| Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning 10. Konklusion
10.1 Økonomisk optimale kvælstofmængderDe økonomisk optimale kvælstofmængder, der er målt i forsøgene, gælder for den
pågældende ejendomstype i de år, hvor der er målt. Man skal være opmærksom på, at
markerne på husdyrbrugene har været tilført husdyrgødning gennem en længere
årrække, hvorfor der er en betydelig kvælstofeftervirkning på disse ejendomme.
Hovedparten af forsøgene er gennemført i 1995 og 1996, hvor kvælstofbehovet på grund
af vejrforholdene var hhv. meget højt og meget lavt. Resultaterne kan derfor ikke uden
videre overføres til et år med normale vejrforhold. Den økonomisk optimale kvælstofmængde i vinterbyg og vinterhvede har i gennemsnit
ligget ca. 20 kg N lavere pr. ha end normbehovet. En væsentlig årsag hertil er, at
kvælstofbehovet på grund af den tørre vinter 1995-96 var meget lavt i 1996. På de forskellige brugstyper med husdyr har kvælstofbehovet i vinterhvede været
mellem 14 og 36 kg N lavere pr. ha. end beregnet efter Plantedirektoratets normer.
Betragtet under ét har den økonomisk optimale kvælstofmængde på husdyrbrugene ligget
ca. 25 kg N lavere pr. ha end beregnet efter Plantedirektoratets normer. På
planteavlsbrugene har kvælstofbehovet været ca. 10 kg N lavere pr. ha end beregnet med
Plantedirektoratets normer. Ved vurdering af resultaterne er det væsentlig at notere, at
kvælstofbehovet i 3 af de 5 år, hvor forsøgene på husdyrbrugene blev gennemført, var
lavere end normalt, mens det kun i et enkelt år var højere end normalt. Forsøgene på
planteavlsbrugene, som modtager husdyrgødning udefra, er kun gennemført i 1995 og 1996,
hvor kvælstofbehovet var hhv. meget højt og meget lavt sammenlignet med et normalt
behov. En gennemregning af 90 andre forsøg i vinterhvede i årene 1995-1997 viser, at
Plantedirektoratets normer i gennemsnit viste samme kvælstofbehov, som blev målt i
forsøgene. Kvælstofbehovet er beregnet med N-min-metoden, bedriftsløsningen og efter
Plantedirektoratets normer. De afprøvede metoder fastsatte kvælstofbehovet højere, end
det blev målt i forsøgene. Kvælstofbehovet beregnet med N-min-metoden var lidt højere,
end målt i forsøgene, men lavere end beregnet med de øvrige metoder. Forskellen mellem
det økonomiske udbytte ved at gødske optimalt og ved at gødske efter de forskellige
metoder var mindst ved at gødske efter N-min-metoden. Resultaterne af forsøgene i 1995 og 1996 bekræfter resultaterne fra perioden
1991-1993, der tydede på, at kvælstoftilførslen på demonstrationsbrugene med
husdyrgødning uden omkostninger kunne reduceres ca. 20 kg N pr ha. De specielle
vejrforhold i forsøgsårene, det lave forsøgsantal samt det forhold, at en validering af
Plantedirektoratets normer i 90 andre forsøg ikke har bekræftet forsøgsresultaterne på
demonstrationsejendommene gør, at der ikke er grundlag for en generel sænkning af
normerne på husdyrbrug. Men resultaterne understreger behovet for, at beregningen af
kvælstofeftervirkningen forbedres.
10.2 KvælstofbehovKvælstofbehovet på en ejendom afhænger bl.a. af afgrødesammensætning,
udbytteniveau, brakareal, de vejledende kvælstofnormer for året, kvælstofprognosen m.
m. Det fagligt fastsatte kvælstofbehov, som er anvendt ved gødningsplanlægningen, har
udvist en faldende tendens for både svine- og kvægbrug. For planteavlsbrugene har der
derimod ikke været nogen tydelig nedgang i de beregnede kvælstofbehov gennem årene. En analyse af, hvad den ændrede afgrødesammensætning har betydet for
kvælstofbehovet de enkelte år viser, at kvælstofbehovet beregnet på samme måde og
korrigeret for kvælstofprognosen har været stort set uændret gennem årene på
svinebrugene. På kvægbrugene er kvælstofbehovet steget med 7 kg pr. ha fra 1991 til
1996 og på planteavlsbrugene med 11 kg fra 1994 til 1996. Landmændene og planteavlskonsulenterne har altså reduceret kvælstofbehovet
betydeligt ved udarbejdelse af gødningsplanerne på ejendommene over årene, og behovet
er sandsynligvis i stigende omfang blevet tilpasset det aktuelle behov over årene.
Anvendelsen af N-min-målinger har bidraget til denne tilpasning. Det nedsatte behov er
forudsætningen for en reduceret tilførsel af kvælstof i husdyrgødning og
handelsgødning og dermed en bedre balance mellem tilførsel og bortførsel af kvælstof
til marken.
