Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

1 Analyse af gødskningen i de 6 landovervågningsoplande i 1996

1.1 Forskelle mellem bedrifterne i Landovervågningsoplandene
1.2 Økonomiske forklaringer
1.3 Konklusion

Der er foretaget en analyse af landmændenes forbrug af kvælstofgødning med udgangspunkt i data vedrørende landbrugspraksis for 6 landovervågningsoplande i driftsåret 1995/1996.

Beliggenheden af de 6 overvågningsoplande (LOOP 1-6) er vist i figur 1.1.

Figur 1.1
Oversigt over landovervågingsoplandenes placering

Figur 1.2
Tildelt kvælstof mængde i forhold til anbefalede mængder for alle afgrøder med et kvælstofbehov. Data er fra de 6 overvågningsoplande for driftsåret 1995/96, hvor alle afgrøder indgår i opgørelsen. Opgørelsen er fordelt på 10%'s arealfraktiler efter stigende kvælstoftildeling.

I figur 1.2 er alle marker med et kvælstofbehov inddelt i 10%'s arealfraktiler efter stigende kvælstoftildeling. Af figuren ses, at der gødes 70% over den anbefalede mængde på 10% af arealet, 27% over norm på yderligere 10% af arealet, mens de øvrige kvælstoftildelinger er under 120% af den anbefalede mængde og derfor må anses at ligge indenfor godt landmandsskab, jf. definitionen foran i introduktionen (Begrebet overgødskning). Som det fremgår af figuren, forekommer der dog også undergødskning på nogle af markerne.

1.1 Forskelle mellem bedrifterne i Landovervågningsoplandene

Data fra Landovervågningsoplandene for 1995/96 viser endvidere, at der er forskel på gødningsanvendelsen mellem de undersøgte bedrifter. De overgødede marker (hvor tildelt kvælstof i forhold til de anbefalede mængder er over 120%) er analyseret med hensyn til hvor mange ejendomme, der overgøder, og hvor stort et areal de overgødede marker udgør af bedrifternes samlede areal. Endvidere analyseres bedriftstypens og husdyrtæthedens betydning for overgødskningen.

Tabel 1.1
Antal ejendomme og arealet hvorpå der gødes med mere end 20 % over den anbefalede kvælstofmængde.
link til tabel

Af tabel 1.1. fremgår, at på 58% af ejendommene i de 6 landovervågningsoplande findes der en eller flere marker, hvorpå der gødes med mere end 20% over den anbefalede kvælstofmængde.

Variation mellem oplandene

Andelen af ejendomme med overgødskning varierer dog imellem oplandene fra 44% i LOOP 5 til ca. 70% i LOOP 2 og 4. Ses på arealet hvorpå der overgødes opgjort i tabel 1.1, fremgår det at i gennemsnit overgødes der på 20% af arealet. Variationen mellem oplandene er fra 8% i LOOP 5 til ca. 30% i LOOP 2 og 4.

Figur 1.3.
Ejendomme med overgødskning fordelt efter antal af overgødede marker på ejendommen.

I figur 1.3 vises en frekvensanalyse af hvor mange ejendomme, der fordeler sig efter antal af overgødede marker på ejendommen. Af figuren fremgår, at på ca. halvdelen af de ejendomme, hvorpå der overgødes, overgødes der kun på 1 til 2 marker. Ved de resterende ejendomme er der 8-9% der overgøder fra 3 til 5 marker, og 13% der overgøder på flere end 5 marker.

Endvidere er der udført en analyse af bedriftstyper og husdyrtæthed for ejendomme med overgødskning. Ejendomme, hvor der forekommer overgødskning, er i denne forbindelse inddelt i fire grupper;

• ejendomme uden overgødskning,
   
• ejendomme hvor der overgødes på 1 mark,
   
• ejendomme hvor der overgødes på 2 marker, og
   
• ejendomme hvor der overgødes på mere end 2 marker.

For hver af disse grupper er ejendommene inddelt i 4 bedriftstyper: kvægbrug, svinebrug, blandede husdyrbrug og planteavlsbrug.

