[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

 

Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning

9. Kvælstofmineralisering

In-situ metoden
I 1995 og 1996 er der gennemført målinger af kvælstofmineraliseringen i forskellige forsøgsserier. Mineraliseringen er målt med in-situ metoden, som består i at måle ophobningen af N-min i et antal rør placeret i marken, hvorfra der ikke kan ske udvaskning. Metodens resultater er ikke uproblematiske, men har tidligere (Oversigt over Landsforsøgene 1991) vist sig at give rimelige værdier. Formålet med målingerne i 1995 og 1996 har været at måle, hvor stor mineraliseringen af udbragt husdyrgødning er og hvorvidt størrelsen kan anvendes ved fastsættelse af gødningsbehovet.

I tabel 9.1 er vist den målte mineralisering i forsøgsled med og uden gylletilførsel samt de målte udbytter og merudbytter. I alle tilfælde er der målt en positiv effekt af husdyrgødningen på udbyttet ved 0N og merudbytte og kvælstofbehov er lavere i de husdyrgødede led. Dette er i overensstemmelse med mineraliseringsmålingerne i 3 af forsøgene, men i forsøget ved Brønderslev blev der målt en immobilisering efter udbringning af husdyrgødning.

I forsøget ved Hurup er der målt en meget høj mineralisering og en meget stor effekt af husdyrgødningen på mineraliseringen. Men på trods af den høje mineralisering og det høje N-min-indhold, har der været et stort kvælstofbehov. Forsøget har været beliggende på en meget speciel jordtype JB10.

I de øvrige 3 forsøg har effekten af husdyrgødningen på mineraliseringen varieret fra -1,0 til +0.4 kg N pr. ha pr. dag. Over en periode på 3 mdr. svarer det til en mineralisering på - 90 hhv. 36 kg N pr. ha.. I gennemsnit af forsøgene i Kalundborg og Tørring, har mineraliseringen af gyllens organiske kvælstof været 20-25 kg N pr. ha i de 3 måneder, hvilket svarer til ca. halvdelen af den udbragte organiske kvælstofmængde.

Tabel 9.1
Mineralisering målt i 4 vinterhvedemarker med forskellig tilførsel af handels- og husdyrgødning. Desuden er målt N-min-indhold, udbytte og økonomisk optimal kvælstofmængde.

I tabel 9.2 er vist resultaterne af mineraliseringsmålinger gennemført i en anden forsøgsserie. Effekten af husdyrgødningen i denne forsøgsserie på kvælstofmineraliseringen har varieret fra 0.4 til 1.4 kg N pr. ha pr. dag, hvis det ugødede led sammenlignes med de 2 husdyrgødede led. Over en periode på 3 mdr. svarer det til en stigning i kvælstofmineraliseringen på 36-126 kg N pr. ha. I gennemsnit af de 4 forsøg svarer det til, at så godt som al det organiske kvælstof i gyllen blev frigivet i løbet af de 3 måneder.

I 1996 har kvælstofbehovet i de 2 forsøg været lavt, hvilket ikke blev afspejlet i N-min-indholdet. Effekten af gyllen har i 1996 været en stigning i udbyttet, som lå ud over det, der kunne opnås med handelsgødning alene. I 1995 var kvælstofbehovet i de 2 forsøg højt og effekten af gyllen lå i underkanten af det, der blev opnået med handelsgødning alene.

Tabel 9.2
Mineralisering målt i 4 marker med forskellig tilførsel af handels- og husdyrgødning. Desuden er målt N-min-indhold, udbytte og økonomisk optimal kvælstofmængde.


JB N-min i roddybde Opt. N Kg pr. ha Merudb. v. opt. Udbytte hkg pr. ha





Led 1* Led 3** Led 6*** Led 8****
1996 Assens#
Vinterhvede forf. vårbyg
6 52 107 27.4 47.3 73.3 75.5 76.7
Mineralisering, kg N pr. ha pr. dag ultimo maj - ultimo august



1,0 0,7 2,7 2,1
1996 Tørring#
Vinterhvede forf. vinterhvede
3 35 93 15.8 33.3 47.4 54.0 51.0
Mineralisering, kg N pr. ha pr. dag medio maj - medio august



0.4 0.7 1.1 1.0
1995 Brønderslev#
Vinterhvede forf. vinterraps
2 45 210 19.9 32.7 47.8 49.5 48.7
Mineralisering, kg N pr. ha pr. dag medio maj - medio august



0.4 0.5 0.7 0.9
1995 Assens#
Vinterhvede forf. vinterhvede
6 47 177 41.4 40.1 78.6 79.7 77.2
Mineralisering, kg N pr. ha pr. dag medio maj - medio august



0.6 1.5 1.3 1.0

* Led 1: Ingen N
** Led 3: 75N i marts og 75N i april
*** Led 6: 50 kg N i Kas først i april + 100 kg NH4-N nedfældet først i april
**** Led 8: 50 kg N i Kas sidst i marts + 100 kg NH4-N i gylle slangeudlagt sidst i april
# Kvæggylle
## Svinegylle

Resultaterne af mineraliseringsmålingerne understreger den store variation, der er i gyllens effekt på kvælstofmineralisering og -fastlægning under forskellige forhold. Herunder at der kan være behov for en revurdering af generelle retningslinier for indregning af husdyrgødnings indhold af organisk kvælstof i gødningsplanen. Resultaterne tyder ikke på, at in-situ-målinger af kvælstofmineraliseringen umiddelbart kan anvendes til at fastsætte kvælstofbehovet på markniveau.



[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]