| Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning 3 Analyser af regelregulering3.1 Analyser med bedriftsmodellerne
De beregninger der refereres i dette kapitel omhandler effekter af forskellige former for regelstyring som kan tages i anvendelse som supplement eller ændring af eksisterende regler. I afsnit 3.1. præsenteres og drøftes resultater af beregninger udført i forbindelse med revisionen af Vandmiljøplan II, hvor der blev beregnet hvilke ændringer i kvælstofudvaskningen vi kan forvente som resultat af en række tiltag. I afsnit 3.2. præsenteres og drøftes beregninger af forskellige regelstyring foretaget med de samme bedriftsmodeller, der er præsenteret og anvendt i afsnit 2.1.. 3.1 Analyser med bedriftsmodellerneBeregningerne med typebedriftsmodellerne omfatter ændringer i braklægningsforpligtelsen, samt krav om efterafgrøder. Kravene er beskrevet i tabel 3.1. Tabel 3.1
Braklægningforpligtigelsen har varieret Beregningerne af effekter forskellige krav om braklægning er gennemført fordi braklægningsforpligtelsen i medfør af EUs markedsmæssige landbrugspolitik har været meget varierende, og nu i 1997/98 var 5 procent af arealet med reformafgrøder. I sig selv borger denne udvikling i braklægningsforpligtelsen for, at der ikke skal tages hensyn til effekten af sådanne ordninger indenfor miljøpolitikken, idet udviklingen i kravene påvirkes af helt andre hensyn end de miljømæssige. På den anden side har braklægning en effekt på udvaskningen, hvis den er flerårig og foretages udenfor omdriften, og det taler for at vurdere de miljømæssige effekter heraf. Udvaskningen fra brakmarker Braklægningskravet er modelleret som en restriktion, der kræver at 15 procent af bedriftens areal med refomafgrøder braklægges permanent, dvs. over flere år, og udvaskningen fra brakmarkerne er sat til værdien for standardudvaskningen fra brakmarker udenfor omdrift i henhold til Simmelsgård (1991). Der kan selvfølgelig være store variationer i disse værdier mellem marker og bedrifter afhængigt af dyrkningshistorie mv., hvilket i øvrigt gælder for alle de anvendte værdier for standardudvaskningen som indgår i udvaskningsfunktionerne. Efterafgrøder - vårgræs som udlæg i vårkorn Kravet om efterafgrøder er modelleret som et krav om udlæg af rajgræs i alt vårkorn. Dette er almindelig praksis i kvægproduktionen på grund af at græsset skal omlægges, og det er derfor ikke fundet grundlag for at kræve et større areal med efterafgrøder i beregningerne med kvægmodellen. Det ses af tabel 3.2, at et fald i braklægningskravet fra 15 procent til 0 procent af arealet med reformafgrøder i har en signifikant indflydelse på udvaskningen i det udvaskningen stiger med 12 til 13 procent , beregnet med både plante- og svinemodellerne. Beregningsresultater refereres ikke for kvægbedriftsmodellen, da der ikke er store effekter at spore fordi braklægningskravet ikke slår igennem i samme grad på grund af en meget lille produktion af reformafgrøder. Tabel 3.2
Disse resultater viser, at braklægning udenfor omdriften er et miljømæssigt relevant tiltag. De beregnede omkostninger - forudsat braklægningspræmie som i 1995- er forholdsvis lave for svinemodellen, men højere for plantemodellen, og det samme gælder ændringerne i gødningsforbrug. Det skyldes bl.a. at gødningsforbruget ved svinebedriften er bestemt af den tilgængelige gyllemængde, som ikke er ændret i beregningerne med 0 og 15 procent braklægning. God effekt af efteradgrøder Krav om efterafgrøder er beregnet ved at kræve udlæg af efterafgrøder i vårkorn, hvor den beregnede effekt er en reduktion i overskuddet med 3 procent. Gødningsforbruget reduceres med 4 procent, mens udvaskningen er beregnet til en reduktion på 6 procent. Effekten kan beregnes til en omkostning på 19 kr/kg N reduceret. I forhold til andre virkemidler er dette omkostningsniveau forholdsvis lavt per kg kvælstofudvaskning reduceret. Dog afhænger den positive effekt at efterafgrøderne bliver dyrket på en måde, så kvælstoffet udnyttes og ikke udvaskes. 