Tabel 1.2
Overgødskning og bedriftstyper. Procentvis fordeling af ejendomme med forskellige antal af overgødede marker fordelt på forskellige bedriftstyper. Tal i parentes er antal ejendomme inden for hver type.
link til tabel

Mange svinebrug overgøder

Af alle kvægbrug i de 6 oplande overgøder 60%, mens henholdsvis 84, 44 og 49% af svinebrugene, de blandede husdyrbrug og planteavlsbrugene overgøder (tabel 1.2). Den generelle tendens er, at af planteavlsbrugene, som overgøder, er det hovedsageligt kun på en enkelt mark, mens af kvæg- og svinebrugene, der overgøder, er det fortrinsvis flere marker, der overgødes på.

Tabel 1.3
Overgødskning og husdyrtæthed. Procentvis fordeling af ejendomme med forskellige antal af overgødede marker fordelt på husdyrtæthedsgrupper. Tal i parentes er antal ejendomme indenfor hver husdyrtæthedsgruppe i oplandene.
link til tabel

Husdyrtæthed

Af de ejendomme der ikke har husdyr (0 DE/ha) overgøder 45%, men af ejendomme med 0-1,7, 1,7-2,3 og mere end 2,3 DE/ha overgøder henholdsvis 62, 80 og 66% (tabel 1.3). Der er en tendens til at jo større husdyrtæthed på ejendommene, desto flere ejendomme overgøder. De ejendomme, der ikke har husdyr, overgøder fortrinsvis en enkelt mark, mens der på husdyrbrugene overgødes på mere end en mark.

I tabel 1.4 er afgrødefordelingen for markerne med overgødskning opgjort i % af det samlede overgødede areal for henholdsvis planteavlsbrug og husdyrbrug.

Tabel 1.4
Overgødskning og afgrødefordeling. Procentvis afgrødefordelingen for marker hvorpå der overgødes inddelt i henholdsvis planteavlsbrug og husdyrbrug.
link til tabel

Kornafgrøder overgødes

Af tabellen ses, at kornafgrøderne udgør den største andel 60-70% af arealet, hvorpå der overgødes. På planteavlsbrugene udgør rodfrugterne også en stor andel, nemlig 25% af det overgødede areal for denne brugstype.

1.2 Økonomiske forklaringer

Idet overgødskningen er større på husdyrbrug end plantebrug, kan det konkluderes, at en stor del af den overgødskning, der sker, kan forklares på baggrund af problemer med at håndtere husdyrgødningen. Af opgørelserne fremgår også, at overgødskningen er mere udbredt på svinebrug end kvægbrug og blandede brug, og at hyppigheden af overgødskning stiger med husdyrtrykket.

Gode muligheder for at udnytte svinegyllens kvælstofindhold

Anskuer vi muligheden for at anvende husdyrgødningen som substitut for handelsgødning, er dog mulighederne for at udnytte svinegødningen effektivt ganske meget bedre for de fleste afgrøder end for kvæggødning. Den nyttevirkning (udnyttelsesprocent) landmændene kan regne med er opgjort i Håndbøgerne for Planteavl, og her er gengivet nyttevirkningsgraderne fra 1995.

Tabel 1.5
Nyttevirkning af svine og kvæggylle ved alternative spredemetoder og tider
link til tabel

Disse nyttvirkningsgrader fra 1995 bliver også anvendt til beregningerne i kapitel 2.

Økonomisk potentiale i at udnytte svinegødningen

Af værdierne i tabel 1.5 fremgår, at der er større mulighed for at opnå en høj tilførsel af effektivt kvælstof ved tildeling af svinegylle til en række afgrøder, end det er muligt ved tildeling af kvæggylle. Alt andet lige vil der derfor være større økonomiske potentialer i at udnytte svinegødningen godt i forhold til kvæggødningen, da sidstnævnte har en forholdsvis stor andel af svært tilgængelig organisk bundet kvælstof, mens meget af svinegødningens kvælstofindhold er uorganisk og derfor nemt tilgængeligt for planternes optagelse.

