|
Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og
kvælstofudvaskning
2 Metode
Analysens målsætning er at tilvejebringe økonometriske estimationer af
gødningsefterspørgselens egenpriselasticitet, og herunder at undersøge dennes variation
på forskellige jordtyper. Metoden til at frembringe disse estimater bygger på matematisk
udledning af et sæt af økonometriske estimationsligninger baseret på økonomisk teori.
Denne udledning er skitseret i bilag 2. I det følgende gives en kort præsentation og
diskussion af analysens datagrundlag og metode.
Analysens datagrundlag
Regnskabsstatistik - stikprøve og repræsentativitet
Den væsentligste datakilde til de økonometriske estimationer er grundmaterialet til
SJFI's regnskabsstatistik, bestående af en årlig stikprøve på mellem 1400 og 2000
indberettede årsregnskaber for landbrugsbedrifter over en 22 års periode, som strækker
sig fra 1973 til 1995. Ved udvælgelsen af stikprøven tages der hensyn til ønsket om en
repræsentativ national regnskabsstatistik for alle landbrug som helhed og for henholdsvis
hel- og deltidslandbrug. Med udgangspunkt i det foregående års
"landbrugstælling" foretages en stratificering i henhold til:
- beskæftigelsesforhold (heltids- eller deltidslandbrug)
- økonomisk størrelse
- driftsform
- landbrugsareal
- brugeralder
- geografisk beliggenhed
Regnskabsoplysningerne omfatter bl.a. bedrifternes arealanvendelse,
besætningsstørrelser og anden kapitalindsats primo og ultimo regnskabsåret,
bruttoudbytter og produktionsomkostninger i løbet af året, arbejdsindsats og
beliggenhedskommune for hver enkelt bedrift i materialet. En del af bedrifterne indgår i
SJFI's regnskabsmateriale i flere år, og det er således muligt at estimere modellen på
genganger-data (paneldata).
Regnskabsmaterialet er suppleret med data for prisudviklingen for landbrugsprodukter og
–indsatsfaktorer samt enkelte andre oplysninger bl.a. vedrørende klimavariationer.
Inddragelse af jordbundsforhold i estimationerne
Undergrupper: sand- og lerjord
Analysen af jordbundsforholdenes betydning for landbrugets økonomiske adfærd bygger
på den ovenfor præsenterede generelle specifikation af modellen, hvor der således gives
mulighed for, at modellens parametre kan variere afhængigt af bedriftens specifikke
karakteristika. For at muliggøre analysen af jordbundsforholdenes betydning deles
datamaterialet op i to undergrupper - én bestående af sandjordskommuner og én
bestående af lerjordskommuner. Den økonometriske model estimeres således på begge
undergrupper, hvorved der opnås ét sæt parametre for gruppen af bedrifter på sandjord,
og et andet sæt parametre for gruppen af bedrifter på lerjord.
Schou & Vetter (1994) har tidligere opdelt Danmarks kommuner på hhv. sand- og
lerjordskommuner, hvor en kommune defineres som f.eks. en sandjordskommune hvis
sandjordsandelen af kommunens landbrugsareal er mindst en given procent, f.eks. 70%
Rubriceringen af kommuner anvendt i nærværende analyse fremgår af bilag 1, hvor netop
et 70% kriterium er anvendt. Dette indebærer, at der i analysen arbejdes med 124
lerjordskommuner, 78 sandjordskommuner og altså en restgruppe på 73 kommuner, som der
ikke gennemføres estimationer for.
Sammenhæng mellem jordtype og driftsform
Selv om inddragelsen af aktivitets- og intensitetsniveauer blandt de forklarende
variable principielt skulle tage højde for evt. forskelle mellem forskellige
driftsformer, kan det imidlertid forekomme, at der er adfærdsvariationer på tværs af
driftsformerne, og der kunne således være risiko for at sådanne variationer fejlagtigt
kunne tolkes som jordtypevariationer, idet der ofte er en sammenhæng mellem jordtype og
driftsform. Derfor er det tillige valgt at opdele datamaterialet i henhold til driftsform.
