|
Erstatning af kraftige drivhusgasser
Forord
Der er i de senere år sket en stigning i det danske
forbrug af kraftige drivhusgasser i takt med at forbruget af
CFC, HCFC og andre ozonlagsnedbrydende stoffer nærmer
sig nul.
Det er især brug af HFC-stoffer, som er steget.
Disse stoffer bruges som erstatning for CFC og HCFC til
visse formål, især indenfor køling og
op-blæsning af polyurethanskum. Det skal straks
nævnes, at der til mange formål er
indført mere miljøvenlige alternativer, som
f.eks. kulbrinter i spraydåser, cyclopentan i
fjernvarmerør og kulbrinter, ammoniak og vand i
forskellige typer af køleanlæg.
CFC'er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), HCFC'er
hydroclorfluorcarboner), HFC'er (hydrofluorcarboner), PFC'er
(fuldt halogenerede fluorcarboner) og SF6 (svovlhexafluorid)
er alle kunstigt fremstillede stoffer. Stofferne er tillige
ret stabile og har en lang levetid i atmosfæren, dette
gælder i særdeleshed de fuldt halogenerede
stoffer: CFC'er, PFC'er og SF6.
CFC'er og HCFC'er er ozonlagsnedbrydende stoffer, og er
omfattet af en international konvention
(Montrealprotokollen), som sikrer en afvikling af disse
stoffer. Forbruget af CFC er (med enkelte undtagelser)
forbudt i Danmark. Det danske forbrug af HCFC er faldende og
skal helt ophøre inden år 2002. Opstilling af
nye anlæg med HCFC må ikke finde sted efter 31.
december 1999.
HFC'er, PFC'er og SF6 bidrager ikke til nedbrydning af
ozonlaget, da stofferne ikke indeholder chlor eller brom.
Til gengæld bidrager disse stoffer til
drivhuseffekten. Drivhusgasser er reguleret af FN's
Klimakonvention. Stofferne er kommet med på listen
over drivhusgasser (i Kyoto-protokollen), som landene skal
reducere emissionen af. Stofferne indgår på
linie med kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas
(N2O).
Der var i 1997 i Danmark et forbrug på ca. 890 tons
HFC-stoffer. Det tilsvarende forbrug af SF6 var ca. 13 tons.
Hvis hele denne stofmængde udledes til
atmosfæren, vil det medføre en forøget
udslip af drivhusgasser, svarende til ca. 1,6 millioner tons
CO2 (bidraget hertil vil være 78% fra HFC-stofferne,
18% fra SF6 og 3 % fra PFC), hvilket svarer til ca. 3 % af
den danske emission af CO2 (57,3 millioner tons i 1997).
Hertil kommer for nogle af disse stoffers vedkommende en
meget lang levetid i atmosfæren.
Dette er baggrunden for, at Rådet vedrørende
genanvendelse og mindre forurenende teknologi har bevilget
tilskud til nærværende projekt.
Erfaringer fra CFC-programmet viser, at det kan lade sig
gøre at opsamle en del CFC og sende det til
destruktion. Dette er f.eks. gjort af kølebranchen,
som igennem KMO (Kølebranchens Miljøordning)
har returneret i alt 163 tons CFC-kølemiddel i
perioden 1993 til 1996. Heraf er størstedelen sendt
til destruktion og en mindre del er renset og
genanvendt.
På tilsvarende måde må det forventes,
at en del HFC-kølemiddel vil blive opsamlet og
returneret igennem KMO.
For blandingskølemidler i R400- serien vil
genanvendelse dog indebære visse vanskeligheder, idet
koncentrationen i blandingen kan være ændret fra
det oprindelige.
Miljø- og Energiminister Svend Auken har på
et internationalt møde i september 1996 om naturlige
kølemidler proklameret en afvikling af HFC og andre
kraftige drivhusgasser i løbet af 10 år i
Danmark, og han bad samtidig Miljøstyrelsen om at
undersøge, hvordan dette kan ske, samt at diskutere
dette med industrien og de grønne organisationer.
Nærværende rapport er en del af grundlaget for
den videre diskussion.
HFC'er, PFC'er og SF6 er endvidere med på
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Denne blev i 1998 udsendt som officiel liste (Orientering
fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1998).
I de senere år har der været diskussioner
på faglige konferencer, i fagpresse og i dagspressen
om hvilke teknologier, som er mest miljøvenlige og i
øvrigt mest fordelagtige at benytte. Som eksempel kan
nævnes køleskabe, hvor der i dag benyttes to
kølemidler: HFC-134a og kulbrinte (isobutan). Disse
diskussioner vil formentlig fortsætte i mange år
endnu. Der er ikke kun tale om diskussion mellem industrien
på den ene side og de grønne organisationer
på den anden side. Der er i høj grad diskussion
imellem forskellige fagfolk, og argumenterne er ofte
præget af kommercielle hensyn.
DTI Energi er bevidst om, at denne rapport kan benyttes
(og vil blive benyttet) i disse diskussioner. Den af
Miljøstyrelsen nedsatte styregruppe for
nærværende projekt er sammensat af både
repræsentanter fra industri og fra de grønne
organisationer.
Miljøstyrelsen har vurderet, at projektet skal
udføres i en åben proces, hvor der kan komme
faglige bidrag fra styregruppens medlemmer og deres
re-spektive baglande. DTI Energi tilstræber herefter
at gengive alle relevante faktuelle informationer.
Der sker hele tiden en teknologisk udvikling indenfor de
områder, som rap-porten omtaler. Derfor vil noget af
stoffet hurtigt blive forældet. Der kan ligeledes
være informationer, som DTI Energi ikke er kommet i
besiddelse af, og som derfor ikke er omtalt i rapporten.
|