I Hasler (1998) er brugstypernes priselasticiteter , dvs. ændringer i efterspørgselen efter handelsgødning ved ændringer i priserne, beregnet for typebedrifter. Ved disse typebedrifter er det antaget, at husdyrtrykket er under 1,7 de/ha, og dermed svarer gødningsproduktionen og den husdyrgødning, der skal spredes, til lovkravene for svinebedrifter.

Tabel 1.6
Beregnede elasticiteter for bedriftstyperne svin, kvæg og plante ved en ændring i gødningsprisen på 50%.

Af de beregnede elasticiteter kan det udledes, at substititionsmuligheden er langt bedre på svinebedrifter end på de øvrige bedriftstyper, idet elasticiteten er langt højere for svinebedriften end for de øvrige. For svinebedriften kan vi udlede, at handelsgødningsforbruget fuldstændigt kan substitueres med husdyrgødning, hvilket ikke er tilfældet for kvægbedriften.

Regulering af gødningsanvendelsen…

Det er dog ikke det samme som, at ændringer i handelsgødningspriserne eller kravene om en bedre gødningshåndtering nødvendigvis vil bevirke en bedre anvendelse af husdyrgødningen på svinebedrifter, og at sådanne ændringer er økonomisk fordelagtige for svinebedrifterne. Økonomien ved udnyttelsen af husdyrgødningen afhænger ikke kun af gødningens indhold, men også af den gødningsmængde, der skal spredes, af muligheden for at afsætte gødning til andre bedrifter, af arronderingsforhold og transportafstande samt af hældningsforhold på markerne og jordstruktur.

…bør omfatte husdyrgøgningen

Bl.a. medfører det store husdyrgødningstryk på mange svinebedrifter, at mange bedrifter selv kan dække hele gødningsbehovet med svinegødning uden optimal nyttevirkning. Derfor vil en afgift på handelsgødning eller anden regulering af handelsgødningsforbruget ikke nødvendigvis nedbringe overgødskningen.

Denne konklusion understøttes også af resultaterne i delstudie A, hvor der konkluderes, at handelsgødningsforbruget udgør en mindre del af det samlede gødningforbrug på svinebedrifter end for de øvrige bedriftstyper.

1.3 Konklusion

Analyserne på Landovervågningsdata for 1995/1996 viser at store dele af arealet gødes indenfor kriterier for "godt landmandsskab", men at der gødes med 70% over den anbefalede kvælstofmængde på 10% af arealet og med 27% over anbefalet på yderligere 10% af arealet.

Hidtil har det ofte været antaget, at den overgødskning, der forefindes i landbruget, foregik på nogle få ejendomme. Analyserne på dataene fra de 6 landovervågningsoplande indikerer, at dette ikke er tilfældet. I de 6 landovervågningsoplande overgøder 58% af ejendommene på en eller flere marker, som udgør 20% af arealet. Af disse ejendomme overgøder ca. halvdelen på 1 til 2 marker, og den anden halvdel af ejendomme overgøder på mellem 3 og 8 marker. Tendensen er, at de ejendomme, der kun overgøder en enkelt mark, fortrinsvis er planteavlsbrug uden husdyr, mens de ejendomme, der overgøder mere end en mark, er husdyrbrug.

Af kvægbrugene og svinebrugene i de 6 landovervågningsoplande overgøder relativt mange brug, henholdsvis 60% og 84%, mens af de blandede husdyrbrug og planteavlsbrug overgøder kun knap halvdelen. Der er en generel tendens at jo større husdyrtæthed på ejendommene desto flere antal ejendomme overgøder. Overgødskningen er hovedsaglig til kornafgrøder som udgør mellem 63 og 70% af det overgødede areal.

Et måske overraskende men realistisk resultat af både delstudie A og B er, at tilpasninger i faktoranvendelsen som følge af prisændringer eller krav til handelsgødningsforbruget kan være ringere på svinebedrifterne end på øvrige bedrifter. Anderledes vil det forholde sig med reguleringer der rettes mod det totale gødningsforbrug på bedriften - og som altså rettes mod at forbedre udnyttelsen af både husdyr- og handelsgødning samt andre kilder til kvælstoftilførsel.