Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

4 Afsluttende bemærkninger

Resultater: Identifikation af forskellige konflikter i reguleringen

I de foregående kapitler er der præsenteret analyser af forskellige reguleringstiltag over for landbrugets kvælstofbelastning. Analyserne baseret på Bedriftsmodellerne og ESMERALDA afspejler en modellering af landmændenes adfærd og den resulterende miljøeffekt som følge af reguleringerne. Dette muliggør identifikation af forskellige konflikter i reguleringen, eksempelvis dyrkning af kvælstoffikserende afgrøder som følge af en afgift på handelsgødningskvælstof, tilligemed en kvantificering af reguleringens økonomiske effekter. Analyserne på landovervågningsdata afspejler ikke adfærdsreaktionerne i landbruget og medtager derfor ikke de økonomiske og tilpasningsmæssige aspekter. Derimod gives grundlag for en detaljeret analyse af sammenhængen mellem landbrugsproduktion og kvælstofudvaskning, ligesom de muliggør en analyse af den aktuelle udvikling på de registrerede landbrugsbedrifter.

Modellerne har forskellige styrker

Forskellene mellem modellerne betyder også, at deres anvendelse er forbundet med forskellige styrker. ESMERALDA modellen, som relaterer sig til sektorniveauet, har i den eksisterende form sin styrke ved at bibringe resultater for de samlede virkninger af reguleringen for landbruget som helhed. Derimod lægger den aggregerede beskrivelse af landbrugsproduktionen restriktioner på mulighederne for at analysere meget detaljerede afgifts- og regelreguleringer, ligesom anvendelse af resultaterne til udvaskningsberegninger er forbundet med restriktive forudsætninger. Analyser af bedriftsspecifikke reguleringer er i forhold hertil styrken ved bedriftsmodellerne som følge af disses meget præcise beskrivelse af produktionsprocesserne på de valgte typebedrifter, men resultaterne herfra er dermed også specifikke for de modellerede bedrifter, hvorfor de ikke alene kan anvendes til at belyse reguleringens samlede effekter. I forhold til de to andre analyseværktøjer har landovervågningsdata alene deres styrke i forhold til analyser af regelreguleringer, hvor de gennem deres brede datadækning kan belyse betydningen af regelopfyldelse på en lang række landbrugsbedrifter. Derimod er de som nævnt ikke kombineret med en adfærdsmodellering, som muliggør kvantificering af effekterne af afgifter eller andre markedsbaserede instrumenter.

Videreudvikling og forbedring af modelværktøjerne

For alle de præsenterede analysemetoder pågår en løbende videreudvikling med henblik på at forbedre deres anvendelse til miljøpolitiske analyser. Dette gælder både modellering af gødningsanvendelensen og afbildningen af naturbetingede forudsætninger som f.eks. jordtyper. Set i lyset af initiativerne i Vandmiljøplan II, Drikkevandsudvalgets betænkning og de generelle tendenser i miljøpolitikken i øvrigt, synes det relevant, at analysemodellerne gøres bedre i stand til at afbilde landmændenes valg i forbindelse med mere lokalt målrettede reguleringer. Som eksempler herpå kan nævnes frivillige tiltag som tilskud til pleje og drifts af græsarealer og vådområder samt beskyttelse af vandindvindingsområder. Dette er en udfordring som delvist bliver taget op i flere forskningsprogrammer, men der udestår fortsat flere uløste problemstillinger – f.eks. hvorledes (eller hvorvidt) retablering af potentielle vådområder kan tilrettelægges, således at der opnås størst mulig miljøeffekt, og hvorledes reguleringen kan konstrueres, således at der opnås en omkostningseffektiv regulering (eksempelvis gennem licitationsordninger). I den henseende synes mulighederne for at foretage regionalt differentierede analyser som tillige giver en detaljeret beskrivelse af landbrugets produktionsprocesser, at kunne åbne ny mulighed for analyser af mere komplekse reguleringer, som i højere grad end tidligere afspejler de naturbetingede og bedriftsstrukturelle forhold, som er afgørende for landbrugets miljø- og natureffekter.