Cadmium, DEHP og NPE i kildesorteret,
forbehandlet og afgasset dagrenovation 1. Indledning1.1 Projektets baggrund
1.1 Projektets baggrundI regeringens affaldsplan har biologisk behandling af den organiske fraktion af
dagrenovationen høj prioritet. Derfor har de skærpede krav til grænse- og
afskæringsværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der er fastsat i Bekendtgørelse
om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (bek. nr. 823 af 16. september
1996), bevirket et behov for at afklare om gødningsprodukterne fra bioforgasning af
dagrenovation kan overholde grænseværdierne. I forbindelse med Nordsjællands Biogasanlæg I/S er denne tvivl konkretiseret i
rapporten "Sammenlignende miljøvurdering" [Ref. 1a] Mht. cadmium er tvivlen begrundet i målinger fra anlæggets driftsperiode (1992-96) af
det afgassede restprodukt, hhv. faststof og gødningsvand. I rapporten er foretaget et skøn over den forventelige fremtidige koncentration ud fra
middeltallet for de målte værdier i de to restprodukter og forholdstallet mellem
mængderne, hvilket viste et forventeligt cadmiumindhold på 0,42 mg Cd/kg TS, dvs.
større end grænseværdien på 0,4 mg Cd/kg TS gældende fra år 2000 Mht. miljøfremmede stoffer er vurderingen baseret på en enkelt analyse udtaget
umiddelbart inden nedlukningen af anlægget. For plastblødgøringsmidlet DEHP blev målt
en værdi på 50 mg/kg TS for faststoffraktionen, og 61 mg/kg TS for gødningsvandet,
hvilket skal sammenholdes med den fremtidige afskæringsværdi pr. 1. juli 2000 på 50
mg/kg TS. Disse vurderinger er baseret på den konkrete behandlingsmetode inden nedlukningen af
det eksisterende anlæg i Helsingør. Da anlægskonceptet efter evt. ombygning vil adskille sig fra det eksisterende
anlægskoncept, bl.a. ved en "tør" forsortering af det tilførte dagrenovation
ved hjælp af rullesigte eller tilsvarende, blev det besluttet at gennemføre en
supplerende undersøgelse af indholdet af cadmium og organiske miljøfremmede stoffer
[ref. 1]. Prøverne blev udtaget af affald fra 6 Nordsjællandske kommuner
(Fredensborg-Humlebæk, Helsingør, Karlebo, Allerød, Hørsholm og Søllerød Kommune),
som blev tilført biogasanlægget i Studsgård, efter forsortering på rullesigte,
således at der blev tilstræbt en situation som forventes efter ombygning af anlægget i
Helsingør. Umiddelbart lå indholdet af såvel cadmium som miljøfremmede stoffer i det
forsorterede affald under de fremtidige grænse- og afskæringsværdier. Efter
afgasningen, hvor ca. 50-60% af det organiske tørstof omsættes til biogas, vil
koncentrationen målt pr. kg TS imidlertid forøges med mere end en faktor 2. Hertil
kommer virkningen af en separering i en faststof- og væskefraktion, hvor koncentrationen
af cadmium vil være større i væskefraktionen end i faststoffraktionen. Vurderingen af analyseresultaterne var imidlertid behæftet med stor usikkerhed, idet
der samtidig blev foretaget målinger af det afgassede blandingsprodukt fra Studsgård
biogasanlæg. Disse målinger viste et generelt højere niveau end man skulle forvente ud fra
målingerne af det tilførte materiale (forsorteret dagrenovation, gylle, blegejord,
mucosa), hvilket bl.a. kan skyldes, at affaldet generelt har et højere indhold end det
målte og desuden usikkerheder både mht. udtagning af repræsentative prøver og mht.
analysemetoder. Af øvrige undersøgelser vedr. tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan henvises til
rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen af COWI. Der er i denne rapport foretaget analyser
af kompost fra ni komposteringsanlæg samt afgasset fast og flydende restprodukt fra et
enkelt biogasanlæg (Studsgård Biogasanlæg, Herning Kommunale Værker). Biogasanlægget i Studsgård er dog kendetegnet ved, at dagrenovationen kun udgør ca.
5% (vådvægt) af den behandlede biomasse, og ved at der foruden kvæg- og svinegylle
indgår en række andre organiske restprodukter fra fødevareindustri, mv. Resultaterne
herfra giver således ikke noget svar mht. belastning af tungmetaller og miljøfremmede
stoffer fra dagrenovation, ved separat bioforgasning. På denne baggrund er nærværende undersøgelse gennemført som et fuldskala
forsøgsprojekt, hvor det forsorterede dagrenovation afgasses alene, således at
resultatet ikke forstyrres af mere eller mindre ukendte tilførsler. Foruden analyser af cadmiumindhold , DEHP og NPE indhold er der af hensyn til den
jordbrugsmæssige vurdering også analyseret for indholdet af plantenæringsstoffer. I forbindelse med projektet er der nedsat en følgegruppe hvor følgende
repræsentanter har deltaget:
Gruppens formandskab er varetaget af Miljøstyrelsen ved Trine Holmberg. Jes la Cour
Jansen har endvidere medvirket omkring planlægning af projektets forløb og kommentering
af afrapporteringen.
1.2 FormålFormålet med projektet er at foretage målinger af cadmium, DEHP og NPE samt
plantenæringsstoffer med henblik på en vurdering af afgasset dagrenovations
anvendelsesmuligheder til jordbrugsformål, specielt i relation til de skærpede grænse-
og afskæringsværdier, som vil være gældende pr. 1. juli 2000.
1.3 ProjektbeskrivelseBeskrivelse af biogasanlægget i Vaarst Anlægget har en kapacitet til behandling af ca. 110 tons gylle pr. døgn + ca. 40 tons
organisk industriaffald pr. døgn, heraf ca. 10 tons dagrenovation. Anlægget består af 3
modtagetanke for husdyrgylle samt industriaffald (fedt, blegejord, mave/tarm-indhold,
mv.), 2 rådnetanke og en lagertank for afgasset biomasse. Herudover er etableret 1 kombineret modtage- og rådnetank for dagrenovation, hvori det
forudsættes, at dagrenovationen indfødes "tørt" og opblandes med afgasset
gylle og anden biomasse. I forsøgsperioden tilføres tanken kun dagrenovation. Anlægget er dimensioneret til at behandle ca. 10 ton kildesorteret dagrenovation
dagligt, som på sigt planlægges forsorteret på Reno-Nord, men i forsøgsperioden er
affaldet fortsat blevet forbehandlet på Knudmoseværket i Herning. Indfødningssystemet består i en modtageenhed for mixning og dosering af det
forsorterede dagrenovation. Modtageenheden er i bunden forsynet med to kraftige parallelle
snegle, som dels mixer affaldet og dels trækker materialet hen til en udmadningssnegl for
indfødning i tanken. Indfødningsrøret er udført med gastæt ventil. |
|||||||||||||||||||