[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3. Genanvendelse

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner.
3.2 Papir og pap.
3.3 Glas
3.4 Jern og metal
3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning.
3.6 Dæk

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner.

Tabel 3 viser hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen viser de mængder, der er tilført oparbejdning, kompostering eller bioforgasning og er altså ikke en oversigt over afsatte mængder.

Kilde: ISAG indberetning 1995, 1996 og 1997, (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (2) Elsam og Elkraft, (3) indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale  rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1997 er anvendt 1996-tal), (4) der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af samlebetegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl og træ mv.

De største mængder udgøres af affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam). Men også affaldsfraktioner, som glas, papir og pap og grene, blade m.v. udgør store mængder. En stor del af disse mængder stammer fra husholdningerne.

Mængden af genanvendt flyveaske, slagger og røggasrensningsprodukter fra kulfyrede kraftværker er faldet betydeligt fra 1996 til 1997. Dette skyldes faldet i affaldsmængderne fra de kulfyrede kraftværker, som følge af den mindre eksport af el til Norge og Sverige.

Også mængden af genanvendt slam fra kommunale rensningsanlæg er faldet. Mængden af slam i 1997 er 34.000 tons større i 1997 end i 1996, og forbrændingen og deponeringen af slam er tilsvarende steget med hhv. 5 og 1 procentpoint. Det kunne altså se ud til, at landmændene, i mindre omfang end tidligere, spreder slam på landbrugsjordene.

3.2 Papir og pap.

Forbruget af nyt papir, den indsamlede mængde returpapir og eksporten af returpapir fremgår af tabel 4.

Kilde: (1) Rendans materialestrømsovervågning for returpapir og Danmarks Statistik, (2) ISAG- indberetning 1995, 1996 og 1997, (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem returpapir indsamlet og dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder.

Der er fra 1996 til 1997 sket en betydelig stigning i forbruget af nyt papir. Papirforbruget var i 1997 på 259 kg pr. indbygger, mens der blev indsamlet 112 kg pr. indbygger. I 1996 var de tilsvarende tal et papirforbrug på 224 kg pr. indbygger og en indsamling på gennemsnitligt 104 kg pr. indbygger.

Da mængden af indsamlet returpapir ikke er steget tilsvarende til stigningen i papirforbruget, betyder det, at indsamlingsprocenten af returpapir er faldet fra 46% i 1996 til 43% i 1997.

Danmark nettoeksporterede i 1997 204.000 tons returpapir, hvilket dækker over en import af returpapir på 106.000 tons og en eksport på 310.000 tons .

Kilderne til det indsamlede returpapir fremgår af tabel 5. Der indsamles næsten den samme mængde returpapir fra de 3 kilder fremstillingsvirksomheder, husholdninger og institutioner/handel og kontor. Mængden af papir til genanvendelse indsamlet fra husholdningerne er efter et fald på 7% fra 1995 til 1996, steget igen med 14% fra 1996 til 1997. Mængden af papir til genanvendelse fra institutioner/handel og kontor er steget med 3% fra 1996 til 1997, dog er den indsamlede mængde totalt set faldet 1/2 % fra 1995 til 1997. Mængden af papir indsamlet til genanvendelse fra fremstillingsvirksomhederne er steget 3% fra 1996 til 1997.

Kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996 og 1997.

3.3 Glas

I følge indberetninger til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra primære kilder i 1997 89.000 tons. Dette er et fald på 10.000 tons i forhold til 1996. Ved kun at medtage affald fra primære kilder får man imidlertid ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm, hvilket specielt har betydning i forbindelse med genanvendelsen af glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Den samlede genanvendelse af flasker og glas belyses derfor i det følgende med udgangspunkt i Rendans materialestrømsovervågning af glas, som er mere detaljeret end ISAG’s opgørelse over genanvendelsen af glas.

Forbruget af glasemballage har været stigende op gennem 1990’erne, jf. figur 6, men der har været et mindre fald i forbruget i 1996 i forhold til 1995, nemlig 178.348 tons i 1996 mod 181.265 tons i 1995. Faldet dækker over et fald i forbruget af konservesglas på godt 8000 tons og en stigning i forbruget af vin- og spiritusflasker på 3600 tons.

Også indsamlingen og genanvendelsen af glas er steget op gennem 1990’erne. I 1996 blev der indsamlet 126.109 tons glas, hvilket svarer til 71% af det samlede forbrug. Tilsvarende er genanvendelsesprocenten steget med 3 procentpoint fra 61% i 1995 til 64% i 1996.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet på ca. 350.000 tons.

Kilde: Rendans Materialestrømsovervågning for glas, flasker og skår 1996.

3.4 Jern og metal

Den indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 5. Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist. Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot.

I følge indberetningerne til ISAG har danske støberier og Stålvalseværket i 1997 importeret 210.000 tons, mens skrothandlerne har importeret 78.000 tons. Det vil sige, at der i alt er importeret 288.000 tons i 1997, hvilket er 10.000 tons mindre end i 1996.

Kilde: (1) ISAG- indberetning 1996 og 1997, (2) oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Opgørelsen i tabel 5 er anderledes end opgørelsen i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg (1996: 15.100, 1997: 19.774), idet der her er tale om en samlet balance for jern.

3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning.

Den tilførte mængde af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 7.

Det ses af tabellen, at der, ligesom det har været tilfældet fra 1995 til 1996, fortsat har været en væsentlig stigning fra 1996 til 1997 i mængden af haveaffald (Grene, blade m.v.) til kompostering. Det tyder altså på, at de kommunale indsamlings- og bringeordninger for haveaffald bliver mere og mere udbredte og benyttede.

Kilde: Beregninger og vurderinger på baggrund af ISAG indberetningerne for 1995, 1996 og 1997. ISAG- indberetningerne indeholder ikke oplysninger om den producerede biogasmængde.

Også mængden af organisk dagrenovation til kompostering og andet organisk affald til bioforgasning er steget fra 1996 til 1997. Derimod har der været et væsentligt fald i mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning. Dette skyldes hovedsageligt lukningen af Nordsjællands Biogasanlæg i Helsingør.

Den fraførte mængde bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der er produceret, men derimod et udtryk for den mængde, der må forventes at være afsat.

Mængden af fraført kompost er steget betydeligt fra 162.000 tons i 1996 til 214.000 tons i 1997.

3.6 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem miljø- og energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person og varebiler samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. dæk.

I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995. Målet for 1997 og fremover er 80%. Målet er altså mere end opfyldt i 1997.

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1995, 1996 og 1997. 2. Halvår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]