|
Erstatning af kraftige drivhusgasser 1 BaggrundI Danmark forbrugte industrien i 1997 ca. 890 tons HFC-stoffer, ca. 13 tons SF6 og ca. 8 tons PFC-stoffer. I nedenstående tabel er der givet en oversigt over forbruget og miljøeffekterne heraf:
GWP (Global Warming Potential) for HFC-143a er 3800 og GWP for HFC-125 er 2800. Til sammenligning er GWP=1 for CO2, pr. definition. Forbrugstallene er fra Miljøstyrelsens kortlægning af ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser, 1997 (Miljøstyrelsen 1998). Denne rapport er udarbejdet af Jan Holmegaard Hansen og Tomas Sander Poulsen, COWI. Det ses, at hvis hele denne stofmængde undslipper til atmosfæren, vil det medføre en forøget udslip af drivhusgasser, svarende til ca. 1,69 millioner tons, hvilket svarer til ca. 3 % af den danske emission af CO2 (57,3 millioner tons i 1997, korrigeret for eksport af el). Det skal pointeres, at tallet repræsenterer råvareforbruget og dermed det potentielle udslip af disse stoffer. Det reelle udslip vil afhænge af omfanget af opsamling og destruktion af disse stoffer. Forbruget af HFC-stofferne har været i kraftig vækst, idet disse i nogle tilfælde benyttes til erstatning af CFC- og HCFC-stoffer. Forbruget i 1997 er dog på samme niveau som i 1996. Der benyttedes i 1997 1225 tons HCFC i dansk industri, og det kan forventes, at en del at dette forbrug vil blive konverteret til HFC-stoffer, når brug af HCFC bliver forbudt i 2000/2002. Miljømæssigt er det bedre at benytte HFC-stoffer end CFC- og HCFC-stoffer, idet belastningen på ozonlaget herved elimineres. CFC og HCFC-stoffer er endvidere meget kraftige klimagasser, idet der dog er uenighed om stoffernes nøjagtige bidrag til drivhuseffekten. Stofferne bidrager med to modsatrettede effekter: De er meget kraftige drivhusgasser med GWP-værdier på f.eks. 4.000 (CFC-11), 8.500 (CFC-12) og 1.700 (HCFC-22). Til gengæld bidrager stofferne til nedbrydning af stratosfærisk ozon, som også er en drivhusgas. Det skal ligeledes nævnes, at bidraget til drivhuseffekten fra forskellige HFC-stoffer spænder bredt, idet der er GWP-værdier fra 140 (HFC-152a) til 11.700 (HFC-23). Forbruget af PFC-stoffer forventes ligeledes at være steget kraftigt, idet der foregår en massiv salgskampagne af en drop-in substitut for CFC-12 i køle- anlæg. Dette drop-in-kølemiddel indeholder et PFC-stof med en høj GWP-faktor og en meget lang atmosfærisk levetid (se kapitel 5).
Hidtidig indsats Igennem Miljøstyrelsens CFC-program (som nu er afsluttet) og igennem Renere Teknologi-programmet er der støttet en del aktiviteter for at udvikle produkter og produktionsprocesser, som ikke gør brug af HFC eller andre kraftige drivhusgasser. Der er i samarbejde med industrien bl.a. udviklet køleskabe og præ-isolerede fjernvarmerør med kulbrinter som blæsemiddel i isoleringsskummet, apparat til påfyldning af kulbrinte-kølemiddel i køleskabe, brug af vand og inerte gasser i brandslukningsudstyr m.m. Ved naturlige kølemidler menes forbrug af stoffer, som i forvejen indgår i naturens kredsløb, d.v.s. ammoniak, kulbrinter, CO2, vand og luft. Nogle af disse kølemidler kan være kemisk fremstillede, f.eks. ammoniak. I den igangværende Renere Teknologi-aktivitet: "Rammeprogram for Naturlige Kølemidler", som udføres af DTI Energi i samarbejde med en række industrivirksomheder er flere initiativer igangsat: Udvikling af metoder til fremstilling af små ammoniak-køleanlæg, en maskine til fremstilling af "sjap-is" (en blanding af vand, sprit og is som kan benyttes som sekundær kølemiddel) og et forprojekt vedrørende kølecontainere. Der er endvidere givet støtte til en stor international konference om naturlige kølemidler i Aarhus i september 1996. Energistyrelsen støtter ligeledes udvikling af nye energibesparende køleanlæg, som gør brug af naturlige kølemidler. Der kan nævnes udvikling af køleanlæg med vand som kølemiddel ("LEGO-anlægget"), udvikling af kommercielle køleskabe med kulbrinter som kølemiddel og brug af ammoniak som kølemiddel i forbindelse med supermarkeder, samt ammoniakkøleanlæg som demonstrationsprojekt på et stort cityhotel. Det bør nævnes, at det samlede forbrug af CFC-stoffer var knap 6.000 tons i slutningen af 1980'erne. De fleste tidligere anvendelser af CFC er således erstattet af stoffer, som er naturligt forekommende, bl.a. kulbrinter i spraydåser, - kulbrinter i isoleringsskum og i visse køleanlæg, - vand til rensning af elektroniske komponenter, - ammoniak i visse køleanlæg m.v.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|