Således er det samlede datamateriale opdelt på 12 grupper: 4 driftsformer
(deltidsbedrifter, samt heltids plante-, kvæg- og svinebedrifter) og 3 jordtyper (sand,
ler og hverken-eller), hvoraf der estimeres adfærdsparametre for de 8 (der estimeres som
nævnt ikke adfærdsparametre for bedrifter, som hverken ligger i ler- eller
sandjordskommuner).
Elasticiteter for forskellige driftsformer og jordtyper
Det undersøges herefter, om bedrifter fra en given driftsform udviser signifikant
forskellige elasticiteter på hhv. sand- og lerjord. På baggrund af metoden beskrevet i
bilag 3 beregnes skøn for såvel elasticiteter som disses varianser for de 4 driftsformer
i henholdsvis lerjords- og sandjords-kommuner. Derefter foretages et simpelt
signifikanstest for om de estimerede egenpriselasticiteter er ens på de to jordtyper,
idet undergrupperne af ler- og sandjordsbedrifter antages at være uafhængige
stikprøver.
Diskussion af metoden
Datamaterialets styrker…
Den skitserede analysemetode tager sit udgangspunkt i det foreliggende datamateriale,
som i hovedsagen udgøres af SJFI's regnskabsdatabase. Styrken ved datamaterialet er en
stor mængde oplysninger på et repræsentativt udsnit af de danske landbrugsbedrifter, og
der er god konsistens mellem alle disse oplysninger, samt en god korrespondance med
databehovene i dualitetsmetoden. Imidlertid har datamaterialet også sine begrænsninger,
hvis betydning diskuteres i det følgende.
Som nævnt indeholder datamaterialet ikke registreringer af jordbundsforholdene,
hvorfor bedrifternes kommunetilhørsforhold er anvendt som approksimation for bedriftens
jordtype. I enkelte kommuner kan jordtypen variere betragteligt, og i disse kommuner er
approksimationen derfor behæftet med usikkerhed. Som det dog er nævnt ovenfor, vil
problemet formentlig være af begrænset omfang.
…og begrænsninger
En svaghed ved fremgangsmåden – ikke mindst på gødningsområdet – er, at
det ikke er muligt at gennemføre økonometriske estimationer med større
detaljeringsgrad, end datamaterialet tillader. Det har således ikke været muligt at
estimere adfærdsparametre for f.eks. enkeltnæringsstofferne N, P og K i analyserne.
Resultaterne af dette studie vurderes dog at kunne give indikationer for
kvælstofforbruget, jf. kapitel 4 nedenfor, omend indikationen i sagens natur har en noget
indirekte karakter. Indenfor det Strategiske Miljøforsknings Program II er der iværksat
en indsats med henblik på at udbygge beskrivelsen af landbrugets adfærd, bl.a. på dette
område.
Principielt skal analysemodellen estimeres som et samlet ligningssystem (simultan
estimation), idet der skal tages hensyn til sammenhænge på tværs af ligningerne for at
den samlede model er teoretisk konsistent, herunder restriktioner på nogle af parametrene
på tværs af de enkelte ligninger. Det har som nævnt ikke været muligt at gennemføre
en sådan simultan økonometrisk estimation indenfor projektets tidshorisont, hvorfor
mængden af præsenterede resultater er afgrænset til gødningens egenpriselasticitet,
hvor problemet skønnes at være relativt begrænset. I de præsenterede resultater tages
der dog stadig forbehold for evt. senere korrektioner på denne baggrund.
I det omfang, det er nødvendigt at opdele datamaterialet på forskellige driftsformer,
er der behov for konkrete definitioner af driftsformerne. Kriteriet for, om en bedrift
tilhører en given driftsform (f.eks. kvægbrug) er, om mindst to tredjedele af bedriftens
standdarddækningsbidrag (SDB) hidrører fra de tilhørende driftsgrene (malkekvæg,
slagtekvæg o.lign.). Der kan dog indenfor en sådan gruppe stadig være betydelig
heterogenitet – og en bedrift, hvor f.eks. kvægproduktion bidrager med 68% af SDB
kan have mere til fælles med en bedrift med en kvægandel på 66% end en bedrift med en
kvægandel på 95%.
|