beregnet i forhold til de nugældende regler for afgrødernes kvælstofbehov, hvilket vil sige Plantedirektoratets normer med udbyttekorrektion, korrektion for kvælstofprognosen for korn og forårssåede afgrøder og reduktion i normerne på 10 % af den totale mængde tildelt husdyrgødning året før (Grant et al, 1997).

20% over norm = "overgødskning"

Den samlede kvælstofnorm for hele bedriften er grundlaget, når kravene til udnyttelse af husdyrgødningen skal opfyldes. For en redegørelse af disse krav henvises til delstudie C. Hvis kvælstoftildelingen svarer til normen vil forholdet mellem effektiv tildelt kvælstof og anbefalet mængde være 100%. På grund af usikkerhed og individuelle forhold ved normfastsættelse må man dog anse kvælstoftildelinger, der ligger indenfor en margin på 10-20% af den anbefalede værdi for at være indenfor grænserne for "godt landmandsskab", dvs. ikke "overgødskning". I den efterfølgende analyse af overgødskningen er der derfor taget udgangspunkt i at overgødskning indtræder, når kvælstoftildelingen er 20 % over den anbefalede mængde.

Økonomiske hensyn kan forklare nogle årsager…

Når vi anskuer problematikken med gødningstildeling ud fra en økonomisk synsvinkel, er begrebet overgødskning dog egentligt misvisende, da det må regnes som realistisk at antage, at landmændene har et økonomisk formål med produktionen, og at gødskningen og valg af gødskningsniveau vil foretages ud fra økonomiske hensyn. Disse hensyn er bedriftsspecifikke, og ofte er der tale om hensyn, der ikke fanges op i de generelle normer for optimal gødskning på grund af forhold, der kendetegner den enkelte bedrift og mark. Dette er væsentligt, fordi det peger på at økonomiske hensyn kan være medvirkende forklaringer til den "overgødskning" vi observerer. Ved tiltag mod overgødskningen er det derfor væsentligt at være sig disse forhold og hensyn bevidst.

…måske er der ikke sammenhæng mellem det miljømæssigt og økonomisk optimale

At vi antager, at gødskningsniveauet som hovedregel vil være økonomisk rationelt begrundet, indebærer dog ikke, at gødskningen altid vil være i overensstemmelse med det miljømæssigt mest forsvarlige. Hvorvidt der i det hele taget er overensstemmelse mellem det miljømæssigt forsvarlige og økonomisk optimale handler i sidste ende om, hvorvidt miljøeffekten er repræsenteret i de omkostninger landmanden står overfor i forbindelse med kvælstofanvendelsen. Derfor er det væsentligt at analysere disse omkostninger, og hvad de består af, bl.a. omkostningerne forbundet med udbringningsudstyr og transport. Dette er ikke mindst af betydning, nu når normerne for gødningstildelingen er reduceret, og kravene om udnyttelse af husdyrgødningen er hævet, jf. delstudie C for en redegørelse herfor, idet dette krav i mange tilfælde vil medføre et øget behov for transport af husdyrgødningen.

Analysens indhold

I kapitel 1 analyseres data fra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram for 1996 med hensyn til en fordeling af overgødskningen på antal ejendomme, marker og afgrødetyper. I kapitel 2 præsenteres og drøftes anvendelsen af spredeudstyr og afstandene til de marker der gødes med husdyrgødning. Variation i omkostningsniveauet for spredningen af husdyrgødningen undersøges på baggrund af transportafstande fra gødningslager til marker på et udvalgt datasæt, der omfatter 3 landovervågningsoplande i en 3-8 årig periode. Omkostningsdata er fra de danske Maskinstationer, opgjort i Håndbøgerne for driftsplanlægning (Landbrugets Rådgivningscenter, div. årgange). Da detailanalysen af transportafstande kun er foretaget på et begrænset datamateriale fra forskellige antal år, skal den betragtes som et case-studie, idet de data, der analyseres, ikke er repræsentative for dansk landbrug. Men da der mangler både data og empiriske undersøgelser på dette område, er analysen af betydning for fremtidige undersøgelser og tiltag.