3.2 Analyser på baggrund af data fra Vandmiljøplanens OvervågningsprogramI tilknytning til aftalen om Vandmiljøplan II af 28. November 1997 udarbejdede DMU og DJF en faglig vurdering af hvilken reduktion i kvælstofudvaskningen de skitserede virkemidler i aftalen kunne opnå (Iversen et al., 1998). Den faglige vurdering omfattede en beskrivelse af hvilken reduktion i kvælstofudvaskningen der allerede var opnået i 1996, hvilken reduktion der yderlig kunne opnås med de virkemidler der allerede var vedtaget samt hvilken reduktion der kunne opnås med virkemidlerne i Vandmiljøplan II. Der er kun regnet på ændringer i kvælstofudvaskningen, og ikke beregnet økonomiske effekter. 3.2.1 Model, data og forudsætningerI forbindelse med Vandmiljøplan II arbejdet udførte DMU en scenarieberegning med udgangspunkt i landovervågningsdata fra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram (jf. delstudie B). Til scenarieberegningerne er der anvendt en relativ simpel, empirisk model udviklet på Danmarks Jordbrugsforskning (Simmelsgård, 1991). Med modellen beregnes den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen som funktion af tilført gødningsmængde, gødningstype, 1.års nyttevirkning af husdyrgødning, jordtype (sand eller ler), afgrødetype og afstrømningsmængde. Beregningerne er gennemført med normalklima (Iversen et al., 1998). Med udgangspunkt i den landbrugspraksis der var i de 6 landovervågningsoplande i 1995/1996 er der foretaget en beregning af den udvaskningsreduktion der forventes at kunne opnås ved fuld efterlevelse af reguleringerne i Bæredygtigt Landbrug. Forudsætninger Følgende forudsætninger ligger til grund for denne beregning:
3.2.2 EffekterUnder disse forudsætninger reduceres udvaskningen med 26-27 procent som følge af den hidtidige regulering. Med udgangspunkt i et vurderet markbidrag på 230.000 ton N, svarer det til en reduktion på ca. 61.000 ton N. Handelsgødningsforbruget falder som følge heraf med 21.000 ton i forhold til forbruget på 285.000 ton i 1996 (Tabel 3.3). Endvidere er der regnet på følgende regelkrav: 15 procent øget udnyttelse af husdyrgødningen og 10 procent reduktion i gødningsnormerne. De beregnede resultater er vist samlet i tabel 3.1. Tabel 3.3 Kravet til udnyttelsen af husdyrgødningen Ved at øge med 15 procentpoint er det beregnet at udvaskningen kan reduceres med 10.600 ton N. Udgangspunktet er et scenario med fuld efterlevelse af reguleringerne i Bæredygtig Landbrug. Det er antaget at husdyrgødningen udbringes på et mere optimalt tidspunkt eller med nyere udstyr der betinger en øget udnyttelse, når gødningsforbruget skal reduceres som følge af at udnyttelseskravet stiger. Den gennemsnitlige førsteårsvirkning steg da til 47,2 procent. Af scenarieberegningerne fremgår at udvaskningen kan reduceres med 10.500 ton N og handelsgødningsforbruget med 40.000 ton N ved en 10 procent's reduktion af gødningsnormerne. I beregningerne er det forudsat en fuld efterlevelse af reguleringerne i Bæredygtig Landbrug og at udnyttelsen af husdyrgødningen er steget med 10 procentpoint. Scenarieberegningerne er yderlig beskrevet i Iversen et al. (1998). I tilknytning til forspørgelsesdebat vedr. Vandmiljøplan I, marts 1996, har DMU ligeledes foretaget scenarieberegninger (Grant et al., 1997). I disse scenarieberegninger kunne udvaskningen reduceres med 8-9 procent ved etablering af udlægsmarker på vintersorte marker. Udgangspunktet for beregningen er den gødningspraksis der var i 1993/94, at der er en optimal fordeling af husdyrgødning, ingen overgødskning, men bevarelse af undergødskede marker (Grant et al., 1997). Krav om alle disse tiltag indgår, som vi har set i kapitel 1 i den nuværende
regulering med Vandmiljøplan II. Ved eventuelle revisioner af Vandmiljøplan II kan det
være aktuelt at vurdere stramninger af disse krav eller indførelse af andre former for
regulering. I de følgende afsnit vurderer vi både de økonomiske effekter og effekterne
på kvælstofudvaskningen af nogle af de tiltag der indgår i Vandmiljøplan II, samt af
nogle supplerende indgreb |
|||||||||||||||||||||||||||||