[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affaldsstatistik 1997

2. Affaldsproduktion generelt

2.1 Produktion
2.2 Behandlingen af affald i 1997.
2.2.1 Den samlede affaldsmængde.
2.2.2 Behandlingen af almindeligt affald.
2.2.3 Behandling fordelt på kilder og affaldstyper.

 

2.1 Produktion

I tabel 1 og figur 1 er angivet affaldsproduktionen i 1997 for de enkelte kilder. Tallene er sammenholdt med produktionstallene for 1995 og 1996.

Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark i 1995, 1996 og 1997. 1000 tons Udvikling i %
Kilde 1995 1996 1997 1996-97
Husholdninger 2.610 2.767 2.776 0
Dagrenovation 1628 1655 1621 -2
Storskrald 618 639 588 -8
Haveaffald 326 401 443 10
Andet 38 72 124 73
Institutioner/Handel og kontor 834 851 861 1
Fremstilling mv. 2.563 2.632 2.736 4
Byggeri og anlæg 2.559 3.088 3.427 11
Rensningsanlæg 1.195 1.212 1.248 3
Slagger, flyveaske mv. (kulfyrede kraftværker) 1.699 2.332 1.775 -24
Andet 6 30 34 14
Total 11.466 12.912 12.857 0

Kilde: ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt Der er anvendt en tørstofprocent på 13,7%. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG- indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for efter hvilke principper fordelingen er foretaget.

Det fremgår af tabel 1 og figur 1, at følgende ændringer er sket i den samlede affaldsproduktion fra 1996 til 1997:

  • Den samlede affaldsproduktion i 1997 er så godt som uændret i forhold til 1996. Der har endda været tale om et mindre fald på 55. 000 tons eller 1/2 %.
  • Affaldsproduktionen fra husholdningerne er samlet set stort set uændret i forhold til 1996, nemlig 2.776.000 tons i 1997 mod 2.767.000 tons i 1996. Heraf er mængden af dagrenovation faldet med 2% fra 1.654.500 tons i 1996 til 1.620.800 tons i 1997 og mængden af storskrald er faldet med 8% fra 639.100 tons i 1996 til 587.700 tons i 1997, mens mængden af haveaffald er steget med 10% til 442.700 tons i 1997.

Figur 1
Kilde: Se tabel 1 ovenfor.

  • Affaldsproduktionen fra institutioner/handel og kontor er steget med 1% eller 10.000 tons.
  • Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhed m.v. er steget med 4% svarende til 104.000 tons.
  • Affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg er steget med 11% eller 339.000 tons.
  • Affaldsproduktionen fra rensningsanlæg er steget med 3% til 1.248.000 tons.
  • Affaldsproduktionen fra kulfyrede kraftværker er faldet 24%, svarende til et fald fra 2.332.000 tons til 1.775.000 tons.

Det mindre fald i den samlede affaldsproduktion skyldes, at affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er reduceret med ca. 1/4 i forhold til det foregående år. Såfremt produktionen af restprodukter fra kraftværkerne holdes udenfor statistikken, har der reelt været en stigning i affaldsmængden på 502.000 tons eller svarende til ca. 5%.

70% af denne stigning stammer fra bygge- og anlægsvirksomhed, hvor affaldsmængderne er steget med 11% fra 1996 til 1997, mens affaldsmængderne i de øvrige sektorer som husholdninger, institutioner/handel og kontor og fremstillingsvirksomhed kun er steget mellem 0 og 4%.

Såfremt affaldsmængderne fra bygge- og anlægsvirksomhed også holdes udenfor statistikken har der været tale om en stigning i affaldsmængderne fra 1996 til 1997 på 2%.

I Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var det forventet at mængden af affald ville stige til 9,8 mio. tons i 1997 for derefter at være uændret til år 2000. Dette har vist sig ikke at holde stik. Med en mængde på 12,8 mio. tons i 1997 er den forventede mængde i handlingsplanen altså overskredet med 3 mio. tons.

Handlingsplanens fremskrivninger og mål for udviklingen i affaldsmængderne var baseret på Miljøstyrelsens og amternes kortlægning af affaldsproduktionen i 1985. Eftersom der var tale om en første kortlægning af affaldsmængderne, hvor data i overvejende grad var baseret på skøn og teoretiske beregninger er der knyttet stor usikkerhed til 1985-tallene og dermed også til fremskrivningerne for udviklingen frem til år 2000.

Med starten af ISAG- systemet i 1993, som er baseret på indberetninger af faktiske vejede mængder på de enkelte behandlingsanlæg, er data om affaldsproduktionen imidlertid blevet betydeligt mere pålidelige.