10.3 Kvælstof i gødningTilførslen af kvælstof i handelsgødning på svineejendommene er reduceret
betragteligt gennem årene. I 1990 var tilførslen af kvælstof i handelsgødning 113 kg
NB pr. ha mod kun 63 kg N pr. ha i 1996. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof i
husdyrgødning har stort set været konstant gennem årene, idet tilførslen har ligget
mellem 124 og 142 kg total-N pr. ha. Også på kvægejendommene er handelsgødningsforbruget faldet betydeligt. I
1990 var forbruget i gennemsnit 130 kg N pr. ha, hvorimod forbruget i 1996 kun var 86 kg N
pr. ha. Faldet i handelsgødningsforbruget skete imidlertid i årene 1990-1992. Efter 1992
har handelsgødningsforbruget været stort set konstant på ca. 85 kg N pr. ha.
Kvægejendommene har således været særdeles hurtige til at nedsætte
handelsgødningsforbruget. Den gennemsnitlige tilførsel af totalkvælstof i
husdyrgødning har i perioden varieret fra 117 kg i 1996 til 157 kg i 1994. På planteavlsejendommene er der sket et betydeligt fald i tilførslen af
husdyrgødning. I 1992 var tilførslen i totalkvælstof på 135 kg N pr. ha og i 1996 72
kg N pr. ha. Da den udnyttede mængde kvælstof i husdyrgødningen næsten har været
konstant på ca. 50 kg pr. ha. uanset den tilførte totale mængde, er
handelsgødningsforbruget derfor ikke reduceret væsentligt.
10.4 Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødningPå baggrund af det fagligt beregnede kvælstofbehov, handelsgødningsforbruget og
tilførslen af totalkvælstof i husdyrgødning, er udnyttelsesprocenten for totalkvælstof
i husdyrgødningen beregnet. For både svinebrug, kvægbrug og planteavlsbrug gælder, at der er sket en kraftig
stigning i udnyttelsesprocenten af kvælstof i husdyrgødning i begyndelsen af perioden.
På svinebrugene er udnyttelsesprocenten steget fra knap 40 pct. i 1990 til knap
60 pct. i 1993. Men udnyttelsesprocenten er faldet igen i slutningen af perioden. På
kvægbrugene er udnyttelsesprocenten steget fra 32 i 1990 til 50 i årene fra 1991
til 1995. På planteavlsbrugene, som stort set udelukkende modtager svinegylle,
har udviklingen i udnyttelsesprocenten stort set været stigende gennem hele perioden.
Udnyttelsesprocenten er således steget fra 35 i 1992 til 58 i 1996.
10.5 Kvælstof- og fosforbalancer på svinebrugKvælstofoverskuddet på bedrifterne har på de 4 svinebrug udviklet
sig fra i gns. 176 og 197 kg N pr. ha i henholdsvis 1990 og 1991 til i gns. 152 og 144 kg
N pr. ha i 1995 og 1996. I gns. er kvælstofoverskuddet reduceret med 38 kg N pr. ha.
Forbedringen i balancen i perioden er hovedsageligt sket ved en reduktion i
handelsgødningsforbruget, som er reduceret fra 110 til 70 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor på svinebrugene har år for år varieret med
høstens størrelse. Som gennemsnit af de 4 svinebrug har overskuddet været 20-25 kg
fosfor pr. ha. Der har ikke været nogen forandring i overskuddet af fosfor i perioden.
10.6 Kvælstof- og fosforbalancer på kvægbrugKvælstofoverskuddet på kvægbrugene har været konstant ca. 180 kg N pr. ha gennem
perioden, selvom antal DE. pr. ha er steget fra ca. 1,45 i 1990 til 1,65 i 1996.
Variationen mellem de enkelte ejendomme har været betydelig. Tilførsel af kvælstof til
ejendommene er overvejende sket i form af indkøbt kvælstof i foder. Indkøbt gødning i
form af handelsgødning er faldet fra 105 kg N pr. ha i 1991 til 80 kg N pr. ha i 1996.
Kvælstofdepositionen og kvælstoffikseringen er øget svagt i perioden. Fosforoverskuddet på kvægejendommene har været svagt faldende siden 1992 og var på
ca. 10 kg P pr. ha i 1995 og i 1996. Sammenholdt med antallet af dyreenheder pr. ha svarer
overskuddet af fosfor stort set til modelberegnede overskud. Tilførslen af kvælstof til marken i form af husdyrgødning,
kvælstofdeposition og kvælstoffiksering har næsten været konstant i perioden. Derimod
er der sket en markant reduktion i tilførslen af handelsgødning - fra 132 kg N pr. ha i
1990 til 85 kg N pr. ha i 1996. Bortførslen af kvælstof med afgrøden har været svagt
faldende i perioden. Faldet i handelsgødning betyder, at markbalancen som gennemsnit af
de 5 bedrifter er forbedret fra ca. 145 til ca. 120 kg N pr. ha i perioden 1990-96.
10.7 Ureakoncentration i mælkenUreakoncentrationen i mælken blev målt på 5 kvægejendomme. Ureakoncentrationen
afhænger af flere forhold, bl.a forholdet mellem protein- og energioptagelse. Det blev
imidlertid konkluderet at ureamålingerne alene ikke kan forklare proteinforbruget i en
besætning. |