[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning

8. N-min efter udbringning af husdyrgødning

1. årsvirkning af husdyrgødning
Ved fastsættelse af 1. årsvirkningen af husdyrgødning anvendes gennemsnitsværdier, som dækker over en stor variation. Variationen skyldes udbringningsteknik, vejrforhold, jordtype o.s.v. Derfor vil man i praksis i nogle tilfælde opnå et betydeligt lavere eller betydeligt højere værdital, end det gennemsnitstallet udtrykker. For at undgå "forsikrings"gødskning med handelsgødning, er det vigtigt, at en stor del af variationen kan forudsiges.

Det er undersøgt, hvorvidt det er muligt at få et udtryk for 1. årseffekten af husdyrgødningen ved at måle N-min-indholdet i jorden og N-indholdet i planterne efter udbringning af husdyrgødning. Tidligere erfaringer med N-min-metoden har vist, at der fra udbringning af husdyrgødning skal gå en periode, før målinger af uorganisk kvælstof i jorden er et reelt udtryk for tilgængeligt kvælstof i jorden (Østergaard, H og Hvelplund, E. 1982).

Der er målt uorganisk kvælstof i jorden 5 gange i perioden fra 1. til 5. uge efter udbringning af husdyrgødning. Målingerne er gennemført i foråret 1996 på kvægejendommen ved Tørring og planteavlejendommen ved Tørring. Resultaterne er sammenholdt med den beregnede 1. årsvirkning i forsøget.

Resultater
I tabel 8.1 er vist resultaterne af N-målinger i jord og planter gennemført efter udbringning af kvæggylle. Målingerne er gennemført med 1 uges mellemrum og første gang 1 uge efter udbringning. I tabellen er vist resultaterne af målinger gennemført i ugødede led og i led tilført handels- og husdyrgødning. Desuden er vist summen af det tilførte og det, der blev målt i det ugødede led.

Tabel 8.1
N-målinger i jord og planter gennemført efter udbringning af kvæggylle den 3. maj 1996.

Resultaterne viser, at i forsøget i Stouby blev hele den tilførte kvælstofmængde genfundet ved den 1. måling. Hen igennem perioden blev der genfundet mindre end den tilførte mængde, således at der efter 35 dage blev genfundet 30 kg N mindre pr. ha end summen af tilført og målt i det ugødede led. Forskellen skyldes N-indhold i rødderne og måske fastlægning i jorden. I forsøget i Tørring manglede der ca. 50 kg N pr. ha ved den 1. måling sammenlignet med summen af tilført og målt i det ugødede led. Forskellen kan skyldes fastlægning i jorden og ammoniakfordampning. Ved den sidste måling efter 35 dage var der knap 70 kg N mindre pr. ha end summen af tilført og målt kvælstofmængde i det ugødede led. Resultatet tyder ikke på, at det kvælstof, der evt. blev fastlagt kort efter udbringning, er blevet frigivet igen.

I tabel 8.2 er vist resultaterne af kvælstof- og udbyttemålinger. Udbytteniveauet og N-optimum i Tørring har været betydeligt lavere end i Stouby, hvilket kan henføres til jordtypen. Merudbyttet for tilførsel af 50 N i KAS+100 kg ammoniumkvælstof i gylle har været 21 hkg pr. ha i Tørring og 26 hkg pr. ha i Stouby. Forskellen er i overensstemmelse med resultaterne af N-min-målingerne, som viste, at der forsvandt ca. 50 kg N pr ha i forsøget ved Tørring.

Tabel 8.2
Resultater af kvælstof- og udbyttemålinger på kvægejendommen ved Tørring og planteavlsejendommen ved Stouby.

På grundlag af jordmålingerne vil man forvente, at 1. årsvirkningen af den udbragte kvæggylle er større i Stouby end i Tørring. Dette er i overensstemmelse med, merudbyttet for tilførsel af husdyrgødning var størst i Stouby. Måleresultaterne bekræfter ikke teorien om, at der skal gå 4-6 uger efter udbringning, før der kan udtages N-min-prøver.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]