2.2 Behandlingen af affald i 1997.

I det følgende vises udviklingen i affaldsmængderne og relateres til målsætningerne i Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 for affaldsbehandlingen i år 2000, herefter kaldet HP-2000.


2.2.1 Den samlede affaldsmængde.

Det fremgår af tabel 2, at der i 1997 blev genanvendt 63% af de samlede affaldsmængder, mens 20% blev forbrændt og 16% blev deponeret. Det betyder, at den overordnede målsætning i handlingsplan 2000 om genanvendelse (54%), forbrænding (max. 25%) og deponering (max. 21%) er overholdt.

Tabel 2. Affaldsproduktion i 1995, 1996, 1997 og år 2000 fordelt på behandlingsform. 1000 tons
Behandling 1995 1996 1997 HP-2000

tons % tons % tons % tons %
Genanvendelse 7.046 62 7.787 60 8.046 63 5.300 54
Forbrænding, heraf 2.306 20 2.507 19 2.622 20 2.500 25
Slamforbrændingsanlæg 170
170
177


Affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse 2.136
2.337
2445


Deponering 1.969 17 2.524 20 2.103 16 2.000 21
Særlig behandling 145 1 95 1 86 1

I alt 11.466
12.912
12.857
9.800

kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996 og 1997. Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal).

Det fremgår af tabel 2 og figur 2, at 8.046.000 tons eller 63% af den samlede mængde affald i 1997 blev genanvendt, hvilket svarer til en stigning på 259.000 tons eller 3% i forhold til 1996. Mængden af affald, der blev forbrændt i 1997 var på 2.622.000 tons, hvilket svarer til 5% mere end i 1996, mens mængden af deponeret affald faldt med 17% til 2.103.000 tons.

Det kraftige fald i de deponerede mængder skyldes sandsynligvis flere ting. Dels at der i 1997 er sket et kraftigt fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og dels forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald og forhøjelsen af afgiften på deponering pr. 1. januar 1997. Meget af det forbrændingsegnede affald, der tidligere blev deponeret, bliver nu i stedet brændt.

Figur 2
Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997. Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal). Med særlig behandling menes f.eks. forbrænding med energiudnyttelse (Kommunekemi) eller forberedelse til forbrænding eller deponering af bl.a. specielt sygehusaffald, olie- og kemikalieaffald og andre typer af farligt affald.


2.2.2 Behandlingen af almindeligt affald.

Som nævnt har faldet i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker stor betydning for faldet i den samlede mængde affald. Det er derfor interessant at udelade restprodukterne fra kraftværkerne af statistikken og se nærmere på den generelle udvikling i behandlingen af almindeligt affald.

I figur 3 er mængden af slagger og flyveaske udeladt, og det ses at 61% af det almindelige affald er blevet genanvendt i 1997. Dette er en del mere end det var forudsat i handlingsplan 2000. Også målsætningerne for, hvor meget der maksimalt må forbrændes og deponeres, er opfyldt, idet der i 1997 blev forbrændt 24% og deponeret 15% af det almindelige affald.

Figur 3
Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997. Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal).

I absolutte tal vil det sige, at der i 1997 blev produceret 11.082.000 tons almindeligt affald. Heraf blev 6.746.000 tons genanvendt, 2.622.000 tons blev forbrændt og 1.628.000 tons blev deponeret. 86.000 tons undergik særlig behandling.

På grund af den høje aktivitet i bygge- og anlægssektoren, kan det også være interessant, at holde bygge- og anlægsaffaldet ude af statistikken.

Såfremt både slagger/flyveaske og bygge- og anlægsaffaldet udelades, viser det sig, at 47% af affaldet blev genanvendt i 1997, mens 34% blev forbrændt og 18% blev deponeret. På grund af de store mængder og den høje genanvendelse (92%) får bygge- og anlægsaffaldet altså stor betydning for om målsætningerne i handlingsplan 2000 opfyldes eller ej.


2.2.3 Behandling fordelt på kilder og affaldstyper.

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne bag figurerne findes i bilag 1.

Det kan ses af figur 4, at der er en stor genanvendelse af affald fra fremstillingsvirksomhed, byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kulfyrede kraftværker. Målsætningerne i handlingsplan 2000 for genanvendelse af affald fra disse kilder er da også mere end opfyldt. Til gengæld er målsætningerne for genanvendelsen af affald fra husholdninger og institutioner/handel og kontor langt fra opfyldt.

Figur 4
Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997. Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal).

Behandlingsformerne varierer også betydeligt indenfor de enkelte affaldstyper, jf. figur 5. Således bliver 97% af haveaffaldet genanvendt, men kun 15% af dagrenovationen.

Figur 5
Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997. Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg(for 1997 er anvendt 1996-tal) .



[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]